svar på spm. om Laeken, konklusioner, til udenrigsministeren kopi til statsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 275)
Det
Europæiske Råd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgsmødet den 17. december 2001 (Alm. del – bilag 200) vedlægges Statsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 6.
STATSMINISTERIET
Dato:
STM0010
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 6 (Alm. del bilag 200) stillet af Folketingets Europaudvalg.
Spørgsmål:
Statsministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet den 17. december 2001 – sende et notat om Amsterdam-traktatens henvisning til Geneve-konventionen i lyset af Laeken-konklusionerne.
Svar:
I opfølgning på mødet den 17. december 2001 i Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt notat om Amsterdam-traktatens henvisning til Genève-konventionen i lyset af Laeken-konklusionerne. Notatet er udarbejdet i Udenrigsministeriet og har været forelagt Justitsministeriet samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Dato: |
17. januar 2002 | |
|
Emne: |
Laeken-konklusionerne om fælles asyl- og indvandringspolitik |
||
1. Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Laeken, den 14.-15. december 2001, indeholder et afsnit om fælles asyl- og indvandringspolitik (pkt. 38-41).
Det Europæiske Råd konstaterer i afsnittet, at fremskridtene inden for asyl- og indvandringsområdet har været mindre hurtige og mindre omfattende end forventet. Konklusionerne fastslår på den baggrund, at EU snarest bør vedtage en fælles asyl- og indvandringspolitik. Denne politik skal, hedder det videre, tage hensyn til den nødvendige balance mellem beskyttelse af flygtninge i overensstemmelse med principperne i Genève-konven tionen af 1951, en berettiget stræben efter et bedre liv samt EU’s og dets medlemsstaters modtagekapacitet.
2. Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (TEF), som ændret ved Amsterdam-traktaten, giver Fællesskabet mulighed for at vedtage foranstaltninger inden for bl.a. asyl-området. Reglerne, der før var en del af det mellemstatslige samarbejde under EU’s tredje søjle i Traktaten om den Europæiske Union (TEU), findes i TEF’s afsnit IV (artikel 61-69).
Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger under TEF afsnit IV, jf. TEF artikel 67 og Protokol nr. 5 til Amsterdam-traktaten om Danmarks Stilling.
Det fremgår generelt af TEU artikel 6, stk. 2, at EU respekterer de grundlæggende rettigheder (menneskerettighederne), bl.a. som de følger af Den Europæiske Menneskeretskonvention fra 1950. Det samme gælder ifølge EF-Domstolens retspraksis andre internationale konventioner vedrørende grundrettigheder, som medlemsstaterne deltager i. EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, vedtaget i december 2000 som en politisk erklæring, kræfter og synliggør de gældende menneskerettigheder i EU-retten, nævner i artikel 18, at asylretten skal sikres i overensstemmelse med Genève-konventionen af 28. juli 1951 og Protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling (herefter samlet: FN’s Flygtningekonvention).
Det følger endvidere udtrykkeligt af TEF artikel 63, stk. 1, at:
"Rådet vedtager foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante aftaler," inden for en række nærmere opregnede områder.
Efter den daværende TEU artikel K.1, som affattet ved Maastricht-traktaten, henhørte asylpolitikken under det mellemfolkelige samarbejde om retlige og indre anliggender (RIA-samarbejdet) i søjle 3. Allerede den daværende TEU’s artikel K.2 indeholdt bestemmelse om, at
"De i artikel K.1 nævnte spørgsmål skal behandles under overholdelse af den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder undertegnet i Rom den 4. november 1950 og konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951…".
vedrørende grundrettigheder, som medlemsstaterne deltager i. EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, vedtaget i december 2000 som en politisk erklæring,Der henvises i øvrigt til den daværende udenrigsministers svar på spørgsmål nr. 204 af 5. september 1997 fra Europaudvalget om artikel 63 i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten. Svaret er sålydende:
"Artikel C, stk. 1, [nuværende TEF artikel 63] ses ikke umiddelbart at kunne få indflydelse på, hvem der vil kunne søge asyl.
Der gives således mulighed for at fastsætte regler for, hvilket land, der skal behandle en asylansøgning, minimumsstandarder for modtagelsen af asylansøgere, tredjelandsstatsborgeres opnåelse af flygtningestatus og for proceduren vedrørende tildeling eller fratagelse af flygtningestatus.
Eventuelle regler vil skulle overholde Genevekonventionens bestemmelser, herunder regler om non-refoulement."
3. Laeken-konklusionerne om en fælles EU asyl- og indvandringspolitik som refereret indledningsvis henviser bl.a. til betydningen af FN’s Flygtningekonvention. At EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik også skal bygge på andre hensyn end behovet for at respektere FN’s Flygtningekonvention betyder ingen ændring af den i traktaten indeholdte forpligtelse til at respektere Flygtningekonventionen. Vedrørende EU’s asyl- og indvandr at Danmark som anført ovenfor ikke deltager i Rådets vedtagelse af foranstaltninger under TEF afsnit IV.
Det bemærkes, at afsnittet i Laeken-konklusionerne både handler om asylpolitik og indvandringspolitik. FN’s konvention af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, med protokol af 31. januar 1967 regulerer flygtninges retsstilling på deltagerstaternes territorier og indeholder i denne forbindelse en definition af begrebet flygtning. Den regulerer ikke indvandring generelt og indeholder ikke regler om procedurer for behandling af asylansøgninger, fordeling, >