Rådsmøde udenrigsministre 29-30/10 01 Pressemeddelelse

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Almindelige Anliggender den 29. - 30. oktober 2001

-Barcelona - processen

-Forberedelse af samarbejde med Armenien

-Forberedelse af samarbejde med Georgien

-Forberedelse af samarbejde med Azerbajdjan

-Kimberly - processen

-Rådsbeslutning om støtte til UNDP - håndvåbensprojekt i Albanien

-Rådsbeslutning om forlængelse af håndvåbensprojekt i Cambodia

Bruxelles, den 28. november 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release:  Luxembourg (29-10-2001) - Press: 390 - Nr: 13291/01

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

MELLEMØSTEN - Rådets erklæring *

WTO - Rådets konklusioner *

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER *

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITISKE PRIORITETER *

STATUT FOR MEDLEMMERNE AF EUROPA-PARLAMENTET *

VEDTÆGT FOR OG FINANSIERING AF EUROPÆISKE POLITISKE PARTIER *

AFRIKA - Rådets konklusioner

SITUATIONEN EFTER ATTENTATERNE I USA - BEKÆMPELSE AF TERRORISMEN - AFGHANISTAN *

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner

DET VESTLIGE BALKAN - DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN - Udnævnelse af en ny særlig repræsentant for EU *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

I anledning af Madrid-konferencens tiårsdag finder Den Europæiske Union det nødvendigt at erindre om, at det er dens overbevisning, at der kun inden for de under forhandlinger og gennem aftaler mellem de forskellige parter møjsommeligt udarbejdede rammer for fredsprocessen findes et rimeligt håb om at standse en konflikt, hvis fortsættelse kun kan forværre de berørte befolkningers lidelser.

I Mellemøsten bliver situationen stadig værre. Volden har i de seneste dage nået et niveau, der ikke har været set i årevis. Mistilliden, frygten og hadet fremmer radikaliseringen af holdningerne. De manglende politiske perspektiver tilskynder til fortsat konfrontation og tjener ekstremisternes formål.

Den Europæiske Union appellerer til israelere og palæstinensere om, inden det er for sent og uden forhåndsbetingelser, straks at vende tilbage til forhandlingens vej på grundlag af anbefalingerne i Mitchell-rapporten og Tenet-planen. Den opfordrer de israelske myndigheder til straks at afslutte tilbagetrækningen af deres tropper fra den zone, der udelukkende administreres af palæstinenserne (den såkaldte zone A). Den opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at pågribe de ansvarlige for voldshandlinger mod Israel.

Under fredsprocessen er der trods vanskeligheder og hindringer af enhver art blevet gjort talrige fremskridt. Derved er der skabt et fælles grundlag, som må og skal bevares, og hvad der er endnu vigtigere, må føres til en positiv afslutning, nemlig:

– Madrid-konferencens principper, navnlig land for fred-princippet

– FN's Sikkerhedsråds resolution 242 og 338

I den nuværende situation opfordrer Den Europæiske Union de to parter til at gøre alt, hvad der står i deres magt, på det politiske, det sikkerhedsmæssige, det økonomiske og det sociale område, for at vende tilbage til forhandlingens vej uden forhåndsbetingelser og med det mål for øje at opfylde de legitime forventninger, som regionens befolkninger havde under Madrid-konferencen i 1991, nemlig

Den Europæiske Union erindrer også om, at bestræbelserne for at opnå en samlet og varig fred i regionen nødvendigvis indebærer, at der tages skyldigt hensyn til den israelsk-syriske og israelsk-libanesiske side af konflikten; en løsning herpå må tage udgangspunkt i de samme principper.

Det er i første række parternes eget ansvar gennem forhandlinger om alle de elementer, der indgår i en endelig status, at tilstræbe fred. Dette indebærer også muligheden af en retfærdig og holdbar løsning på de overordentlig komplekse spørgsmål om Jerusalem og flygtningene. Den Europæiske Union, der er i tæt samarbejde med USA og de andre berørte partnere, gentager, at den er indstillet på at arbejde for en ende lig løsning på konflikten.

Rådet noterede sig i sin egenskab af koordinator en situationsrapport om de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i Rådets øvrige sammensætninger.

I den forbindelse understregede formandskabet navnlig, hvor vigtigt det er at udmønte strategien for bæredygtig udvikling, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Göteborg, især med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Barcelona. Flere medlemsstater delte formandskabets ønske om at gøre yderligere fremskridt på dette område, også med henblik på forberedelsen af topmødet om bæ ;redygtig udvikling i Johannesburg.

Rådet drøftede på initiativ af Det Forenede Kongeriges delegation mulighederne for at forbedre tilrettelæggelsen af arbejdet og opstillingen af prioriteter for EU's indsats. Rådet noterede sig Kommissionens vilje til at indgå i en konstruktiv dialog med Rådet om sin årlige politiske strategi og sit arbejdsprogram.

Ved afslutningen af drøftelserne bemærkede formanden, at der må tages hensyn til den institutionelle balance, men at den konstante overdragelse af horisontale arbejdsopgaver til Rådet (almindelige anliggender) viser, at der er behov for at tilrettelægge arbejdet bedre, uden dog at glemme, at hvert formandskab har behov for at udarbejde et halvårligt program.

Som konklusion foreslog formanden, at Rådet genoptager behandlingen af dette spørgsmål på en kommende samling på grundlag af en rapport, som skal udarbejdes af De Faste Repræsentanters Komité.

Rådet genoptog behandlingen af statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet og koncentrerede sig om de beskatningsmæssige aspekter på grundlag af et nyt forslag fra formandskabet, som tager sigte på at fastholde en sammenhængende fælles fremgangsmåde, der dækker alle statuttens væsentligste bestanddele, og på at respektere både princippet om ikke-forskelsbehandling og medlemsstaternes kompetence på beskatningsområdet .

Som konklusion på drøftelserne konstaterede formanden, at der var politisk tilslutning til den metode, formandskabet havde foreslået, og som består i, at der skal udbetales en godtgørelse til parlamentsmedlemmerne over Fællesskabernes budget, og at der skal betales skat af denne godtgørelse til Fællesskabernes budget, idet det dog samtidig erkendes, at medlemsstaterne har beføjelse til at underkaste denne godtgørelse national beskatning, fo rudsat at enhver form for dobbeltbeskatning undgås.

Denne principielle tilslutning fra Rådets side gør det muligt at komme videre i drøftelserne med Europa-Parlamentet om beskatningsspørgsmålet og i øvrigt at genoptage forhandlingerne med Parlamentet hvad angår såvel de beskatningsmæssige aspekter som statuttens øvrige elementer, som det stadig står tilbage at definere.

Rådet behandlede forslaget til forordning om indførelse af en overgangsordning på to år vedrørende en vedtægt for europæiske politiske partier og finansieringen heraf. Drøftelserne blev koncentreret om de tre spørgsmål, der endnu står åbne, nemlig respekten for de demokratiske principper og den foreslåede ordning for prøvelse, tærsklen for finansiering udtrykt ved antallet af medlemsstater, hvori et eur opæisk parti skal være repræsenteret, og forbuddet mod begrænsningen af visse typer gaver.

Som afslutning på drøftelserne konstaterede formanden, at holdningerne fortsat er forskellige, og erklærede, at han ville iværksætte bilaterale konsultationer med henblik på at finde mulige løsninger.