Rådsmøde beskæftigelses- og socialmin. 7/3-02 Redegørelse

Rådet havde en orienterende debat på baggrund af dels formandskabets diskussionspapir vedr. beskæftigelsesstrategien og dels en række meddelelser og rapporter fra Kommissionen, herunder synteserapporten, den årlige resultattavle over gennemførelsen af den sociale og arbejdsmarkeds-politiske dagsorden, handlingsplanen for kompetencer og mobilitet, meddelelsen vedr. livslang læring samt udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapp ort vedr. erhvervsfrekvenser og aktiv aldring. Sidstnævnte rapport blev samtidig godkendt af Rådet. Endvidere vedtog Rådet under dette punkt en foreløbig rapport til Det Europæiske Råd i Barcelona vedr. sundhedspleje og pleje af ældre personer.

På baggrund af drøftelserne vil et sæt formandskabskonklusioner blive fremsendt til Det Europæiske Råd i Barcelona.

Formandskabskonklusionerne afspejler, at der i Rådet syntes at være støtte til følgende forslag:

• forenkling af beskæftigelsesretningslinierne og reduktion af antallet - uden at svække dem,
• synkronisering af beskæftigelsesretningslinjerne med de overordnede økonomiske retningslinjer og forbedret koordination af de eksisterende processer,
• aktiv involvering af arbejdsmarkedet parter, herunder afholdelse af sociale topmøder,
• iværksættelse af en særlig indsats for udsatte grupper, ældre og kvinder, herunder bedre børnepasningsfaciliteter,
• øget indsats for at reducere fattigdom.

Flere ministre debatterede Kommissionens forslag om at halvere fattigdommen inden 2010. Alle var principielt enige om, at det var et godt mål, men henset til at der er uenighed om definitionen af fattigdom, og at der ikke foreligger et tilstrækkeligt datamateriale, herunder at indikatorer om fattigdom fortsat er under udvikling, fandt man det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte et sådant præcist mål. Rådet tilsluttede sig således udtalel sen herom fra SPC.

Arbejdsprogrammet blev taget til efterretning af Rådet.

Den offentlige debat om vold mod kvinder viste bred enighed om de spanske forslag vedr. udarbejdelse af en håndbog om god praksis vedrørende indsatsen mod vold mod kvinder, udvikling af indikatorer til måling af fremskridt i indsatsen mod vold og fastlæggelse af årlige temaer for nationale og regionale kampagner.

Delegationerne noterede sig statusrapporten vedr. forhandlingerne. Eneste minister, der tog ordet, var beskæftigelsesministeren, der med henvisning til mandatet fra Folketingets Europaudvalg understregede den store vægt, man fra dansk side lægger på, at danske lønmodtagere bevarer deres rettigheder, hvis deres selskab omdannes til et Europæisk Andelsselskab, herunder at danske lønmodtagere fortsat kan være repræsenteret og stemme på generalforsamlingen.

Formanden vurderede, at medlemslandene stort set var enige om revisionen af det eksisterende direktiv.

En række lande (et blokerende mindretal) fastholdt, at man fortsat ønskede et generelt forbud i asbestdirektivet mod aktiviteter, hvor der sker udsættelse for asbest, bortset fra f.eks. nedrivningsaktiviteter. Man henledte opmærksomheden på, at direktiv 1999/77/EC forbød anvendelse og markedsføring af asbest undtagen i forbindelse med salg til tredjelande. Arbejdstagerne var derfor ikke tilstrækkeligt beskyttet af de eksisterende regler.

Kommissionen, støttet af en række andre medlemslande, vurderede, at der ikke var hjemmel i asbestdirektivet til at indføre et generelt forbud.

Under forbehold af Folketingets godkendelse understregede beskæftigelsesministeren, at Danmark kunne acceptere det foreliggende direktivudkast, såfremt man kunne få en garanti for, at Kommissionen kunne finde en måde at forbyde anvendelsen af asbest i forbindelse med salg til tredjelande i anden sammenhæng. I modsat fald støttede Danmark forslaget om et forbud i asbestdirektivet.

Formanden konkluderede, at Rådet ville sende sagen tilbage til Coreper med en anmodning om, at Coreper i samarbejde med Kommissionen arbejdede videre med et generelt forbud.

Kommissæren præsenterede sine planer for en ny strategi for 2002-2006, der indeholdt målsætninger om øget kvalitet på arbejdspladsen, målrettet uddannelse og livslang læring, øget deltagelse af kvinder og ældre arbejdstagere samt nye arbejdsformer. Der blev også lagt vægt på faktorer som stress, psykisk vold og alkohol.

Man understregede, at formålet med strategien var at skabe konvergens mellem medlemsstaternes "bedste praksis" i forbindelse med EU's beskæftigelsesstrategi. Man lagde endvidere særlig vægt på fællesskabets rolle i forbindelse med kontrol af arbejdspladsen og efterlyste den nødvendige ekspertise. Endelig blev det anført, at virksomhederne skulle inddrages i større omfang med henblik på at udvise ansvarlig adfærd.