Grundnotat om udvikling af jernbaner
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 395)
transportministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner, KOM (2002) 25.
|
Trafikministeriet |
Notat | ||
|
Dato J.nr. |
: : |
27. februar 2002 | |
Grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner. KOM(2002) 25.
Resumé
Forslaget indebærer en fuldstændig åbning af medlemsstaternes jernbanenet for jernbanegodstransport og for kombineret godstransport. Åbningen gælder for såvel international-, transit- og indenlandsk godstransport.
1. Baggrund og indhold
Forslaget til direktiv er modtaget i Rådssekretariatet den 25. januar 2002. Det er fremsat under henvisning til EU-traktaten, særlig artikel 71, stk. 1, og vil skulle vedtages med kvalificeret flertal efter procedurerne i artikel 251 (fælles beslutningstagen).
Med Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juni 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner blev jernbanemarkedet inden for EU åbnet for internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder og for jernbanevirksomheder, der udfører international kombineret transport. Dette direktiv blev ændret ved direktiv 2001/12/EF, hvorved der etableredes adgangsrettigheder til det transeuropæiske jernbanegodstransportnet og senest fra 2008 til hele det europ&a elig;iske jernbanenet for international godstransport.
Forslaget indebærer en yderligere markedsåbning, idet det fastsætter, at alle jernbanevirksomheder, som har hjemsted og licens i EU, får adgang til jernbanenettet for nationale og internationale jernbanegodstransporter med virkning fra direktivets gennemførelsesdato. Tanken om begrænset adgang til det transeuropæiske jernbanegodstransportnet for internationale jernbanegodstransporter, som var en overgangsordning frem til senest 2008, opgives herm ed. I forslaget slettes derfor alle henvisninger til det transeuropæiske jernbanegodstransportnet.
2. Gældende dansk ret
- Lov om jernbanevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 967 af 8. november 2001.
- Lov nr. 1317 af 20. december 2000 om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne
- Bekendtgørelse nr. 1186 af 15. december 2000 om tildeling af jernbaneinfrastruktur (kanaler).
Ifølge jernbanevirksomhedsloven og bekendtgørelsen om tildeling af jernbaneinfrastruktur (kanaler) er statens jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen åben for international-, transit- og indenrigs jernbanegodstransport. Privatbanerne er således ikke umiddelbart omfattet af jernbanelovens markedsåbning.
Privatbanerne har efter gældende lovgivning mulighed for at udføre trafik uden for de strækninger hvortil de har koncession. Dette forudsætter dog, at det pågældende privatbaneselskab opgiver sin eneret til at drive jernbanevirksomhed på den strækning hvortil selskabet har koncession. Dette indebærer, at andre skal gives adgang til privatbanernes net.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende organisationer:
Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, ARRIVA Danmark A/S, Danmarks TransportForskning, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Speditører, Det Kommunale Kartel, DSB, Erhvervenes Transportudvalg, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Privathavne, Fælleskontoret for Privatbanerne, HK/Stat , Trafik & Jernbane, Hovedstadens Udviklingsråd, Jernbanearbejdernes Fagforening, Kombi Dan A/S, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Metro Service A/S, NOAH-Trafik, Railion Denmark A/S, Sammenslutningen af Danske Havne, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsansattes Kartel, Sund og Bælt Holding A/S, TraXion A/S, Ørestadsselskabet I/S og Øresundsbrokonsortiet.
Et supplerende grundnotat vil blive fremsendt, når høringssvarene foreligger.
4. Lovgivningsmæssige- og statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af direktivet vurderes ikke at kræve lovændringer, såfremt en åbning af privatbanernes net kan forhandles med privatbanerne. Hvis ikke en markedsåbning frivilligt kan aftales, kan der dog blive tale om ekspropriation i forhold til privatbanernes eneret.
Forslaget vurderes ikke at indebære væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den påtænkte markedsåbning vurderes at kunne medføre stigende konkurrence inden for jernbaneerhvervet, hvilket vil komme brugerne til gode.
6. Proportionalitets- og nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget sigter mod at tilvejebringe regelværket for en fuldstændig gennemførelse af et integreret europæisk marked for jernbanegodstransporter i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 14 og 80. I de fleste medlemsstater er banegodstransportmarkederne stadig lukkede, medens der i nogle medlemsstater allerede har fundet en markedsåbning sted. Der er derfor behov for at harmonisere det regel værk, som dækker adgangen til jernbanenettet, på fællesskabsniveau med henblik på at fremme udviklingen af gnidningsløs banegodstransport mellem og i medlemsstaterne.
Regeringen er enig heri.
7. Tidligere forelæggelser i Europaudvalget
Europaudvalget har ikke tidligere modtaget notater om sagen.