Rådsmøde uddannelses/ungdomsministre 28/5 01 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 24)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Undervisningsministeriets redegørelse for rådsmøde (uddannelses/ungdomsministre) den 28. maj 2001.
Referat af møde i Rådet (uddannelse/ungdom) den 28. maj 2001
________________________________________________________
Dagsordenspunkt 1: Opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. – 24. marts 2001
Kommissionen (Reding) opfordrede til, at man koncentrerede sig om fælles mål fremfor forskelle og understregede, at benchmarking ikke skulle bruges til at pege fingre ad hinanden, men til at tage bestik af, hvor god praksis på et givet område fandtes, og formidle det til nytte for alle.
Frem til forelæggelsen af den fælles rapport for DER i Barcelona ville arbejdet bestå af 3 etaper:
- skitsering af prioriterede arbejdsområder (på dagens Rådsmøde)
- udarbejdelse af arbejdsprogram
- vedtagelse af fælles rapport (under det spanske formandskab)
Der var behov for en drøftelse heraf allerede på Rådsmødet i november under det belgiske formandskab.
Under en bordrunde blandt delegationerne fremkom bl.a. følgende:
- at man nu mere skulle se på praksis end på teori (UK, P),
- at valg af metode skulle afhænge af emne (D)
- at man ikke kun skulle behandle kvantitative indikatorer, men også kvalitative (F, D, E, L, IRL), og heller ikke kun se på "resultatindikatorer", men også på "politiske indikatorer" (P),
- at man skulle udnytte eksisterende data (f.eks. fra OECD) (DK, UK, A)
- at peer review og udveksling af god praksis var velegnede instrumenter i den åbne koordinationsmetode (FIN, A), men at der var uafklarede spørgsmål i forbindelse med disse instrumenter (DK, NL, UK),
- at man ikke måtte glemme kandidatlandene (A, UK),
- at man kunne støtte de prioriterede områder, men at man f.eks. måtte se nærmere på, hvad der blev forstået ved grundlæggende færdigheder (L), og at man ikke i forbindelse med IKT udelukkende skulle fokusere på hardware (F, D,UK)
- at man som yderligere emner kunne forestille sig: mobilitet (DK, I), fremmedsprog (DK, A, L, E, FIN, B), kvalitetssikring (DK), livslang læring (L, UK, E). Der blev også peget på sociale og personlige færdigheder (IRL) og kreative fag (A).
Kommissionen (Reding) udtalte på baggrund af bordrunden, at Kommissionen som en arbejdsmetode kunne forestille sig, at man havde nogle pilotprojekter for et antal lande, hvor andre lande kunne koble sig på. Hun forsikrede for, at man mht. indikatorer ikke skulle til at opfinde den dybe tallerken. Man ville naturligvis finkæmme alt det eksisterende materiale og også se på mere kvalitative indikatorer. Med hensyn til mobilitet ville Kommissionen kopiere den website, der allerede fandtes vedr. beskæftigelsesmuligheder med henblik på en mobilitetswebsite. For så vidt angik det globale perspektiv, kunne hun oplyse, at hun i samarbejde med kommissær Patten var ved at se på, hvordan man bedre kunne sælge de europæiske uddannelser internationalt. Endelig konstaterede hun med tilfredshed, at Belgien havde taget spørgsmålet om GATTS op – det hastede med at få dette spørgsmål behandlet.
Hun rekapitulerede planen for opfølgningen af DER i Stokholm:
- drøftelser i Rådets Uddannelsesudvalg,
- analyse af udkast til rapport på Rådsmøde (udd.) i november 2001,
- færdiggørelse af rapport i januar 2002,
- vedtagelse af rapport på Rådsmøde (udd.) i februar 2002,
- forelæggelse af rapport for DER i Barcelona i foråret 2002.
Formanden takkede for drøftelsen, der bekræftede målsætningen om at samordne politikkerne inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode. Det kunne konstateres med tilfredshed, at man var gået fra brede overordnede mål til mere konkrete målsætninger. Dog måtte man i processen - som det var blevet sagt – ikke tilstræbe at blive ens.
Formanden kunne konstatere, at udkastet var blevet godkendt med henblik på formel vedtagelse på et kommende Rådsmøde.
Dagsordenspunkt 2: Udkast til Rådets resolution om den rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de beskæftigelsesrelaterede politikker
Formanden kunne konstatere, at udkastet var blevet godkendt med henblik på formel vedtagelse på et kommende Rådsmøde.
Dagsordenspunkt 3: Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere
Formanden kunne konstatere, at alle kunne godkende det fremlagte papir med EP’s æf.
Kommissionen (Reding) udtrykte glæde over samarbejdet blandt de europæiske institutioner om denne sag, som havde fået en lykkelig slutning.
Kommissionen ville etablere en task-force, som hurtigst muligt skulle træde sammen. Hun bad i den anledning medlemsstaterne om at udpege en ekspert blandt de personer, der var ansvarlige for koordineringen og implementeringen af de nationale ordninger.
Dagsordenspunkt 4: eLearning
Kommissionen (Reding) udtalte, at handlingsplanen for "eLearning" byggede på meddelelsen om eLearning. I handlingsplanen blev der udstukket nogle veje, hvortil Kommissionen ville yde ekspertbistand.
Hun henviste til det nyligt afholdte seminar om emnet og understregede, at var behov for joint venture mellem politikere og private virksomheder. Det var meget vigtigt at se på kvaliteten – det var ikke tilstrækkeligt at beskæftige sig med hardware, der skulle også software til.
Formanden kunne konstatere, at udkastet til Rådets resolution om "eLearning" var blevet godkendt med henblik på formel vedtagelse på et kommende Rådsmøde.
Dagsordenspunkt 5: Femte europæiske konference af undervisningsministre (den 28. – 30. juni 2001 i Riga)
Sverige orienterede om konferencen, som ville få lederen af Latinamerikas kontor for Uddannelse og Kommunikation i Mexico, Salinas, som hovedtaler.
Dagsordenspunkt 6: Mundtlig orientering fra Kommissionen
- Samarbejde med tredjelande inden for uddannelse og erhvervsuddannelse
- kommende meddelelse fra Kommissionen
Kommissionen (Reding) oplyste, som anført tidligere, at kommissær Patten og hun selv var i færd med at udarbejde en aftale, som vil føre til en strukturering af samarbejdet med tredjelande. Erasmus-programmet ville kunne anvendes ligesom emnet kunne ses inden for rammerne af opfølgningen af Bologna-processen.
- Det europæiske sprogår 2001
- Situationsrapport
Der havde overalt kunnet konstateres stor entusiasme i forbindelse med sprogåret. Det hele måtte ikke slutte ved årets udgang, og Kommissionen ville se på Regionsudvalgets udtalelse, ligesom charteret for grundlæggende menneskerettigheder burde inddrages.
- Henstilling om fælles curricula vitae
DER havde bedt om, at Kommissionen udarbejdede en fælles europæisk formular, hvilket man var i færd med. Der havde i den forbindelse været stor bistand fra de nationale centre, EURES og forummet for gennemskuelighed.
Dagsordenspunkt 7: Møde mellem de europæiske ministre for videregående uddannelse (den 18. - 19. maj 2001 i Prag)
Formanden lagde op til frokostdrøftelsen, som skulle omhandle det netop overståede Pragmøde. Der havde været tale om et godt møde, hvor det var blevet bestemt, at Kommissionen ville deltage i opfølgningsarbejdet (som i øvrigt ville falde sammen med behandlingen af Socrates-programmet). Det ville i øvrigt være godt, hvis man ind i mellem kunne tale om Bolognaprocessen, således at man kunne se, at der var en sammen hæng mellem de forskellige initiativer.
Man kunne fortsætte drøftelsen om mødet under frokosten.
Belgien lovede, at man under det kommende formandskab ville lægge sig i selen, således at man kunne få lavet den fælles rapport til DER i Barcelona. Udkastet, som skulle drøftes på det formelle Rådsmøde (udd.) i november, ville blive fremsendt til EP til orientering.
Derudover ville man behandle følgende emner:
- uddannelse og samliv
- borgerskab og social samhørighed
Det formelle Rådsmøde (udd.) ville blive afholdt den 29. november 2001. Den 28. november ville der være en ministermiddag, hvortil også ministrene fra kandidatlandene ville blive inviteret.
Kommissionen (Reding) takkede formandskabet for det store arbejde, som udgjorde et kæmpe skridt i den rigtige retning.
Dagsordenspunkt 8. Den Europæiske Unions fremtidige arbejde på ungdomsområdet
Formanden henviste til konsultationsprocessen, som var blevet afsluttet ved konferencen i Umeå 16.-17. marts. Hun opregnede de fire punkter, der stod i formandskabets diskussionsoplæg:
- ungdomsspørgsmål skulle højt på dagsordenen,
- nøgleprioriteter,
- nyt og effektivt samarbejde
- opfølgning af Rådsresolutioner.
Kommissionen (Reding) opridsede processen og beskrev det vendepunkt, der var nået i forbindelse med ungdomspolitikken. Herefter stillede hun spørgsmålet, om hvad en hvidbog egentlig var for noget? Hun mente, at der skulle være konkrete forslag i en hvidbog – det var ikke nok blot at beskrive den nuværende situation på området. Hun havde behov for støtte i den videre proces og forsikrede for, at hun var parat til at skrive en h , men ikke til at skrive en hvidbog uden indhold.
Alle delegationer gav deres støtte til, at hvidbogen skulle udsendes. Der var tale om et grønt lys, men ikke om en blankocheck. Det var vigtigt, at der kom et udspil, som også ville få en symbolsk betydning over for de unge, som havde vist stor entusiasme i konsultationsprocessen, og som nu i lyset af den seneste udvikling havde givet udtryk for stor frustration. På den anden side lod de unge sig ikke narre af tomme ord.
Der blev givet bud på, hvordan ungdomspolitikken kunne behandles i fremtiden - flere nævnte mobilitet som et indsatsområde - ligesom der fra flere sider blev peget på vigtigheden i at opfølge de forskellige Rådsresolutioner.
Fra dansk side blev det udtalt, at hvis man havde lovet at lave en hvidbog, så lavede man også en hvidbog. Hvad angik indholdet af en ungdomspolitik, så kunne man, hvis man skar det ind til benet, pege på to vigtige punkter: 1) uddannelse til alle unge og 2) arbejde til alle unge. Hvis de to mål blev opfyldt havde man også opfyldt mange andre målsætninger.
Hvad angik formandens brev til Reding, gik man ud fra, at sætningen om "further and deeper cooperation" f.eks. hentydede til beskæftigelsespolitikken, hvor man bl.a. gentagne gange havde drøftet ungdomsarbejdsløshed.
Man var fuldstændig enig i, at mobilitet var vigtig (kunne give et andet syn på det at være europæer).
Når hvidbogen blev udsendt, skulle man til at drøfte instrumenter, herunder finde de rigtige instrumenter på hhv. nationalt, lokalt og fællesskabsplan.
Kommissionen (Reding) understregede, at der aldrig havde været tale om ikke at fuldende processen. Spørgsmålet havde været, hvordan? Man ville ikke lave en hvidbog uden indhold. Mange havde talt om mobilitet, men der var allerede initiativer i gang på dette område. Der var bestemt ikke behov for nogen hvidbog om mobilitet. Hvis man fra Kommissionens side skulle holde sig til subsidiaritet, ville hvidbogen ikke få noget indhold. Hvis man ho ldt sig til teksten i Traktaten, så ville der derimod være et indhold.
Formanden læste herefter op af følgende formandskabskonklusioner:
"The delegations noted with satisfaction that the extensive and dynamic consultation process for the Commission’s forthcoming White Paper on Youth Policy in Europe had now reached its final stage. They reiterated the full support given by ministers responsible for youth affairs and stressed the importance of the involvement of young people in Europe in the course of the consultation process over the past 18 months. Moreover they noted that these consultations highlighted eed for further co-operation in the youth field, while respecting the principle of subsidiarity. The discussions today have shown that the Council is looking forward to the forthcoming proposals of the White Paper which delegations are ready to comment upon".
Dagsordenspunkt 9: Udkast til erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet gennem øget samarbejde med de unge
Formanden kunne konstatere, at udkastet var blevet godkendt med henblik på formel vedtagelse på et kommende Rådsmøde.
Dagsordenspunkt 10: Udkast til resolution fra Rådet og repræsentanterne forsamlet i Rådet, "Fra at være udenfor til selv at kunne bestemme – fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet"
Formanden kunne konstatere, at udkastet var blevet godkendt med henblik på formel vedtagelse på et kommende Rådsmøde.
Dagsordenspunkt 11: Eventuelt
Finland orienterede om overvejelserne om muligheden af at være vært for FN konferencen om ungdomspolitikker i 2003.