Rådsmøde miljøministre 12/12 01 Pressemeddelelse

Artikel 3 har til formål at supplere direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra større industrielle aktiviteter. Dette direktiv indeholder også bestemmelser om information og høring af offentligheden i forbindelse med udstedelse af tilladelser inden anlæggenes ibrugtagning og under driften af disse anlæg.

Rådet udtrykte tilfredshed med det positive resultat af 7. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der fandt sted i Marrakesh fra den 29. oktober til den 9. november 2001. Det lykkedes nemlig at få nedfældet den politiske enighed, der blev opnået på 6a. partskonference i juli i Bonn, i juridiske tekster, således at vejen nu er banet for, at Kyoto-protokollen fra 1997 kan blive ratificeret og træde i kraft, hvilket længe har været Den Europæiske Unions mål. Ministrene takkede navnlig formandskabet og Kommissionen for deres indsats for at skabe enighed.

Rådet bekræftede på ny, at den har til hensigt at ratificere Kyoto-protokollen - både på medlemsstats- og på fællesskabsplan - i god tid inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september 2002 i Johannesburg, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i begyndelsen af juni 2002, 90 dage inden ikrafttrædelsen.

Rådet noterede sig i denne forbindelse en redegørelse fra formandskabet om, hvor langt man er nået med Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af Kyoto-protokollen. Behandlingen af Kommissionens forslag til beslutning om på Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende Kyoto-protokollen er allerede indledt i Rådets arbejdsgruppe. Det er hensigten, at beslutningen skal vedtages på miljøministrenes samling i marts 2002 efter høringen af Europa-Parlamentet.

Rådet understregede i denne forbindelse, at der stadig er enighed om den fordeling af den samlede byrde ("burden sharing agreement"), som Fællesskabet havde accepteret i forbindelse med Kyoto-protokollen, og som der blev indgået en aftale om i juni 1998. Rådet mindede desuden om, at det har forpligtet sig til at overholde den reduktion af drivhusgasserne, der er vedtaget på internationalt plan (-8%).

Rådet vedtog følgende konklusioner om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase og den videre udvikling af fælles og samordnede politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer:

Rådet,

SOM ERINDRER OM, at Det Europæiske Fællesskab deltager i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og derfor er forpligtet til at opstille, gennemføre, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringer;

SOM ERINDRER OM, at Fællesskabet har underskrevet Kyoto-protokollen, og at Kommissionen har forelagt et forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets indgåelse af Kyoto-protokollen, således at den kan træde i kraft inden verdenskonferencen om bæredygtig udvikling;

SOM NOTERER SIG, at i henhold til Kyoto-protokollens bestemmelser skal anvendelse af Kyoto-mekanismer være et supplement til en national indsats, hvilket i EF-sammenhæng omfatter indsats på fællesskabsplan, og at afgørelse 5/CP.6 fra klimakonventionens partskonference endvidere fastsætter, at en national indsats skal udgøre et betydeligt element i bestræbelserne på at opfylde forpligtelserne i henhold til protokollens artikel 3, stk. 1, om kvantific eret emissionsbegrænsning og -reduktion;

SOM MINDER OM alle sine konklusioner, hvori det understreges, at Fællesskabet skal udvikle og gennemføre fælles og samordnede politikker og foranstaltninger;

SOM PÅ NY især STADFÆSTER sine konklusioner af 16.-17. juni 1998, hvori det bekræftes, at det er af afgørende betydning, at der hurtigt gøres væsentlige fremskridt med hensyn til effektive fælles og samordnede politikker og foranstaltninger for at bistå medlemsstaterne i overholdelsen af deres forpligtelser i henhold til EU-byrdefordelingen, og hvori Kommissionen indtrængende anmodes om med henblik på en snarlig vedtagelse i Rådet at fremme en række fælles politikker og foranstaltninger;

SOM HENVISER TIL, at Det Europæiske Råd i Göteborg vedtog en strategi for bæredygtig udvikling, som tilføjer en miljødimension til Lissabon-strategien, der fastlagde klimaændringer og ren energi som miljøprioriteter, og til henstillingerne i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, hvori det bl.a. fremhæves, at det er nødvendigt at intensivere anvendelsen af økonomiske instrumenter for at bremse emissionen af drivhusgasser;

SOM OGSÅ HENVISER TIL sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af en afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram, hvori der lægges vægt på klimaændringer som en vigtig udfordring i de næste 10 år og længere, og hvori det anerkendes, at foranstaltninger til reduktion af emissionen af drivhusgasser kan gennemføres uden at sænke niveauet for vækst og velstand, og hvori det fa stlægges som et prioriteret tiltag, at der skal foretages en undersøgelse af resultaterne af det europæiske klimaændringsprogram og vedtages effektive fælles, koordinerede politikker og relevante foranstaltninger på grundlag heraf for forskellige sektorer som supplement til nationale tiltag i medlemsstaterne;

SOM FREMHÆVER, at det er vigtigt at forbedre sammenhængen i Fællesskabets aktioner, fremme synergien mellem klimaændringspolitikkerne og andre politikker samt at styrke indsatsen med henblik på at integrere miljøbeskyttelseskravene, herunder klimaproblemerne, i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets øvrige politikker og aktioner i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 6,

MENER, at det er nødvendigt, at EU hurtigst muligt vedtager yderligere politikker og foranstaltninger som supplement til nationale tiltag i medlemsstaterne, der har en betydelig virkning på emissionen af drivhusgasser, med henblik på at nå det mål om en reduktion i emissionen af drivhusgasser i 2008/2012, som de enkelte medlemsstater og Fællesskabet som sådan har sat sig, og på at opvise tydelige fremskridt inden udgangen af 2005, hvilket ligeledes kr&aeli g;ves i Kyoto-protokollen;

BIFALDER i denne forbindelse Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaændringsprograms første fase, som indeholder foranstaltninger inden for alle sektorer, som Kommissionen agter at forelægge som en del af sit arbejdsprogram for de næste 24 måneder, under hensyntagen til samtlige relevante kriterier i EF-traktatens art. 174, stk. 3;

BIFALDER også Kommissionens forelæggelse af et forslag til direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, der behandles indgående af Rådet;

Om tværgående spørgsmål:

MENER, at et eventuelt planlagt forslag til direktiv om forbindelse mellem projektbaserede ordninger i henhold til Kyoto-protokollen og EF's foreslåede ordning for handel med emissionskvoter bør udarbejdes så hurtigt som muligt under hensyntagen til Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetence med hensyn til Kyoto-protokollen og Rådets og Europa-Parlamentets betragtninger i forbindelse med forslaget til direktiv om handel med emissionskvoter i EU for at sikre st& oslash;rst mulig sammenhæng mellem de to direktiver og vise, at EU er fast besluttet på en national indsats;

UNDERSTREGER betydningen af EU-initiativer til kapacitetsopbygning ved brug af Kyoto-mekanismerne i partnerlande, både udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle sådanne initiativer som et første skridt med henblik på at fremme brugen af disse mekanismer og gøre det muligt for disse lande at anvende dem;

SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen agter at foreslå en revision af beslutning 1999/296/EF med henblik på at gøre overvågningen af gennemførelsen af politikker og foranstaltninger mere effektiv. Denne revision bør også tilvejebringe den nødvendige ramme for at sikre medlemsstaternes og Fællesskabets overholdelse af de krav til rapportering og regnskaber, der er fastlagt i medfør af artikel 5 og 7 i Kyoto-protokollen, idet det samt idig præciseres, hvilket ansvar henholdsvis Fællesskabet og medlemsstaterne har i henhold til disse bestemmelser. Rådet opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forberede de relevante forslag, eventuelt i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur, og til at overveje, hvordan kvaliteten og nøjagtigheden af indberetningerne om politikker og foranstaltninger samt om emissioner og fjernelse af samtlige drivhusgasser, herunder også om metodemæssige aspekter, kan forbedres;

UNDERSTREGER betydningen af, at de foranstaltninger, der er omfattet af det europæiske klimaændringsprogram, ledsages af og gøres mere effektive og synlige ved hjælp af programmer for uddannelse, faglig uddannelse og bevidstgørelse af offentligheden, der når ud til de europæiske borgere og deltagende parter, og som fremhæver, hvordan de kan bidrage til at løse problemerne med klimaændringer, og ser i denne forbindelse med tilfredshed på Spaniens initiativ til at holde en workshop om uddannelse, faglig uddannelse og offentlighedens bevidsthed om klimaændringer, deres virkninger og forebyggelse af dem som forberedelse til fuld EU-deltagelse i UNFCCC's workshop om disse spørgsmål i 2002;

UNDERSTREGER OGSÅ, at det er vigtigt, at politikkerne og foranstaltningerne til bekæmpelse af klimaændringer bygger på de bedste tilgængelige videnskabelige, teknologiske og samfundsøkonomiske oplysninger, herunder også under hensyntagen til resultaterne af teknologivurdering, og opfordrer Kommissionen til at lette initiativer til fremme af en effektiv anvendelse af EU's forskningskapacitet til støtte for udviklingen og vurderingen af politikker og forans taltninger vedrørende klimaændringer, bl.a. i forbindelse med det europæiske forskningsrum og 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling;

Om energispørgsmål:

UNDERSTREGER, at foranstaltningerne til udnyttelse af det store potentiale i energibesparelser bør udgøre en hjørnesten i EU's strategi til bekæmpelse af klimaændringer, og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med gennemførelsen af handlingsplanen for energieffektivitet, under hensyntagen til Rådets konklusioner af 30. maj 2000 og 5. december 2000;

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens fortsatte arbejde med minimumseffektivitetskrav til brugsapparater, styring af energiefterspørgslen og fremme af kombineret kraft og varme under hensyntagen til den økonomiske og miljømæssige virkning af sådanne foranstaltninger, og noterer sig, at Rådet nøje vil skulle overveje de forslag, der er under udarbejdelse;

SER MED TILFREDSHED PÅ de foreslåede initiativer til at øge energieffektive offentlige indkøb ved hjælp af frivillige retningslinjer samt til at eventuelt at overveje, om der efter en undersøgelse af virkningen af sådanne retningslinjer er behov for yderligere initiativer for at fjerne hindringer for energieffektive offentlige indkøb i den nuværende og fremtidige fællesskabslovgivning;

SER MED TILFREDSHED PÅ foranstaltningerne til fremme af en effektiv gennemførelse af IPPC-direktivets bestemmelser om energieffektivitet og dets øvrige bestemmelser med henblik på at reducere emissionen af drivhusgasser, herunder udarbejdelse og revision af de tekniske referencedokumenter (BREF), men bemærker, at den endelige rapport om det europæiske klimaændringsprogram indkredser yderligere foranstaltninger til øget energieffektivitet i industrien, so m også fortjener videre overvejelser;

BEMÆRKER, at de energieffektivitetsforanstaltninger, der er indeholdt i meddelelsen fra Kommissionen, kun udgør en delvis gennemførelse af ovennævnte handlingsplan, og at yderligere handling, understøttet af passende iværksættelses- og bevidstgørelseskampagner, er påkrævet;

UNDERSTREGER betydningen af på grundlag af bl.a. direktiv 2001/77/EF at fortsætte Fællesskabets bestræbelser på at øge de vedvarende energikilders konkurrenceevne og markedsandel;

Om transportspørgsmål:

PRIORITERER politikker og foranstaltninger, som bidrager til at mindske drivhusgasemissionerne for at opfylde Kyoto-kravene som led i en overgang til mere effektive og renere transportformer; NOTERER SIG, at Kommissionens hvidbog om en fælles transportpolitik indeholder flere forslag til foranstaltninger, der skulle bidrage til en formindskelse af drivhusgasemissionerne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en afbalanceret pakke af foranstaltninger på grundlag af en i ntegreret vurdering af alle relevante miljømæssige og økonomiske aspekter;

BIFALDER som et udgangspunkt for drøftelserne de prioriterede tiltag, som Kommissionen foreslår til fremme af omlægning af transporten, og fremhæver, at hindringerne for denne omlægning skal mindskes væsentligt, samtidig med at emissionerne fra alle transportformer fortsat skal reduceres;

NOTERER SIG, at Kommissionen vil foreslå rammebestemmelser for at sikre, at prisen i 2004 for at bruge forskellige transportmidler bedre afspejler omkostningerne for samfundet, at disse rammebestemmelser vil omfatte en infrastrukturafgiftsordning, dens opbygning og principper og en fælles metode til fastsættelse af afgiftsniveauer, og at Kommissionen har til hensigt at foreslå disse foranstaltninger tillige med de foranstaltninger, der er omhandlet i det foregående led med h enblik på i vid udstrækning at fjerne sammenkoblingen mellem væksten i transporten og BNP-væksten;

MINDER OM, at ud over de planlagte foranstaltninger, som er omhandlet i meddelelsen fra Kommissionen, opfordrede Rådet tidligere Kommissionen til at undersøge muligheden for udarbejde en referenceramme for fiskale incitamenter til brændstofeffektivitet og mindre forurenende køretøjer, herunder køretøjer med nulemission eller lav emission, som led i Fællesskabets strategi for at reducere CO₂-emissioner fra private køretøjer, og anerkender, at Kommissionen som bebudet i anden årsrapport om denne strategi (KOM(2001) 643) agter at behandle beskatning af motorkøretøjer i en meddelelse i begyndelsen af 2002;

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse om anden årsrapport om Fællesskabets strategi for reduktion af CO₂-emissionerne fra private køretøjer og om de resultater, der er opnået gennem frivillige aftaler, og erindrer samtidig om sine konklusioner af 10. oktober 2000, hvori det bekræftes, at Rådet om nødvendigt er indstillet på at overveje fremtidige foranstaltninger, herunder sådanne, der tager sigte på at anvend e brændstofeffektiv teknologi gennem strengere miljøspecifikationer, f.eks. indførelse af brændstof med lavt svovlindhold, til reduktion af CO₂-emissioner fra nye private køretøjer, således at det af Fællesskabet fastlagte mål på 120g/km kan opfyldes inden 2010, og som opfordrer til foranstaltninger til omgående reduktion af CO₂-emissioner fra lette erhvervskøretøjer, og opfordrer Kommissionen til at un dersøge og udarbejde forslag til sådanne foranstaltninger i god tid;

ERINDRER DESUDEN OM Kommissionens meddelelse om lufttransport og miljø (KOM(1999) 640) og opfordrer Kommissionen til i god tid at overveje særlige tiltag til at reducere drivhusgasemissionerne fra luftfart og søtransport i overensstemmelse med Rådets fælles holdning om 6. miljøhandlingsprogram og Rådets konklusioner af 4. april 2001 og 29. oktober 2001;

Om fiskale og økonomiske instrumenter:

MINDER OM, at fiskale foranstaltninger også spiller en vigtig rolle som bestanddel i en passende blanding af instrumenter til at reducere drivhusgasemissionerne, at de bør udformes som supplement til andre instrumenter og at de bør bidrage til en forbedring af prisforholdet til fordel for valgmuligheder med lave eller ingen emissioner af drivhusgasser, under hensyntagen til sociale og økonomiske forhold;

NOTERER SIG med tilfredshed det igangværende arbejde i Fiskalgruppen om Kommissionens forslag til en fællesskabsramme for energiafgifter;

OPFORDRER Kommissionen til inden for rammerne af en revision af reglerne og undtagelserne for momssatser at overveje, om og hvordan differentiering af beskatningsniveauet for energibesparende produkter kan være et passende økonomisk incitament for sådanne produkter, så de medlemsstater, der ønsker det, kan give sådanne incitamenter for sådanne produkter;

UNDERSTREGER betydningen af, at der snarest muligt udarbejdes en opgørelse over og revision af subsidier, der modvirker en effektiv og bæredygtig energianvendelse med henblik på en gradvis afvikling;

Om industrispørgsmål, der ikke er omfattet af andre foranstaltninger:

BIFALDER, at Kommissionen som bebudet i meddelelsen om det europæiske klimaændringsprogram agter at fremsætte et forslag til rammedirektiv om fluorescerede gasser, herunder indeslutning af emissioner fra stationære og mobile kilder, overvågning af, hvor store mængder af fluorescerede gasser der markedsføres, markedsførings- og brugsrestriktioner, når det er relevant og der findes holdbare alternativer, eller hvis en forbedret indeslutning ikke er mu lig under hensyntagen til de eksisterende frivillige initiativer i visse industrisektorer for fluorescerede gasser, når alternativer stadig er under udvikling;

OPFORDRER OGSÅ Kommissionen til at udvikle midler til at bistå små og mellemstore virksomheder med at tilpasse sig, innovere og forbedre deres præstationer, således som fastsat i 6. miljøhandlingsprogram;

OPFORDRER Kommissionen til at intensivere arbejdet med fælles og samordnede politikker og foranstaltninger med henblik på snarest at udvikle passende forslag vedrørende en række andre kilder til drivhusgasser, såsom

metan- og nitrogenoxidemissioner fra landbruget og zooteknik

nitrogenoxidemissioner fra den kemiske industri og andre kilder

metanudslip fra energiproduktion og -distribution

emissioner fra affaldshåndtering."

Med udgangspunkt i de spørgsmål, som formandskabet havde formuleret med henblik på de forestående drøftelser om Kommissionens direktivforslag af 23. oktober 2001 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, havde Rådet en politisk debat om, hvordan man skal tilrettelægge specielt ordningens indledende fase (2005-2007) forud for Kyoto-protokollens ikrafttræden.

Rådet startede med at understrege, at Den Europæiske Union betragter en sådan ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner som en mekanisme, der skal supplere de reduktionsbestræbelser, der skal iværksættes gennem interne foranstaltninger og politikker.

Med hensyn til, om ordningen for handel med emissionskvoter skal være obligatorisk eller frivillig, tegnede der sig under debatten to holdninger, hvor flertallet af medlemsstaterne dog gik ind for en obligatorisk ordning, i hvert fald fra 2008. Det skønnedes, at man med en obligatorisk ordning ville inddrage det største antal industrier og skabe den største økonomisk bæredygtighed og den mindste risiko for konkurrenceforvridning.

Med hensyn til, om kvotetildelingsmetoden skulle være gratis, eller om man skulle benytte en auktionsordning, gik et meget stort flertal af medlemsstaterne ind for, at den skulle være gratis for at gøre det attraktivt at deltage i den. Medlemsstaterne anbefalede overvejende, at der indføres en tildelingsmetode og harmoniserede tildelingskriterier, der giver de bedste garantier mod konkurrenceforvridning.

For så vidt angår ordningens anvendelsesområde, gik de fleste af medlemsstaterne ind for en ordning, der i første omgang kun skulle omfatte CO₂, men de udelukkede dog ikke muligheden for en snarlig udvidelse af ordningen til også at omfatte andre drivhusgasser. For så vidt angår de omfattede sektorer, var der almindelig opbakning til Kommissionens forslag, idet nogle medlemsstater dog gerne ville inddrage yderligere sektorer, medens andre understreged e, at det kun ville kunne ske på grundlag af harmoniserede kriterier fastsat på fællesskabsplan.

Endelig fandt et stort flertal af medlemsstaterne, at elektricitetsproducenterne bør afholde udgifterne til en sådan ordning efter princippet om, at forureneren betaler.

Formanden konkluderede, at holdningerne dog endnu ikke ligger endeligt fast, idet konsultationerne i visse medlemsstater endnu ikke er afsluttet, og at nogle medlemsstater derfor havde udtalt sig uforbindende. Hun bemærkede, at som følge af ordningens indledende fase havde mange medlemsstater indtaget en åben holdning, og at holdningerne således vil kunne udvikle sig, ikke mindst for så vidt angår den efterfølgende forpligtelsesperiode.

Kommissionens forslag tager sigte på at indføre EU-rammebestemmelser og et EU-marked for handel med emissionskvoter. Formålet er dels at iværksætte Kyoto-protokollen, ifølge hvilken Den Europæiske Union skal reducere sine drivhusgasemissioner med 8% i perioden 2008-2012, og dels at sikre, at det indre marked fungerer forsvarligt, og at de konkurrenceforvridninger, som særskilte nationale ordninger kunne føre med sig, forhindres.

Kommissionen foreslår, at ordningen træder i kraft i 2005 og i første omgang kun omfatter CO₂-emissioner fra store industri- og energianlæg. Ifølge forslaget påtænkes det at udvide direktivet til at omfatte andre sektorer og andre drivhusgasser i 2004.

Ifølge forslaget skal anlæg, som omfattes af direktivet, ansøge den kompetente myndighed i deres medlemsstat om tilladelse til at udsende drivhusgasser. På grundlag af disse tilladelser tildeler medlemsstaterne hvert år de enkelte anlæg emissionskvoter. Der kan handles med disse kvoter (hvis de ikke er blevet udnyttet). År for år vil disse kvoters antal gradvis blive nedsat for at sikre, at emissionerne formindskes. Kommissionen foreslår, at medlems staterne i tidsrummet 2005-2007, dvs. inden Kyoto-protokollens mekanismer træder i kraft, tildeler kvoterne gratis, og at der fastsættes en harmoniseret fordelingsmetode for tidsrummet 2008-2012.

Rådet nåede på grundlag af en kompromispakke fra formandskabet til fuld politisk enighed med henblik på vedtagelse af en fælles holdning med hensyn til direktivforslaget om kvaliteten af benzin og dieselolie. Dette forslag tager sigte på at ændre direktiv 98/70/EF. Formålet er at supplere miljøspecifikationerne for benzin og dieselolie, bl.a. med hensyn til indførelsen af svovlfrit brændstof (med "svovlfrit" menes der, at svovlin dholdet er på under 10 mg/kg (ppm)); den nuværende grænseværdi er på 50 ppm.

Efter jurist-lingvistbehandlingen af teksten vil den fælles holdning blive formelt vedtaget på en senere rådssamling og derefter sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Rådet besluttede at fastsætte skæringsdatoen for første etape, dvs. indførelsen af svovlfrit brændstof, til den 1. januar 2005. Denne dato falder sammen med ikrafttrædelsen af de nye EURO IV-emissionsnormer for biler. Rådet besluttede at fremrykke den af Kommissionen foreslåede dato for fuldstændig overgang til svovlfrit brændstof til den 1. januar 2009.

For så vidt angår det andet punkt, nemlig det tilladte svovlindhold i brændstof til mobile ikke-vejgående maskiner og landbrugstraktorer, besluttede Rådet at anmode Kommissionen om at tage dette spørgsmål op i forbindelse med revisionen af emissionsnormerne for motorer i ikke-vejgående maskiner.

Rådet besluttede endvidere at give medlemsstaterne mulighed for at tillade fortsat markedsføring af blyfri normalbenzin med et motoroktantal på 81 (91 RON).

Der blev desuden indsat en bestemmelse i teksten, som giver medlemsstaterne mulighed for som en undtagelse at træffe strengere foranstaltninger vedrørende kvaliteten af benzin, der markedsføres i bestemte områder, med det formål at beskytte befolkningens sundhed i et bestemt byområde eller miljøet i et specifikt følsomt område, hvis der er risiko for forurening af overfladevandet. Sådanne foranstaltninger skal være i overensstemmelse m ed EF-traktatens artikel 95, stk. 10.

Som led i opfølgningen af Det Europæiske Råds møde i Göteborg vedtog Rådet følgende konklusioner, der tager sigte på at præcisere, hvordan Rådet har til hensigt at iværksætte miljøaspekterne af strategien for bæredygtig udvikling. Denne strategi, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i juni 2001 i Göteborg, tilføjer en miljødimension til den strategi for &osla sh;konomisk og social fornyelse, som Det Europæiske Råd vedtog i Lissabon i marts 2000.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 2 og 6,

SOM ERINDRER OM det vigtige skridt, der blev taget, da Det Europæiske Råd den 16. juni 2001 i Göteborg vedtog en EU-strategi for bæredygtig udvikling, der giver Lissabon-processen en tredje dimension, nemlig miljøet, som omfatter fire prioriterede områder: klimaændringer, transport, folkesundhed og naturressourcer; dette indfører en ny tilgang til den politiske beslutningstagning og er et supplement til det politiske tilsagn i Lissabon-processen og dens nye strategiske mål med henblik på at forbedre livskvaliteten;

SOM ERINDRER OM Rådets konklusioner om de miljørelaterede overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling og for overvågning af fremskridt i forbindelse med strategiens udmøntning, OG SOM SER MED TILFREDSHED PÅ det arbejde, der er gjort i de relevante organer med henblik på at udarbejde indikatorer for integration af miljøhensyn og for bæredygtig udvikling;

SOM ERINDRER OM forslagene i Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling", der opfordrede til hurtig handling fra alles side og på alle niveauer, til omfattende medinddragelse, til en ny tilgang til den politiske beslutningstagning baseret på en bredere og mere langsigtet vision og til medansvarlighed på internationalt plan;

BEKRÆFTER, at forslagene om de overordnede mål og foranstaltninger i Kommissionens meddelelse, sjette miljøhandlingsprogram samt de sektorspecifikke strategier for miljøintegration skal tages i betragtning med henblik på gennemførelse af strategien;

UNDERSTREGER, at miljødimensionen i bæredygtig udvikling omfatter både EU's miljøpolitikker og integrationen af miljømålene i EU's øvrige interne og eksterne politikker;

FREMHÆVER, at det er vigtigt, at man i god tid før verdenstopmødet om bæredygtig udvikling udvikler EU's eksterne og globale politikker for bæredygtig udvikling som supplement til den vedtagne EU-strategi for bæredygtig udvikling;

UNDERSTREGER, at forskellige rådssammensætninger skal supplere hinanden med henblik på at hjælpe Det Europæiske Råd med at gøre status til foråret over strategien for bæredygtig udvikling, nemlig Rådet (almindelige anliggender), der skal koordinere den horisontale forberedelse af strategien for bæredygtig udvikling, andre relevante rådssammensætninger samt Rådet (miljø), som derfor på baggrund af bl.a. Kommi ssionens forslag bør opstille en prioritering, der skal overholdes, samt mål og tidsplaner som en referenceramme for at nå strategiens miljømål;

ERKENDER, at det er vigtigt, at strategien hurtigt udmøntes i praksis, ved at der på fællesskabsniveau på grundlag af allerede modtagne og kommende forslag vedtages konkrete politikker og foranstaltninger i forbindelse med ovennævnte prioriteter for strategien for bæredygtig udvikling. Disse konkrete politikker og foranstaltninger vil samtidig bidrage til at nå målene for sjette miljøhandlingsprogram:

a) Bekæmpelse af klimaændringer og fremme af brug af ren energi:

i) Som supplement til medlemsstaternes egne foranstaltninger bør der snarest fremlægges yderligere fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, der kan få en betydelig indvirkning på drivhusgasemissionerne, blandt andet baseret på Kommissionens meddelelse vedrørende det europæiske klimaændringsprogram og på Rådets konklusioner, navnlig afsnittet om energispørgsmål, hvor Kommissionen opfordres til at arbejde videre med minimumseffektivitetskrav til brugsapparater, styring af energiefterspørgslen og fremme af kombineret kraft og varme; dog vil det være nødvendigt, at de kommende forslag bliver behandlet indgående i Rådet

ii) Der skal foretages en endelig udformning af direktiverne om bygningers og hårde hvidevarers energieffektivitet

iii) Kommissionens forslag til direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet skal drøftes indgående

iv) Kyoto-protokollen bør ratificeres så tidligt, at den kan træde i kraft inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002.

b) Sikring af et højt beskyttelsesniveau med hensyn til miljørelaterede aspekter af folkesundheden:

i) Pesticiders og kemikaliers indvirkninger på sundheden og miljøet skal reduceres, navnlig på følgende måder:

– Kommissionen bør snarest, allerede i begyndelsen af 2002, fremlægge de væsentligste forslag til retsakter vedrørende den nye kemikaliepolitik

– Der bør udvikles en ny politik for pesticider i overensstemmelse med de relevante aspekter af EU's kommende kemikaliepolitik og baseret på en revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler og af Rådets forordning om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier, samt på en tematisk strategi for bæredygtig udnyttelse og en snarlig ratifikation af konventionerne om forudgående informeret samtykke (PIC), om persistente organiske milj&osla te (POP) og om kontrol med skadelige antifouling-systemer (TBT-konventionen)

– Seveso II-direktivet skal revideres

– Konklusionerne vedrørende dioxiner og PCB skal implementeres

ii) Der bør opnås en forbedring af luftkvaliteten, blandt andet baseret på Rådets konklusioner om ren luft i Europa (CAFE) og supplerende foranstaltninger vedrørende støjemission: navnlig ved en revision af direktivet om mobile ikke-vejgående maskiner, direktivet om kvaliteten af benzin og dieselolie og direktivet om fritidsfartøjer, samt ved at supplere direktiverne om 2. auto-olie-program og gennem foranstaltninger til reduktion af støjemiss ion fra specifikke kilder.

c) Sikring af bæredygtig forvaltning af naturressourcerne:

i) En integreret produktpolitik bør fremmes på grundlag af den hvidbog fra Kommissionen, som ventes i 2002, navnlig:

– ved en revision af direktivet om emballage og emballageaffald,

– ved en præcisering af anvendelsesområdet for direktiverne om offentlige indkøb, så der tages hensyn til miljøaspekter og bæredygtig udvikling, og så miljømæssige livscyklushensyn, herunder produktionsfasen, eventuelt integreres, samt ved hjælp af retningslinjer for god praksis,

– gennem integration af miljø og bæredygtig udvikling i standardisering og i den nye metode til udarbejdelse af tekniske specifikationer

ii) Biodiversitet: Konklusionerne vedrørende de fire handlingsplaner bør omsættes til praksis( 1), blandt andet ved en fortsat forbedring af integrationen af biodiversitet i gennemførelsen og den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik og i forbindelse med den kommende revision af den fælles fiskeripolitik, herunder en bedre forvaltning af fiskeriet for at bidrage til at sikre et bæredygtigt fiskeri, samt ved fuld gennemførelse af habitat -direktivet.

d) Udvikling af bæredygtig mobilitet:

i) Omlægningen til renere og mere effektive transportformer bør fremmes ved at prioritere politikker og foranstaltninger, der tilgodeser miljøet, navnlig ved reduktion af drivhusgasemissionerne, så Kyoto-tilsagnene opfyldes. Andre foranstaltninger er også nødvendige for at skabe en virkelig afkobling mellem stigning i transporten og vækst i BNP, blandt andet på grundlag af Kommissionens hvidbog om den fremtidige transportpolitik, hvori der bl.a. fores lås foranstaltninger med hensyn til omlægning af transportformerne, herunder foranstaltninger, der tager sigte på at revitalisere de europæiske jernbaner, såsom interoperabilitet og intermodalitet, prissætning og transeuropæiske net, og konklusionerne fra Göteborg, samt ved behandling af det forventede forslag til forordning om programmet til fremme af kombineret transport, herunder nærskibstrafik,

ii) Miljøpåvirkningerne fra transport bør reduceres, navnlig ved at reducere risikoen for havforurening ved hjælp af de foranstaltninger, der foreslås i de to Erika-pakker om sikkerhed til søs, samt ved at reducere gas- og støjemissioner,

iii) Udvikling af miljøvenlige alternative brændsler bør fremmes, under hensyntagen til de øvrige relevante overordnede mål i strategien for bæredygtig udvikling

9. UNDERSTREGER behovet for at færdiggøre generelle regler om GMO'er ved at vedtage en forordning om sporbarhed og mærkning af GMO'er, fødevarer og foder og det kommende forslag til forordning om miljørisici i forbindelse med frø og OPFORDRER INDTRÆNGENDE TIL ratificering af Cartagena-protokollen om biosikkerhed inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling;

10. TILSKYNDER TIL en hurtig gennemførelse af strategierne for integration af miljøhensyn i sektorpolitikkerne for bæredygtig udvikling efter den tidsplan, der er fastlagt i disse strategier. De sidste tre strategier, der afventes, og som vedrører økonomisk politik og finanspolitik, fiskeri og eksterne forbindelser og handel, og for hvilke der allerede er aflagt rapport, skal i overensstemmelse med Göteborg-konklusionerne vedtages inden den første revision af strategien for bæredygtig udvikling med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd til foråret; UDTRYKKER derfor TILFREDSHED MED, at der er vedtaget konkrete politikker og foranstaltninger med henblik på at integrere miljøhensyn i andre politikker efter Det Europæiske Råds møde i Göteborg, især direktivet om vedvarende energi, og TILSKYNDER TIL, at de udestående forslag og foranstaltninger vedtages med henblik p&ari ng; at nå miljømålene i strategien for bæredygtig udvikling;

11. PRIORITERER områderne folkesundhed, navnlig kemikalier, og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, navnlig vand, biodiversitet og ressourceanvendelse, med henblik på videreudviklingen af de miljørelaterede overordnede indikatorer;

12. BEKRÆFTER, at medlemsstaterne inden verdenstopmødet skal færdiggøre de 15 nationale strategier om bæredygtig udvikling, herunder eventuelt Agenda 21 på regionalt og lokalt plan, og udvikle konsultationsprocesser, der bygger på en bred offentlig deltagelse, parallelt med god styring af miljøet, fortsat gennemførelse af Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom stolsprøvelse på miljøområdet og styrkelse af demokratiet;

13. UNDERSTREGER sin opfordring til kandidatlandene til allerede i førtiltrædelsesperioden at følge principperne og målene i strategien; ERKENDER samtidig, at det er vigtigt at øge konsultationen med kandidatlandene og deres deltagelse i den videre udvikling og gennemførelse af strategien, således at de specifikke udfordringer i et udvidet EU bedre kan håndteres, og Kommissionen kan tage disse lande med i sin sammenfattende rapport for 2003; UNDERSTR EGER betydningen af strategien for bæredygtig udvikling i forbindelse med revisionen af tiltrædelsesmidlerne;

14. MINDER OM betydningen af, at strategiens eksterne og globale dimensioner vedtages, og ser frem til den forestående meddelelse fra Kommissionen om EU's bidrag til global bæredygtig udvikling og understreger samtidig betydningen af, at denne forelægges i tide; for så vidt angår den globale dimension håber Rådet, at meddelelsen vil indeholde foranstaltninger vedrørende de miljømæssige, sociale og økonomiske følger af EU's nuv ærende politikker; MINDER I DENNE FORBINDELSE OM, at FN's mål om en statslig udviklingsbistand på 0,7% af BNP skal nås snarest muligt ved hjælp af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets konklusioner af 8. november 2001 om den internationale konference om udviklingsfinansiering, navnlig for at gøre konkrete fremskridt på dette område inden verdenstopmødet. Rådet gentager, at det vil undersøge alle muligheder for at opf ylde denne forpligtelse og for at gøre bæredygtig udvikling til et mål i det bilaterale og EU's udviklingssamarbejde og økonomiske samarbejde og i alle internationale organisationer og særorganisationer samt for at sikre, at handels- og miljøpolitikkerne støtter hinanden, bl.a. gennem det arbejdsprogram, der blev vedtaget på WTO's fjerde ministerkonference i Doha; i denne forbindelse skal de kommende WTO-forhandlinger afspejle yderligere forbedringer. Som et led heri er den internationale styring af miljøet et væsentligt bidrag;

15. SER MED TILFREDSHED PÅ de fremskridt, der er gjort i forbindelse med de regionale forberedelser af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, og minder om ECE-ministererklæringen vedtaget den 25. september 2001 i Genève, der bekræfter, at udryddelse af fattigdom og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre er de overordnede mål for bæredygtig udvikling. Med henblik på disse mål foreslår ECE-regionen følgende in dbyrdes forbundne prioritetsområder for verdenstopmødet: bæredygtig forvaltning og bevarelse af naturressourcer, miljø og sundhed, at få globaliseringen til at virke til gavn for en bæredygtig udvikling, forbedring af samfundsforvaltningen (governance) og af demokratiske processer på alle planer, uddannelse, videnskab og teknologi. Finansieringen af bæredygtig udvikling betragtes som et afgørende tværgående spørgsmål, og hele forberedelsen bør indeholde et kønsaspekt. EU understreger desuden den officielle udviklingsbistands rolle og muligheden for at nå til en global aftale i Johannesburg og STØTTER derfor opfordringen til deltagelse og repræsentation på højeste politiske plan på verdenstopmødet som anført i ECE-ministererklæringen;

16. OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til

a) at overveje yderligere mulige hovedmål og lang- og mellemfristede miljømål og mål for strategien, som bør tilstræbes ved at udnytte positive synergier mellem miljømæssige, økonomiske og sociale politikker bedst muligt;

b) at iværksætte aktioner for at nå disse mål med henblik på at øge afkoblingen mellem økonomisk vækst og pres på naturressourcerne og miljøet, især på nøgleområder som transport, energi og miljø, og fremsende disse i tide til de forskellige rådssammensætninger, herunder tværgående aktioner, som dem, der indgår i Kommissionens meddelelse, konklusionerne fra Göteborg og sjet te miljøhandlingsprogram, især vedrørende:

i) Korrekt prissætning med henblik på at internalisere de miljømæssige og sociale omkostninger:

- noterer sig, at Kommissionen vil foreslå rammebestemmelser for at sikre, at priserne på de forskellige transportformer senest i 2004 i højere grad afspejler omkostningerne for samfundet og at disse rammebestemmelser vil fastlægge en infrastrukturafgiftsordning, dens opbygning og principper og en fælles metode til fastsættelse af afgiftsniveauer;

- opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af revisionen af reglerne og fritagelserne med hensyn til momssatser at overveje, om og hvorledes differentiering af beskatningsniveauet kan være et passende økonomisk incitament, for at give de medlemsstater, der ønsker det, mulighed for at vedtage sådanne incitamenter;

- noterer sig med tilfredshed det igangværende arbejde i Fiskalgruppen med Kommissionens forslag til en fællesskabsramme for energibeskatning;

– tilskynder til reformer af subsidier, der har betydelige negative miljøvirkninger og er uforenelige med bæredygtig udvikling;

ii) Fremme af sammenhængende politikker med henblik på en mere sammenhængende tilgang til politisk beslutningstagning på tværs af alle Fællesskabets aktiviteter, ved at det sikres, at der tages tilstrækkeligt hensyn til alle politikkers økonomiske, sociale og miljømæssige påvirkninger, bl.a. ved hjælp af en bæredygtighedsvurdering, der dækker de mulige økonomiske, sociale og miljømæssige fø lger af de væsentligste politiske forslag og indarbejdelse af mål for bæredygtig udvikling i de forestående revisioner af såvel den fælles transportpolitik som den fælles fiskeripolitik samt i den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik,

iii) Forbedring af kommunikationen og uddannelsen af borgere og virksomheder ved hjælp af nye modeller for samfundsforvaltning samt en bred og åben høring,

iv) Anvendelse af miljøvenlige teknologier i nøglesektorer som f.eks. energi og transport set i lyset af den kommende rapport fra Kommissionen, som Det Europæiske Råd havde anmodet om,

v) Fremme af innovation og forskning, bl.a. gennem den kommende vedtagelse af et rammeprogram for forskning, der lægger særlig vægt på bæredygtig udvikling;

17. ER ENIG I hvert år på en samling i Rådet (miljø) at bidrage til opfølgningen af miljøaspekterne af strategien for bæredygtig udvikling ved at vedtage konklusioner om dette spørgsmål på grundlag af Det Europæiske Råds overordnede politiske retningslinjer og under hensyntagen til Kommissionens relevante forslag; ANBEFALER med henblik på at støtte Rådets arbejde, at dets strukturer forstærkes og at di sses rolle styrkes; OPFORDRER De Faste Repræsentanters Komité til at overveje, hvorledes man kan forbedre de nødvendige ordninger, herunder muligheden for at oprette nye strukturer og om nødvendigt nedsætte en gruppe af højtstående embedsmænd vedrørende miljøaspekterne af strategien for bæredygtig udvikling, og til at rapportere tilbage til Rådet;

18. FREMHÆVER også betydningen af en god koordination mellem de forskellige sektorer, der er berørt af bæredygtig udvikling, navnlig i Rådet; OPFORDRER De Faste Repræsentanters Komité til at overveje, hvorledes man kan forbedre de nødvendige ordninger, og til at rapportere tilbage til Rådet;

19. ER OVERBEVIST OM, at EU bør blive til et sted i verden, hvor der er en høj ressourceeffektivitet inden for økonomien, hvor borgerne har en høj livskvalitet, og hvor den samfundsøkonomiske udvikling respekterer miljøets bæreevne."

- EVALUERING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER - Konklusioner