Rådsmøde økofin 13/12 01 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 40)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 13. december 2001 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelle notater vedr. ECOFIN-rådsmødet den 13. december 2001
- Forberedelse af introduktion af euroen (s. 2)
- Fremskridtsrapport om skattepakken til det Europæiske Råd i Laeken (s. 3)
- Finansielle tjenesteydelser – Kommissionens 5. fremskridtsrapport
om gennemførelsen af handlingsplanen for de finansielle markeder (s
4-5)
- Finansielle tjenesteydelser – Direktivforslag vedr.
sikkerhedsstillelse (s. 6-12)
- Finansielle tjenesteydelser – Markedsmanipulation (s. 13-15)
- Finansielle tjenesteydelser – Internationale regnskabsstandarder
(s. 16-20)
- Kommissionens interimsrapport vedr. globalisering og udvikling
(s. 21-22) - Skat – Energibeskatning (s. 23-26)
- Skat – Moms på e-handel (s. 27)
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001
Dagsordenspunkt: Forberedelse af introduktion af euroen
Baggrund
I forbindelse med introduktion af eurosedler og –mønter udarbejder Kommissionen en status for hvor fremskreden overgangen til euroen er. Herunder udarbejder Kommissionen på basis af spørgeskemaer en regelmæssig oversigt over forberedelserne og informationsniveauet hos den private og den offentlige sektor.
Indhold
Det forventes, at Kommissionen eller Formandskabet på mødet fremlægger en oversigt over status for forberedelserne for introduktion af euroen i de 12 eurolande. Det forventes, at oversigten vil bekræfte, at forberedelsen skrider planmæssigt frem.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om koordineret udveksling af information vedrørende aspekter af indførelsen af euroen.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har på mødet i Europaudvalget den 6. juli 2001 modtaget information om status for introduktion af euroen i de 12 eurolande.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001
Dagsordenspunkt: Rapport til Det Europæiske Råd om fremskridt med arbejdet om skattepakken
1. Baggrund og indhold
ECOFIN vedtog den 1. december 1997 en række konklusioner om skattepakken, dvs. om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og de to direktivforslag om rentebeskatning og om renter/royalties.
ECOFIN den 13. december 2001 skal aflægge rapport til Det Europæiske Råd om fremskridt med arbejdet med skattepakken.
ECOFIN modtog den 4. december 2001 en rapport fra den særlige adfærdskodeksgruppe, som skal overvåge gennemførelsen af kodeksen. Gruppen aflagde rapport om dens arbejde med at påse, at EU-landene ikke indfører ny skatteordninger i strid med kodeksen, og at de afvikler eksisterende ordninger inden den aftalte frist 31. december 2005.
ECOFIN drøftede den 4. december 2001 rentebeskatningsdirektivet med henblik på at opnå politisk enighed.
ECOFIN blev den 26.-27. november 2000 enig om rente/royalty-direktivet, men det kan først vedtages sammen med gennemførelsen af de to andre elementer i skattepakken.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Sagen er ikke bedømt i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
Rapporten vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger.
4. Samfundsøkonomiske virkninger
Rapporten vil ikke have samfundsøkonomiske virkninger
5. Tidligere forelæggelse
Skattepakken har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 6. juli 2001 (med behandling af tidsplan for arbejdet med skattepakken). Rentebeskatningsdirektivet blev forelagt for partilederne den 30. november 2001
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001
Dagsordenspunkt: Finansielle tjenesteydelser – Kommissionens 5. fremskridtsrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for de finansielle markeder
Den endelige fremskridtsrapport er endnu ikke udsendt.
1. Baggrund
Arbejdet med gennemførelsen af Det indre Marked for finansielle tjenesteydelser sker med udgangspunkt i handlingsplanen for de finansielle markeder (KOM(1999)232).
Formålet med handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked. Handlingsplaner er opdelt i 3 strategiske målsætninger:
1) Et åbent engrosmarked i EU,
2) Åbne og sikre detailmarkeder og
3) Tidssvarende forsigtighedsregler og tilsyn.
På Det Europæiske Råds møde i marts 2000 i Lissabon var der enighed om, at forslagene i handlingsplanen skal være gennemført i medlemslandene senest i 2005, dog for så vidt angår værdipapirmarkedet senest i 2003, jf. Det Europæiske Råds møde i Stockholm i marts 2001. Kommissionen aflægger en fremskridtsrapport forud for Det Europæiske Råds møder. Dette er den 5. fremskridtsrapport. Rapporte n skal forelægges på ECOFIN-rådsmødet den 13. december 2001 og Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14.-15. december 2001.
2. Formål og indhold
Kommissionen ventes at konstatere, at 23 af handlingsplanens 42 forslag er offentliggjort eller endeligt vedtaget. 11 forslag behandles i Rådet. Der mangler kun at blive fremsat 8 forslag, heraf 3 forslag om finansielle tjenesteydelser og 5 selskabsretlige og regnskabsmæssige forslag, der skal medvirke til yderligere integration af den europæiske finansielle sektor.
Kommissionen ventes at understrege, at terroraktionerne den 11. september kræver en forstærket indsats for at skabe et mere effektivt kapitalmarked. Kommissionen ventes at konstatere, at der fortsat er et stort arbejde med at færdiggøre de resterende forslag i handlingsplanen. Den ventes derfor at opfordre til en forstærket politisk indsats for at gennemføre de resterende forslag m.m. inden udgangen af 2004. Kommissionen vil tage initiativ til at frem lægge en midtvejsplan til Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Der er tale om en fremskridtsrapport om eksisterende og kommende initiativer til forbedring af det indre marked for finansielle tjenesteydelser.
4. Gældende ret
Der er tale om en fremskridtsrapport, der ikke i sig selv berører gældende ret.
5. Høring
Rapporten har ikke været i høring.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen af fremskridtsrapporten.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af handlingsplanen vil give samfundsøkonomiske gevinster gennem mere velfungerende finansielle markeder i EU.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Der er redegjort for handlingsplanen i forbindelse med ECOFIN-mødet forud for Det Europæiske Råds møder - senest i forbindelse med møde i Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2001.
Aktuelt notat til brug for møde i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001
Dagsordenspunkt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse KOM (2001) 168
Kommissionen fremsatte den 27. marts 2001 forslag til direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (Collateral-direktivet). Forslaget er sendt til Rådet og Europa-Parlamentet den 29. marts 2001 og henviser som hjemmelsgrundlag til Traktaten særligt artikel 95 samt til den i artikel 251 beskrevne fælles beslutningsprocedure.
I 1998 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finality-direktivet) vedtaget. Formålet med finality-direktivet var at reducere de retlige risici i forbindelse med deltagelse i betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Direktivet var især nødvendigt for, at grænseoverskridende betalinger mv. kan gennemføres sikkert og omkostningseffektiv t.
Finality-direktivet vedrører imidlertid kun den sikkerhedsstillelse, der finder sted overfor centralbanker og betalings- eller værdipapirafviklingssystemer.
En stor del af udvekslingen af likviditet i pengemarkedet finder imidlertid ikke sted mellem centralbank og markedsdeltager men mellem markedsdeltagerne indbyrdes. Det var oprindelig tanken, at finality-direktivet også skulle gælde for sådanne bilaterale forhold mellem markedsdeltagere. Da det hastede med en vedtagelse af reglerne om betalings- og værdipapirafviklingssystemer på grund af etableringen af Den Europæiske Centralbank (ECB) og indføre lsen af euroen, blev det på et tidligt tidspunkt besluttet at udskille de problemstillinger, der vedrører to markedsdeltageres indbyrdes mellemværender, herunder anvendelsen af sikkerhedsstillelse.
Collateral-direktivet har til formål at skabe en minimumsharmonisering på et teknisk og juridisk vanskeligt område, nemlig sikkerhedsstillelse mellem aktørerne på de finansielle markeder.
Disse markeder er kendetegnet ved mange og beløbsmæssigt store transaktioner, der ofte foretages mellem parter, der er hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner. De involverede beløb og dermed de finansielle aktørers risiko på hinanden er blevet så store, at behovet for sikkerhed for, at en modpart opfylder sine forpligtelser, også er vokset. Sikkerhedsstillelse i finansielle forhold vanskeliggøres imidlertid af, at reglerne om e tablering af pant og overdragelse af ejendomsret er meget forskellige i de enkelte medlemsstater, ligesom det ikke er lykkedes at skabe en harmonisering af insolvenslovgivningen.
Hertil kommer, at de enkelte medlemsstaters nationale regler om pant mv. i mange tilfælde er utidssvarende, indført til brug for helt simple aftaler om lån mod sikkerhed og ikke beregnet til anvendelse på de finansielle markeder, hvor forretningerne kan være meget komplekse, af kort varighed, og hvor parternes mellemværende kan skifte karakter og størrelse fra dag til dag. I denne type mellemværender er der behov for, at sikkerhedsstillels e kan gennemføres hurtigt og helst også omkostningseffektivt.
Tidligere var det ikke almindeligt, at aktørerne på de finansielle markeder krævede sikkerheder af hinanden, blandt andet fordi de forskellige regler om pant m.v gjorde det svært at vurdere værdien af sådan sikkerhedsstillelse. I de seneste år har markederne udviklet forskellige kutymer for finansiel sikkerhedsstillelse, hvoraf en del er forsøg på at skabe nye produkter med indbygget sikkerhed. Hovedformålet med disse produkter har været at undgå de problemer af praktisk og juridisk art, som eksisterende svagheder i reglerne giver.
Kommissionen har ikke lagt skjul på, at man gerne ser en mere generel harmonisering og modernisering af de nationale regler om pant mv., der går videre end direktivforslagets, og at Kommissionen anser direktivforslaget for at indeholde de absolutte minimumskrav, hvis den finansielle stabilitet skal sikres.
Forslaget til et direktiv på området prioriteres således højt i Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder, og ønsket om en hurtig vedtagelse af direktivet er blevet yderligere forstærket af begivenhederne i USA den 11. september 2001 og den deraf følgende frygt for en mere omfattende global recession.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
2. Forslagets indhold
2.1 Personkreds
Direktivforslaget vedrører bilaterale aftaler, der er skriftlige eller på anden måde dokumenteret, om finansiel sikkerhedsstillelse indgået mellem to juridiske personer, hvoraf den ene af parterne i aftalen skal være en offentlig myndighed, en centralbank, en finansiel institution, der er underlagt tilsyn eller en institution omfattet af finality-direktivet.
Virkningen af, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af direktivet, er at den foretagne sikkerhedsstillelse mv. skal respekteres af 3. mand, herunder sikkerhedsstillers konkursbo.
Kommissionens oprindelige forslag indeholdt en anden afgrænsning af personkredsen, der nødvendiggjorde en bestemmelse om komitologi. Denne bestemmelse er udgået.
2.2 Hvilke typer sikkerhed
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal definere, hvilke finansielle sikkerheder den omfatter. Finansiel sikkerhed i henhold til direktivet kan bestå af kontanter eller finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter defineres som pengemarkedsinstrumenter eller omsættelige værdipapirer i bred forstand, herunder aktier, obligationer, køberetter og investeringsforeningsandele, såvel dematerialiserede (papirløs e) som fysiske.
2.3 Hvilke forpligtelser
De finansielle forpligtelser, der er omfattet af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, kan bestå af eller omfatte alle fremtidige, betingede eller potentielle forpligtelser, ligesom sikkerhedsstillelsen kan ske for 3. mands forpligtelser. Parterne kan også bestemme, at sikkerhedsstillelsen skal dække forpligtelser af en bestemt type eller hidrørende fra bestemte mellemværender.
2.4 Hvilke typer sikkerhedsstillelse
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan vedrøre pantsætning i traditionel forstand eller den sikkerhedsstillelse, der finder sted som overdragelse af ejendomsret. Dette kan for eksempel ske i form af en såkaldt repo-forretning, der er en aftale om den ene parts salg af værdipapirer med samtidig indgåelse af en aftale om tilbagekøb på et aftalt fremtidigt tidspunkt til en fast aftalt pris. Ifølge dir ektivforslaget pålægges medlemsstaterne at sikre, at aftaler om overdragelse af ejendomsret med det formål at sikre overdragerens opfyldelse af økonomiske forpligtelser ikke efterfølgende betragtes som pantsætning. Hermed undgås risikoen for, at eventuelle sikringsakter ikke anses for iagttaget, og at overdragelsesaftalen derfor tilsidesættes.
2.5 Forbud mod unødige formalia
Direktivforslaget indeholder et forbud mod, at manglende overholdelse af unødige formalitetskrav kan føre til, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller selve sikkerhedsstillelsen under en sådan aftale kan erklæres ugyldig eller omstødes med henvisning til, at sådanne formelle krav ikke er opfyldt. Forbudet mod særlige formelle krav kan for eksempel dreje sig om registrering af aftalen eller lignende, hvor registrering mv. ikke har til formål at sikre pantet eller overdragelsen. Bestemmelsen får ikke selvstændig betydning for dansk ret.
2.6 Ret til omgående realisation af stillede sikkerheder
Direktivforslaget giver parterne i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mulighed for at realisere stillede sikkerheder umiddelbart i forbindelse med misligholdelse på den måde, parterne finder det mest hensigtsmæssigt, herunder ved tilegnelse. Det er et krav, at parterne udtrykkelig har aftalt, hvordan og hvornår realisation og/eller tilegnelse kan finde sted. Der er mulighed for nationalt at stille krav om, at opgørels en af værdien af henholdsvis forpligtelsen eller den stillede sikkerhed skal ske på kommercielt rimelige vilkår.
2.7 Brugsret til stillede sikkerheder
En aftale om pantsætning kan ifølge forslaget også indeholde bestemmelse om, at sikkerhedshaver har en brugsret til de stillede sikkerheder. Brugsretten giver sikkerhedshaver ret til at udøve en ejers rettigheder over de pantsatte effekter, dvs. bruge sikkerheden ved salg, pantsætning (frempantsætning) mv. på den betingelse, at der skal tilbageleveres tilsvarende sikkerhed, når den sikrede fordring indl&osl ash;ses.
2.8 Close-out netting
Direktivforslaget pålægger generelt medlemsstaterne at anerkende, at aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelser om close-out netting, hvorefter nogle af eller alle parternes indbyrdes forpligtelser i tilfælde af den ene parts misligholdelse skal opgøres enkeltvis til deres aktuelle markedsværdi. Værdien af de enkelte fordringer modregnes, og det samlede mellemværende opgøres til &ea cute;t nettobeløb, som er det beløb, der skal dækkes af de stillede sikkerheder.
2.9 Ret til at substituere stillede sikkerheder
Aftalen kan endvidere indeholde bestemmelse om, at sikkerhedsstiller har ret til at substituere de stillede sikkerheder med sikkerheder, der i alt væsentligt har samme værdi, uden at den substituerende sikkerhed kan omstødes i tilfælde af sikkerhedsstillers konkurs. De substituerende sikkerheder skal i forhold til sikkerhedsstillers konkursbo anses for stillet på samme tidspunkt som de sikkerheder, de substituerer
2.10 Mulighed for at stille supplerende sikkerhed
Direktivforslaget giver mulighed for, at aftalen kan indeholde bestemmelse om, at sikkerhedsstiller skal stille supplerende sikkerhed, hvis sikkerhedernes eller de sikrede forpligtelsers værdi ændrer sig som følge af markedsbestemte forhold, som for eksempel rente- og valutakurssvingninger. Direktivet lovliggør på dette punkt den praksis, der igennem en del år har været fulgt specielt i repo-markedet, hvor parte rne dagligt eller med ret korte intervaller opgør værdien af fordringer og sikkerheder. Overskydende/manglende sikkerhedsstillelse reguleres løbende ved levering af yderligere sikkerheder eller ved frigivelse af stillede sikkerheder.
2.11 Lovvalg vedrørende dematerialiserede værdipapirer
Direktivforslaget indeholder en lovvalgsregel, der fastslår, at alle spørgsmål vedrørende tredjemandsrettigheder til et dematerialiseret værdipapir skal reguleres af lovgivningen i det land, hvor den relevante konto befinder sig. Der forhandles pt. en Haagerkonvention om en tilsvarende lovvalgsregel, og bestemmelsen i direktivet er søgt udformet således, at den ikke vil føre til et lovvalg forskelligt fr a den kommende Haagerkonvention.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Direktivforslaget skal fremme en yderligere integration af fællesskabets finansielle marked ved at understøtte grænseoverskridende sikkerhedsstillelse og en velfungerende fælles pengepolitik, hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt.
En henstilling vil mangle gennemsigtighed og retssikkerhed for markedsdeltagerne, medens en forordning ikke er nødvendig. Kommissionen anser derfor et direktiv for mest velegnet og tilstrækkeligt. Medlemsstaterne får derved mulighed for at gennemføre direktivet ved at ændre lovgivningen i nødvendigt omfang.
4. Gældende dansk ret
Repo-forretninger anvendes i stor udstrækning af danske finansielle virksomheder i forbindelse med udveksling af likviditet.
En repo-forretning er en aftale mellem parterne, hvorefter køber placerer likviditet i form af købesummen hos den, der sælger værdipapirerne. Samtidig indgås en aftale om tilbagekøb af værdipapirerne på et senere tidspunkt. Hvis den oprindelige sælger ikke betaler ved tilbagekøbsforretningens forfald, kan den oprindelige køber sælge papirerne og modregne salgsprovenuet i sit tilgodehavende. Herved opnår k&o slash;ber at have sikkerhed for et beløb svarende til sikkerhedernes markedsværdi.
Repo-forretninger vedrørende registrerede værdipapirer anses i praksis i de fleste relationer som overdragelse af ejendomsret.
Sikkerheder kan endvidere stilles i form af traditionel pantsætning. Denne fremgangsmåde anvendes i mange sammenhænge, f. eks. hvor en markedsdeltager skal stille sikkerhed for sine forpligtelser efter en rammeaftale om handel med finansielle instrumenter.
De almindelige regler om sikring af overdragelse af værdipapirer findes i gældsbrevsloven og værdipapirhandelsloven.
Værdipapirhandelsloven indeholder endvidere regler om opgørelse af to parters inbyrdes mellemværender til ét enkelt nettobeløb (bilateral netting), herunder i tilfælde af den ene parts misligholdelse og konkurs(close-out netting), når det drejer sig om fordringer hidrørende fra parternes handel med valuta og værdipapirer. Øvrige indbyrdes fordringer er ikke omfattet.
Panthaver kan i dag frempantsætte det pantsatte, hvis frempantsætningen ikke sker for et større beløb, end pantet er stillet for, og parterne kan aftale, at pantsætter har ret til at substituere stillede sikkerheder.
Direktivforslaget giver mulighed for, at parterne i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i forbindelse med misligholdelse kan realisere stillede sikkerheder på den måde, parterne finder mest hensigtsmæssigt, herunder ved tilegnelse, hvilket allerede er muligt efter dansk ret i dag.
Markedsmæssigt betingede ændringer i sikkerhedernes eller fordringernes værdi, såkaldt marginsikkerhed, vil i visse tilfælde kunne omstødes i medfør af den danske konkurslovgivning. Værdipapirhandelsloven indeholder regler, hvorefter sådan sikkerhedsstillelse over for centralbanker samt betalings- og værdipapirafviklingssystemer ikke kan omstødes.
I værdipapirhandelsloven er der ligeledes fastsat regler om, hvilket lands lov der afgør rettighederne til dematerialiserede (papirløse) værdipapirer. Reglerne gælder for sikkerhedsstillelse, der finder sted over for centralbanker samt betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at tilsvarende anses at gælde for dematerialiserede (papirløse) værdipapirer generelt.
5. Høring
Kommissionens direktivforslag blev med skrivelse af 17. maj 2001 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Dansk Handel og Service, Danske Finansieringselskabers Forening, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Værdipapircentralen A/S, Skatteministeriet, Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Registrerede Revisorer, Danmarks Dommerforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Rederif orening, Dansk AMP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsdirektoratet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. And elskasser, Forsikring og Pension, FTF, Garantifonden for Indskydere og Investorer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skattemin isteriet og Udenrigsministerit.
Følgende tilsluttede sig forslaget:
Finansforbundet, Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Erhvervsministeriet, Dansk Aktionærforening, Danmarks Nationalbank og Advokatrådet. Advokatrådet havde dog ikke mulighed for at afgive et egentlig høringssvar.
Grøndlands Hjemmestyre, Erhvervsdirektoratet havde ingen kommentarer til direktivforslaget, men finder det vigtigt, at den finansielle lovgivning i Grønland ligger så tæt op ad den danske som muligt, og ser derfor gerne ny lovgivning ikraftsat i Grønland.
De øvrige myndigheder og organisationer svarede ikke.
6. Lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle konsekvenser
Implementering af direktivforslaget vil kræve lovgivning vedrørende en række forhold, herunder
- præcisering af virkningerne i forhold til tredjemand af sikkerhed, der er overdraget til eje,
- retten til genbrug af stillede sikkerheder,
- tilpasning af reglerne om bilateral netting,
- retten til at stille supplerende sikkerhed,
- retten til substitution af stillede sikkerheder og betingelserne herfor,
- mulighed for straksrealisation af stillede sikkerheder, samt
- udvidelse af lovvalgsreglen vedrørende dematerialiserede (papirløse) værdipapirer.
Om direktivet mest hensigtsmæssigt implementeres i eksisterende lovgivning eller om, der skal laves særlovgivning på dette område, kan først endeligt vurderes, når personkredsen er endeligt fastlagt.
Direktivforslaget ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivet vil betyde, at muligheden for at udføre grænseoverskridende forretninger på det indre marked øges, hvorved der skabes et mere konkurrencedygtigt europæisk finansielt marked. Mindre og mellemstore virksomheder vil få lettere ved at handle mod sikkerhed, og risikoen for domino-effekter ved en markedsdeltagers konkurs vil mindskes. Muligheden for brugsret til stillede sikkerheder vil øge likviditeten p&a ring; værdipapirmarkederne og gøre det muligt for investorerne at købe og sælge værdipapirer til lavere priser.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat vedrørende EU-Kommissionens forslag af 27. marts 2001 til forslag til direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse - KOM (2001) 168 - er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2001, (Folketinget, 2000-2001, 2. samling, Europaudvalget, Alm. del - bilag 1274)
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001
Dagsordenspunkt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om insiderhandel og markedsmanipulation (markedsmisbrug) - KOM(2001) 281 final
1. Baggrund og formål
Forslaget, der er fremsat den 30. maj 2001, har til formål at indføre fælles regler for bekæmpelse af misbrug af intern viden og manipulation af værdipapirmarkederne i EU. Direktivforslaget indgår som en del af den finansielle handlingsplan og skal være gennemført senest i 2003.
Baggrunden for direktivforslaget er, at udviklingen på værdipapirmarkederne i EU gør, at det eksisterende direktiv på området (89/592/EØF) om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel ikke længere er tilstrækkeligt. Anvendelsesområdet i forslaget er derfor udvidet til foruden misbrug af intern viden, også at omfatte anden form for misbrug af værdipapirmarkedet.
Kommissionen anfører i forslaget, at dette har hjemmel i artikel 95 i TEF. Der er således tale om en fælles beslutning med Europa-Parlamentet. Det nuværende direktiv 89/592/EØF om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel vil blive ophævet med vedtagelsen af direktivforslaget.
Som følge af begivenhederne i New York den 11. september 2001 har direktivforslaget fået høj prioritet, jf. rådskonklusionerne fra rådsmødet (ECOFIN/RIA) den 16. oktober 2001. Terrorisme omfattes af forslaget bl.a. ved at viden om terrorhandlinger, der kan være kurspåvirkende, betragtes som insider viden.
2. Forslagets indhold
Det foreslåede direktiv vil skulle erstatte det nugældende direktiv fra 1989 om insiderhandel. Baggrunden for forslaget er, at der skønnes behov for fælles regler inden for EU, med henblik på at forhindre, afsløre, undersøge og forfølge markedsmisbrug.
Behovet for de nye regler skal ses i lyset af den udvikling værdipapirmarkedet har gennemgået siden 1989, og de dermed øgede muligheder for at misbruge intern viden og for kursmanipulation. Forslaget lægger op til en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til 1989-direktivet, herunder
- ændring af begrebet "værdipapirer" til "finansielle instrumenter" for at tage højde for udviklingen af nye produkter (art. 1)
- nedlæggelse af et generelt forbud mod kursmanipulation (art. 5)
- udpegning af én kompetent administrativ myndighed, der skal sikre overholdelse af direktivet (art. 11)
- specifikt nævnte beføjelser, der tillægges den kompetente myndighed (art. 12)
- indførelse af administrative sanktioner gøres obligatorisk (art. 14)
- udvidet samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder på grund af det stigende antal grænseoverskridende aktiviteter (art. 16).
Direktivforslaget indeholder en hjemmel til at anvende den særlige beslutningsprocedure, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 på baggrund af anbefalingerne i den såkaldte Lamfalussy-rapport. Direktivet indeholder således en delegationsbestemmelse (art. 17). Den nye Værdipapirkomite skal supplere direktivet med vedtagelse af tekniske gennemførelsesregler. Det drejer sig f.eks. om tilpasning og afklaring af d efinitioner og undtagelser for at sikre, at de anvendes på ensartet måde og er forenelige med den tekniske udvikling på finansmarkederne.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Kommissionen anfører, at de planlagte foranstaltningers mål, nemlig at hindre markedsmisbrug i form af insiderhandel og kursmanipulation, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, jf. proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5.
4. Gældende ret
Direktivforslagets område er reguleret i kapitel 10 (§§ 34-39) om misbrug af intern viden og kursmanipulation og i straffebestemmelsen § 94 i lov om værdipapirhandel m.v. Mens direktivforsalget som noget nyt på fællesskabsplan indfører bestemmelser om forbud mod kursmanipulation, er dette område allerede reguleret i dansk ret.
Alle der misbruger intern viden eller udøver kursmanipulation er omfattet af bestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v.
5. Høring
I forbindelse med EU-Kommissionens fremsættelse den 30. maj 2001 af forslaget til direktivet KOM (2001) 281 endelig COD 2001/0118 blev dette sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Den Danske Fondsmæglerforening, Børsmæglerforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Finansrådet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Danmarks Nationalbank, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Danmarks Rederiforening, Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, Amtsrådsforeningen, Håndværksrådet, Andelskasseforeningen, Foren ingen af Firmapensionskasser, Københavns Fondsbørs A/S, Foreningen af JAK-Andelskasser, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Det Danske Handelskammer, Lokale Pengeinstitutter, Regionale Pengeinstitutter, Erhvervsministeriet, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Aktionærforening, Justitsministeriet, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund og Foreningen af Europæiske Økonomiske Journalis ter.
Høringen af de ovennævnte parter viste, at direktivforslaget generelt støttes af alle parter, hvilket betyder, at der således er en positiv indstilling overfor en fælles regulering af reglerne indenfor direktivforslagets anvendelsesområde. Justitsministeriet påpegede, at bestemmelserne i artikel 12 og artikel 14 kunne give problemer i forhold til gældende dansk ret. De problemstillinger, der har været rejst fra dansk side er tilgodes et med det foreliggende forslag (dokument nr. 14385/01 af 23. november 2001).
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af forslaget forventes at medføre ændringer i lov om værdipapirhandel m.v. Det forventes ikke, at gennemførelsen af forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivet har til formål at sikre markedsintegriteten på EU´s finansmarkeder, herunder de grænseoverskridende aktiviteter. Det må derfor forventes, at forslaget vil styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Grundnotat er oversendt til Europaudvalget den 26. juni 2001.
|
EC-2 Sag 01-97.432
|
14. Forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder i børsnoterede selskabers koncernregnskaber senest i år 2005. (KOM(2001) 80) endelig udgave.
Resumé
Europa-kommissionen har den 13. februar 2001 fremsat forslag til forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Forslaget, der indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, indebærer, at børsnoterede EU-selskaber senest i 2005 i det mindste skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IAS).
Ifølge forslaget skal der etableres et organ til godkendelse (godkendelsesmekanisme) af de internationale standarder til brug for europæiske selskaber. Det skal omfatte en regnskabsteknisk komité – der allerede er udpeget af EFRAG (The European Financial Reporting Advisory Group) - bestående af regnskabseksperter og et regnskabskontroludvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Den regnskabstekniske komité skal forberede regns ntroludvalgets arbejde med godkendelsen og herunder bl.a. yde faglig ekspertbistand til udvalget, der – i en komitologiprodure – bistår Kommissionen i vedtagelsen af IAS’erne.
Efter vedtagelse af den ny årsregnskabslov (lov nr. 448 af 7. juni 2001) samt regnskabsbestemmelserne i den ny fælleslov om finansielle virksomheder indebærer forslaget i sin nuværende form ikke nye lovgivningsbehov fra dansk side. I de nævnte love er der taget højde for udviklingen mod en mere internationalt orienteret regnskabsaflæggelse.
1. Baggrund og indhold
Europa-kommissionen fremsatte den 13. februar 2001 forslag til forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, dokument (KOM(2001) 80.
Hjemlen til forslaget findes i artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Forslaget - der skal behandles i overensstemmelse med traktatens artikel 251 om Rådets og Parlamentets fælles beslutningstagen - kræver til vedtagelse tilslutning fra et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer.
Forslaget indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser (KOM(2000) 359). Vedtagelse af ensartede regler for regnskabsaflæggelse af høj kvalitet på EU’s kapitalmarkeder vil i væsentlig grad øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden af finansielle oplysninger, og vil dermed kunne medvirke til at øge effektiviteten på markederne. For virksomhederne vil det udmønte sig i r ede kapitalomkostninger.
Der stilles i forslaget krav om, at børsnoterede EU-selskaber senest med virkning for regnskabsåret 2005 skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IAS) udstedt af International Accounting Standards Committee (IASC). IASC vil fremover – efter en gennemgribende reorganisation - blive benævnt IASB (International Accounting Standards Board), ligesom standarderne vil blive elig;vnt IFRS (International Financial Reporting Standards). I dette notat vil betegnelsen IAS dog af praktiske grunde stadig blive anvendt.
Der stilles ikke hindringer i vejen for de enkelte medlemsstaters eventuelle ønsker om at udvide anvendelsesområdet for de internationale regnskabsstandarder. Forslaget angiver således udtrykkeligt, at medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at deres børsnoterede selskaber udarbejder deres årsregnskaber i overensstemmelse med det i EU-regi godkendte sæt af internationale regnskabsstandarder. Endvidere anf& oslash;res det i forslaget, at det står medlemsstaterne frit for at tillade eller kræve, at deres ikke-børsnoterede selskaber følger de vedtagne internationale regnskabsstandarder ved aflæggelsen af deres koncernregnskaber og/eller årsregnskaber.
Der foreslås en godkendelsesmekanisme med et teknisk – og et politisk niveau etableret.
Det tekniske niveau skal udgøres af en regnskabsteknisk komité – der nedsættes af føromtalte EFRAG - bestående af højtkvalificerede regnskabseksperter. Komitéen skal sammensættes bredt og udnævnes af en række europæiske organisationer omfattende såvel regnskabsaflæggerne, regnskabsbrugerne som revisorbranchen. Tanken er, at komitéen i tæt samarbejde med de nationale standardudstedende org ioner skal yde støtte og ekspertbistand til Kommissionen ved vurderingen af de enkelte IAS’er. Komitéen er ligeledes tiltænkt en proaktiv rolle i bestræbelserne på dels at få samordnet standpunkterne inden for EU, og dels at få tilpasset regnskabsstandarderne til europæiske interesser.
Det politiske niveau i godkendelsesmekanismen udgøres af et regnskabskontroludvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter. Udvalget skal i overensstemmelse med forskriftsproceduren bistå Kommissionen med at godkende de enkelte regnskabsstandarder.
Forordningsforslaget indeholder en revisionsklausul, hvorefter forordningens virkemåde undersøges af Kommissionen, som inden den 1. juli 2007 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom.
Det forudsættes, at Kommissionen senest ved udgangen af 2001 har fremsat forslag til en gennemgribende modernisering af 4. og 7. selskabsdirektiv (regnskabsdirektiverne), således at virksomhederne kan aflægge årsrapporter efter IAS uden at komme i strid med direktiverne. Forordningens anvendelsesområde angives nemlig udtrykkeligt at skulle ligge inden for rammerne af direktiverne.
Der er i forslaget ikke fastsat nogen udtrykkelig bestemmelse om håndhævelsen af selskabernes overholdelse af forordningen, men det forudsættes, at der sker en koordinering af medlemsstaternes bestræbelser på at håndhæve en ensartet anvendelse af IAS’erne.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forordningsforslaget.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har hverken berørt nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet i forbindelse med forslaget.
Initiativet må antages at forbedre det indre markeds funktion, og som følge heraf vurderer regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Set i lyset af forslagets målsætning om at skabe nogle mere effektive kapitalmarkeder i EU vil de foreslåede tiltag i forordningen, herunder godkendelsesmekanismen, ikke stride mod proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret, herunder årsregnskabsloven og regnskabslovgivningen for finansielle virksomheder, tillader ikke, at danske virksomheder underkastes et krav om at følge internationale regnskabsstandarder i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse.
I den nye årsregnskabslov, der træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere, er der åbnet mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. med henblik på at opfylde EU-retsforskrifter kan fastsætte regler om, at bestemte grupper af virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder. I regnskabsbestemmelserne i den ny lov o m finansielle virksomheder er der ligeledes skabt mulighed for, at Finanstilsynet for de finansielle virksomheder kan fastsætte nærmere regler, der afspejler de internationale regnskabsstandarder.
5. Høring
Forordningsforslaget har i hovedtræk været drøftet i Regnskabsrådet, der også løbende har været holdt orienteret om udviklingen i forarbejderne. Regnskabsrådet er nedsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med hjemmel i årsregnskabslovens § 63 c, stk. 3. Styrelsen kan rådføre sig med rådet om generelle regnskabsforhold. Rådet er overvejende sammensat af repræsentant er for de i regnskabsforhold relevante erhvervsorganisationer.
Den 19. april 2001 blev forslaget udsendt til høring i specialudvalget for etablering og tjenesteydelser. Høringen blev - som følge af efterfølgende indkommet materiale fra Rådets juridiske tjeneste - suppleret med et ajourført specialudvalgsnotat af 26. april 2001. Der modtoges svar fra 14, hvoraf 9 ikke havde nogen bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Danmarks Rederiforening finder, at IAS-standarderne i tilstrækkeligt omfang vil kunne dække de danske virksomheders interesser. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ser således ikke noget behov for – som der var lagt op til i det oprindelige forslag - at eventuelle huller i IAS’ernes dækning lukkes ved at anvende egnede, tilsvarende internationalt anerkendte standarder. Danmarks Rederiforening tog i sin hold for det oprindelige forslags mulighed for godkendelse af andre internationale regnskabsstandarder end IAS’erne.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer understreger betydningen af, at det sikres, at en EU-godkendelse af en IAS-standard også automatisk indebærer en godkendelse af den eller de til standarden hørende SIC’er (udtalelser fra Standing Intepretation Comittee), herunder kommende SIC’er. Foreningen påpeger ligeledes, at kontrollen med overholdelsen af IAS’erne må forudsættes fortsat primært at skulle ske via den lovpligtige revi
Danmarks Rederiforening synes, at bestemmelsen i artikel 5 om medlemsstaternes adgang til at udvide anvendelsesområdet for de internationale standarder bør udgå, ligesom der ej heller bør udarbejdes et direktiv herom.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget om børsnoterede selskabers aflæggelse af koncernregnskaber i overensstemmelse med IAS’er er i strid med den nugældende årsregnskabslov og eksisterende love, der regulerer regnskabsaflæggelsen for finansielle virksomheder.
Med såvel den ny årsregnskabslov, der i det væsentligste træder i kraft pr. 1.1.2002, som regnskabsbestemmelserne i den ny fælleslov om finansielle virksomheder er der imidlertid indlagt stor fleksibilitet i reguleringen. Til opfyldelse af forordningens obligatoriske krav om børsnoterede selskabers aflæggelse af koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder vil der fra dansk side derfor blot være behov for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nogle gennemførelsesbestemmelser, jfr. § 136, stk. 2, i den ny årsregnskabslov.
Der skønnes derfor ikke at være behov for ændringer af lovgivningen i Danmark alene som følge af forordningens vedtagelse.
For at sikre håndhævelsen af kravet om regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder kan der blive behov for at fastsætte regler for kontrol af børsnoterede selskabers regnskaber. Den af Kommissionen forudsatte beføjelse til at håndhæve overholdelsen af IAS vil i givet fald indebære omkostninger til gennemførelse af kontrolforanstaltningerne, f.eks. til et kontrolpanel.
Forordningsforslaget skønnes ikke herudover at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forordningen indebærer internationalt en mere sammenlignelig og gennemsigtig regnskabsaflæggelse i det mindste hos de børsnoterede selskaber. Det vil medvirke til at skabe nogle mere effektive internationale kapitalmarkeder, hvorved virksomhedernes muligheder for at få tilført kapital og for at reducere deres kapitalomkostninger bliver forbedret.
Forslaget er således samlet set af positiv betydning.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt. Grundnotat er fremsendt den 17. maj 2001.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001 vedr. ECOFIN den 13. december 2001.
Dagsordenspunkt: Kommissionens interimsrapport vedr. svar på globaliseringens udfordringer
Nyt notat
Baggrund
ECOFIN opfordrede i september og oktober 2001 Kommissionen til at udarbejde en rapport om "svar på globaliseringens udfordringer", med særlig fokus på finansiel globalisering og finansiering af udvikling. I oplægget opfordrede ECOFIN Kommissionen til at udarbejde en foreløbig rapport til brug for ECOFIN den 13. december 2001, med en detaljeret plan for indholdet af den endelige rapport samt information om den finansielle globalisering. Den ende lige version skulle være færdig senest februar 2002. Kommissionen ventes at præsentere en meget foreløbig rapport for ECOFIN den 13. december 2001.
Indhold
Rapporten ventes ikke at indeholde nogen analyse eller konklusioner. Den foreløbige rapport ventes i korte træk at redegøre for hvordan den endelige rapport vil blive opbygget, og skitsere hvilke emner der vil blive behandlet i de enkelte afsnit. Det ventes påpeget, at globaliseringen – på trods af dens mange positive effekter – er blevet et vigtigt tema i kraft af de negative konsekvenser globaliseringen af nogle opfattes at have i form af tigende ulighed mellem de fattige og rige lande samt finansiel ustabilitet og finansielle kriser.
Endvidere ventes det i hovedtræk skitseret hvilke tendenser der har karakteriseret den internationale finansielle globalisering, samt hvilke problemer der har været, f.eks. finansielle kriser, misbrug af de finansielle systemer til eksempelvis hvidvask og andre tilsynsmæssige mangler. Det ventes endvidere skitseret, at den endelige rapport vil gennemgå en række eksisterende forslag til styrkelse af det internationale finansielle system. Herudover vil den ende lige rapport belyse fordele og ulemper ved en skat på valutatransaktioner.
For så vidt angår finansiering af udvikling ventes den foreløbige rapport at indeholde en skitse over en vurdering af eksisterende kilder til finansiering af udvikling, herunder udviklingsbistand, gældslettelse, handel og direkte udenlandske investeringer. Den endelige rapport vil endvidere gennemgå eksisterende forslag til nye kilder til finansiering af udvikling, herunder en skat på valutatransaktioner og en skat på fossile brændstoffer s amt en vurdering af effekterne af at bekæmpe korruption m.v.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af den foreløbige rapport.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
ECOFIN-ministrenes drøftelse af globaliseringen, og opfordring til Kommissionen om udarbejdelse af en rapport er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, eftersom globaliseringen stiller øgede krav til internationalt samarbejde og initiativer igennem EU.
Tidligere forelæggelse for Folketinget
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedr. ECOFIN’s drøftelse af globaliseringen forud for ECOFIN den 16. oktober 2001.
98-241-186. kontor
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag til Direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter. Direktivet skal træde i stedet for det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF) og det forslag til Direktiv om indførelse af en fælles CO2/energiafgift, som Kommissionen fremlagde i 1992, men som efterfølgende ikke nød fremme i Rådet.
Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolieprodukter. Direktivforslaget omfatter derimod i princippet afgifter på alle former for energiprodukter. Det vil udover mineralolie først og fremmest sige afgifter på kul, gas og elektricitet. Kommissionen foreslår endvidere, at de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for skibs- og flytrafik fjernes, så der bliver mulighed for at beskatte indenrigsfart samt på bi lateral basis også udenrigsfart.
Kommissionens direktivforslag er siden dets fremsættelse stødt på principiel modstand fra visse medlemsstaters side. Forslaget er endvidere stødt på en række tekniske indvendinger fra de fleste medlemsstaters side. Disse forhindringer har betydet, at der ikke kunne skabes enighed om direktivforslaget, herunder et vidtrækkende kompromisforslag stillet af det tyske formandskab i det første halvår af 1999.
I det første halvår af 2001 valgte det svenske formandskab at genoptage arbejdet med Kommissionens direktivforslag. I forsøg på at skabe enighed valgte formandskabet at begrænse diskussionen til udelukkende at omhandle strukturen for et kommende energibeskatningsdirektiv. De fremtidige satser for de forskellige energiprodukter blev således ikke diskuteret i den omgang.
Det svenske formandskab indstillede herefter en fremskridtsrapport, herunder forslag til konklusioner, til godkendelse i Rådet (ECOFIN) den 5. juni 2001. Visse landes fortsatte principielle modstand mod direktivforslaget betød dog, at der ikke kunne opnås enighed om formandskabets konklusioner.
Det nuværende belgiske formandskab har valgt at videreføre det svenske formandskabs arbejde på energibeskatningsområdet i Rådets arbejdsgruppe vedrørende skattespørgsmål. Her har man i løbet af efteråret afholdt fire møder, hvor man med udgangspunkt i det forrige formandskabs oplæg bl.a. har diskuteret regler for beskatning af energiintensive virksomheder, retningslinjer for differentiering af nationale energiafg iftssatser og principper for el-beskatningen, herunder behandlingen af vedvarende energi på det indre el-marked. Ved det sidste møde i Rådets arbejdsgruppe den 27. november 2001 valgte det belgiske formandskab endvidere at rejse spørgsmålet om anvendelse af traktatens regler for forstærket samarbejde på energibeskatningsområdet.
På baggrund af efterårets diskussioner i Rådsgruppen, kan det forventes at Formandskabet vil fremlægge et udkast til en rapport til Rådet (ECOFIN) og til Rådets konklusioner. I et sådant udkast til konklusioner kan Formandskabet ventes at opfordre Rådet til:
at fastslå, at den valgfri mulighed for nedsættelse af afgifterne til fordel for elektricitet fra vedvarende energikilder skal opretholdes i direktivet;
at acceptere, at mulighed for hel eller delvis punktafgiftsnedsættelse gives til alle vedvarende elektricitetskilder, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/77/EF af 27 september 2001 om fremme af elektricitet produceret ved vedvarende energikilder;
at notere sig, at der kan indføres forskellige minimumsafgiftssatser i Fællesskabet, alt efter om forbruget sker i husholdningerne eller til industrielle og kommercielle formål;
at acceptere, at en medlemsstat vil kunne anvende afgiftsdifferentieringer over Fællesskabets mindstesatser uden forudgående tilladelse, når disse er baseret på kvalitet eller på anvendelsen af produktet. For så vidt angår fritagelser til fordel for motorbrændstoffer som anvendes til kommercielle formål er der forsat ikke opnået enighed, hvorfor dette emne må gøres til genstand for videre undersøgelse Fritage lser som fører til niveauer der ligger under Fællesskabets minimumssatser skal underkastes en procedure, som fortsat mangler at blive defineret;
at anerkende at reglerne for beskatning af energiintensive virksomheder, med forbehold for reglerne for beskatning af elektricitet som hovedsaglig anvendes til kemisk reduktion og i metallurgiske og elektrolytiske processer, på længere sigt skal baseres på en mekanisme, der er så harmoniseret som muligt, og hvorefter medlemsstaterne helt eller delvist vil kunne refundere den afgift, der er betalt af en virksomhed i forhold til den elektricitet eller de brænds toffer, der er anvendt til opvarmning eller i stationære motorer, som overstiger en nærmere fastlagt tærskel af virksomhedens værditilvækst;
at notere sig, at medlemsstaterne kan indføre afgiftsnedsættelse, hvis der indgås aftale mellem medlemsstaten og virksomheder eller brancheorganisationer, hvor disse forpligter sig til at nå miljøbeskyttelsesmål;
at tage til efterretning, at fastlæggelsen af Fællesskabets afgiftssatser for energiprodukter skal tages op i nær fremtid;
at konstatere, at såfremt der ikke er mulighed for enstemmighed vedrørende et udkast til direktiv om EF-rammebestemmelser for beskatning af energiprodukter, skal der indledes overvejelser og fremsættes passende forslag vedrørende alternative retningslinjer, som f.eks. tættere samarbejde;
På baggrund af konklusionerne kan Formandskabet forventes, at opfordre Rådet til at konkludere, at der i arbejdsgruppen er etableret en bred konsensus om konklusionerne som helhed, men at der ikke har kunnet opnås enstemmighed om visse punkter. På denne baggrund vil Formandskabet formentlig vurdere, at konklusionerne bør forlægges til Rådets overvejelse.
Hvis det ikke lykkes Formandskabet at opnå enighed ved rådsmødet om udkastet til rapport og konklusioner, kan det forventes at Formandskabet i stedet vælger at fremlægge rapporten og konklusionerne som formandskabets konklusioner.
Formandskabet kan endvidere forventes at præsentere et udkast til en rapport fra Formandskabet for Rådet (ECOFIN) til Det Europæiske Råd ved mødet i Laeken. I et sådant udkast til rapport kan det blive understreget, at der er gjort fremskridt på en række nøgleområder. Det kan endvidere blive konstateret, at der mangler at blive taget stilling til andre aspekter, herunder navnlig spørgsmålet om minimumssatserne for de enkelte energiprodukter. På denne baggrund kan Formandskabet forventes at opfordre Det Europæiske Råd til at nå frem til en konklusion, for så vidt angår muligheden for at opnå enstemmig tilslutning til et energibeskatningsdirektiv. Endelig kan det forventes, at Det Europæiske Råd bliver opfordret til, at have afklaret hvorvidt alle medlemsstaterne er rede til at skabe en sådan enighed senest den 31.december 2002. Hvis det konstateres, at der ik ke kan skabes en sådan enighed indenfor en overskuelig fremtid, kan Rådet blive opfordret til, at man i stedet overvejer at finde en anden udvej, som f.eks. tættere samarbejde.
2. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Et vedtaget direktiv kræver lovændring. Forhandlingerne har indtil nu drejet sig om strukturen i energibeskatningen. Der har ikke været drøftelser om satserne endnu. Men med det kendskab, der er til de forskellige landes holdning til afgiftsniveauet sammenholdt med de allerede eksisterende danske afgifter, vil et direktiv kunne gennemføres provenuneutralt.
3. Høring
Høring over forslaget er netop afsluttet og en sammenfatning er under udarbejdelse.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
I sin begrundelse for forslaget fremfører Kommissionen, at det nuværende EF-system til energibeskatning ikke giver medlemsstaterne tilstrækkeligt politisk spillerum. Direktivet vil give medlemsstaterne mulighed for at gøre større brug af beskatning af energiprodukter af miljøhensyn og et større spillerum til omstrukturering af nationale afgiftssystemer til fordel for beskæftigelsen, indenfor rammerne af reglerne om det indre marked. Direktivet vil give medlemsstaterne en forbedret ramme for deres egne politiske initiativer, i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Tidligere forelæggelse
Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget den 1. juni 2001.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenpunkt: Statusrapport om momsfaktura og moms på e-handel
1. Baggrund
Det Europæiske Råd har opfordret ECOFIN til inden den 1. januar 2002 at afslutte arbejdet med direktivforslagene om
- Harmonisering af kravene til momsfaktura og
- Moms på e-handel.
Det belgiske formandskab har tilkendegivet, at det på ECOFIN-mødet den 13. december 2001 vil fremlægge et udkast til statusrapport til Det Europæiske Råd om arbejdet med ovennævnte to opgaver.
2. Statusrapportens indhold
Udkastet til statusrapport forventes ikke at foreligge før efter ECOFIN-mødet den 4. december 2001, hvor direktivforslaget om harmonisering af kravene til momsfaktura er sat på dagsordenen. Det forventes imidlertid, at det af udkastet til statusrapport vil fremgå, at arbejdet med dette direktivforslag i det store og hele er afsluttet inden for den frist, som Det Europæiske Råd har sat, men at arbejdet med direktivforslaget om moms på e-hande l ikke vil være afsluttet inden for den nævnte frist.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Udkastet til statusrapport forventes ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
4. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udkastet til statusrapport forventes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Dette princip forventes ikke bedømt i udkastet til statusrapport.
6. Tidligere forelæggelser
Forslaget om moms på e-handel, som ikke forventes færdigbehandlet inden den 1. januar 2002, har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, jf. grundnotat af 5. juli 2000, aktuelt notat af 29. september 2000, aktuelt notat af 22. november 2000 og aktuelt notat af 21. maj 2001.