Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 18-19/2 2002 Tillæg til bilag 302

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 310)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 28 (Løbenr. 4550)
URU, Alm. del - bilag 93 (Løbenr. 4551)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. februar 2002

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 18.-19. februar 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 5.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

REVIDERET AKTUELT NOTAT

Udenrigsministeriet

Nordgruppen

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

CC:

Bilag:

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

7. februar 2002

Emne:

Rådsmøde (udenrigsministre) den 18.-19. februar 2002. Dagsordenspunkt 5:

Debat om effektiviteten i Unionens eksterne aktioner

Nyt notat.

I opfølgning af drøftelserne på rådsmødet den 22.-23. januar 2001 om effektiviteten af EU’s eksterne relationer vil Rådet have en åben, orienterende debat om spørgsmålet, der ikke ventes gjort til genstand for rådskonklusioner. Debatten forventes at tage udgangspunkt i et overordnet oplæg fra det spanske formandskab. Hertil kommer et bidrag til debatten fra Rådet (udviklingsministre) samt fremskridtsrapporter fra Kommission rørende bl.a. 0,7 procent målsætningen samt arbejdet med at reformere EU’s eksterne bistand.

Formandskabets foreløbige oplæg til debatten lægger overordnet op til en drøftelse af, hvorvidt EU’s udviklingspolitik i højere grad bør integreres i den generelle udenrigspolitik, og hvorvidt man i den forbindelse burde overveje anvendelse af bredere kriterier for fattigdomsorientering i EU’s eksterne relationer. Formandskabet peger på fire hovedudfordringer i forbindelse med en effektivisering af EU’s eksterne aktioner:

  1. Styrkelse af sammenhængen mellem EU’s politiske prioriteter og bistanden til tredjelande og regioner.
  2. Udarbejdelse af kriterier for allokering af EU’s langsigtede finansielle bistand samt bedre evne til at reagere hurtigt på politik-ændringer, herunder sikring af en hensigtsmæssig balance mellem langsigtet budgetplanlægning og –kontrol vs. behovet for fleksibilitet i forhold til nye politiske målsætninger. Papiret nævner konkret styrkelse af Rådets (generelle anliggender) rolle i budgetproceduren f.s.v.a. prioriteter for udgifterne til e relationer, vedtagelse af Kommissionens forslag til revision af finansforordningen, herunder tiltag til begrænsning af opbygning af udestående forpligtelser (såkaldte "sunset clauses"), samt forøgelse af FUSP-budget og reserver.
  3. Sikring af kvaliteten i de eksterne aktioner, herunder styrket planlægning og evaluering.
  4. Forbedring af effekten af EU’s eksterne aktioner gennem bl.a. en mere sammenhængende brug af alle EU’s politiske, økonomiske og bistandsrelaterede instrumenter.

Rådet (udviklingsministre) har endvidere fremlagt et bidrag til orienteringsdebatten, hvori bl.a. udviklingsbistandens bidrag til fremme af international stabilitet og fred fremhæves. Herudover understreges behovet for at sikre sammenhæng mellem humanitær bistand, konfliktforebyggelse og udviklingssamarbejde. Rådet minder desuden om betydningen af kohærens mellem udviklingspolitikken og andre EU-politikker.

På mødet i Rådet (udviklingsministre) den 8. november 2001 blev der vedtaget konklusioner om forberedelsen af FN’s konference om finansiering af udvikling, herunder en tekst der bekræfter FN-målsætningen om at anvende 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. I konklusionerne opfordrede Rådet Kommissionen til gennem en dialog med de enkelte medlemslande at afklare, hvilke skridt de var indstillet på at tage med henblik på gennemførelse a procent målsætningen, herunder spørgsmålet om etablering af specifikke tidstabeller for opfyldelse af målsætningen. Kommissionen blev endvidere opfordret til at udarbejde en fremskridtsrapport herom som et indlæg til debatten om EU’s eksterne relationer og som et led i forberedelsen af FN’s konference om finansiering af udvikling, der afholdes i Mexico den 18.-22. marts 2002. Kommissionen har desuden udfærdiget en fremskridtsrapport vedrøre n af administrationen af EU’s eksterne bistand.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om drøftelserne af effektiviseringen af EU’s eksterne relationer forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001.