Rådsmøde beskæftigelses- og socialministre 7/3 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 378)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelses- og socialministre) den 7. marts 2002 – vedlægges Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt notat
SOCIALMINISTERIET
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
Rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) den 7. marts 2002 i Bruxelles.
Dagsordenen forventes at se ud som følger:
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002
a) Gennemgang af Kommissionens synteserapport.
KOM (2002) 14
- Orienterende debat Side 3
b) "Score Board" over gennemførelsen af den sociale og
arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.
- Orienterende debat Side 8
c) - Rapport fra Task Force-gruppen på højt niveau om
kompetencer og mobilitet.
- Kommissionens handlingsplan for kompetencer og mobilitet.
KOM (2002)72
- Kommissionens meddelelse: "Realiseringen af et europæisk
område for livslang læring".
KOM(2001) 678
- Orienterende debat Side 10
d) Udkast til Rådets og Kommissionens fællesrapport:
"Mod vækst i erhversfrekvenser og fremme af aktiv aldring"
KOM(2002)9
- Orienterende debat Side 15
e) Sundhedspleje og pleje af ældre personer
- Foreløbig rapport til Det Europæiske Råd Side 18
2. Arbejdsprogram for Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) 2002
- Information Side 20
3. Arbejdsprogram for Beskæftigelsesudvalget (EMCO) 2002
- Information Side 21
4. Vold mod kvinder
- Offentlig debat Side 22
5. (Evt.) Ændringsforslag til Rådets direktiv, der supplerer statutten for
Det Europæiske Andelsselskab, for så vidt angår arbejdstagernes
medindflydelse (retsakt)
(Retsgrundlag: artikel 308 TEU)
KOM(1991)273
KOM (1993)252
- Generel indstilling Side 23
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Rådets direktiv 83/477/EØF vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne
mod risici i forbindelse med udsættelse for asbest i forbindelse med
arbejdet (retsakt)
(Retsgrundlag: artikel 137, stk. 2 TEU)
KOM (2002)417
- Generel indstilling Side 29
7. (Evt.) Fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdet
- Kommissionens præsentation Side 33
8. (Evt.) Forslag til direktiv vedrørende arbejdsvilkår for vikaransatte
- Kommissionens præsentation Side 35
9. FN´s Verdenskonference om aldring
- Information fra formandskabet Side 36
10. Rapport om formandskabets aktiviteter for så vidt angår:
a) Det uformelle ministermøde (Burgos, den 18.-19. januar 2002)
b) Seminar om forlængelse af det erhvervsaktive liv og systemer for
gradvis og fleksibel tilbagetrækning (Lanzarote, den 4.-5. februar 2002)
c) Den store konference om beskæftigelsespolitik i Europa:
fra Luxembourg til Barcelona (Madrid, den 11.-12. februar 2002)
d) Ministerkonference om vold mod kvinder (Santiago de Compostela,
den 18.-19. februar 2002)
Side 38
11. Eventuelt
a) Rapport om den sociale situation i Europa
b) Rapport fra gruppen på højt niveau om fremtidens
"industrial relations"
c) Forslag vedr. tredjelandsstatsborgere i forordningsforslaget om en
revision af forordning 1408/71
- Kommissionens præsentation Side 42
Dagsordenens punkt 1:
Forberedelse af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. - 16. marts 2002
a) Gennemgang af Kommissionens synteserapport
- Orienterende debat
b) "Score Board" over gennemførelsen af den sociale dagsorden
- Orienterende debat
c) -Rapport fra task force-gruppen på højt niveau om kompetencer og mobilitet
-Kommissionens handlingsplan for kompetencer og mobilitet
-Kommissionens meddelelse: "Gennemførelse af et europæisk rum for uddannelse og livslang læring"
- Orienterende debat
d) Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport: "Mod vækst i erhvervsfrekvenser og fremme af aktiv aldring"
- Orienterende debat
e) Sundhedspleje og pleje af ældre personer
-Foreløbig rapport til Det Europæiske Råd
Ad a) Gennemgang af Kommissionens synteserapport
1. Baggrund
Det Europæiske Råd fastlagde på mødet i Lissabon i 2000 en strategi, der skulle gøre EU til "the most competitive and dynamic knowleged-based economy in the world, capable of sustainable economic growth with more and better jobs and greater social cohesion" i 2010. Det Europæiske Råd besluttede samtidig, at DER hvert forår skal holde møde om vækst og beskæftigelse på baggrund af strategien og dens mål.
Kommissionens meddelelse af 15. januar 2002 "The Lisbon Strategy - Making change happen" (COM(2002)14 final) fremlægges til debat med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona. Kommissionen fremlægger i synteserapporten en status for opfølgningen på Lissabon-strategien og fremlægger samtidig forslag til initiativer med henblik på konsolidering af strategien.
2. Indhold
Meddelelsen er disponeret således: Sammenfatning, den økonomiske situation, fremskridt mod målene fra Lissabon, politisk respons og herunder fastholdelse af momentum, skærpelse af fokus på 2002 og tiden efter Barcelona.
Kommissionen fremlægger synteserapporten med henblik på, at Det Europæiske Råd i Barcelona (DER) skal vurdere fremskridtene og konsolidere successer, pege på svagheder og sætte prioriteterne for de kommende 12 til 18 måneder.
Kommissionen påpeger, at den økonomiske situation op til Barcelona umiddelbart forekommer meget anderledes end forud for forårstopmøderne i Lissabon og Stockholm. Kommissionen mener imidlertid, at der er grund til forsigtig optimisme med hensyn til, at økonomien kun vil være udsat for en kortvarig tilbagegang. Samtidig understreges det, at effekterne af Lissabon-strategien først vil være mere synlige om nogen tid med baggrund i strategie ns mellemsigtede karakter.
I synteserapporten til DER i Stockholm i 2001 kunne det konstateres, at konjunkturudviklingen i landene i stadig højere grad forløber parallelt.
Kommissionen mener, at DER må gøre en indsats for, at der arbejdes på at indhente det konstaterbare efterslæb i forhold til Lissabon-målene hurtigst muligt. I et baggrundsdokument til meddelelsen er indeholdt en omfattende vurdering af fremskridtene på grundlag af strukturelle indikatorer, der måler resultaterne af implementeringen af strategien på følgende områder: generel økonomisk baggrund, beskæftigelsen, innov ation og forskning, økonomiske reformer, social inklusion og miljøet.
Opnåelse af Lissabon-målene kræver bl.a. en vedvarende økonomisk vækst på 3 pct. Den aktuelle økonomiske situation understreger derfor vigtigheden af en succesfuld implementering af de reformer, der bl.a. skal give en fortsat vækst i beskæftigelsesfrekvens og arbejdsproduktivitet.
Kommissionen nævner eksempler på både successer og skuffelser på opfølgningen af Lissabon-målene. Som eksempel på en succes nævner Kommissionen fx samarbejdet på uddannelses - og pensionsområdet, samt samarbejdet om bekæmpelse af social udstødelse, mens det noteres som skuffende, at tidsterminen for fremskridt er overskredet for fx Galileo-programmet. Kommissionen fremhæver samtidig Lissabon-målenes gens idige afhængighed og understreger, at kun gennem en integreret indsats kan det sikres, at de nås.
Kommissionen foreslår, at Det Europæiske Råd på mødet i Barcelona tilslutter sig dens forslag til handling til fremme af Lissabon-strategien. Der er forslag inden for følgende områder:
- Lukning af den opståede afstand mellem resultaterne og målene for så vidt angår strukturelle og økonomiske reformer og sikring af en holdbar udvikling som en integreret del af disse reformer.
- Fortsat fremme af økonomisk og social samhørighed med henblik på sikring nu af holdbare pensioner i fremtiden.
- Opstilling af mål om at halvere antallet af personer, der er i risiko for at blive fattige.
- Endossering af arbejdet med aldringens virkninger inden for sundhedsområdet og vedrørende pleje af ældre.
- Udvikling af "enterpreneurship" i et konkurrencepræget miljø.
- Opstilling af mål om at børnepasning i 2010 skal være tilgængelig for mindst 90% af børnene mellem 3 år og skolealderen og for mindst 33% af børnene under 3 år.
Kommissionen peger samtidig på behov for en prioriteret indsats inden for tre områder, der efter Kommissionens mening kan gøre den største forskel med hensyn til Unionens langsigtede udvikling, nemlig:
- Videreudvikling af beskæftigelsesstrategien med fokus på reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik.
- Yderligere reformer af den offentlige regulering af rammerne for netværksindustrien med henblik på at accelerere integrationen af de finansielle markeder.
- Øget investering i viden med henblik på øget konkurrenceevne og beskæftigelse.
De arbejdsmarkedsrelaterede initativer fremlægges på baggrund af de fastlagte mål for beskæftigelsesfrekvenserne på europæisk niveau for 2005 og 2010, dvs. om andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse. Formålet er flere og bedre jobs. Indsatsen skal særligt forbedre kvinders og ældres muligheder for indtræden og forbliven på arbejdsmarkedet. Kommissionen foreslår, at medlemslandene fra 2003 skal angive, hv orledes de vil nå de nævnte europæiske mål.
Kommissionen fremlægger sine forslag under følgende to overskrifter:
- Fjernelse af forhindringer og demotiverende forhold, der afholder folk fra at tage og fastholde et job fx skatteforhold, sociale ydelser og manglende børnepasningsfaciliteter.
- Fremme af beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og mobilitet for bedre at kunne imødegå ændringer fx fjernelse af barrierer for faglig og geografisk mobilitet.
Kommissionen påpeger endelig, at integrationen af de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner i Lissabon-strategien øger behovet for at sikre konsistens mellem de forskellige politikker inden for disse områder. Dette kræver bedre koordination og synkronisering af de politiske nøgleinstrumenter, som anvendes til at styre de enkelte elementer, herunder især de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, retningslinj erne for beskæftigelsen og Kommissionens årlige Cardiff-rapport om økonomiske reformer.
Beskæftigelseskomiteens udtalelse om synteserapporten.
Udtalelsen fokuserer på de områder i Kommissionens synteserapport, som ligger tættest på komiteens kompetenceområde.
Komiteen fremhæver nødvendigheden af en balanceret tilgang til politikudvikling, som skal koncentrere sig om den strategiske og strukturelle dimension med fokus på nøgleområder som fx jobskabelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Samtidig skal strategiens mellem- til langsigtede horisont fastholdes. Komiteen finder det også vigtigt at styrke relationerne mellem de eksisterende processer, men med fastholdelse af deres autonomi. De sociale parters rolle s kal også styrkes, og komiteen finder, at det skal foregå på alle niveauer.
Indsatsen med henblik på opnåelse af mål for beskæftigelsesfrekvenser skal ligeledes styrkes. Flertallet af medlemslandene mener fortsat, at fastsættelse af nationale mål er en sag, som skal håndteres på nationalt niveau. Komiteen er enig i behovet for at hæve tilbagetrækningsalderen og finder, at lige adgang til beskæftigelse for mænd og kvinder er essentiel, men at definitionen af det af Kommissionen foreslåed e mål for børnepasning må overvejes.
Komiteen ser positivt på den rapport, som er fremlagt af Gruppen på Højt Niveau vedrørende faglig og geografisk mobilitet.
Udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse:
Komitéen hilser synteserapporten velkommen og konstaterer, at denne i år har en mere afbalanceret beskrivelse af de tre hovedelementer økonomi, beskæftigelse og social beskyttelse.
Idet komitéen er enig i, at ambitionerne om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse skal skærpes, finder komitéen det dog uhensigtsmæssigt at opstille et præcist mål om, at antallet af personer, der er i risiko for fattigdom, skal halveres inden 2010. Begrundelsen herfor er, at der ikke er defineret éntydige indikatorer til måling af fattigdom, og at der er betydelig diskussion herom. Begreberne fattigdom og social udst ødelse er således sammensat af mange aspekter, som gør det nødvendigt at anvende mange indikatorer. Komitéen mener, at det ville være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne udvikler nationale mål med henblik på at sikre Lissabonprocessens mål om at gøre en afgørende indsats for at udrydde fattigdom. Komitéen foreslår, at den kunne undersøge muligheden for at udvikle et mindre sæt af konkrete mål p&arin g; EU-niveau eller et sammensat mål, der er i stand til at reflektere den mangesidede natur af fattigdom og medlemsstaternes forskelligartede håndtering heraf.
Endelig udtrykker komitéen ønske om, at dens hidtidige og fremtidige arbejde med at udvikle indikatorer bliver taget i betragtning i forbindelse med arbejdet med de strukturelle indikatorer.
3. Danske regler
Ingen.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Rapporten kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes politikker, der inden for rammerne af traktaten er medlemslandenes eget ansvar ("den åbne koordinationsmetode").
5. Høring
Kommissionens synteserapport har været sendt i skriftlig høring i EF-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold den 14. februar 2002 med svarfrist den 20. februar 2002.
Akademikernes Centralorganisation (AC) er generelt positiv over for Kommissionens udspil. Mere specifikt ser AC positivt på Kommissionens forslag om at indrette skattesystemerne, således at det bliver mere lønsomt at være og blive på arbejdsmarkedet. AC kan støtte ambitionen om at reducere antallet af førtidspensionister, men at det bør ske ved en forstærket målrettet forebyggende arbejdsmi ljøindsats.
AC støtter varmt Kommissionens forslag om behovet for at fjerne barrierer for geografisk mobilitet og finder det overordentlig positivt, at processen vedrørende gensidig anerkendelse styrkes af kvalifikationer på EU-niveau. Der peges i den forbindelse på behovet for at sikre en mere smidig proces og en højere grad af automatik i anerkendelsen af eksamensbeviser og kvalifikationer.
Amtsrådsforeningen har svaret, at man finder det centralt, at Kommissionens initiativer iværksættes i sammenhæng med øvrige relevante, tværgående initiativer på området. Amtsrådsforeningen vurderer, at Kommissionens forslag ikke tager hensyn til de nationale og regionale forskelle i demografiske, politiske og kulturelle forhold, der har indflydelse på effekten af de foreslåede initiativer. Medlemslandene s kal derfor overlades frihedsgrader i tilrettelæggelsen af bl.a. deres beskæftigelsesindsats, ligesom det understreges, at også andre initiativer end de nævnte kan være effektive redskaber i en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Kommunernes Landsforening og SALA har svaret, at man ikke har bemærkninger.
6. Tidligere forelæggelse
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens initiativer vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens initiativer vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Ad b) "Score board" over gennemførelsen af den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
- Orienterende debat
1. Baggrund
Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Nice i december 2000 en agenda for arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i de kommende år. Det blev samtidig vedtaget, at der én gang om året skulle udarbejdes en liste over de initiativer og vedtagelser, der udspringer af denne agenda. Kommissionen har nu præsenteret en meddelelse om resultaterne i det seneste år (COM(2002) uden nummer).
2. Indhold
Ifølge Kommissionen er iværksættelsen af den sociale dagsorden i god gænge, og den i dagsordenen forudsatte tidsplan er overholdt.
Af konkrete foranstaltninger, der bliver nævnt, kan følgende fremhæves:
- Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner om investering i kvalitet i arbejdet,
- vedtagelse af den fælles beskæftigelsesrapport for 2001 og beskæftigelsesretningslinjerne og anbefalingerne til medlemslandene for 2002,
- kommissionens meddelelse om beskæftigelsesstrategiens lokale dimension,
- etableringen af en Task Force on Skills and Mobility,
- kommissionens meddelelse om livslang læring,
- vedtagelse af parametre for moderniseringen af forordning 1408/71,
- vedtagelse af statutten for Det Europæiske Selskab,
- fremskridt vedr. vibrationsdirektivet, støjdirektivet og asbestdirektivet,
- fremskridt vedr. insolvensdirektivet,
- kommissionens grønbog om virksomhedernes sociale ansvar,
- iværksættelse af den åbne koordinationsmetode på området vedr. social udsinklusion,
- enighed om fælles indikatorer for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,
- rådets og Europa-Parlamentets beslutning om en femårs handlingsplan til bekæmpelse af social udstødelse,
- vedtagelse af direktiv vedr. gennemførelse af ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse,
- vedtagelse af direktiv vedr. etablering af en generel ramme for ligebehandling på beskæftigelsesområdet,
- rådets beslutning om iværksættelse af et europæisk handicapår i 2003,
- Kommissionens meddelelse vedr. støtte til nationale strategier for sikre og bæredygtige pensioner,
- fastlæggelse af målsætninger vedr. anvendelse af den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet, og
- fremskridt vedr. mainstreaming af kønsaspektet i alle relevante politikområder.
Af fremtidige opgaver der nævnes kan følgende fremhæves:
- Afslutningen på evalueringen af den første 5-årsperiode af Luxembourg-strategien,
- fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet og fremme aktiv aldring,
- handlingsplan om færdigheder og mobilitet,
- præsentation af en ny handlingsplan for arbejdsmiljø,
- forstærket samarbejde inden for rammerne af den sociale dialog,
- øget involvering af arbejdsmarkedets parter i den åbne koordinations metode,
- udarbejdelse af en meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar,
- udarbejdelse af en meddelelse om mæglingskomité,
- forslag til direktiv om vikararbejde,
- konsolidering af arbejdet med social inklusion, herunder iværksættelse af handlingsprogrammet,
- forberedelse af handicapåret 2003,
- nationale strategier om pensionernes bæredygtighed udarbejdes,
- indledende rapport om sundhed og pleje af ældre udarbejdes,
- direktivforslag i medfør af artikel 13 om bekæmpelse af diskrimination på andre områder end beskæftigelse,
- initiativ om køn i eksterne relationer,
- bestræbelser på forening af arbejdslivet og familielivet, og
- øget samarbejde med kandidatlandene på arbejdsmarkeds- og det sociale område, herunder kandidatlandendes deltagelse i den åbne koordinations metode.
Kommissionen gør gældende, at også 2002 vil være et godt eksempel på, hvorledes alle fællesskabsinstrumenter, herunder lovgivning, den sociale dialog, den åbne koordinationsmetode samt Socialfonden kan kombineres med henblik på at opnå sociale fremskridt.
3. Danske regler
Dansk lovgivning berøres ikke umiddelbart af meddelelsen.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Meddelelsen er i sig selv en status og vurdering af processerne på arbejdsmarkeds- og socialområdet i det forløbne år og indeholder ikke selvstændige forslag, som kan vurderes i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Høring
Meddelelsen er sendt til høring i EF-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold den 22. februar 2002.
6. Tidligere forelæggelse
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser
Ad c)
- Rapport fra Task Force-gruppen på højt niveau om kompetencer og mobilitet
- Kommissionens handlingsplan for kompetencer og mobilitet
KOM (2002)72
- Kommissionens meddelelse: "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring"
KOM(2001)678
- Orienterende debat
1. Baggrund:
Debatten om kompetenceudvikling og livslang læring skal ses i umiddelbar forlængelse af Lissabon-målsætningen om en dynamisk og vidensbaseret økonomi, holdbar økonomisk vækst, samt bedre og flere jobs og social sammenhængskraft. En afgørende forudsætning herfor er, at arbejdsstyrken er i besiddelse af de efterspurgte kvalifikationer samt evnen til at omstille sig og løbende tilegne sig ny viden.
Rapport fra Task Force-gruppen på højt niveau om kompetencer og mobilitet:
I forlængelse af meddelelsen "Nye europæiske arbejdsmarkeder" (KOM(2001)116), der satte 2005 som mål for åbne og tilgængelige arbejdsmarkeder for alle, besluttede DER Stockholm (marts 2001) at nedsætte en Task Force-gruppe på højt niveau. Gruppen fik til opgave at afrapportere forud for DER Barcelona (marts 2002) med en række konkrete forslag til, hvordan færdigheder styrkes og mobiliteten øges i EU til gavn for et f&aeli g;lles, vidensbaseret og konkurrencedygtigt arbejdsmarked.
Kommissionens handlingsplan for kompetencer og mobilitet:
Handlingsplanen, der blev vedtaget af Kommissionen 8. februar d.å. med henblik på forelæggelse for DER Barcelona, bygger primært på Task Force-gruppens konklusioner og præsenteres som et udtryk for en samlet politisk vision til fremme af og investering i menneskelige ressourcer i EU. Også meddelelsen om "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" nævnes som et afgørende bidrag. Endvidere understreg es vigtigheden af, at aktiviteterne koordineres og er i overensstemmelse med forløbet vedr. beskæftigelsesstrategien.
Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring":
Meddelelsen er en opfølgning på den nationale konsultationsproces om Kommissionens memorandum om livslang læring af 30. oktober 2000. Den nationale høringsproces i Danmark blev foretaget i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og Socialministeriet (fælles høringssvar af 29. juni 2001). Det bagvedliggende mål for Kommissionens meddelelse fra november 2001 er dannelsen af "Et europæisk område for livsla ng læring", hvilket involverer indsatsområder på tværs af en række politikker.
2. Indhold
Rapport fra Task Force-gruppen på højt niveau om kompetencer og mobilitet:
I sit arbejde har gruppen taget afsæt i, at Lissabon-målsætningerne for vækst og beskæftigelse i høj grad (også) er betinget af en øget arbejdsstyrkemobilitet - såvel mellem jobs (occupational mobility) som inden for og imellem lande (geographical mobilitet). Det er således afgørende, at arbejdsstyrken udstyres med de kvalifikationer, som kræves for at kunne tilpasse sig en (global) økonomi og et arbejdsmarked under konstant forandring - med særlig reference til IT-færdigheder. Som en tredje dimension fremhæves behovet for en bedre information om job- og mobilitetsmuligheder.
Gruppen understreger betydningen af adgang til uddannelse/livslang læring som et middel til at øge beskæftigelsesfrekvensen - fx i relation til kvinder (genindtræden på arbejdsmarkedet efter endt orlov) og ældre (øget tilskyndelse og de rette kvalifikationer til at forblive aktiv på arbejdsmarkedet). I den sammenhæng fremhæves behovet for også at inddrage uformelle kvalifikationer såsom praktisk erfaring og anden "o n-the-job" træning.
I rapporten fremsættes en række specifikke forslag til en styrket indsats/nye handlinger rettet mod forskellige interessenter (myndigheder, parterne, uddannelsesinstitutioner, Kommissionen mv.).
Blandt de gennemgående elementer er:
- en grundlæggende garanti i landene for adgang til basale færdigheder ("basic skills") og minimumskrav til sprogkundskaber,
- behov for øget sammenlignelighed på tværs af landene (fælles standarder, mere smidige og hurtigere godkendelsesprocedurer mv.),
- inddragelse af en bredere aktørkreds m.h.p. en mere præcis og kvalitetsbevidst afdækning og afhjælpning af kvalifikationsbehovene fremover,
- øget internationalisering af uddannelsesforløb generelt og øget udveksling af uddannelsessøgende,
- fastlæggelse af en række kvantitative mål for deltagelse og specifikke færdigheder, samt
- særlig fokus på barrierer for grænseoverskridende mobilitet (primært sociale sikringsordninger og fælles immigrationsregler).
Kommissionens handlingsplan for kompetencer og mobilitet:
Handlingsplanen er bygget op omkring følgende afsnit: sammenfatning, de politiske rammer, udfordringerne, målsætninger og handlinger, samt overvågning, opfølgning og konklusioner. Endvidere er udarbejdet et statistisk bilag, der indeholder landebaserede oplysninger om uddannelsesniveau i relation til ledighed, beskæftigelse, demografi og mobilitet.
Udgangspunktet for rapporten er, at øget vækst i Europa fordrer en bedre "matching" mellem de kvalifikationer, der efterspørges i sektorer og regioner i vækst, og dem, som arbejdsstyrken besidder. Et grundlæggende mål for EU er i den sammenhæng at skabe mulighed for, at den enkelte kan foretage egne og ansvarlige beslutninger for sit eget liv, herunder om at flytte på tværs af landegrænserne. Dette - som imidlertid forudsæ ;tter, at såvel individuelle som sociale omkostninger ved at flytte bringes ned - kan medvirke til at mindske sektorvise og geografiske ubalancer og dermed sikre en bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.
På linie med Task Force-gruppens konklusioner tager handlingsplanens forslag til aktiviteter afsæt i tre hovedudfordringer i Europa: utilstrækkelig faglig mobilitet, begrænset geografisk mobilitet og fragmenteret information fx vedr. jobmuligheder. Initiativerne indebærer aktiv deltagelse fra såvel nationale myndigheder som uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og Kommissionen.
Utilstrækkelig faglig mobilitet: Med henblik på at øge den faglige mobilitet koncentreres forslagene om at øge uddannelsesinstitutionernes evne til at imødekomme arbejdsmarkedets behov, sikre at alle har et minimum af færdigheder og adgang til løbende opdatering af kvalifikationer og herunder særligt udsatte grupper, udbygge systemer til "validering" af uformelle kvalifikationer samt tiltag til at øge sammenlignelighede n landene imellem.
Forslagene spænder fra fastlæggelse af specifikke mål for befolkningens uddannelsesniveau i 2010 og over øget tilskyndelse for den enkelte og den enkelte virksomhed til at deltage i uddannelse og til særlige tiltag med henblik på at "kvantificere" kvalifikationer - ikke mindst med udgangspunkt i et tættere samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.
Begrænset geografisk mobilitet: En øget geografisk mobilitet skal dels understøttes ved en øget internationalisering af de eksisterende uddannelser - herunder sprogfærdigheder i grundskolen - dels ved at nedbryde fortsatte administrative og juridiske barrierer.
Forslagene spænder fra indførsel af et fælles europæisk sygesikringsbevis og større bevidsthed om de vedtagne forslag om fri bevægelighed og over en gennemgang af de begrænsninger der aktuelt ligger for mobilitet inden for de liberale erhverv og til en fælles immigrationspolitik.
Fragmenteret information vedr. fx jobmuligheder: En del af den manglende mobilitet tilskrives manglende information om de muligheder, der eksisterer for at arbejde og gøre karriere i et andet land - og usikkerhed om betingelserne herfor.
Forslagene spænder fra en europæisk informationskampagne målrettet arbejdsgivere og lønmodtagere vedr. job- og uddannelsesmuligheder foranlediget af det indre marked til en modernisering og øget viden om eksisterende netværk/samarbejder som EURES (europæiske arbejdsformidlinger) og Dialogue with Citizens and Business.
Kommissionen understreger afslutningsvis, at den - med det overordnede mål om mere tilgængelige arbejdsmarkeder i 2005 for øje - vil arbejde for, at handlingsplanens elementer vil indgå i den igangværende evaluering af den europæiske beskæftigelsesstrategi.
I forlængelse heraf lægges der, hvad planens gennemførelse angår, op til i videst muligt omfang at gøre brug af eksisterende processer og kanaler. Dette vil først og fremmest sige Luxembourg-processen (NAP'erne). Med hensyn til udbygning/modernisering af uddannelsessystemet henvises bl.a. til initiativerne vedr. "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring". Kommissionen lægger op til at ville foretage en år lig samlet vurdering af planens gennemførelse og rapportere til Der Europæiske Råds forårstopmøder.
Det Europæiske Råd anmodes om at tilslutte sig de skitserede udfordringer samt invitere de respektive Råd til at vedtage de relevante aktiviteter i handlingsplanen.
Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring":
Der tages afsæt i følgende definition af livslang læring: "al læringsaktivitet, som man deltager i gennem hele livet, med det formål at fremme viden, færdigheder og kompetencer set i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesrelateret perspektiv".
Dette rækker videre end et snævert arbejdsmarkedsrelateret aspekt af uddannelse og opkvalificering, idet der angives at være fire brede og gensidigt supplerende mål: selvrealisering, aktivt borgerskab, social inddragelse og beskæftigelsesegnethed/tilpasningsevne.
Hvad angår relevansen i forhold til beskæftigelsesstrategien og beskæftigelsesretningslinierne understreges behovet for at landene:
- udarbejder egentlige strategier for livsland læring med forpligtende mål for befolkningens deltagelse,
- arbejder videre med udarbejdelsen af indikatorer på uddannelsesområdet,
- sikrer en øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter (m.h.p. at udvide ejerskabet til livslang læring og sikre et bedre match - kvalitativt og kvantitativt - mellem udbud og efterspørgsel),
- fokuserer på værdsættelse af læring - herunder værdsættelse af ikke-formel og uformel læring, samt i særlig grad arbejder for lige muligheder og lige adgang til uddannelse.
Det understreges, at de indsatsområder, der relaterer sig til arbejdsmarkedet, skal indgå i overvejelserne og forhandlingerne om en fremtidig europæisk beskæftigelsesstrategi samt i handlingsplanen for kompetencer og mobilitet, jf. ovenfor.
Meddelelsen har været behandlet i Rådet (uddannelse og ungdom) den 14. februar i år. Formandskabet agter herefter at fremlægge et udkast til en handlingsplan med henblik på vedtagelse på Rådsmødet (uddannelse) den 30. maj 2002.
3. Danske regler
Ingen
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
De her nævnte dokumenter vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Dokumenterne kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes politikker, der inden for rammerne af traktaten er medlemslandenes eget ansvar ("den åbne koordinationsmetode").
5. Høring
Dokumenterne vedr. kompetencer og mobilitet har været sendt i skriftlig høring i EF-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold den 14. februar 2002 med svarfrist den 20. februar 2002.
Akademikernes Centralorganisation (AC) er generelt positiv overfor Kommissionens handlingsplan og er enig i behovet for en øget mobilitet. AC er enig i behovet for en styrket indsats fra de nationale parters side til fremme af livslang læring og kompetenceudvikling på arbejdspladsniveau. AC er enig i, at anerkendelse af såvel formelle som uformelle kompetencer spiller en central rolle for den geografiske mobilitet men understreger, at uformelle kompetencer først og fremmest skal ses som et supplement og ikke som erstatning for den formelle uddannelse.
Amtsrådsforeningen finder rapportens anbefalinger til at øge bevægeligheden mellem fag og på tværs af landegrænser hensigtsmæssige som bidrag til at opnå fuld beskæftigelse. Amtsrådsforeningen kan derudover støtte forslaget om, at anbefalingerne søges indarbejdet i den nationale handlingsplan for 2002.
Endvidere har Kommunernes Landsforening oplyst, at man ikke har bemærkninger til det udsendte.
6. Tidligere forelæggelse
Dokumenterne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7. Lovgivningsmæssige- og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Ad d) Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport: "Mod vækst i erhvervsfrekvenser og fremme af aktiv aldring"
KOM(2002)29
1.Baggrund
Baggrunden er Rådets og Kommissionens udkast til fælles rapport "Mod vækst i erhvervsfrekvenser og fremme af aktiv aldring", som er udarbejdet på opfordring af Det Europæiske Råd i Stockholm i foråret 2001.
2.Indhold
Rapporten slår fast, at for at kunne imødekomme målene fra topmødet i Lissabon og Stockholm om en beskæftigelsesfrekvens på op til 70% (60% for kvinder og 50% for ældre (55-64 årige)), er det nødvendigt med en holdningsændring hos den ældre del af befolkningerne i Unionen.
Nøglefaktorer i relation til tilknytningen til arbejdsmarkedet:
- Tilgængelige og attraktive jobs.
- Balancen mellem økonomiske incitamenter.
- Uddannelse (jo mere uddannelse, jo længere tilknytning).
- Et understøttende omgivende miljø (pasningsordninger, offentlige
transportmidler, offentlig og privat arbejdsformidling).
Den overordnede målsætning er tredelt og består i at:
- Sikre, at den nuværende og kommende arbejdsstyrke også som ældre forbliver aktive på arbejdsmarkedet.
- Søge at tiltrække en væsentlig del af de, som kan arbejde, men som på nuværende tidspunkt ikke er aktive på arbejdsmarkedet, så de får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet (gælder især kvinder).
- Forlænge de ældres nuværende tilknytning til arbejdsmarkedet (gælder særligt for personer over 50 år, som vil kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Målsætningen skal opnås ved:
- Flere og bedre jobs.
- At det kan betale sig at arbejde.
- Bedre og mere tilpasningsorienterede færdigheder på arbejdspladsen.
- Arbejde som en reel mulighed for alle.
- Partnerskaber (mellem offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter).
Rapportens særlige indsatsområder:
a) Et fælles initiativ fra regeringer og arbejdsmarkedets parter til fastholdelse af medarbejdere
- uddannelse på arbejdspladsen, herunder en særlig indsats for ufaglærte og folk på mindstelønninger,
- forbedring af arbejdsmiljøet,
- forbedring af arbejdstilrettelæggelsen, og
- forebyggelse af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
b) En målrettet evaluering af skattesystemet og velfærdsydelser
- fjernelse af evt. incitamenter for tidlig tilbagetrækning,
- fremme af overgangsordninger for seniorer og belønne dem, der forbliver erhvervsaktive udover pensionsalderen, og
- gennemgang af gældende politikker, der påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet, herunder bl.a. straf for alternativ beskæftigelse efter pensionering.
c) En målrettet indsats mod kønsbestemte lønforskelle samt adgang til arbejdsmarkedet
- hvert medlemsland bør foretage en generel analyse af grundene til lønforskelle mellem mænd og kvinder,
- evaluering af begrænsninger i mænds og kvinder valg på arbejdsmarkedet, herunder uddannelse, ansættelsespraksis samt fag- og arbejdskulturer, og
- evaluering af jobbeskrivelser og løndannelsesprocesser til fjernelse af evt. kønsfordomme og for at undgå en nedvurdering af arbejde i kvindedominerede sektorer samt øge gennemsigtigheden af lønforskelle.
d) Fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer med børnepasningsbehov samt andet pasningsansvar
- udvikling af gode og billige børnepasningsordninger, der kan medvirke til at øge forældres - og særligt mødres - tilknytning til arbejdsmarkedet, og
- forbedring af sundheds- og ældrepleje, herunder tilbud om tidssvarende/tilfredsstillende pleje for den ældre generation.
e) Evaluere bestræbelserne på at reducere antallet af unge, der forlader skolesystemet i utide
- udvikling af effektive metoder til at få elever, der har forladt uddannelsessystemet, til at vende tilbage, herunder unge med handicaps og indlæringsvanskeligheder. Uddannelsesforløbene bør udvikles i partnerskaber for at sikre relevans mellem uddannelse og arbejde,
- forbedring af adgangen til uddannelsesforløb, der imødegår de særlige behov som denne gruppe elever har, og
- udvikling af særlige uddannelsesforløb, der tager højde for de behov og omstændigheder unge indvandrere har med hensyn til integration i skolesystemet og på arbejdsmarkedet.
3. Danske regler
Der findes ikke danske regler inden for rapportens område.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Rapporten kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes politikker, der inden for rammerne af traktaten er medlemslandenes eget ansvar ("den åbne koordinationsmetode").
5. Høring
Rapporten er sendt til høring i EF-Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet og Sociale forhold den 14. februar 2002 med svarfrist den 20. februar 2002.
Amtsrådsforeningen hilser Kommissionens arbejde for at udvikle en sammenhængende indsats for at øge arbejdsstyrken velkommen og er enig i, at indsatsen skal ske med udgangspunkt i en "dynamisk livscyklus tilgang", som også Kommissionen lægger op til. Amtsrådsforeningen deler Kommissionens opfattelse af, at en tilgang, der baserer sig på partnerskaber, er væsentlig. Amtsrådsforeningen understreger, at parterne på det (amts )kommunale arbejdsmarked er opmærksom på problemstillingen og arbejder aktivt for at fastholde medarbejderne inden for området.
Kommunernes Landsforening og SALA har oplyst, at man ikke har bemærkninger til rapporten.
6. Tidligere forelæggelse
Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7. Lovgivnings- og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rapporten har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
Ad e) Sundhedspleje og pleje af ældre personer
- Foreløbig rapport til Det Europæiske Råd
1. Baggrund
På mødet i Göteborg i juni 2001 bestilte Det Europæiske Råd en foreløbig rapport til forårstopmødet i Barcelona i 2002 om pejlemærker inden for sundheds- og ældrepleje. Rapporten skulle udarbejdes i samarbejde mellem SPC (Social Protection Committee) og EPC (Economic Policy Committee). Samarbejdet skulle baseres på den åbne koordinationsmetode.
2. Indhold
Dette arbejde er indledt med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse af 5. december 2001 "Den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje – sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed" (KOM (2001) 723 endelig). Meddelelsen beskriver de udfordringer, som de europæiske fællesskaber står over for, herunder navnlig den demografiske udvikling, udviklingen af nye teknologier og behandlinger samt højere levestandard og uddannelses i befolkningerne. På baggrund heraf opstilles tre overordnede mål for fremtidens sundhed og ældrepleje: adgang for alle, høj kvalitet og økonomisk bæredygtighed.
EPC og SPC har udarbejdet et udkast til fælles rapport. Rapporten anerkender de målsætninger for fremtidens sundhed og ældrepleje, som Kommissionen opstiller i sin meddelelse. Rapporten foreslår endvidere, at aktiviteterne i perioden 2002-2003 på baggrund af områdets kompleksitet og de foreløbigt få erfaringer på området koncentreres om indsamling af information samt udforskning af mulighederne for samarbejde og udveksling af erfaringer.
3. Danske regler
Der er ikke tale om regeldannelse, og der er derfor ingen ændringer i dansk lovgivning.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapportudkastet vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Rapportudkastet kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes politikker, der inden for rammerne af traktaten er medlemslandenes eget ansvar ("den åbne koordinationsmetode").
5. Høring
Rapportudkastet har ikke været sendt i høring. Kommissionens meddelelse er tidligere sendt i høring i EF-Specialudvalget vedr. Arbejdsmarkedet og Sociale forhold, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.
6. Tidligere forelæggelse
Rapportudkastet har ikke tidligere været forlagt for Folketingets Europaudvalg.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 2:
Arbejdsprogram for udvalget for Social Beskyttelse (SPC) 2002
- Information
1. Baggrund og indhold
Komitéens dagsorden for 2002 vil være præget af iværksættelsen af den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet samt det forhold, at der i slutningen af året skal fastsættes nye mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Hertil kommer forberedelsen af en rapport om sundhed og pleje af ældre.
2. Tidligere forelæggelse
Sagen har ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
4. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Arbejdsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 3:
Arbejdsprogram for Beskæftigelseskomiteen (EMCO) for 2002.
1. Baggrund og indhold
Beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram for 2002 blev godkendt på komiteens møde den 7.-8. februar 2002 (dok. 6271/01). Beskæftigelseskomiteen har rådgivende karakter og skal fremme samordning mellem medlemstaternes beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikker. Beskæftigelseskomiteen er nedsat af Rådet i henhold til art. 130 i Amsterdamtraktaten ved Rådsbeslutning af 24. januar 2000.
Arbejdsprogrammet kan opdeles i følgende:
- Evalueringen af beskæftigelsesstrategien og den forestående revision af strategien.
- Bidrag vedrørende hovedinstrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2002, herunder nationale handlingsplaner for beskæftigelse, fællesrapporten, henstillingerne og retningslinierne.
- Forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde om vækst og beskæftigelse.
- Styrkelse af beskæftigelsesstrategien, herunder fortsat udvikling af indikatorer, beskæftigelsen og strukturfondene, styrkelse af den lokale dimension i beskæftigelsesstrategiens peer review.
- De overordnede økonomisk-politiske retningslinier og den makroøkonomiske dialog.
- Kontakt med kandidatlandene og EFTA-landene.
2. Tidligere forelæggelse
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Arbejdsprogrammet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
4. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Arbejdsprogrammet vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 4:
Vold mod kvinder
- Offentlig debat
1.Baggrund
Det spanske formandskab har valgt at den offentlige debat skal omhandle vold mod kvinder.
2. Indhold
Det forventes, at det spanske formandskab vil fremsende spørgsmål til debatten med udgangspunkt i ministerkonferencen om vold mod kvinder i Santiago de Compostela, den 18.-19. februar 2002.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da der er tale om en formandskabsorientering om en konference vurderes det ikke at være relevant at vurdere sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4.Danske regler
Der findes en række danske regler på området vold mod kvinder, herunder straffelovens §§ 244-246 om vold, servicelovens § 94 om kvindekrisecentre til ofre for vold, servicelovens øvrige regler om støtte til voldsramte kvinder, lov om sygehusvæsenets regler om ret til sygehusbehandling og anden lægelig behandling.
5.Tidligere forelæggelser
Det spanske formandskab har endnu ikke forelagt materiale til dette punkt. Det har derfor ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6. Høring
Emnet har ikke været sendt i høring.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Punktet skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Punktet skønnes ikke at ville få samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 5:
Ændringsforslag til Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for Det Europæiske Andelsselskab (SCE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.
(Hjemmel i art. 308 i TEF)
KOM(1991)273
KOM(1993)252
- Generel indstilling
1. Baggrund
I foråret 1992 fremsatte Kommissionen et forslag til en statut for Det Europæiske Andelsselskab (SCE) bestående af en forordning om de generelle regler og et tilhørende direktivforslag om medarbejderindflydelse i et SCE. Formålet med forslaget var at åbne op for samarbejde på tværs af grænserne mellem europæiske andelsselskaber og at eliminere de barrierer herfor af juridisk og administrativ karakter, der hidtil har været inden for EU . Forhandlingerne om SCE blev imidlertid udskudt i 1995/96 i lyset af sammenbruddet i forhandlingerne om en statut for Det Europæiske Selskab (SE).
Da det på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9 december 2000 lykkedes at opnå principiel enighed om en statut for SE med tilhørende direktivforslag om medarbejderindflydelse, genoptog det svenske formandskab forhandlingerne om SCE.
Det svenske formandskab fremsatte den 28. marts 2001 en revideret version af direktivforslaget vedr. medarbejderindflydelse i SCE (dok. 7527/01). Forslaget er stort set identisk med SE-direktivet. Formandskabet har endvidere den 12. april 2001 fremsat nyt forslag til forordning om statut for SCE (dok. 7987/01). Udkastet er indholdsmæssigt i overensstemmelse med det oprindeligt fremsatte forslag (dok. 11882/95) men redigeret, så det i systematik og formuleringer svarer til forordningsteksten f or SE. Direktivet og forordningen skal ses som en helhed.
Der henvises til samme retsgrundlag som for SE-statutten, d.v.s. TEU artikel 308, hvorefter forslaget skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Til grund for Rådets valg af artikel 308 som hjemmel for direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskabet lå en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste.
Udtalelsen lagde særligt til grund, at "bestemmelserne om medarbejderindflydelse i et SE-selskab er helt autonome i forhold til bestemmelserne i medlemsstaternes selskabsret: medarbejderindflydelse i et SE-selskab er udelukkende reguleret ved forordningen, direktivet og de nationale bestemmelser, der er truffet til dets gennemførelse, dvs. med udelukkelse af alle andre eksisterende nationale bestemmelser. Ingen specifik regel vedrørende SE-selskaberne vil derfor berøre medlemss taternes lovgivning om medarbejderindflydelse i de selskaber, der er stiftet i henhold til national lovgivning."
Derfor fandt Rådets Juridiske Tjeneste, at artikel 137 ikke kunne være et korrekt retsgrundlag, skønt information, høring og medbestemmelse er områder, der er omfattet af TEU artikel 137.
Det skyldes, at de nærmere regler for udøvelsen af Fællesskabets kompetence vedr. information, høring og medbestemmelse, der fastlægges i artikel 137 (fællesskabsindsats, der støtter og supplerer medlemsstaternes indsats, minimumsforskrifter og muligheder for at indføre strengere nationale foranstaltninger), forudsætter en berøringsflade mellem på den ene side direktivforslaget og de nationale bestemmelser, der må træffes til dets gennemførelse, og på den anden side øvrig national lovgivning vedrørende medarbejderindflydelse.
Rådets Juridiske Tjeneste konkluderede på den baggrund, at "i mangel af andre specifikke bestemmelser i traktaten, der giver Fællesskabet kompetence til at vedtage det foreslåede direktiv, og eftersom der er tale om at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer (dvs. fremme af social- og arbejdsmarkedspolitiske formål ved at sikre medarbejderindflydelse i et SE-selskab), skal det foreslåede direktiv have hjemmel i TEU artikel 308 (tidligere 235), såfremt Rådet finder Fællesskabets indsats påkrævet."
2. Indhold.
Et SCE er en ny selskabsform i lighed med et SE. Begge selskabsformer skal ses som et tilbud til europæiske virksomheder, hvis aktiviteter falder inden for flere medlemsstater.
I forbindelse med etablering af et SCE skal de øverste ledelsesorganer i de stiftende selskaber underrette medarbejderne om planerne. Til at repræsentere medarbejderne skal der nedsættes et særligt forhandlingsorgan (SFO), der kun består af medarbejdere. SFO nedsættes efter kriterier, der tilsigter en geografisk proportional repræsentation af medarbejderne i de selskaber, der deltager i stiftelsen.
Ledelsen og SFO skal forhandle om indgåelse af en aftale om information, høring og medbestemmelse i SCE'et.
Aftalen skal fastlægge aftalens anvendelsesområde og sammensætningen af det repræsentationsorgan, der skal være samtalepartner for SCE'ets kompetenceorgan som led i information og høring af medarbejderne.
Med information menes ledelsens underretning af medarbejderrepræsentanterne om spørgsmål, som vedrører SCE-selskabet selv og ethvert af dets datterselskaber eller bedrifter.
Med høring menes etablering af dialog og udveksling af synspunkter mellem medarbejderne og ledelsen på et tidspunkt, på en måde og med et indhold, som sætter medarbejderrepræsentanterne i stand til at give udtryk for deres mening om det kompetente organs påtænkte foranstaltninger, som der kan tages hensyn til i SCE-selskabets beslutningsproces.
Såfremt aftalen omfatter ordninger for medbestemmelse, skal indholdet af disse ordninger fastlægges, herunder antallet af medarbejderrepræsentanter i SCE'ets tilsyns- og administrationsorgan, hvordan de vælges og deres rettigheder. Medarbejderrepræsentanterne skal have retten til at vælge eller udpege nogle af medlemmerne af tilsyns- eller administrationsorganet, eller retten til at anbefale og/eller modsætte sig udpegelsen af nogle eller alle medlemmer af tilsyns- eller administrationsorganet.
Der er aftalefrihed under forhandlingerne om information, høring og medbestemmelse, idet forslaget alene indeholder formkrav til indholdet af aftalen.
Eneste undtagelse fra princippet om aftalefrihed er, at aftalen i tilfælde af stiftelse ved omdannelse mindst skal fastsætte samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes til et SCE.
Udgangspunktet er forhandlinger mellem ledelse og SFO. Kun hvis parterne ikke kan blive enige om en model for medarbejderindflydelse i SCE, finder et sæt tvungne referenceregler om information, høring og medbestemmelse anvendelse, hvis visse nærmere betingelser er opfyldt, jf. nedenfor om tærskelværdier.
Ledelsen kan imidlertid fortryde og vælge helt at undlade at etablere et SCE, hvis parterne ikke kan blive enige om en aftale, og ledelsen ikke ønsker at anvende referencereglerne.
Ligeledes kan SFO'et med kvalificeret flertal beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afbryde indledte forhandlinger, og i stedet anvende gældende regler om information og høring af lønmodtagere i de medlemsstater, hvor selskabet har ansatte. Denne mulighed finder dog ikke anvendelse i tilfælde af stiftelse ved omdannelse af et nationalt andelsselskab til et europæisk andelsselskab, hvis der er medbestemmelse i det selskab, der skal omdannes. Eksisterende me dbestemmelsesrettigheder opretholdes således i dette tilfælde.
Ligesomfor SE-direktivet om medarbejderindflydelse fastsættes der tærskelværdier vedrørende medbestemmelse i forbindelse med stiftelse af et SCE:
- Sålænge der forhandles, gælder der et krav om kvalificeret flertal ved afstemninger i SFO, når en vis procentdel af medarbejderne ellers ville miste medbestemmelsesrettigheder som følge af aftalen. Formålet er at gøre det vanskeligt at stemme eksisterende medbestemmelsesrettigheder ned.
- Hvis forhandlingerne ikke resulterer i en aftale, skal de tvungne referenceregler om medbestemmelse anvendes, men først når en vis procentdel af medarbejderne ellers ville miste en eksisterende ret til medbestemmelse.
Tærskelværdierne er afhængige af, om der er tale om stiftelse ved fusion (hvor de nationale selskaber ophører med at eksistere) eller "andre stiftelsesformer". Ved stiftelse ved fusion er tærskelværdien 25% og ved andre stiftelsesformer 50%. Det er de samme tærskelværdier, som blev fastlagt i SE-direktivet.
Endvidere kan SFO'et træffe afgørelse om, at referencebestemmelserne alligevel skal finde anvendelse, hvis en eller flere former for medbestemmelse fandt anvendelse i en eller flere af de deltagende retlige enheder og omfattede mindre end de nævnte tærskelværdier. Igen er formålet at beskytte eksisterende medbestemmelsesrettigheder, men det kræver, at SFO'et træffer afgørelse herom. Afstemningsreglen må antages at være absolut flertal.
Særlige forhold gælder dog, hvis et SCE stiftes af fysiske personer eller af en enkelt juridisk person og fysiske personer. I så fald skal referencebestemmelserne vedrørende information og høring i den stat, hvor SCE'et har sit registrerede hjemsted, finde anvendelse, for så vidt at SCE'et har mindst et datterselskab eller mindst en driftsenhed i en anden medlemsstat.
Det må antages, at medbestemmelsen i således stiftede SCE'er følger nationale regler. Dog fastsættes det, at det eksisterende niveau for medbestemmelse skal opretholdes i tilfælde af, at et SCE skifter registreret hjemsted til en anden medlemsstat.
3. Danske regler.
Efter lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 20. juni 1996, skal et dansk andelsselskab med begrænset ansvar registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ud over en registreringspligt indeholder loven kun en definition på et andelsselskab.
Der findes ikke en egentlig materiel lovregulering af et dansk andelsselskab, og reguleringen baseres udelukkende på vedtægtspraksis og sædvane samt frivillige aftaler.
Information og høring af medarbejderne er, bortset fra lov om europæiske samarbejdsudvalg, jf. nedenfor, ikke reguleret af lovgivning, men hviler alene på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Der eksisterer en række samarbejdsaftaler, f.eks. samarbejdsaftalen for LO-Kooperationen og samarbejdsaftalen mellem LO og SALA.
Lov om europæiske samarbejdsudvalg gennemfører direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne. Direktivet er et transnationalt instrument, som forbedrer lønmodtagers muligheder for information og høring i forbindelse med en fællesskabsvirksomhed, som har ansatte i flere lande. Direktivet indeholder ikke regler om medbestemmelse (lønmodtageres deltagelse i ledelsen). Loven finder anvendelse for danske koncerner, som har mere end 1.000 ansatte og som har mindst 150 ansatte i mindst to virksomheder i mindst to lande.
Reguleringen af medbestemmelse er ligeledes baseret på frivillige aftaler. Medarbejderrepræsentation i bestyrelse og repræsentantskab i danske andelsselskaber er en udbredt praksis, ikke mindst i de større landsdækkende og landsdelsdækkende andelsselskaber. Ca. 90% af arbejdsstyrken her er ansat i andelsvirksomheder, som praktiserer medarbejderrepræsentation i de besluttende organer, hvor de medarbejdervalgte repræsentanter har samme rettigheder og pligter som øvrige andelshavervalgte repræsentanter.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formandskabet tager i forslaget ikke direkte stilling til forslagets forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. I lighed med SE-direktivet om medarbejderindflydelse forudses forslaget at ville fremme Fællesskabets økonomiske og sociale mål, idet de dækker den transnationale situation, som ikke er dækket af national lovgivning. Forslaget vurderes derfor at være i overenstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Høring.
Direktivforslaget har været sendt til høring i specialudvalget den 17. april 2001 og blev drøftet i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold den 14. august 2001.
LO er generelt positive over for en statut for Det Europæiske Andelsselskab, herunder direktivforslaget om medarbejderindflydelse. Med henvisning til hjemmelsgrundlaget i artikel 308 finder LO det kritisabelt, hvis man på et partsnært område, som arbejdstagernes information, høring og medbestemmelse, vælger en hjemmel, der ikke kræver høring af arbejdsmarkedets europæiske parter.
LO forudsætter, at de medarbejderrettigheder, som medarbejdere i danske andelsselskaber har sikret sig ifølge de frivillige danske aftaler, ligestilles med lovbaserede rettigheder i direktivet således, at danske arbejdstagere ikke stilles ringere, hvis de indgår i et europæisk andelsselskab.
LO peger på, at direktivforslaget indebærer, at hvis ingen af de stiftende enheder har regler om medbestemmelse, så kan der ikke kræves medbestemmelse i Det Europæiske Andelsselskab. LO mener, at dette forhold svækker den frihed, der generelt bør ligge til grund for aftaler om information, høring og medbestemmelse, og at det virker hæmmende for ønsket om at fremme medarbejderindflydelse i andelsselskaber i EU.
Med udgangspunkt i artikel 7 A om stiftelse af europæiske andelsselskaber af fysiske personer - evt. i kombination med en enkelt juridisk person - finder LO for så vidt angår medbestemmelse, at det er betænkeligt, at ansatte i de selskaber, som er omfattet af artikel 7 A, skal behandles efter mindre frie og gunstige regler end andre stiftelsesformer, og at tværnational medbestemmelse skal afhænge alene af hjemstedslandets regler. For så vidt angår informati on og høring finder LO, at aftalefriheden tilsyneladende sættes ud af kraft med denne stiftelsesform, idet referencebestemmelserne herom træder i kraft straks fra registreringen af et sådant selskab. LO mener endelig, at tærskelværdierne for medbestemmelse skal nedsættes til 10-20%.
Danske Andelsselskaber og SALA finder direktivforslaget meget detaljeret. De understreger, at deres stillingtagen til forslaget ikke præjudicerer organisationernes stillingtagen til selve forslaget om statut for europæiske andelsselskaber.
Danske Andelsselskaber og SALA peger på, at praksis viser, at medbestemmelse gennem medarbejderrepræsentation i besluttende organer i danske andelsselskaber er blevet sikret gennem frivillige aftaler på en for medarbejderne tilfredsstillende vis.
I danske andelsselskaber er der tradition for, at medarbejderne er repræsenterede såvel i andelsselskabernes bestyrelser som i repræsentantskaberne. Der er desuden tradition for, at andelsselskabernes bestyrelser har flere medlemmer end bestyrelser i danske aktieselskaber, og at medarbejdernes andel af bestyrelsesmedlemmerne ofte er mindre i andelsselskaberne end i aktieselskaberne.
Danske Andelsselskaber og SALA opfordrer til, at forslaget udformes på en måde, der ikke kræver dansk følgelovgivning, men som respekterer nationale aftaler og national praksis. Hermed sikres, at medarbejdere ikke stilles ringere end i dag i forbindelse med dannelsen af et europæisk andelsselskab.
DA indtager den samme grundlæggende holdning som i forhold til SE-direktivet.
DA kan acceptere, at direktivet om europæiske samarbejdsudvalg skal finde anvendelse, men foretrækker at der både for så vidt angår medbestemmelse og information og høring tages udgangspunkt i de nationale systemer.
En løsning med flere ligeværdige referencemodeller vil sikre mod risikoen for, at en bestemt model får afsmittende virkning på øvrige EU-regler om medarbejderindflydelse.
DA er imod forhandlingstvang, idet det bør være op til den ene eller begge parter at bede om, at regler og/eller en forhandling skal iværksættes. DA finder, at den foreslåede forhandlingsfrist er for kort.
DA kan ikke tilslutte sig de foreslåede definitioner af information og høring. DA finder, at virksomheder under en vis størrelse må være undtaget fra reglerne. Endelig finder DA, at besætningsmedlemmer i handelsflåden bør være undtaget.
6. Tidligere forelæggelser
Regeringens holdning til de tidligere forslag til forordning og direktiv har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. juni 1995 og den 1. december 1995.
Det her omhandlede udkast til direktiv har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne den 11. juni 2001 og den 3. december 2001.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Det vurderes, at forslaget ikke vil gribe ind i de danske samarbejdsaftaler, idet der er tale om at give lønmodtagerne nogle supplerende rettigheder i transnationale sammenhænge i forbindelse med etableringen af et SCE.
For så vidt angår information og høring i danske bedrifter eller enheder, kan det ikke udelukkes, at spørgsmål, som i dag behandles af danske samarbejdsudvalg, i stedet vil blive behandlet i de fora, som foreslås indført, når der etableres et SCE. Samarbejdsudvalg vil i øvrigt kunne opretholdes ved siden af de nye fora.
Direktivet begrænser ikke eksisterende rettigheder vedrørende medbestemmelse ifølge dansk praksis i SCE-selskabets datterselskaber og heller ikke i SCE-selskaber, der udelukkende er stiftet af fysiske personer eller af en enkelt retlig enhed og flere fysiske personer.
Såfremt et SCE samtidig er omfattet af reglerne i direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, vil et direktiv om medarbejderindflydelse i et SCE skulle finde anvendelse, medmindre det særlige forhandlingsorgan beslutter ikke at indlede eller at afslutte allerede indledte forhandlinger.
Forslaget vil medføre dansk følgelovgivning om SCE og medarbejderindflydelse heri. Forslaget skønnes derimod ikke at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser i øvrigt.
Forslaget vil få ubetydelige statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da forslaget er ettilbud til virksomhederne, kan der ikke gives et skøn over forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 6:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne mod risici i forbindelse med udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet (retsakt)
(retsgrundlag: artikel 137, stk.2 TEU)
KOM(202) 417
- Generel indstilling
1. Baggrund
Den 20. juli 2001 har Kommissionen forelagt ovennævnte forslag for Rådet. Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget at til trods for, at Rådets direktiv 83/477/EØF udgør et meget væsentligt udgangspunkt for en harmonisering af normerne for beskyttelse af arbejdstagere, der udsættes for asbest, udgør asbest imidlertid stadig et reelt problem på arbejdspladsen. Kommissionen finder det nødvendigt at opdatere de forebyggende foranstaltninger mod situationer, hvor der fortsat sker en reel udsættelse for asbest.
Kommissionen peger på, at bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med nedrivninger, vedligeholdelse, reparationer samt el- og vvs-arbejde er de typer arbejder, hvor arbejdstagerne, undertiden uventet, udsættes for asbest, og at det derfor er nødvendigt med sammenlignelige beskyttelsesforanstaltninger i medlemsstaterne.
Kommissionen anfører endvidere, at ajourføring af direktivet har stor betydning i forbindelse med, at nye lande bliver medlemmer af EU, idet de sundhedsmæssige virkninger af arbejdstagernes udsættelse for asbest i flere af ansøgerlandene fortsat er betydelige
2. Indhold
Ændringsforslagene omfatter følgende forhold:
Bestemmelserne om grænseværdi for eksponering:
Bestemmelserne foreslås ændret således, at det indsatsniveau, der findes i det oprindelige direktiv med senere ændringer (koncentrationen i luften over en referenceperiode på 8 timer af chrysotil skal udgøre mindre end 0,20 fiber pr. cm3 og/eller mindre end en kumuleret dosis på 12 fiber-dage pr. cm3 , for andre typer asbest hhv. 0,10 og 6,00 over 3 måneder) erstattes af specifikke arbejdsvilkår og måles således, at den sa mlede eksponeringstid ikke overstiger to timer i en syv-dages periode.
Måling af luftens indhold af asbest:
Det foreslås, at der bruges den prøveudtagningsmetode og metode til tælling af fibre, der er anbefalet af WHO.
Grænseværdi for eksponering af arbejdstagerne:
Der fastsættes nu kun én grænseværdi for eksponering af arbejdstagerne i stedet for de to, som er i det eksisterende direktiv. Grænseværdien fastsættes til 0,1 fiber pr. cm3 udregnet i forhold til et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på 8 timer.
Den danske grænseværdi er fastsat til 0,3 fiber pr. cm3 på grund af måleusikkerheden.
Påvisning af asbest i bygninger:
Det er i dag nedrivnings- og vedligeholdelsesarbejde, der især udsætter arbejdstagerne for asbest, navnlig i betragtning af, at man ofte ikke har kendskab til forekomsten af asbest. Forslaget stiller derfor krav om, at arbejdsgiveren skal fastslå eventuel forekomst af asbest, inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejder påbegyndes. Arbejdsgiveren skal samarbejde med ejerne og lejerne af de pågældende ejendomme.
Virksomhedens ansvar:
Ved fjernelse af asbest skal virksomheder, der beskæftiger sig hermed, kunne dokumentere, at de har den fornødne kompetence og relevant udstyr. Forslaget lægger op til en certificeringsordning på længere sigt på nationalt plan.
Uddannelse af arbejdstagere.
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal sørge for et relevant uddannelsesprogram for alle arbejdstagere, der eksponeres for eller kan blive eksponeret for støv, der indeholder asbest. Der fremgår ikke klart af forslaget, om der tænkes på egentlig uddannelse eller instruktion. Kommissionen har siden hen forklaret, at der menes et relevant "oplæringsprogram". Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at der på f&ae lig;llesskabsplan skal udarbejdes praktiske retningslinier for instruktion af arbejdstagere, der arbejder med fjernelses af asbest.
Protokoller og journaler:
Forslaget ændrer opbevaringstiden for protokoller og personlige helbredsjournaler fra 30 til 40 år, på grund af den lange latenstid for kræft forårsaget af asbest.
Helbredsundersøgelser:
Forslaget indeholder en ændring af bilaget til direktiv 83/477/EØF, som vedrører praktiske anbefalinger om helbredsundersøgelser, så det bringes i overensstemmelse med de aktuelle retningslinier for diagnoser.
3. Danske regler
- Bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest med senere ændringer.
- Bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 om registrering mm. af asbest.
- Teknisk forskrift A nr. 1 af 31. august 1999 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved anvendelse og udsættelse ved transport af stoffer og materialer i skibe som er ændret ved teknisk forskrift A nr. 2 af 23. juni 2000 .
- Bekendtgørelse nr. 290 af 25. april 2001 om forebyggende foranstaltninger ved udsættelse for stoffer og materialer om bord i skibe.
- Bekendtgørelse om anvendelse af asbest på havanlæg.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det er ved indsats på EU-plan, at der i alle medlemsstaterne kan sikres et mindstemål af beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for asbest. Med en sådan indsats undgås samtidig konkurrenceforvridning, ved at man imødegår en uensartet anvendelse af minimumskravene til beskyttelse af arbejdstagerne i medlemsstaterne. Forslaget vil samtidig fremme større fleksibilitet i beskæftigelsen på tværs af grænserne, fordi arbejdstagerne kan være sikre på mindst at finde samme mindstemål for beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed i alle medlemsstaterne. Samtidig får arbejdsgiverne sikkerhed for, at produktionsomkostningerne ikke udsættes for urimelige skævheder af forskellige niveauer for arbejdsmiljøbeskyttelse.
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitets-princippet, idet de ændrede bestemmelser om sundhed og sikkerhed opfylder betingelser for acceptable minimumskrav uden at pålægge arbejdsgiverne en unødig byrde. Man undgår desuden stramme betingelser, der ville bremse etablering og udvikling af små og mellemstore virksomheder.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens argumenter.
5. Høring
Forslaget har været i høring i EF-Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet og Sociale forhold. Herfra er modtaget bemærkninger fra Dansk Arbejdsgiverforening, Søfartsstyrelsen, LO og Kommunernes Landsforening.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påpeger, at de europæiske arbejdsgivere har indtaget en positiv holdning til initiativet.
I spørgsmålet om nedsættelse af grænseværdien for asbest er DA af den opfattelse, at man nøje bør overveje to spørgsmål, før der vedtages en ny grænseværdi for asbest. For det første skal værdien kunne anvendes som kontrolstrategi uden urimelige omkostninger, og den tilhørende målemetode skal kunne producere pålidelige værdier uden for stor måleusikkerhed. For det andet bør man overveje forholdet mellem nyttevirkning og omkostninger, især på baggrund af det korte tidsrum, i hvilket der fortsat tillades produktion og anvendelse af asbestholdige produkter.
DA påpeger endvidere, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der kræves kontrolmålinger, nøje bør overvejes. Som artikel 7, stk. 1, er formuleret på nuværende tidspunkt, kunne man få den opfattelse, at der stilles krav om gennemførelse af en lang række helt unødvendige og meget omkostningskrævende målinger.
Endelig påpeger DA, at det på nuværende tidspunkt er uklart, hvilke krav der gemmer sig bag artikel 12b, hvor der stilles krav om, at virksomheder, der udfører asbestnedrivning/-fjernelse skal dokumentere den fornødne kompetence. I forbindelse med den kommende diskussion/behandling af direktivforslaget er det DA’s holdning, at der bør arbejdes for en ordning med et minimum af bureaukrati samtidigt med, at der opnås en rimelig harmoniserin på dette felt.
På mødet i Specialudvalget anførte DA desuden, at der kan fastsættes grænseværdier for produktion o.l., men at grænseværdierne ikke er relevante for nedrivning m.v.
Søfartsstyrelsen påpeger, at det er uklart i forslaget, hvad der forstås ved "objektive" betingelser for, hvornår det ikke er nødvendigt med en kontrol af koncentrationen af fibre i luften.
Endelig påpeger Søfartsstyrelsen, at det bør afklares, om begrebet "bygninger" også omfatter andre konstruktioner som fx skibe.
LO kan tilslutte sig Kommissionens forslag, som de ikke mener bør begrænses.
Kommunernes Landsforening (KL) har anført, at de naturligvis anerkender nødvendigheden af et højt beskyttelsesniveau mod risici forbundet med arbejdet med asbest.
KL finder, at det formentlig er korrekt, at forslaget kan gennemføres i Danmark ved ændring af asbestbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om registrering mm. af asbest. KL forudsætter, at sådanne eventuelle ændringer af de nævnte bekendtgørelser sker ved inddragelse af parterne i Arbejdsmiljørådet gennem nedsættelse af regeludvalg, og at der herunder foretages beregninger af ændringernes økonomiske kon sekvenser, herunder de kommunaløkonomiske konsekvenser. KL vil finde det hensigtsmæssigt, at der i den forbindelse foretages en klar sondring mellem de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren for de medarbejdere, der beskæftiges med nedrivning, reparation og vedligeholdelse af asbestholdige byggematerialer samt rengøringsarbejde i forbindelse hermed på den ene side - og på den anden side de forpligtelser, der måtte påhvile ejere af bygninger, hvor s ådanne arbejder udføres. Afhængigt af hvor vidtgående forpligtelserne for bygningsejere måtte være må ændringen forventes af få kommunaløkonomiske konsekvenser for kommunerne som mulige ejere af sådanne bygninger.
KL henleder opmærksomheden på, at AT-meddelelse nr. 3.01.6 fra oktober 1999 om "Nedrivning, reparation og vedligeholdelse af asbestholdige
byggematerialer" meget udførligt gør rede for den gældende praksis fra
Arbejdstilsynets side med hensyn til de omhandlede typer af arbejde inden
for dette tilsynsområde.
6. Tidligere forelæggelse
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) den 3. december 2001.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring og kan gennemføres ved ændring af asbestbekendtgørelsen. Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark
Dagsordenens punkt 7:
Fællesskabsstrategi m.h.t. sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
- Kommissionens præsentation
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har endnu ikke fremlagt sin meddelelse.
På Det Europæiske Råds møde i Nice blev den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden fastlagt.
Det fremgår af afsnit II, b), at der i 2002 på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen skal udvikles en fællesskabsstrategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, hvor
- de eksisterende normer kodificeres, tilpasses og eventuelt forenkles,
- nye risici som f.eks. stress på arbejdspladsen imødegås gennem normative initiativer og udveksling af erfaringer om den bedste praksis,
- anvendelsen af lovgivningen i små- og mellemstore virksomheder fremmes under hensyn til de særlige problemer, de må kæmpe med, navnlig gennem et særligt program,
- udvekslingen fra og med 2001 af den bedste praksis og samarbejdet mellem arbejdstilsynstjenesterne udvikles for bedre at opfylde de fælles væsentlige krav.
2. Danske regler
Den nye fællesskabsstrategis betydning for danske regler kan først vurderes, når Kommissionen har fremlagt sin meddelelse.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Den nye fællesskabsstrategis forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet kan tidligst vurderes, når Kommissionen har fremlagt sin meddelelse.
4. Høring
Da Kommissionen endnu ikke har fremlagt sin meddelelse, er der endnu ikke foretaget høring.
5. Tidligere forelæggelse
Da Kommissionens endnu ikke har fremlagt sin meddelelse, har den ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2000 til orientering, på Europaudvalgets møde den 24. november 2000 samt til underretning den 5. december 2000.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Da Kommissionen endnu ikke har fremlagt sin meddelelse, kan forslaget ikke vurderes i forhold til lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da Kommissionen endnu ikke har fremlagt sin meddelelse, kan forslaget ikke vurderes i forhold til samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 8:
Forslag til direktiv vedrørende arbejdsvilkår for vikarbureau-ansatte
- Kommissionens præsentation
1. Baggrund og indhold
Kommission fremsatte i begyndelsen af 1990'erne en række direktivforslag om atypiske arbejdsformer, herunder arbejdsvilkår for vikaransatte. Kun et direktivforslag om arbejdsmiljø for tidsbegrænset ansatte blev vedtaget i den forbindelse. I 1996, efter at Kommissionen havde konsulteret arbejdsmarkedets parter på europæisk plan i henhold til artikel 3, stk. 3, i protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, tilkendegav disse organisationer, at de ønskede at forhandle om ikke-diskriminationsbestemmelser for lønmodtagere i atypiske ansættelsesforhold. Disse forhandlinger resulterede i rammeaftaler og senere direktiver om deltidsarbejde (97//81/EF) og tidsbegrænset ansættelse (99/70/EF). Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan besluttede i maj 2000 at indlede forhandlinger om arbejdsvilkår for vikaransatte. I maj 2001 konstaterede de, at det ikke var muligt at nå til enighed. Herefter har Ko mmissionen ønsket at fremsætte forslag. Forslaget forventes at få hjemmel i traktatens artikel 137, stk. 2.
Forslaget er endnu ikke vedtaget i Kommissionen, og foreligger derfor ikke som et KOM-dokument. Det forventes dog, at forslaget vil indeholde en ikke-diskriminationsbestemmelse.
2. Danske regler
Vikaransættelse er ikke særskilt reguleret i dansk ret. Ansættelsesbevisloven gælder for vikarbureau-ansatte vikarers ansættelsesforhold. Højesteret har fastslået at vikarbureau-ansatte ikke er omfattet af funktionærloven.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Regeringen har ikke taget stilling til spørgsmålet, da der endnu ikke foreligger noget konkret forslag.
4. Høring
Da der endnu ikke foreligger et forslag er der ikke foretaget en høring.
5. Tidligere forelæggelse
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalget.
6. Lovmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det er vanskeligt at angive de lovgivningsmæssige konsekvenser, da forslaget endnu ikke foreligger.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
-
Dagsordenens punkt 9:
FN´s verdenskonference om aldring
- Information fra formandskabet
1. Baggrund og indhold
Punktet er information fra formandskabet, og der ligger ikke et formelt kommissionsforslag til grund. Det forventes, at formandskabet vil orientere om status for forberedelserne af FN konferencen om ældre, der skal finde sted i Madrid den 8.-10. april 2002, samt om EU's bidrag til verdenskonferencen.
Forud for konferencen i Madrid udarbejdes en FN handlingsplan om en international aldringsstrategi: "International Strategy on Ageing 2002". Handlingsplanen er blevet gennemgået og forhandlet på et forberedende møde i december 2001. Næste forberedende møde afholdes ultimo februar 2002.
Handlingsplanen tager sit udgangspunkt i aldring i et demografisk perspektiv og refererer til en lang række aspekter som fundamentale menneskerettigheder, ældres aktive deltagelse i samfundet, den aldrende arbejdsstyrke, ældres adgang til træning og uddannelse, fattigdomsbekæmpelse, sundhed, særligt fokus på handicappede ældre, ældres boligforhold, vold mod ældre mv.
Desuden lægges der vægt på, at aldring bør være en del af den overordnede politik, og man vil se på aldring i sammenhæng med den offentlige økonomi, sundhed, bæredygtig udvikling og social beskyttelse. Der vil være et særligt fokus på ældre kvinder.
Handlingsplanen indeholder en henstilling om både national og international opfølgning. Ud over handlingsplanen forberedes en politisk deklaration.
Det spanske formandskab har arbejdet for, at en række områder prioriteres, herunder ældre kvinders særlige situation, familiens rolle i tilvejebringelsen af omsorg, anerkendelse af ældres muligheder for at bidrage til det økonomiske, sociale og politiske liv mv.
Verdenskonferencen i Madrid følges op af en regional ministerkonference i Berlin i september 2002.
2. Danske regler
Der er ikke tale om regeldannelse.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da der alene er tale om information fra formandskabet om en konference er det ikke relevant at tage stilling til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Høring
Der er ikke foretaget høring.
5. Tidligere forelæggelse
Folketingets Europaudvalg har modtaget kopi af referat fra det uformelle ministermøde på foranledning af et spørgsmål fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
Dagsordenens punkt 10:
Rapport om formandskabets aktiviteter:
a) Det uformelle ministermøde i Burgos den 18.-19. januar 2002.
b) Seminar om forlængelse af det erhversaktive liv og systemer for gradvis og fleksibel tilbagetrækning (Lanzarote, denn 4.-5. februar 2002).
c) Den store konference om beskæftigelsespolitik i Europa: fra Luxembourg til Barcelona (Madrid, den 11.-12. februar 2002).
d) Ministerkonference om vold mod kvinder (Santiago de Compostela, den 18.-19. februar 2002).
- Orientering fra formandskabet
Ad a) Det uformelle ministermøde i Burgos den 18.-19. januar 2002
1. Baggrund
Det spanske formandskab afholdt det uformelle ministermøde for beskæftigelses- og socialministre den 18.-19. januar 2002 i Burgos i Spanien.
2. Indhold
Fredag d. 18. januar afholdt man et forberedende møde mellem den såkaldte sociale trojka, d.v.s. formandskabet og de to kommende formandskaber, samt arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for social beskyttelse (SPC).
Formålet var at drøfte, hvorledes man kan styrke parternes rolle i de forskellige processer, herunder særligt beskæftigelsesprocessen på såvel europæisk som nationalt plan.
Drøftelserne omhandlede spørgsmål som parternes inddragelse i udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, parternes involvering inden for rammerne af retningslinierne for beskæftigelsen, parternes udnyttelse af aftalealternativet og parternes inddragelse i den åbne koordinationsmetode.
Lørdag d. 19. januar havde man om formiddagen en drøftelse af beskæftigelsesstrategien.
Det kan fremhæves, at Kommissionen oplyste, at man vil fremlægge den tekniske evaluering af beskæftigelsesstrategien til sommer. Kommissionen anbefalede, at man på Barcelona-topmødet i marts d.å. vedtog en revideret tidsplan for beskæftigelsespakken med henblik på at vedtagelsen heraf bliver synkroniseret med vedtagelsen af de generelle økonomiske retningslinjer i foråret. En sådan revideret tidsplan vil betyde, at der ik ke sigtes mod opnåelse af politisk enighed om beskæftigelsespakken under dansk formandskab. Under dansk formandskab vil man dog skulle yde et væsentligt bidrag til udarbejdelsen af de reviderede beskæftigelsesretningslinjer, evt. i form af politisk enighed om en række parametre for det videre arbejde frem til forårstopmødet 2003.
Endvidere kan det fremhæves, at man drøftede mulighederne for en simplificering af beskæftigelsesstrategien, herunder øget fokusering på mål frem for midler og fastlæggelse af færre og mere strategiske retningslinjer. Endvidere drøftede man behovet for øget koordinering med andre processer, herunder de overordnede økonomiske retningslinier, fordele og ulemper ved at gøre beskæftigelsesstrategien til en int egreret del af Lissabon-processen og det spanske formandskabs forslag om at lade den nye beskæftigelsesstrategi gælde til 2010 med en midtvejsevaluering i 2006.
Om eftermiddagen lørdag den 19. januar drøftede man anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet.
Drøftelserne omhandlede bl.a. balancen mellem ønsket om at udveksle erfaringer på pensionsområdet og det faktum, at pensionsområdet primært falder under medlemsstaterne egen kompetence. Endvidere drøftede man krav til indikatorer, behovet for at øge beskæftigelsen for ældre mennesker og sikre holdbare pensioner i fremtiden, den sociale sammenhængskraft i medlemslandene ikke mindst i lyset af den forestående udvide lse, nye mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, den åbne koordinationsmetode anvendelse på pensionsområdet samt involveringen af relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter.
3. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget kopi af referat fra det uformelle ministermøde på foranledning af et spørgsmål herom fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Ad b) Seminar om forlængelse af det erhvervsaktive liv og systemer for gradvis og fleksibel tilbagetrækning den 4.-5. februar 2002 på Lanzarote
1. Baggrund
Det spanske formandskab afholdt den 4.-5. februar d.å. et seminar om forlængelse af det erhvervsaktive liv og systemer for gradvis og fleksibel tilbagetrækning.
2. Indhold
Formålet med seminaret var at finde kombinerede svar på den fælles udfordring vedrørende befolkningernes aldring ved at finde en balance mellem arbejdslivet og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet ved at øge erhvervsfrekvensen blandt de ældste arbejdstagere og tilpasse vilkårene for tilbagetrækningen til de nye tiltag såvel som at øge de ældste arbejdstageres deltagelse i kulturelle, sociale og økonomis ke aktiviteter i samfundet.
Der var ikke deltagelse fra dansk side i seminaret, og der foreligger endnu ikke en rapport fra formandskabet om udkommet af seminaret.
3. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ad c) Den store konference om beskæftigelsespolitik i Europa
1. Baggrund
Det spanske formandskab afholdt den 11.-12. februar d.å. "Konferencen om beskæftigelsen i Europa, fra Luxembourg til Barcelona" i Madrid. Ministeren var inviteret til at deltage i panelet, som åbnede konferencen, men meldte afbud. Panelet bestod af arbejdsministrene fra Spanien, Grækenland og Italien samt den spanske undervisningsminister, Generaldirektør for DG Employment O. Quintin, Generalsekretær E. Gabaglio og Generalsekretær for CEOE Ja un J. Aguilar (UNICE).
2. Indhold
Konferencens formål var at producere input til revisionen af den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES). Konferencen var - ud over åbningspanelet - organiseret med seks sessions/grupper, hvor der blev diskuteret følgende temaer: beskæftigelsesegnethed og beskæftigelse (forebyggelsesindsats, herunder aktivering), læring og tilpasningsevne (livslanglæring mv.), beskæftigelse og iværksætteraktivit et (servicesektoren mv.), modernisering af arbejdets tilrettelæggelse (social dialog, kvalitet i arbejdet og tilpasningsevne), lige muligheder (social inclusion, indsats mod diskrimination mv.) og den regionale dimension af aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Ad d) Ministerkonference om vold mod kvinder
1. Baggrund
Vold mod kvinder anses af det internationale samfund som et brud på menneskerettighederne og et overgreb på den personlige frihed.
Verdenskvindekonferencen i Beijing i 1995 definerede vold mod kvinder som en hindring for ligestilling mellem mænd og kvinder og udtrykte klart, at stater skal modarbejde og bremse vold mod kvinder.
I forbindelse med gennemgangen af EU’s opfølgning på Beijing Platform for Action besluttede social- og beskæftigelsesministrene i 2001, at vold mod kvinder skulle tages op i 2002.
Et af temaerne på den socialpolitiske dagsorden i Europa er vold mod kvinder. Endvidere er kampen mod seksualiseret vold et af målene for EU's rammeprogrammet for Ligestilling 2001-2005 og for Fællesskabsprogrammet DAPHNE.
2. Indhold
Det spanske formandskab har valgt vold mod kvinder som et af flere temaer for deres arbejde på ligestillingsområdet. Formandskabet har ved hjælp af et omfattende spørgeskema indhentet oplysninger fra medlemslandene vedr. deres indsats mod volden. De danske oplysninger er indhentet i de relevante ministerier. Foruden at skabe et overblik over den europæiske indsats, vil undersøgelsens resultater danne grundlag for formandskabets udarbejdelse af en "Good Practice Guide", indeholdende de bedste initiativer og aktiviteter til bekæmpelse af vold mod kvinder i de enkelte medlemslande.
Som led i deres arbejde med temaet vold mod kvinder har det spanske formandskab afholdt en ministerkonference i Santiago de Compostela, den 18.-19. februar 2002. På konferencen drøftedes på baggrund af formandskabets debatoplæg følgende overordnede emner:
- Forebyggelse af vold gennem bevidstgørelseskampagner.
- Forebyggelse af vold mod kvinder gennem undervisning og uddannelse
- Beskyttelse af vidner og straf til voldsudøverne
- Mobning på arbejdspladsen som en form for vold mod kvinder
Formandskabets endelige konklusioner fra konferencen i Santiago de Compostela forventes fremlagt for Rådet for social- og beskæftigelsesministre i juni 2002.
Af formandskabets efterfølgende kommuniké fra konferencen fremgår det, at de femten EU-lande var enige om at foreslå fælles indsatser for at bekæmpe vold mod kvinder samt at ministrene for ligestilling indikerede, at vold mod kvinder er et udbredt og vedvarende problem i EU, på trods af den eksisterende lovgivning til fremme af ligestilling.
Dagsordens punkt 11:
Eventuelt
a) Rapport om den sociale situation Europa
b) Rapport fra gruppen på højt niveau vedr. fremtidens "industrial relations"
c) Forslag vedr. tredjelandsstatsborgere i forordningsforslaget om en revision af 1408/71
- Kommissionens præsentation
Ad a) Rapport om den sociale situation i Europa
1. Baggrund
Der er ikke modtaget nogen dokumentation til dette punkt, og det forventes, at Kommissionen på mødet vil give en mundtlig præsentation af den kommende rapport om den sociale situation i Europa. Denne type rapporter indeholder traditionelt en beskrivelse af den sociale udvikling i medlemsstaterne underbygget af relevant statistisk materiale.
Ad b) Rapport fra gruppen om "industrial relations"
1. Baggrund og indhold
Kommissionens meddelelse fra juni 2000 KOM (2000) 379 om en social agenda indeholdt et forslag om at nedsætte en ekspertgruppe om relationerne på arbejdsmarkedet ("industrial relations"). Ekspertgruppen blev nedsat den 9. januar 2001 og fik som mandat at komme med anbefalinger til de europæiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om, hvorledes social dialog og relationerne på arbejdsmarkedet kan bidrage i håndteringe n af forandringer i Europa. Et centralt element i den forbindelse var, at ekspertgruppen skulle vurdere den fremtidige udvikling af relationerne på arbejdsmarkedet og identificere hvilke faktorer, der vil kunne fremme kvaliteten i et nyt omskifteligt miljø.
Ad c) Forslag vedr. tredjelandsstatsborgere i forordningsforslaget om en revision af 1408/71
1. Baggrund
Rådet (beskæftigelses- og socialministre) vedtog den 3. december 2001 en række parametre med henblik på modernisering af EF-forordning nr. 1408/71, og heri lå bl.a., at drøftelsen om udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte tredjelandsstatsborgere ville finde sted sideløbende med drøftelsen af moderniseringen af forordningen.
Kommissionen vedtog derfor på sit møde den 6. februar 2002 et forslag til udvidelse af bestemmelserne i EF-forordning nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (KOM (2002) 59 endelig).
Kommissionens forslag tilsigter at udvide rækkeviden af bestemmelserne i EF- forordning nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere. Forslaget erstatter Kommissionens forslag af 12. november 1997, som blev trukket tilbage. Dette forslag tilsigtede at opfylde kravet om ligebehandling af EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på Unionens område. Desuden havde det til formål at forenkle reglerne ved at nedbringe antallet af nationale og i nternationale instrumenter til forvaltning af koordineringen af de social sikringsordninger for denne kategori af personer, hvilket kunne nedbringe administrationsomkostningerne betydeligt. Ved det aktuelle forslag har Kommissionen understreget, at denne begrundelse for forslaget stadig er gældende.
Kommissionens forslag har hjemmel i TEF artikel 63, stk. 4, idet Rådet (beskæftigelses- og socialministre) i sine konklusioner af 3. december 2001 besluttede, at anvende artikel 63, stk. 4 i TEF som retsgrundlag for en sådan udvidelse af forordningen. Forslaget til forordning skal vedtages efter proceduren i TEF artikel 67, hvorefter (i en overgangsperiode på 5 år ) Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af EU – mentet, og (efter de 5 år) træffer Rådet afgørelse ved enstemmighed efter fælles beslutningstagen med EU - Parlamentet efter proceduren i TEF artikel 251.
2. Indhold
Forslaget tilsigter at lade bestemmelserne i EF – forordning. Nr. 1408/71 gælde for de tredjelandsstatsborgere, som i henhold til den gældende forordnings artikel 2 og artikel 22a ikke allerede er dækket af forordningen på grund af deres nationalitet. En række tredjelandsstatsborgere er allerede omfattet af forordningens anvendelsesområde, nemlig statsløse, flygtninge og EU – statsborgeres familiemedlemmer og efterladte.
De tredjelandsstatsborgere, der omhandles i forslaget skal have lovligt ophold på en medlemsstats område, og dermed have midlertidig eller permanent opholdsret.
3. Danske regler
Efter protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af denne retsakt. Forslagets vedtagelse vil derfor ikke indebære ændringer i dansk lovgivning.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen henviser i forslaget til, at Det Europæiske Fællesskabs beføjelser skal udøves i overensstemmelse med artikel 5 i TEF, dvs., hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. Forordningen er samtidig det instrument, d er betragtes som det mest velegnede til formålet.
5. Høring
Forslaget har ikke været forelagt EF–Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold.
6. Tidligere forelæggelse
Forslaget i sin nuværende form har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Imidlertid indeholdt forenklings- og moderniseringsforslaget til EF-forordning nr. 1408/71 også et forslag om udvidelse af forordningen til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, og i den forbindelse blev dette spørgsmål forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøderne den 29. november 1999, 6. juni 2000, 11. juni 2001 og den 3 . december 2001.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget medfører hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.