Grundnotat vedr. køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 232)
transportministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 70/157/EØF og 80/1268/EØF for så vidt angår måling af N1 –køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug, KOM(2001)543.
NOTAT
Grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF og 80/1268/EØF for så vidt angår måling af N1-køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug. KOM (2001) 543.
1. Baggrund og indhold
Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktatens artikel 95, og vedtages efter artikel 251, kvalificeret flertal/fælles beslutningstagen med Europaparlamentet.
Formålet med direktivforslaget er, at udvide direktiv 80/1268/EØF, om harmoniseret måling af CO2-emission og brændstofforbrug, til også at gælde varebiler (lette erhvervskøretøjer). For øjeblikket gælder ordningen kun for personbiler.
Forslaget er forudsætning for, at der kan iværksættes, overvåges og evalueres mulige fremtidige foranstaltninger til sænkning af brændstofforbruget for varebiler (N1) i EU.
Kravene om måling af CO2-emission og brændstofforbrug vil ifølge forslaget gælde fra 1. juli 2003 for nye typegodkendelser for N1, fra 1. januar 2006 for eksisterende typegodkendelser for N1 klasse I (tjenestevægt under 1275 kg) og fra 1. januar 2007 for eksisterende typegodkendelser for N1 klasse II og III (tjenestevægt over 1275 kg).
2. Gældende dansk ret
Der findes ikke danske regler om måling af varebilers brændstofforbrug.
3. Høring
Færdselsstyrelsen har foretaget en høring af berørte organisationer:
AUTIG (Autobranchens Handels- og Industriforening), Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Energimiljørådet, Erhvervenes Transportudvalg, Forbrugerrådet, FDM og Transportrådet.
Følgende organisationer har svaret med bemærkninger:
Dansk Transport og Logistik er positive overfor forslaget.
Energimiljørådet er ligeledes positive overfor forslaget, og ser frem til, at direktivet følges op med konkrete foranstaltninger, der kan bidrage til at brændstofforbruget og CO2-emissionerne fra varebiler nedsættes.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget vil ikke kræve lovændringer, men vil kræve ændring af de administrative forskrifter i Detailforskrifter for Køretøjer.
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
5. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenser.
På sigt ventes forslaget dog at kunne bidrage til miljøforbedringer.
6. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Med hensyn til nærhedsprincippet anfører Kommissionen, at formålet med direktivforslaget er at udvide de eksisterende foranstaltningers anvendelsesområde, hvilket er en væsentlig del af Kommissionens arbejde vedrørende foranstaltninger til reduktion af drivhusgas-emissionerne i transportsektoren, især for så vidt angår N1 køretøjer (varebiler).
Harmonisering af lovgivning om typegodkendelse af køretøjer hører under Fællesskabets ene kompetence. På den baggrund anfører Kommissionen, at det mest hensigtsmæssige er lovgivning på fællesskabsniveau. Regeringen er enig heri.
7. Tidligere forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.