Grundnotat om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal- sager

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 266)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	24. januar 2002

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indførelse af et rammeprogram på grundlag af afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union – Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, KOM (2001)646.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et forslag til Rådets afgørelse om indførelse af et rammeprogram på grundlag af afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union - Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRUNDNOTAT

om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indførelse af et rammeprogram på grundlag af afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union - Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (KOM(2001) 646).

1. Baggrund.

Ifølge artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) har Den Europæiske Union som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og gennem forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Ved Rådets fælles aktion af 28. oktober 1996 (96/636/RIA) blev der for perioden 1996 – 2000 indført et tilskyndelses- og udvekslingsprogram for aktørerne inden for retsvæsenet (Grotius) med henblik på at øge det gensidige kendskab til de juridiske og retlige systemer og fremme det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne. Ved rådsafgørelse af 28. juni 2001 (2001/512/RIA) om indførelse af anden fase af et tilskyndelses ekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram for aktørerne inden for retsvæsenet (Grotius II) er Grotius-programmet efterfølgende blevet forlænget for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2002 for så vidt angår det strafferetlige område.

Ved Rådets fælles aktion af 29. november 1996 (96/700/RIA) blev der for perioden 1996 – 2000 indført et tilskyndelses- og udvekslingsprogram for personer med ansvar for bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn (Stop) med henblik på at fremme samordnede initiativer vedrørende bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn samt vedrørende mindreåriges forsvinden og hindring af anvendel telekommunikationsmidler med henblik på menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn. Stop-programmet er efterfølgende blevet forlænget for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2002 ved Rådets afgørelse af 28. juni 2001 (2001/514/RIA) om indførelse af anden fase af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram for personer med ansvar for bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn (Stop II).

Ved Rådets fælles aktion af 20. december 1996 (97/12/RIA) blev der for perioden 1997 – 2000 indført et rammeprogram for udveksling, uddannelse og samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder (Oisin) for at fremme samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og give dem større indblik i de arbejdsmetoder, som tilsvarende myndigheder i andre medlemsstater anvender. Oisin-programmet er efterfølgende blevet elig;nget for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2002 ved Rådets afgørelse af 28. juni 2001 (2001/513/RIA) om indførelse af anden fase af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram for de retshåndhævende myndigheder i EU's medlemsstater (Oisin II).

Ved Rådets fælles aktion af 19. marts 1998 (98/245/RIA) blev der for perioden 1998 – 2002 indført et program for udveksling, uddannelse og samarbejde for personale med ansvar for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet (Falcone) til fremme af koordinerede initiativer med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Ved Rådets afgørelse af 28. juni 2001 (2001/515/RIA ) blev der for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2002 indført et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram vedrørende forebyggelse af kriminalitet (Hippokrates) med henblik på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes offentlige eller private organer, der beskæftiger sig med forebyggelse af organiseret eller anden kriminalitet.

De fem programmer har et finansielt referencegrundlag på henholdsvis 4 mio. € (Grotius II), 4 mio. € (Stop II), 8 mio. € (Oisin II), 10 mio. € (Falcone) og 2 mio. € (Hippokrates). Gennemførelsen af programmerne er sket på grundlag af årlige arbejdsprogrammer.

Ved meddelelse af 9. november 2001 har Kommissionen fremsat et forslag til rådsafgørelse om indførelse af et rammeprogram på grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union - Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (KOM(2001) 646).

Formålet med Kommissionens forslag er at samle finansieringsprogrammerne inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde med henblik på bl.a. at sikre en bedre overordnet sammenhæng. Formålet er endvidere at videreføre målsætningerne for de tidligere programmer samtidig med, at der sikres en højere grad af rationalisering, samspil og stordriftsfordele, der kan medvirke til, at EU's politiske prioriteter gennemføres p& aring; en mere smidig måde.

Retsgrundlaget for forslaget er TEU artikel 34, stk. 2, litra c.

2. Indhold.

Artikel 1 omhandler indførelsen af rammeprogrammet vedrørende det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Programmet indføres for en 5-årig periode (1. januar 2003 – 31. december 2007) med mulighed for forlængelse.

I artikel 2 fastsættes rammeprogrammets målsætninger. Programmet tager ifølge bestemmelsen sigte på at udvikle, gennemføre og evaluere EU’s politikker på det politimæssige og strafferetlige område. Endvidere tager programmet sigte på at fremme og styrke oprettelsen af netværk, gensidigt samarbejde om generelle emner af fælles interesse for medlemsstaterne, udveksling og videreformidling af oplysninger, ng og god praksis, lokalt og regionalt samarbejde samt forbedring og tilpasning af uddannelserne og den videnskabelige og tekniske forskning. Endelig tager programmet sigte på at fremme en styrkelse af medlemsstaternes samarbejde med kandidatlandene, andre tredjelande og de relevante internationale og regionale organisationer.

Herudover fremgår det af bestemmelsen, at rammeprogrammet skal støtte generelle projekter vedrørende retligt samarbejde og strafferetligt samarbejde, herunder videreuddannelse af ansatte inden for retsvæsenet. Programmet skal endvidere støtte samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Endelig skal programmet støtte samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og andre offentlige og private organer i medlemsstaterne , der beskæftiger sig med forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og anden kriminalitet, samt bistand til ofre for kriminalitet.

Artikel 3 fastsætter, hvilke projekter der kan samfinansieres inden for rammeprogrammet. Det drejer sig om projekter med en maksimal varighed på to år, der gennemføres af offentlige eller private institutioner og organer, herunder erhvervssammenslutninger, ikke-statslige organisationer, foreninger, organisationer, grund- og videreuddannelsesinstitutter og de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaternes og kandidatlandene. Projekterne skal v&ae lig;re til fordel for aktører inden for retsvæsenet (dommere, offentlige anklagere, advokater, offentligt ansatte, polititjenestemænd, fogeder, sagkyndige, retstolke og andre erhverv med tilknytning til retsvæsenet), embedsmænd og andre ansatte ved de retshåndhævende myndigheder, embedsmænd fra andre offentlige myndigheder og repræsentanter for foreninger, erhvervssammenslutninger, forskning og erhvervslivet, som beskæftiger sig med bekæmpel se og forebyggelse af organiseret og anden kriminalitet, samt repræsentanter for de tjenester, der yder bistand til ofre, herunder immigrationsmyndighederne og de sociale myndigheder.

Det følger endvidere af artikel 3, at det er en betingelse for at modtage finansieringstilskud, at et projekt omfatter mindst tre medlemsstater eller to medlemsstater og et kandidatland og tager sigte på at opfylde de målsætninger, der er fastlagt i artikel 2.

Det følger endelig af bestemmelsen, at rammeprogrammet kan finansiere dels specifikke aktioner, som er af særlig interesse i forhold til programmets prioriteter eller samarbejdet med kandidatlandene, dels supplerende foranstaltninger, f.eks. seminarer, ekspertmøder eller andre initiativer til videreformidling af de resultater, der opnås i forbindelse med programmet.

Ifølge artikel 4 omfatter rammeprogrammet følgende former for aktioner: uddannelse, oprettelse og igangsætning af udvekslings- og praktikprogrammer, undersøgelser og forskning, videreformidling af de resultater, der opnås i forbindelse med programmet, støtte til oprettelse af netværk samt konferencer og seminarer.

Artikel 5 vedrører finansieringsmulighederne. Det fremgår bl.a., at det tilskud, der ydes over Fællesskabets budget ikke må overstige 70 % af de samlede projektomkostninger. For så vidt angår de specifikke aktioner og supplerende foranstaltninger, der er nævnt i artikel 3, kan der dog ydes 100 % tilskud inden for et loft på 10 % af det årlige rammebeløb, der er afsat til hver af disse to kategorier.

Ifølge artikel 6 er Kommissionen ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af programmet i samarbejde med medlemsstaterne. I forbindelse med gennemførelsen af programmet udarbejder Kommissionen et årligt arbejdsprogram, der omfatter de specifikke målsætninger og tematiske prioriteter samt eventuelt en liste over specifikke aktioner og supplerende foranstaltninger. Endvidere evaluerer og udvælger Kommissionen de indgivne projekter og varetager forvaltningen af rammeprogrammet.

Det følger af bestemmelsen, at behandlingen af projekterne skal foregå efter en rådgivningsprocedure, der er nærmere beskrevet i artikel 8. Behandlingen af det årlige arbejdsprogram, de specifikke aktioner og de supplerende foranstaltninger foregår dog efter en særlig forvaltningsprocedure, der er nærmere beskrevet i artikel 9.

Herudover opstiller bestemmelsen en række kriterier for udvælgelsen af projekter med henblik på samfinansiering i henhold til rammeprogrammet.

Ved forvaltningen af rammeprogrammet bistås Kommissionen ifølge artikel 7 af et udvalg, der skal bestå af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen (formand).

I artikel 8 fastlægges den særlige rådgivningsprocedure, som skal benyttes ved behandlingen af projekterne (jf. artikel 6). Ifølge denne procedure forelægger Kommissionen udkast til de relevante foranstaltninger for det i artikel 7 nævnte udvalg. Udvalget afgiver, eventuelt efter afstemning, udtalelse om dette udkast inden for en nærmere angiven frist. Kommissionen skal tage størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse, og Kommissio nen skal underrette udvalget om, hvordan den har taget hensyn til udtalelsen.

I artikel 9 fastlægges den særlige forvaltningsprocedure, som skal benyttes ved behandlingen af det årlige arbejdsprogram, de specifikke aktioner og de supplerende foranstaltninger (jf. artikel 6). Ifølge denne procedure forelægger Kommissionen udkast til de relevante foranstaltninger for det i artikel 7 nævnte udvalg. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en nærmere angiven frist. Udvalget udtaler sig med kvalificeret fl ertal (jf. herved TEF artikel 205, stk. 2), idet Kommissionens repræsentant (formanden) ikke har stemmeret. Kommissionen skal underrette Rådet, hvis Kommissionen beslutter ikke at følge udvalgets udtalelse. Rådet kan herefter med kvalificeret flertal inden for en nærmere angiven frist ændre Kommissionens beslutning.

Artikel 10 pålægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem aktionerne og de øvrige fællesskabspolitikker.

Ifølge artikel 11 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en foreløbig evalueringsrapport om gennemførelsen af rammeprogrammet senest den 30. juni 2005, en meddelelse om videreførelsen af rammeprogrammet - i givet fald ledsaget af et passende forslag - senest den 30. september 2006 og en endelig evalueringsrapport om hele rammeprogrammet senest den 30. juni 2008.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Kommissionen én gang om året skal aflægge rapport om rammeprogrammets gennemførelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Første rapport skal aflægges senest den 30. juni 2005.

Artikel 12 fastslår, at rådsafgørelsen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

3. Subsidiaritetsprincippet.

Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom forslaget ikke ses at have statsfinansielle konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at udgifterne til rammeprogrammet afholdes over Fællesskabets budget.

5. Høring.

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder og Dansk Told- og Skatteforbund.

 

KOM [2001] 646