Rådsmøde økonomi- og finansministre 12/2 02 Samlenotat

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Hvert år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Retningslinjerne er det helt centrale element i samordningen af den økonomiske politik i EU.

ECOFIN ventes på mødet den 12. februar 2002 at have en orienterende drøftelse vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002, på baggrund af et diskussionsoplæg som forberedes af EU’s Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC). Diskussionsoplægget er endnu ikke modtaget.

Den orienterende debat vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer danner grundlaget for ECOFIN’s udarbejdelse af et papir med hovedemner for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 ("key issues"), der ventes behandlet på ECOFIN den 5. marts, og derefter forelægges Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002.

I lyset af drøftelsen på Det Europæiske Råd i Barcelona, samt bidrag fra andre rådssammensætninger, udarbejder Kommissionen et udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002. Dette forslag danner baggrund for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002, som derefter behandles af EFC og ECOFIN og forelægges for Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002.

Drøftelsen på ECOFIN den 12. februar ventes kort at omhandle den økonomiske situation, idet det ventes konstateret at den økonomiske situation endnu er usikker, samt at de kommende måneder vil give vigtig information om de økonomiske udsigter for det kommende år og dermed for udarbejdelsen af anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

For så vidt angår de økonomisk-politiske emner ventes der en drøftelse af følgende overordnede emner:

0. behovet for fortsættelse af den finanspolitiske konsolidering, herunder behovet for fuldt ud at implementere stabilitets- og konvergensprogrammerne
1. behovet for strukturelle reformer, herunder behovet for arbejdsmarkedsreformer for at forbedre beskæftigelsen, behovet for produktmarkedsreformer med henblik på især at reformere netværksindustrierne (energi, transport mv.) samt behovet for fremskridt med hensyn til et integreret kapitalmarked i EU, herunder at sikre implementering af handlingsplanen vedr. finansielle tjenesteydelser
2. behovet for i tide at gennemføre de nødvendige initiativer for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af det stigende antal ældre
3. behovet for styrkelse af iværksætterkultur, bl.a. behovet for at lette administrative byrder
4. behovet for fremme af overgangen til en videnbaseret økonomi ved bl.a. styrkelse af forskning og udvikling og adgang til IT
5. behovet for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed,
6. omfanget og detaljeringsgraden af anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

Den orienterende debat om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for de økonomiske politikker er det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i EU, der nødvendigvis må gennemføres på fællesskabsplan.

Den orienterende debat vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002

Dagsordenspunkt: Implementering af stabilitets- og vækstpagten – Opdateret stabilitetsprogram for Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland

Baggrund

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.

På ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002 behandles de opdaterede stabilitetsprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland.

Stabilitetsprogram for Tyskland

Tyskland vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram fra december 2001, at underskuddet på den offentlige budgetsaldo steg fra 1,3 pct. af BNP til 2,5 pct. af BNP i 2001, og at underskuddet vil falde til 2 pct. af BNP i 2002 og 1 pct. af BNP i 2003. Det ventes, at der vil være balance på det offentlige budget fra 2004.

Skønnet for udviklingen i det offentlige budgetunderskud er opjusteret i forhold til det opdaterede stabilitetsprogram fra oktober 2000, hvor man ventede underskud på 1,5 pct. af BNP i 2001 og 1 pct. af BNP i 2002.

Den primære årsag til den uventede store stigning i budgetunderskuddet for 2001 og opjusteringen af det forventede budgetunderskud for 2002 er afmatningen i den økonomiske aktivitet i 2001 og de forringede vækstudsigter for 2002. Den reale BNP-vækst skønnes således at være faldet fra 3,0 pct. i 2000 til 0,75 pct. i 2001 for herefter at stige igen til 1,25 pct. i 2002, hvilket er en væsentlig nedjustering af skønnet for væ ;kstudviklingen i forhold til det sidste stabilitetsprogram.

Den markante afmatning i tysk økonomi skyldes i høj grad eksterne faktorer i form af olieprisstigningerne i 2000-2001 og konjunkturnedgangen i den amerikanske økonomi fra anden halvdel af 2001, der har haft og fortsat har relativt store afsmittende negative effekter på den indenlandske efterspørgsel i Tyskland.

Vækstafmatningen forringer den offentlige budgetsaldo i 2001 og 2002 især gennem lavere offentlige indtægter fra skatter og sociale bidrag, men også gennem højere offentlige udgifter til social sikring m.v. Desuden sker der en strukturel stigning i det offentlige budgetunderskud som følge af skattereform 2000, der bl.a. indebærer gradvise skattelettelser for alle indkomstgrupper i perioden frem til 2005 og lempelser af selskabsbeskatningen.

Den offentlige gæld skønnes at være nedbragt fra 60,3 pct. af BNP i 2000 til 60 pct. af BNP i 2001 og ventes herefter at falde gradvist til 55,5 pct. af BNP i 2005.

I lyset af de usikre vækstudsigter opereres der i stabilitetsprogrammet med et mere forsigtigt alternativt scenario, hvor skønnet for væksten nedjusteres med 0,5 procentpoint i 2002 og med 0,25 procentpoint i årene fra 2003 til 2005. En sådan økonomisk udvikling ventes at indebære offentlige budgetunderskud på 2,5 i 2002, 1,5 pct. i 2003 og 1 pct. i 2004-2005 (i stedet for underskud på 2 pct. i 2002, 1 pct. i 2003 og 0 pct. i 2004-20 05).

Tyskland finanspolitiske strategi er at sikre en balance mellem hensynet til den nuværende usikre konjunktursituation og behovet for at konsolidere de offentlige finanser samt at fastholde kontrol med de offentlige udgifter for at skabe råderum til gennemførelsen af skattereform 2000.

For så vidt angår stabilitets- og vækstpagtens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP og den mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud, understreges det fra tysk side dels, at det ventede budgetunderskud på 2,5 pct. af BNP i 2001 og de usikre økonomiske udsigter indebærer en lavere sikkerhedsmargin i forhold til referenceværdien på 3 pct. af BNP, som n&osl ash;dvendiggør konsolidering gennem offentlig udgiftskontrol, og dels, at målet fortsat er at opnå balance på den offentlige budgetsaldo i 2004.

Kommissionen vurderer, at der er klar risiko for, at udviklingen i Tysklands offentlige finanser i perioden frem til og med 2005 ikke lever op til stabilitets- og vækstpagten, og herunder, at det offentlige budgetunderskud i 2002 kan komme tæt på eller op på 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer således, at der er tale om en væsentlig afvigelse i budgetstillingen fra det mellemfristede mål.

For så vidt angår den økonomiske udvikling og budgetunderskuddet i 2001 finder Kommissionen, at skatteindtægterne, herunder specielt fra selskabsbeskatningen, har været særligt hårdt påvirket af vækstafmatningen, selv om de lave selskabsskatteindtægter også synes at skyldes en undervurdering af effekten af den vigtige skattereform 2001. Derimod er målene for de offentlige udgifter stort set nået, dog med nogle vigtige undtagelser, herunder udgifterne i sundhedssektoren, der var meget højere end ventet, samt udgifterne i visse delstater, der var højere end de planlagte lofter. Det vurderes, at budgetunderskuddet i 2001 kan vise sig at overstige 2,6 pct. af BNP.

Kommissionen finder, at det tyske stabilitetsprograms skøn for BNP-væksten i 2002 på 1,25 pct. er urealistisk højt, og at skønnene for væksten i 2003-2005 ligeledes er for optimistiske. Kommissionen skønner således, at væksten i tysk økonomi vil udgøre 0,7 pct. i 2002, og noterer sig, at de tyske myndigheder selv ventes snarest at offentliggøre et vækstskøn for 2002 på 0,75 pct.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er mere realisme i det tyske stabilitetsprograms forsigtige alternative scenario, som bl.a. indebærer et budgetunderskud i 2002 på 2,5 pct. af BNP i stedet for 2 pct. af BNP. Kommissionen har selv offentliggjort et skøn for budgetunderskuddet på 2,7 pct. af BNP i 2002, men påpeger, at der er risiko for, at budgetunderskuddet kan komme tæt på eller op på 3 pct. af BNP som følge af fo rtsat økonomisk stagnation i 2002, som er en mulighed, der ikke kan udelukkes. Risikoen for at bryde referenceværdien i 2002 øges af, at de første estimater fra januar 2002 for underskuddet i 2001 var mere negative end først antaget. Endvidere anfører Kommissionen, at der er risici med hensyn til de offentlige udgifter, som der ikke er taget højde for.

Kommissionen anfører, at Tyskland vil leve op til kravene i stabilitets- og vækstpagten fra og med 2004, hvis Tyskland i overensstemmelse sin egen målsætning kan opnå balance på det offentlige budget i 2004. Kommissionen vurderer imidlertid, at efterlevelse af målsætningen om budgetbalance i 2004 vil kræve, at indsatsen for at forbedre de offentlige finanser bliver styrket i forhold til den finanspolitik, der er lagt op til i stabilit etsprogrammet.

For så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i lyset af den demografiske udvikling, finder Kommissionen, at den langsomme reduktion af den offentlige gæld giver anledning til bekymring, og at det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at opnå balance på det offentlige budget i 2004. Kommissionen anbefaler endvidere, at Tyskland i højere grad gennemfører strukturreformer på arbejdsmarkederne og i skatte- og overførselssystemerne samt i løndannelsen med henblik på at øge arbejdsudbuddet. Strukturreformer vurderes at være nødvendige for tysk økonomi, dels for at skabe en mere varig og stabil vækst, og dels for at bidrage til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

Frankrig venter i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en forbedring af den offentlige budgetsaldo fra et underskud på – 1,4 pct. af BNP i 2001 til balance i 2005, jf. tabel 2a. Dette bygger på et BNP-vækstskøn på 2½ pct. i gennemsnit fra 2003 til 2005. Der regnes endvidere på et vækstskøn på 3 pct., hvilket i 2005 leder til et budgetoverskud på 0,3 pct. af BNP.

Anm: Frankrigs stabilitets indeholder ikke opgørelse af offentlige indtægter og udgifter ekskl. renter

Den overordnede strategi for fransk finanspolitik er baseret på et øvre loft for realvæksten i de samlede offentlige udgifter på samlet 4 pct. fra 2003 til 2005, hvilket svarer til en årlig realvækst på mellem 1 og 1,5 pct. Der er endvidere antaget, at ikke-socialtbetingede statslige udgifter kun vil vokse med gennemsnitligt 0,3 pct., hvorimod udgifter til sygehus og pension ventes at stige med gennemsnitligt 1,5 – 2 pct.

De offentlige indtægter forventes reduceret fra at udgøre 50,9 pct. af BNP i 2002 til 50,5 pct. i 2005, hvilket skyldes en fortsat indfasning af skattereformen fra 2000.

Den offentlige bruttogæld ventes at falde fra 56,3 pct. af BNP i 2002 til 52,8 pct. i 2005, idet væksten i den offentlige gæld ved ovenstående budgetunderskud er mindre end væksten i BNP, jf. nedenfor.

Den reale BNP-vækst ventes i 2002 at blive på 2,5 pct. For årene 2003 til 2005 arbejdes der med to scenarier. Et hvor BNP-væksten gennemsnitligt antages at følge økonomiens årlige forventede produktivitetsstigning på 2,5 pct., som ovenstående er baseret på, og andet forløb, hvor væksten gennemsnitligt antages at blive 3 pct. I sidstnævnte tilfælde udvikler de offentlige finanser sig mere positivt, idet der allerede opnås balance på budgettet i 2004, ligesom gælden reduceres til at udgøre 51,8 pct. af BNP i 2005.

I scenariet med 2,5 pct. BNP-vækst ventes inflationen konstant omkring 1,5 pct. i årene, og væksten i beskæftigelsen ventes konstant på 0,6 pct.

Kommissionen vurderer det franske stabilitetsprogram for at være for uambitiøst med hensyn til hastigheden af konsolideringen af de offentlige finanser. For det første opnås der først balance på budgettet i 2005, hvilket er et år senere end rådsanbefalingen fra sidste år. For det andet finder langt størsteparten af den samlede budgetforbedring i perioden 2002 til 2005 først sted i 2004, mens der ikke synes nogen forbed ring i 2002 og 2003.

Frankrig kritiseres samtidigt for ikke at nedbringe underskuddet på de offentlige finanser med den hastighed som planlangt i de tidligere stabilitetsprogrammer. Ifølge det oprindelige stabilitetsprogram fra 1998 skulle Frankrig således forbedre de offentlige finanser med ca. 1. pct. enhed af BNP i perioden 2000-2002, men kun 0,2 pct. er opnået. Samtidigt noteres det, at den konsolidering, som var planlagt i 2003 i sidste års opdatering af stabilitetsprogramm et, nu er udskudt til 2004. Kommissionen vurderer, at den manglende budgetforbedring skyldes skattelettelser, samt en højere real vækst i de offentlige udgifter en oprindeligt planlagt.

I det nuværende stabilitetsprogram vurderer Kommissionen endvidere at væksten i de offentlige udgifter ikke kan holdes inden for rammen på 4 pct. i perioden. Dels vurderes det, at det ikke er muligt at holde udgifter til sundhedsvæsenet nede på den skønnede realvækst, og at udgifterne til offentlige lønninger synes at vokse hurtigere end antaget i programmet.

Kommissionen er endvidere skeptisk omkring de makroøkonomiske antagelser, som ligger til grund for det franske stabilitetsprogram. Kommissionen forventer således fransk BNP-vækst i 2002 til at blive 1,5 pct., hvilket er 1 pct. lavere end det franske skøn. Endvidere er Kommissionen skeptisk omkring en potentiel vækstrate mellem 2,5 og 3 pct. på mellemlang sigt, som antaget i stabilitetsprogrammet. Det påpeges at den gennemsnitlige BNP-vækst siden 1978 kun har været på 2,2 pct. og at det ikke kan antages, at den potentielle vækstrate er steget, som følge af de seneste års opsving, hvor væksten har været på ca. 3 pct. om året.

Slutteligt kritiseres Frankrig for ikke at have gennemført de fornødne reformer for at sikre de offentlige finansers holdbarhed, når udgifterne i til flere ældre begynder at stige i fremtiden. Det kritiseres således, at den franske regering udelukkende henholder sig til lavere renteudgifter, som følge af lavere offentlig gæld, som finansieringskilde til de stigende ældrerelaterede udgifter. Kommissionen vurderer, at en sådanne strat egi i bedste fald kun vil være holdbar, såfremt konsolideringen af de offentlige finanser ikke udskydes mere, og at denne varer ved på langt sigt.

Italien vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en løbende forbedring af den offentlige budgetsaldo, fra et underskud på 1,5 pct. af BNP til et overskud på 0,2 pct. af BNP i 2005, jf. tabel 3.a.

Finanspolitikken er tilrettelagt med henblik på at fremme væksten, samt fortsat at forbedre den offentlige balance. I programmet fremhæves det at bl.a. gennem strengere udgiftskontrol, herunder med de lokale og regionale myndigheder og en indsats for at øge værdien af især offentlige ejendomme, er den forudsete tilpasningsprofil for den offentlige budgetsaldo i det opdaterede program som i det forrige stabilitetsprogram, blot udskydes tidspunktet for overskud til 2005. Den offentlige gæld ventes derfor at falde jævnt i perioden programmet dækker, fra 107,5 pct. af BNP i 2001 til 95,4 pct. i 2005 som følge af et overskud på den primære budgetsaldo og privatiseringsindtægter.

Tilpasningen i den offentlige budgetsaldo nås som følge af faldende renteudgifter, samt indtægter fra salg af offentlige ejendomme og selskaber.

Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes at udvise et underskud på 0,9 pct. i 2001 og nå "tæt på balance eller i overskud" fra 2003 og fremover.

Italien forventer at have en vækst på 2,3 pct. i 2002, hvilket er en nedjustering på 0,8 pct. i forhold til sidste års stabilitetsprogram, som skyldes nedgangen i verdensøkonomien, men venter at væksten igen stiger til 3 pct. årligt for 2003-2005 jf tabel 3.b.

Beskæftigelsen ventes at vokse 1,2 pct. i 2002 og ca. 1,5 pct. årligt fra 2003- 2005. Inflationen ventes at falde fra 2,8 pct. i 2001 til 1,7 pct. i 2002 og 1,3-1 pct. fra 2003-2005 jf. tabel 1.b.

Kommissionen vurderer, at Italiens stabilitetsprogram generelt er i overensstemmelse med de nye retningslinjer for indholdet af opdateringer af stabilitets- og konvergensprogrammer som blev godkendt af ECOFIN den 10. juli 2001, selvom der mangler mellemfristede fremskrivninger af offentlige indtægter og udgifter som ville muliggøre en bedre vurdering af den finanspolitiske tilpasning i Italien.

For så vidt angår de makroøkonomiske antagelser påpeger Kommissionen, at programmet ikke tager fornødent hensyn til svækkelsen af verdensøkonomien. Således venter Kommissionen for 2002 en vækst på 1,3 pct. mod 2,3 pct. i stabilitetsprogrammet og anfører derfor, at et dårligere resultat end der forventes i Stabilitetsprogrammet er mere sandsynligt.

Kommissionen påpeger endvidere, at en betydelig del af den finanspolitiske tilpasning i 2002 og 2003 opnås som følge af engangsindtægter fra salg af bl.a. offentlige ejendomme, og at programmet ikke indeholder tilstrækkelig information om hvordan disse indtægter erstattes i 2004 og 2005.

Kommissionen vurderer, at stabilitetsprogrammet er tilstrækkeligt til at der ikke er risiko for at bryde 3 pct. grænsen for offentlige underskud. Derimod påpeges det, at Italiens målsætning om en finanspolitik der er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagtens målsætning om en mellemfristet finanspolitik der er "tæt på balance eller i overskud" i 2003, risikerer ikke at kunne nås som følge af risiko en for lavere vækst en forudsat i programmet. Kommissionens efterårsprognose giver således et skøn på 1 pct. i underskud på den konjunkturrensede budgetsaldo for 2003 i modsætning til 0,1 pct., som anført i tabel 1.b.

Kommissionen bemærker at reduktionen i Italiens offentlige gæld, går langsommere og først forudses at nå under 100 pct. af BNP i 2004, som følge af både et højere niveau i 2001 og lavere reduktioner fremover. Kommissionen påpeger at en væsentlig del af forskellen ikke er forklaret.

Vedr. den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser konkluderer Kommissionen, at Italiens offentlige finanser kan modstå udfordringen fra det stigende antal ældre, men at det kræver at de store primære overskud fastholdes.

Storbritanniens konvergensprogram

Storbritannien vurderer i sit konvergensprogram, at den offentlige budgetsaldo vil falde gradvist fra et overskud svarende til 2,0 pct. af BNP i finansåret 2000/01 til balance i indeværende finansår 2001/02 og underskud svarende til godt 1 pct. af BNP de efterfølgende finansår, jf. tabel 1a. Den offentlige gæld ventes at falde løbende fra en værdi svarende til 39,9 pct. af BNP i finansåret 2000/01 til 36,8 pct. af BNP i finans&ar ing;ret 2004/05.

Offentlige finanser, pct. af BNP	2000-2001	2001-2002	2002-2003	2003-2004	2004-2005
Offentlige indtægter (ekskl.. renter)	38,4	37,7	37,4	37,6	-
Offentlige udgifter (inkl. renter)	37,7	39,1	39,6	40,1	-
Primær budgetsaldo	3,5	1,3	-0,1	-0,4	-
Renteudgifter (netto)	1,5	1,1	1,0	0,9	-
Budgetsaldo	2,0	-0,2	-1,1	-1,3	-1,0
Offentlige gæld	39,9	38,1	37,2	37,0	36,8

De offentlige indtægter forventes at være konstante over perioden, om end med små udsving som kan tilskrives udsving i konjunkturerne. De offentlige udgifter forventes derimod gradvist at stige fra at udgøre 37,3 pct. af BNP i finansåret 2000/01 til 40,1 pct. i finansåret 2003/04. Stigningen skyldes større offentlige investeringer, mens det offentlige forbrug fastholdes omkring 37,4 pct. af BNP i perioden. Udviklingen er på linie med den b ritiske regerings primære mål for finanspolitikken, der er at fastholde sunde offentlige finanser i form af balance eller overskud på den offentlige saldo (ekskl. offentlige investeringer) på mellemlangt sigt og en faldende offentlige gæld. Finanspolitikken har endvidere til formål at støtte pengepolitikken ved at bidrage til en stabil økonomisk udvikling ved at lede de automatiske stabilisatorer virke ved udsving i konjunkturerne.

Øvrige nøgletal	2000	2001	2002	2003	2004
BNP-vækst, pct.	3,0	2,3	2,3	3	2,5
Beskæftigelsesvækst, pct.
Ledig, pct. af arbejdsstyrke
Inflation, pct. (RPIX)	2,0	2,3	2,3	2,5	2,5
Output gap	0,6	-0,1	-0,1	0,2	0,0
Konjunkturrenset budgetsaldo (UK)	1,7	-0,3	-1,0	-1,3	-1,0
Konjunkturrenset budgetsaldo (kommissionen)	-	1,0	0,6	0,3	-

Den reale BNP-vækst forventes at blive 2,3 pct. i 2002, 3 pct. i 2003 og 2,5 pct. i 2004. Den midlertidige stigning i 2003 skyldes en forventet indhentning af vækstefterslæbet fra 2001 og 2002, samt at de stigende offentlige investeringer vil bidrage til en stigning i væksten. Herefter forventes økonomien at vokse med sin potentielle vækstrate på 2,5 pct. Konjunktursituationen, målt ved output-gabet forventes at være jævn omkri ng 0, om end svagt negativ i 2002 og svagt positiv i 2003.

Den britiske centralbanks pengepolitik tilrettelægges udfra en målsætning om en inflation på 2,5 pct. målt i detailprisindekset RPIX. Denne målsætning forventes opfyldt i de kommende år.

Storbritannien har ikke en egentlig målsætning for kursen for det britiske pund, idet pengepolitikken er rettet mod prisstabilitet. Storbritannien forsøger imidlertid at lave op til sin forpligtigelse til valutakursstabilitet gennem den stabilitetsorienterede penge- og finanspolitik, der giver grundlag for stabile valutakurser på mellemlang sigt. Den britiske økonomi har tidligere været præget af store udsving og ustabile valutakurser, men udsvi ngene i økonomien og valutakursen synes at være blevet mindre de seneste år.

Kommissionen overordnede vurdering er, at konvergensprogrammet overholder Stabilitets og Vækstpagtens maksimale underskud på de offentlige finanser svarende til 3 pct. af BNP.. Det vurderes imidlertid, at målsætningen om tæt på balance eller overskud på de offentlige finanser på mellemlangt sigt ikke opfyldes. Dette er endvidere i modstrid med de generelle økonomisk politiske retningslinier, som EU-landene har forpligtet sig til.

Kommissionen anerkender, at underskuddet på de offentlige finanser opstår på grund af en stigning i de offentlige investeringer, som Kommissionen konstaterer er blandt de laveste i EU.

Stigningen i investeringerne, og heraf følgende budgetunderskud vurderes af Kommissionen at være i overensstemmelse med en holdbar gældsudvikling.

Kommissionen vurderer, at de offentlige finanser i Storbritannien vil udvikle sig mindre negativt end antaget i konvergensprogrammet. Kommissionen forventer, at der vil være et overskud på de offentlige finanser i indeværende finansår, til trods for at den britiske regering vurdere at der kommer et underskud. Kommissionens optimisme på dette punkt skyldes, at den britiske regering tidligere har været meget forsigtige i deres budgetskøn, og der li geledes tidligere har været en tendens til at undervurdere de offentlige finanser relative styrke over for udsving i konjunkturerne. Endvidere finder kommissionen konvergensprogrammets skøn for væksten på mellemlangt sigt forsigtige, hvorfor det er sandsynligt at de offentlige finanser vil udvikle sig mere positivt end skønnet.

Konvergenskriterierne for inflation, lange rente og offentlige finanser vurderes at være overholdt. Der er de senere år opnået en større stabilitet i det britiske punds kurs over for euroen, men Kommissionen finder, at der er en risiko for en større tilpasning af pundets kurs over for euroen i nedadgående retning.

Spaniens stabilitetsprogram

I det opdaterede stabilitetsprogram fra december 2001 vurderer Spanien, at den offentlige budgetsaldo vil være i balance for årene 2001-2002, hvorefter det forventes at man præsterer et lille overskud.

 

Sammenlignes med stabilitetsprogrammet fra år 2000, har man foretaget en nedjustering, således at der ikke længere forventes overskud på budgetsaldoen i årene 2002 og 2003. Denne nedjustering er på linje med det der ses i de andre stabilitetsprogrammer, og skyldes den internationale afmatning, der yderligere blev forstærket af angrebet 11. september. De høje oliepriser har forstærket denne tendens. Det skal i den forbindelse bemæ ;rkes at Spanien også i sidste års stabilitetsprogram forventede balance på den offentlige saldo. At man har kunnet nå dette mål skyldes at udgifterne er faldet mere end ventet.

Den overordnede finanspolitiske strategi er båret af en stærk vilje til fortsat at styre de offentlige finanser stramt. Dette har bl.a. udmundet sig i et lovforslag omkring budgetstabilitet, som for nylig blev vedtaget af det spanske parlament. Dette forslag indebærer bl.a. at den centrale administration og de lokale myndigheder bliver underlagt krav om ikke at budgettere med underskud. Det samme gælder for budgetteringen med sociale overførsler.

Ønsket om en strammere styring er også begrundet i den stadig større autonomi, som de regionale myndigheder har fået. En budgetreform har overdraget ikke angivne ansvarsområder til de lokale myndigheder, og som et led heri har disse myndigheder også fået større beføjelser hvad angår skatteinddrivelse.

Tabel 5.a. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien
Offentlige finanser, pct. af BNP	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Offentlige indtægter (ekskl. Renter)	39,5	39,3	39,4	39,2	39,1	39,2
Offentlige udgifter (ekskl. renter)	36,6	36,2	36,4	36,3	36,3	36,2
Primær budgetsaldo	2,9	3,1	2,9	2,9	2,8	2,9
Renteudgifter (netto)	3,3	3,1	3,0	2,9	2,8	2,7
Budgetsaldo	-0,3	0,0	0,0	0,0	0,1	0,2
Offentlig gæld	60,4	57,5	55,7	53,8	51,9	50,0

Den offentlige gæld ventes at falde jævnt over perioden, sådan at man i 2005 har en offentlig gæld på 50 pct. af BNP. Det forventes, at den endelige opgørelse for året 2001 vil vise, at man nu har en gæld, der ligger under de 60 pct. af BNP.

En dekomponering af den ændrede gældsbyrde viser, at mens det i periodens start er væksten i BNP, der bidrager mest til nedbringelsen af gælden, vil det i 2005 først og fremmest være overskuddet på det primære budget, der sørger for den fortsatte nedbringelse af gælden.

Det skal bemærkes, at det forventede fald på udgiftssiden først og fremmest er drevet af et fald i de løbende udgifter, som forventes at falde fra 31,2 pct. i 2001 til 30,7 pct. i 2005. Dette fald dæmpes dog af en stigning i de offentlige investeringer. Men pga. de faldende renteudgifter forventer Spanien dog at kunne præstere overskud på budgetsaldoen fremover.

På indtægtssiden forventes det, at den reform at indkomstskattesystemet, som træder i kraft i 2003, vil koste ca. 0,3 pct. af BNP mellem 2002 og 2004, hvilket svarer til den forventede nedgang i de samlede indtægter i denne periode. Sammen med et øget beskatningsunderlag i befolkningen er en øget beskatning af benzin og alkohol med til at sikre en stigning i indtægterne på 0,1 pct. af BNP i 2002.

Mht. til de i stabilitetsprogrammet antagede vækstrater, så fremgår det af tabel 5.b., at vækstraterne i hele perioden vil ligge på et relativt højt niveau i intervallet 2,4 - 4,1 pct. Dette høje niveau afspejler den catching-up, som den spanske økonomi stadig foretager.

Tabel 5.b. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien
Øvrige nøgletal	2000	2001	2002	2003	2004		2005
BNP-vækst, pct.	4,1	3,0	2,4	3,0	3,0		3,0
Beskæftigelsesvækst, pct.	3,1	2,1	1,1	1,8	1,8		1,8
Ledige, pct. af arbejdsstyrken	14,1	12,7	12,4	11,7	11,0		10,3
Inflation, pct.1	3,2	3,6	2,6	2,0	2,0		2,0
Output gap		1,2	0,4	0,3	0,1		0,0
Konjunkturrenset budgetsaldo (Spanien)		0,0	0,0	0,0	0,1		0,2
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom)		0,1	-0,2	0,0
1. Ændring i forbrugerprisindekset (CPI).

Væksten i beskæftigelsen forventes at stabilisere sig på et lavere men positivt niveau i forhold til den vækst man har set de sidste par år. Med den store vækst i beskæftigelsen for årene 2000-2001 er det ikke overraskende, at ledigheden falder i disse år. Herefter forventes nedgangen at aftage, sådan at man når et niveau på 10,3 pct. i 2005.

Inflationen ventes også at aftage fra det nuværende høje niveau. Dette høje inflationsniveau skyldes ikke kun de eksogene faktorer nævnt ovenfor, men også den udbredte brug af lønindeksering i Spanien. Det bør i den sammenhæng nævnes, at det høje inflationsniveau naturligvis også har hjulpet den spanske regering i at nå et balanceret budget.

Der er en udmærket overensstemmelse mellem Spaniens og Kommissionens konjunkturrensede budgetsaldi, hvilket skyldes sammenfald i forventningsantagelser.

Stabilitetsprogrammet indeholder også en følsomhedsanalyse, hvor alternativer til det forventede vækst-scenario undersøges. Lav-vækst scenariet vil medføre et lille underskud på det offentlige budget i 2002, men man vil herefter, i overensstemmelse med den vedtagne lov omkring budgetstabilitet, nå balance. Det vil sige, at Spanien stadig er i stand til at nedbringe den relative gæld, selv under en ugunstig udvikling.

Slutteligt indeholder stabilitetsprogrammet et afsnit omhandlende kvaliteten og bæredygtigheden af de offentlige finanser. Det er først og fremmest problemerne omkring den aldrende spanske befolkning, der er i fokus. Man er i programmet opmærksom på en lang række instrumenter og tiltag, som kan afhjælpe dette problem, der vil ramme Spanien relativt hårdt. Det fremgår dog ikke tydeligt hvorvidt der er tale om implementerede tiltag, forslag e ller om det blot er ideer på tegnebrættet.

Kommissionen vurderer, at det spanske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og at programmet lever op til stabilitets- og vækstpagten.

Kommissionen finder dog at det er problematisk, at man ikke har gennemført signifikante reformer på pensionsområdet. De tiltag man gennemførte i april 2001, mener Kommissionen ikke adresserer de langsigtede problemer omkring pensionsfinansieringen. De spanske fremskrivninger går således kun til år 2015, men det er først i perioden der følger herefter, at byrden ved den aldrende befolkning topper. Kommissionens egne fremskrivninger viser således, at Spanien vil få de næsthøjeste aldersrelaterede udgifter i EU i pct. af BNP i de efterfølgende år. Dette kritikpunkt er en gentagelse fra sidste år, hvor Kommission også påpegede denne mangel ved programmet.

Kommissionen mener derudover, at den spanske regering bør sørge for, at de reformer, man har foretaget på både produkt, service og arbejdsmarkedet, i højere grad bliver fulgt til dørs, hvilket vil fremme en ikke-inflationsfremmende beskæftigelsesvækst. Mere specifikt anbefaler Kommissionen, at man fra spansk side arbejder på at mindske den udbredte indeksering af lønninger. Derudover anbefaler Kommissionen, at man styrker ko nkurrencemyndighederne og øger deres uafhængighed.

Endeligt roser Kommissionen Spanien for at have vedtaget omtalte "Generelle Lov om Budgetstabilitet", der sikrer udgiftskontrol nede på de enkelte undersektorer af den offentlige økonomi. Den sikrer også budgetdisciplin hos regionale myndigheder, der har fået større fiskal selvstændighed.

Portugals stabilitetsprogram

Portugal vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en løbende forbedring af den offentlige budgetsaldo fra et underskud svarende til 2,2 pct. af BNP i 2001 til et overskud på 0,4 pct. af BNP i 2004, jf. tabel 6a.

Den overordnede strategi for den portugisiske finanspolitik er at eliminere budgetunderskuddet og gennemføre reformer, som øger holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt. Samtidigt skal konvergensen mellem portugisisk økonomi og det øvrige euroområde øges, hvilket skal ske gennem sunde offentlige finanser, lav inflation og øget produktivitet i såvel offentlig som privat sektor.

Offentlige Finanser, pct. af BNP	2001	2002	2003	2004	2005
Offentlige indtægter (ekskl. renter)	44,0	44,5	44,2	44,1	44,0
Offentlige udgifter (ekskl. renter)	46,2	46,3	45,2	44,1	43,6
Primær budgetsaldo	0,9	1,3	1,9	2,7	3,1
Renteudgifter (netto)	3,1	3,1	2,9	2,7	2,7
Budgetsaldo	-2,2	-1,8	-1,0	0,0	0,4
Offentlige gæld	55,9	55,7	55,5	54,0	53,2

De samlede offentlige indtægter forventes konstante gennem perioden, mens de offentlige udgifter ventes reduceret fra at udgøre godt 46 pct. af BNP i 2001 og 2002 til at udgøre ca. 43½ pct. i 2005. Udgiftsreduktionen ventes gennemført gennem en stram udgiftspolitik i den offentlige administration, samt reduceret offentlig beskæftigelse gennem naturlig afgang og omstrukturering i den offentlige administration.

Den offentlige bruttogæld ventes at falde fra en værdi svarende til 55,9 pct. af BNP i 2001 til 53,2 pct. af BNP i 2005. Faldet skyldes en lavere vækst i den offentlige gæld end væksten i BNP, idet der først ventes balance på de offentlige finanser i 2004.

Øvrige nøgletal	2001	2002	2003	2004	2005
BNP-vækst, pct.	2,0	1,8	2,5	3,0	3,0
Beskæftigelsesvækst, pct.	1,5	0,9	0,6	0,3	0,2
Ledig, pct. af arbejdsstyrke
Inflation, pct.	4,4	2,8	2,3	2,1	2,0
Output gap	0,6	-0,4	-0,7	-0,5	-0,4
Konjunkturrenset budgetsaldo (Portugal)	-2,7	-1,6	-0,7	0,2	0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo (kommissionen)	-2,5	-1,7	-0,8	0,1	0,5

Den reale BNP-vækst i Portugal ventes i 2002 at blive på 1,8 pct., hvilket er ca. 0,2 pct.enhed mindre end 2001. I 2003 ventes væksten at stige til 2,5 og herefter ventes væksten at stige til 3 pct. om året.

BNP-væksten i 2002 og 2003 er under den forventede årlige potentielle BNP-vækst på 2,8 pct., hvilket medfører en nedgang i konjunkturerne frem til 2003 målt ved output-gabet. Dette afspejles endvidere i inflationsskønnet. Inflation ventes således reduceret fra sit nuværende niveau på ca. 4 pct. til ca. 2 pct. fra 2003 og fremefter.

Kommissionen finder, den uventet lave vækst er en vigtig årsag til, at det offentlige underskud i 2001 blev væsentligt større end planlagt, nemlig 2,2 pct. af BNP i stedet for 1,1 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at dette delvist skyldes lavere vækst end ventet, men også andre faktorer, herunder undervurdering af de negative provenueffekter af de gennemførte skattereformer og større offentlige udgifter end planlagt. Som følge he raf blev den konjunkturrensede saldo i 2001 forringet til -2,5 pct. af BNP, hvilket er en væsentlig afvigelse fra målsætningen i det forrige stabilitetsprogram (-1,2 pct. af BNP). Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at opnåelse af målsætningen om et balanceret budget i 2004 vil kræve en væsentligt styrket indsats for at forbedre de offentlige finanser.

 

De makroøkonomiske antagelser, som ligger til grund for det opdaterede stabilitetsprogram vurderes af Kommissionen til at være forsigtige, men rimelige givet den seneste makroøkonomiske udvikling i Portugal. Den for Portugal relativt lave vækstrate skal ses i lyset af en opstået ubalance i den private sektors opsparing, som forventes at blive tilpasset de kommende år.

Kommissionen finder, at den langsomme nedbringelse af den offentlige gæld giver anledning til bekymring og anfører, at såfremt der skal opnås en gældsreduktion, som giver et mærkbart bidrag til de offentlige finansers holdbarhed, skal målet om et balanceret budget i 2004 nås. Kommissionen anbefaler endvidere, at Portugal gennemfører pensionsreformer og reformer af sundhedssektoren.

Grækenlands stabilitetsprogram

Grækenland venter at den offentlige budgetsaldo vil udvise et overskud i 2002 på 0,8 pct. som vil stige svagt til 1,2 pct. i 2004, jf. tabel 7a. Den primære budgetsaldo vil falde fra et overskud på 6,6 pct. 9 i 2001 til 6,0 pct. i 2004.

Tabel 7.a. Offentlige finanser og gæld, Grækenland
Offentlige finanser, pct. af BNP	2000	2001	2002	2003	2004
Offentlige indtægter (inkl. renter)	46,4	47,3	47,1	46,9	46,8
Offentlige udgifter (inkl. renter)	47,5	47,2	46,3	45,9	45,6
Primær budgetsaldo	6,1	6,6	6,4	6,2	6,0
Renteudgifter (netto)	7,1	6,5	5,6	5,2	4,8
Budgetsaldo	-1,1	0,1	0,8	1,0	1,2
Offentlig gæld	102,7	99,6	97,3	94,4	90,0

Den offentlige gæld vil falde jævnt fra 99,6 pct. i 2001 til 90 pct. i 2004, hvor sidste års stabilitetsprogram forudså en offentlig gæld på 84 pct. i 2004. Målsætningen for Grækenland om at nå en offentlig gæld på omkring 60 pct. af BNP i 2010 fastholdes i programmet.

Grækenland venter at de offentlige udgifter falder med 1,5 pct. fra 2001 til 2004. Faldet sker primært som følge af faldende renteudgifter. De offentlige udgifter ventes at falde 0,4 pct. fra 2001 til 2004.

Tabel 7.b. Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland
Øvrige nøgletal	2000	2001	2002	2003	2004
BNP-vækst, pct.	4,3	4,1	3,8	4,0	4,0
Beskæftigelsesvækst, pct.	-0,3	0,8	0,8	1,3	1,5
Inflation, pct.	2,9	3,6	2,7	2,6	2,7
Ledighed, pct.	11,4	10,9	10,5	9,8	9,0
Output gap (Kommissionen)	0,2	0,7	0,8	1,0	1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen)	-1,2	-0,6	0,5	0,6	0,7

Grækenland venter at væksten i 2002 bliver 3,8 pct. og 4 pct. i de følgende to år, jf. tabel 7b., og venter således at indsnævringen af indkomstforskellen til EU-gennemsnittet fortsætter. Der nævnes fire faktorer som understøtter væksten, offentlige investeringer understøttet af EU-støtte samt de Olympiske Lege i 2004, strukturreformer, forbedrede makroøkonomiske rammer som følge af den makroø konomiske tilpasning, samt en konjunkturforbedring i verdensøkonomien fra andet halvår 2002.

Beskæftigelsen ventes at vokse med 0,8 pct. i 2002, og stige til 1,4 i gennemsnit for 2003 og 2004.

Kommissionen vurderer, at Grækenlands opdaterede konvergensprogram generelt lever op til de nye retningslinjer for opdateringer af stabilitets- og konvergensprogrammer som blev godkendt af ECOFIN den 10. juli 2001, og lever op til sidste års ECOFIN-udtalelse vedr. oplysning omkring udfordringen fra det stigende antal ældre samt udviklingen i den offentlige gæld.

Kommissionen vurderer ligeledes, at Grækenlands opdaterede stabilitets- og konvergensprogram er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen påpeger dog, at der ikke er nogen egentlig finanspolitisk forbedring fra 2002 til 2004, eftersom forbedringerne i den offentlige budgetsaldo udelukkende kommer fra faldende renteudgifter. Kommissionen udtrykker derfor bekymring eftersom overskuddet på den primære budgetsaldo forventes at falde løbende fra 6,4 pct. til 6,0 pct. i 2004, eftersom det er nødvendigt for Grækenland at bibeholde høje overskud på den primære bu dgetsaldo for at nedbringe den offentlige gæld og imødegå udfordringen fra det stigende antal ældre.

For så vidt angår antagelserne i det græske stabilitetsprogram er disse grundliggende de samme som Kommissionens efterårsprognose fra 2001. For så vidt angår væksten, anfører Kommissionen at denne holdes oppe af investeringer som følge af navnlig de Olympiske Lege i Athen i 2004 samt støtte fra EU’s strukturfonde, og at perioden med høj vækst bør benyttes til at foretage yderligere finanspolitisk kons ing.

Irlands stabilitetsprogram

Overskuddet på den irske budgetsaldo forventes at falde fra 4,5 pct. af BNP i 2000 til 1,4 pct. i 2001, hovedsageligt en konsekvens af vækstafmatningen i den irske økonomi. Derefter ventes overskuddet at falde yderligere til 0,7 pct. i 2002. Der er valg i Irland i 2002 og den fremtidige regerings politik kendes ikke, men baseret på tekniske fremskrivninger af den nuværende regerings politik forventes i 2003 og 2004 et underskud på henholdsvis 0,5 p ct. og 0,6 pct. af BNP.

Tabel 8.a. Makroøkonomiske nøgletal for Irland
Offentlige finanser, pct. af BNP	2000	2001	2002	2003	2004
Offentlige indtægter (inkl. renter)1	35,7	34,8	35,1	33,7	33,6
Offentlige udgifter (inkl. renter)	31,1	33,4	34,4	34,2	34,3
Primær budgetsaldo	6,6	3,0	2,3	1,3	1,1
Renteudgifter (netto)	2,1	1,6	1,7	1,8	1,7
Budgetsaldo	4,5	1,4	0,7	-0,5	-0,6
Offentlig gæld	38,6	35,8	33,7	33,8	34,1
1) Engangsindtægt fra centralbanken indregnet. Jf. ESA95 bør indtægter nedjusteres med 0,5 pct.

Den finanspolitiske strategi er stadig i høj grad fokuseret på at understøtte den irske konkurrenceevne. Herunder har investeringer i infrastruktur en høj prioritet. Den generelle tillid til økonomien fremhæves også som værende vigtig.

Efter det bratte fald i offentlige indtægter i 2001, forventes det fra irsk side at den faldende trend vil fortsætte. For året 2002 gælder det imidlertid at man vil få nogle ekstraordinære indtægter. Udover indtægten engangsindtægt fra centralbanken, vil en forskydning i selskabsbeskatningstidspunktet øge indtægterne med 0,6 pct. af BNP. Derudover bidrager en stigning i momsen på 1 pct. til øgede indtægt er.

På udgiftssiden så man en stor stigning i de offentlige udgifter fra 31,3 pct. i 2000 til 33,4 pct. i 2001. Herefter ventes udgifterne at stige til 34,4 pct. i 2002 for så at stige yderligere med samlet 0,9 pct. i perioden 2002-2004. Stigningen i udgiftsniveauet forklares delvist ved øgede udgifter i forbindelse med den nationale udviklingsplan, der indebærer store investeringsudgifter. Størstedelen af de større offentlige udgifter skal imidle rtid forklares ved større sociale udgifter samt udgifter til prioriterede områder som sundhed og uddannelse. På sundhedsområdet øges udgifterne med 16 pct. og indenfor uddannelse og forskning øges udgifterne med 10 pct. i året 2002.

I øjeblikket har Irland den næstlaveste offentlige gæld i pct. af BNP i EU. Den offentlige gæld ventes at falde yderligere fra at udgøre 38,6 pct. af BNP i 2000 til 35,8 pct. af BNP i 2001, for derefter at falde til 34,1 pct. i 2004, hvilket i forhold til forrige års opdatering indebærer en langsommere nedbringelse af den offentlige gæld.

Som det ses af nedenstående tabel forventes det, at man vil forlade de rekordstore vækstrater man har set i Irland i de sidste par år. Vækstraterne vil dog fortsat fremover være høje, hvilket også betyder at usikkerheden omkring skønnene vokser betragteligt i forhold de øvrige stabilitetsprogrammer.

Tabel 8.b. Makroøkonomiske nøgletal for Irland
Øvrige nøgletal		2000	2001	2002	2003	2004
BNP-vækst, pct.		11,5	6,8	3,9	5,8	5,3
Beskæftigelsesvækst, pct.		4,9	2,8	1,4	1,6	1,5
Inflation, pct.2		5,6	4,9	4,2	2,8	2,3
Output gap		6,8	6,1	3,0	2,0	0,9
Konjunkturrenset budgetsaldo (Irl.)		2,8	-0,2	-0,1	-1,0	-0,9
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom)		2,2	-0,7	-0,3	-1,2	-0,9
2)	Ændring i forbrugerprisindekset (CPI).

Som det fremgår af tabellen vil beskæftigelsesvæksten aftage, hvilket kan tages som et samlet udtryk for at væksten er aftagende og at flaskehalsproblemer kan dukke op. Dette vil ikke fremme de irske bestræbelser på at dæmpe inflationen. Denne inflation skønnes imidlertid at være faldende over prognoseperioden.

Mht. den aldrende befolkning og det heraf afledte pres på udgifterne, henviser det irske stabilitetsprogram til EPCs nyeste rapport på emnet. Denne rapport prognosticerer, at den demografiske udvikling vil medføre en stigning i udgifterne på pensionsområdet fra 4,6 pct. af BNP til 9,0 pct. i 2050. Det irske modspil udgøres af en pensionsfond, der i øjeblikket er på 8 pct. af BNP, og som årligt får tilført 1 pct. af BN P. Denne fond er bundet til 2025, hvorefter der kan trækkes på reserverne.

Kommissionen vurderer, at usikkerheden omkring det irske stabilitetsprogram er stor – specielt på mellemlang og lang sigt. Det irske stabilitetsprogram inkorporerer store og ikke-specificerede udgifter; dette skal ifølge det irske finansministerium blot tages som udtryk for en forsigtig tilgang, idet der er en større usikkerhed end normalt omkring den økonomiske situation fremover. Samlet set vurderer Kommissionen dog, at de irske skøn er plausible, et også giver sig udtryk i relativt ens konjunkturrensede budgetskøn.

Det beklages fra Kommissionens side, at man ikke har introduceret mekanismer til styring af de offentlige udgifter. Dette blev anbefalet i de generelle økonomisk-politiske retningslinjer for 2001. Herunder beklages det også, at man har fraveget den finanspolitiske strategi, som er blevet fremlagt i tidligere programmer. Her lagde man stor vægt på at bevare overskud på det offentlige budget og herigennem nedbringe renteudgifterne.

Kommissionen understreger, at de store og nødvendige investeringer i infrastruktur, som man har foretaget, ikke kan fortsætte på samme niveau, med mindre man sørger for øgede offentlige indtægter, dvs. større end forudsat i stabilitetsprogrammet.

Kommissionen har analyseret hvordan den aldrende befolkning og den nuværende økonomiske politik vil påvirke den offentlige økonomi på lang sigt. Kommissionen finder, at en fortsættelse af den nuværende politik vil betyde at en opsparing på 1 pct. af BNP ikke er tilstrækkelig. Kommissionen peger på at udfordringen fra det stigende antal betyder at man fremover bør bestræbe sig på at sikre overskud på de offentlige finanser.

 

Kommissionen påpeger, at mens inflationen målt ved forbrugerprisindekset faldt i løbet af efteråret 2001, så dækker dette fald over et fald i importeret inflation, idet den indenlandsk genererede inflation udviser en voksende trend. I lyset af det allerede inflationære pres undrer timingen af højere indirekte skatter derfor Kommissionen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet. Eurolandene fremlægger stabi litetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den økonomiske politik, der gennemføres på fællesskabsplan.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

29. januar 2002 F12 SVS

Aktuelt notat vedr. mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. februar vedr. ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002.

Dagsordenpunkt: Kommissionens rapport over status for overgangen til eurosedler og euromønter

Baggrund og indhold

Som følge af den igangværende overgang til eurosedler og euromønter ventes Kommissionen på ECOFIN den 12. februar at rapportere vedr. status for overgangen til eurosedler og euromønter. Det ventes, at Kommissionen vil rapportere at overgangen næsten er tilendebragt i eurolandene, samt at overgangen er forløbet uden problemer og er gået hurtigere end ventet i en række lande.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af rapporten over status for overgangen til eurosedler og euromønter

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en samlet status over forløbet af introduktionen af eurosedler og euromønter, som ECOFIN har haft ansvar for at forberede. Sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke modtaget notat vedr. Kommissionens rapportering over status for overgangen til eurosedler og euromønter forud for mødet vedr. ECOFIN den 22. januar 2002.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.2000-221-635Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmøde den 12. februar 2002.

Dagsordenspunkt: Moms på e-handel.

Resumé:

Den 13. december 2001 vedtog ECOFIN, at arbejdet med en midlertidig ordning skulle afsluttes således, at den kan vedtages af et enigt ECOFIN i februar 2002. ECOFIN vedtog også, at der skal indføres en endelig ordning senest 3 år efter indførelsen af den midlertidige ordning. Udkast til juridisk udmøntning af den midlertidige ordning vil blive forelagt ECOFIN den 12. februar 2002.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2000 et forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv) om moms på varer og tjenesteydelser og et forslag til ændring af forordning 218/92 om administrativt samarbejde vedrørende direkte skatter i EU, jf. KOM(2000)349.

Ifølge de nuværende momsregler i EU er der ikke moms på leverancer til private forbrugere i EU, hvis leverandøren er etableret i et tredjeland. Hvis levering derimod sker fra en leverandør i et EU-land, pålægges der moms i leverandørens hjemland. Det vil sige, at også leverancer til tredjelande momses. Kommissionen mener, at den forskel, der er på afgiftsområdet, fører til en uholdbar konkurrenceforvridning, der stiller EU-leverandører i en ufordelagtig position i forhold til tredjelands leverandører.

Det tidligere svenske formandskab fremlagde en skitse til et kompromisforslag om en forenklet momsordning for tredjelands virksomheders salg af ydelser leveret ad elektronisk vej til private i EU. Forslaget medfører, at momsen af tredjelandsvirksomheders salg til private i EU tilfalder de enkelte forbrugslande med forbrugslandets momssats. Efter forslaget skal momsen af EU-virksomheders salg til private i andre EU-lande dog fortsat tilfalde salgsvirksomhedens hjemland. Tredj elands virksomhederne skal efter eget valg registreres i ét medlemsland (et såkaldt identifikationsland), der overfører momsindbetalinger til de respektive forbrugslande. Efter forslaget skal der være en såkaldt ’portal’ (d.v.s. elektroniske momskontorer) i alle 15 medlemslande.

Et medlemsland har foreslået en ordning, hvorefter elektroniske tredjemænd, f.eks. kreditkortselskaber og banker, automatisk opkræver og fordeler momsen til forbrugslandene. Efter forslaget skal EU-virksomheder og 3.landsvirksomheder behandles ens. Det betyder, at salg fra såvel EU-virksomheder som salg fra tredjelandsvirksomheder skal beskattes i de respektive forbrugslande.

Under det afgåede belgiske formandskab blev moms på e-handel behandlet på et møde i ECOFIN den 13. december 2001. Ifølge rådskonklusionerne fra dette møde skal en endelig momsordning for e-handelstjenesteydelser til private være baseret på principper om ikke-diskrimination og beskatning i forbrugslandet.

Rådskonklusionerne bestemmer også, at der skal indføres en overgangsordning af en varighed af 3 år, og at den skal være baseret på det tidligere svenske formandskabs kompromisforslag, jf. ovenfor.

Oplæg fra Rådets Fiskalgruppe (moms) til ECOFIN den 12. februar 2002.

På ECOFIN den 12. februar 2002 skal behandles det spanske formandskabs og fiskalgruppens oplæg til, hvordan ECOFIN’s beslutning om en 3-årig overgangsordning kan udmøntes juridisk. Oplægget består af et udkast til direktivforslag, som indholdsmæssigt i det store og hele svarer til det svenske formandskabs kompromisforslag som beskrevet under punkt 2 ovenfor.

Efter oplægget skal overgangsordningen være gennemført i national lovgivning senest med virkning fra den 1. juli 2003.

Med hensyn til overgangen fra den midlertidige til den endelige ordning indeholder udkastet til direktivforslag en bestemmelse om, at ECOFIN på grundlag af en rapport og et forslag fra Kommissionen skal tage bestemmelserne i direktivet op til revision inden den 30. juni 2006. Efter bestemmelsen skal ECOFIN i den forbindelse enten vedtage foranstaltninger om en hensigtsmæssig elektronisk mekanisme med henblik på pålæggelse, angivelse, opkrævning o g fordeling af afgiftsprovenu ved elektronisk leverede tjenesteydelser på et ikke-diskriminerende grundlag med beskatning i forbrugslandet eller forlænge overgangsperioden, hvis det skønnes nødvendigt af praktiske årsager.

Oplægget fra fiskalgruppen indeholder også et udkast til forslag til en forordning. Forslaget herom skal sikre, at også leverandører af ydelser, der leveres ad elektronisk vej, kan få bekræftet gyldigheden af kunders momsnumre hos medlemslandenes afgiftsmyndigheder. De nuværende regler giver ikke mulighed herfor. Forslaget skal ses som en handelsfremmende foranstaltning.

Gældende dansk ret

I den nuværende danske momslov er der ikke særlige bestemmelser om ydelser, der leveres ad elektronisk vej.

Høring

Kommissionens forslag har været i høring hos de berørte erhvervsorganisationer m.v. Det nævnes generelt i de indkomne høringssvar, at det hilses velkommen, at der er blevet taget initiativ til at tilpasse momssystemet til levering af digitale tjenesteydelser. Generelt nævnes det også, at det støttes, at der ikke længere skal pålægges moms, når EU-virksomheder sælger ydelserne til aftagere uden for EU. I høringssvarene anbefales det generelt, at der bør arbejdes for at sikre lige konkurrence mellem virksomheder både uden for og inden for EU, der leverer til private borgere i EU.

 

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagets vedtagelse vil medføre, at det skal gennemføres i dansk ret. Konkret vil der skulle ske ændring af momsloven. Det er ikke muligt at skønne over forslagenes nærmere provenumæssige konsekvenser for Danmark.

Omfanget af ydelser, der leveres elektronisk til danske forbrugere, er endnu ikke stort. Det vil sige, at der ikke kan siges at være nævneværdige fiskale konsekvenser af forslaget på kort sigt. På længere sigt vil forbrugernes adfærdsmønstre ændre sig. Dels vil de købe flere digitale ydelser, dels vil de i stigende omfang købe dem i lande, hvor momsen er lavere end i Danmark. I de tilfælde, hvor et produkt best&a ring;r af både en fysisk og digital del, f.eks. en CD, vil afgiftsforskelle ligeledes give et incitament til at købe den digitale del af produktet, hvor afgiften er lavest. Forslaget kan således have fiskale konsekvenser på længere sigt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen nævner, at der er behov for EU-lovgivning på dette område, fordi der er alvorlige problemer med at anvende momsen korrekt for transaktioner, der digitalt transmitteres via elektroniske net. Det skyldes, at de nuværende regler blev til i en tid, da denne type transaktioner ikke var forudset. Der henvises i øvrigt til punkt 1.

Tidligere forelæggelser

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, jf. grundnotat af 5. juli 2000, aktuelle notater af henholdsvis 29. september 2000, 22. november 2000, 21. maj 2001 og 5. december 2001.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

28. januar 2002 F7 JBV

Aktuelt notat vedr. ECOFIN den 12. Februar 2002

Dagsordenspunkt: EU’s egne indtægter

Baggrund og indhold

Rådets beslutning om egne indtægter truffet i Rådet i september 2000 skulle træde i kraft 1. januar 2002. Beslutningen om egne indtægter skulle imidlertid forinden ratificeres i alle medlemsstater. Kun 6 lande, heriblandt Danmark, havde ratificeret Rådets afgørelse da budgettet for 2002 skulle vedtages. Kommissionen måtte derfor i december 2001 fremsætte en ændringsskrivelse (3/01) til budgettet for 2002 som betød, at den eksisterende rådsafgørelse anvendes (94/728/EC, Euratom), indtil alle medlemsstater har ratificeret den nye.

Den nye beslutning om egne indtægter vil dog have virkning pr. 1. januar 2002. Dvs. at når beslutningen er ratificeret i alle medlemsstater, vil Kommissionen korrigere medlemsstaternes bidrag til finansieringen af EU's budget med tilbagevirkende kraft.

Punktet er på ECOFIN’s dagsorden for at følge op på de resterende landes ratifikation. På ECOFIN den 13. december 2001 og den 22. januar 2002 var sagen ligeledes på dagsordenen.

Det har i forbindelse med ændringsskrivelsen i december 2001 uformelt været rejst spørgsmål om rentekompensation som følge af forskydning i betalinger. Dette blev ikke rejst på ECOFIN-mødet den 22. januar 2002 og forventes på den baggrund ikke rejst.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen på ECOFIN har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser.

Der sker en forskydning af betalinger for de enkelte medlemsstaterne. For Danmarks vedkommende vil bidragsandelen være ca. 2,0 pct. frem for ca. 2,1 pct. frem til ikrafttrædelse af Rådets afgørelse. Det danske bidrag vil være ca. 50 mill.kr. lavere pr. måned frem til ratifikation. I afgørelsen fastslås, at den får virkning fra 1. januar 2002, hvilket betyder, at de ændrede betalinger i månederne frem til alle medle msstaternes tiltrædelse af afgørelsen skal kompenseres efterfølgende. Danmark opnår en vis rentefordel ved den manglende ratifikation, idet der ikke forventes at blive stillet krav om renteudligning.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Sagen vedrører finansiering af EU's politikker, hvilket derfor bør gennemføres på fællesskabsniveau.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådets møde den 22. januar 2002.