Rådsmøde miljøministre 29/10 01 Pressemeddelelse

FISKERI *

Aftale med Senegal *

Aftale med Madagaskar *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning til udkastet til henstilling, der skal lette indførelsen af en integreret kystzoneplanlægning i Europa. Henstillingen udgør et element i den strategi, som Kommissionen foreslog i september 2000 for at bekæmpe forringelsen af situationen i kystzonerne. Formålet med denne strategi er at give et svar på det pres, som aktiviteter såsom turisme, industri og fiskeri udøver på ; kystzonerne.

Når teksten er blevet endeligt udformet, vil den fælles holdning blive vedtaget uden debat på en kommende samling i Rådet, inden den sendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagning. Der er i øvrigt allerede taget hensyn til en række ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen.

Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde deres egne nationale strategier. Disse skal bygge på resultaterne af nationale statusopgørelser med analyse af lovgivningerne og de væsentligste aktører og institutioner, som inden for alle relevante sektorer har indflydelse på udarbejdelsen af planer for og forvaltningen af kystzonerne, med henblik på præcist at bestemme, hvordan kystzonerne udnyttes og forvaltes i hvert land. Det er håbet, at man bedre vil kunne forstå de miljømæssige, sociale og økonomiske processer, der påvirker kystzonerne, få de relevante interessenter til i højere grad at engagere sig og nå frem til mere hensigtsmæssige og bedre koordinerede politikker.

Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af gennemførelsen af henstillingen fem år efter dens vedtagelse. Kommissionen vil udarbejde en evalueringsrapport året efter, eventuelt ledsaget af et forslag om yderligere fællesskabsforanstaltninger.

Rådet gav med enstemmighed sin politiske tilslutning til en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om fritidsfartøjer. Det drejer sig om en ændring af direktiv 94/25/EF, hvis hovedformål er at medtage harmoniserede bestemmelser om udstødnings- og støjemissioner fra motorer, der er beregnet til montering i og på fritidsfartøjer.

Den fælles holdning vil blive vedtaget uden debat på en senere samling i Rådet efter den tekniske og juridiske gennemgang af teksten, og vil senere blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagning.

Som følge af de ændringer, der har fundet sted siden vedtagelsen af det gamle direktiv i 1994, navnlig med indførelsen af særlig miljølovgivning i nogle medlemsstater, er det blevet nødvendigt at ændre direktivet også for at forhindre en forvridning af det indre marked. Med væksten i motorsøsport er støj- og emissionsgenerne fra sådanne fartøjer blevet forværret. Der var derfor behov for foranstaltninger til beskyt telse af sundheden og miljøet, så meget mere som disse aktiviteter det meste af tiden udøves i rekreative områder eller i et følsomt naturmiljø.

Forslaget omfatter væsentlige krav til konstruktion og bygning af personlige fartøjer, som hidtil har været udelukket, fastsætter bestemmelser om støj- og udstødningsemissioner fra motorer til montering i og på fritidsfartøjer og personlige fartøjer, der heller ikke er omfattet af det nuværende direktiv, og fastsætter grænseværdier for emissioner af kulmonoxid (CO), kulbrinter (HC) og kvælstofoxider (NOx) og forurene nde partikler. Grænseværdierne for støjemissioner er fordelt efter motoreffekt samt antallet af motorer om bord.

Rådet vedtog nedenstående konklusioner vedrørende programmet "Ren luft i Europa", som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse af 4. maj 2001, og som har til formål at fastlægge en integreret langsigtet strategisk politik som fastsat i sjette miljøhandlingsprogram, med henblik på at beskytte folkesundheden og miljøet mod følgerne af luftforureningen.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. ERKENDER, at der er gjort fremskridt med hensyn til at bekæmpe luftforureningsproblemet, men at luftforureningen fortsat udgør en af de største trusler for folkesundheden og økosystemerne i og uden for EU. ERINDRER OM, at luftforurening indgår i et af de prioriterede indsatsområder for miljø og sundhed i 6. miljøhandlingsprogram.

2. TAGER POSITIVT IMOD CAFE-programmet, som i Kommissionens meddelelse beskrives som et projekt, der har til formål at etablere en sammenhængende, langfristet tematisk strategi og integreret politik til bekæmpelse af luftforurening gennem omkostningseffektive foranstaltninger for at beskytte mod forureningens virkninger for folkesundheden og miljøet, OG UNDERSTREGER, at forbedring af miljøkvaliteten, især luftkvaliteten, bør være hoveddrivkraften i pr ogrammet og det grundlæggende kriterium for etableringen af strategien.

3. STØTTER programmets hovedmålsætninger OG UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at CAFE-programmet søger at fokusere på behovet for at beskytte de mest sårbare grupper af borgere mod virkningerne af luftforurening ved fortsat at anvende WHO's retningslinjer som udgangspunkt for fastlæggelsen af luftkvalitetsmålsætninger.

4. FREMHÆVER betydningen af en bedre videnskabelig information og af harmoniserede og gennemsigtige tekniske data som et solidt grundlag for en integreret vurdering. STØTTER OGSÅ de foreslåede forbindelser mellem CAFE-programmet og EF's rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling som et værdifuldt middel til at forbedre den videnskabelige viden og metodologi.

5. NOTERER SIG OG STØTTER Kommissionens planer om at overvåge gennemførelsen og evaluere effektiviteten af den gældende lovgivning og om senest i 2004 at tage denne lovgivning, f.eks. det første afledte direktiv, op til genbehandling under hensyn til specielle problemer med gennemførelsen, der er konstateret i medlemsstaterne. FREMHÆVER betydningen af genbehandlingen af de afledte luftkvalitetsdirektiver og direktivet om nationale emissionslofter som led i en mere fuldstændig, integreret og resultatorienteret luftkvalitetsstrategi med det langsigtede mål ikke at overskride de identificerede kritiske niveauer og belastninger og at beskytte alle mennesker effektivt mod anerkendte sundhedsfarer ved luftforurening.

6. ANMODER Kommissionen om inden for rammerne af CAFE-programmet at evaluere de resultater, der er opnået gennem kildebaserede foranstaltninger til at begrænse emissionerne, som f.eks. direktiverne om store fyringsanlæg og køretøjsemissioner, og om at give en rettesnor for, hvilke yderligere sektor- og kildebaserede foranstaltninger der kan medvirke til nedbringelsen af luftforureningen. Evalueringen skal endvidere tage hensyn til problemet med fine partikler og NOx.

GØR OPMÆRKSOM PÅ betydningen af et fremtidigt direktiv til begrænsning af visse produkters VOC-indhold og OPFORDRER ENDNU EN GANG Kommissionen til snarest muligt at forelægge et passende forslag.

HENLEDER ENDVIDERE OPMÆRKSOMHEDEN PÅ konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff OG STØTTER den foreslåede etablering af forbindelser med andre sektorprogrammer, under hensyn til byrdefordeling mellem sektorer og medlemsstater, især den ekstra fordel ved indsatsen til bekæmpelse af drivhusgasemissionerne som led i klimaændringsprocessen.

7. ERKENDER, at partikelstof, ozon og deposition, der fører til forsuring, eutrofiering og forfald af kulturarven, er de vigtigste uløste luftkvalitetsproblemer i Fællesskabet og udgør CAFE-programmets prioriteter.

HENLEDER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ de virkninger, som luftforurening med tungmetaller og persistente organiske miljøgifte har for folkesundheden og økosystemerne, og på den rolle, som deposition spiller i forbindelse med menneskers eksponering for disse forurenende stoffer.

ANMODER DERFOR Kommissionen OM at etablere en strategi til begrænsning af disse forurenende stoffer inden for rammerne af CAFE-programmet.

UNDERSTREGER, at der ved fastsættelsen af luftkvalitetsmålsætninger bør tages hensyn til deposition, integreret vurderingsmodellering, specifikke regionale meteorologiske og klimatiske variationer, specifikke krav i byområder, naturlig luftforurening og sektorstandarder.

8. FREMHÆVER betydningen af straks at inddrage kandidatlandene i CAFE-programmet.

9. STØTTER planerne om at fremme samarbejdet og samordningen med FN/ECE's tekniske organer under konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande under hensyn til den stadig større tematiske og geografiske overlapning mellem denne konvention og EU's luftkvalitetspolitik. Ved et sådant samarbejde bør ressourcespild undgås, og der bør skabes et fælles teknisk og videnskabeligt grundlag for fastlæggelsen af en politik, uden a t dette udvander Fællesskabets kompetence eller kontrol med hensyn til EU's luftkvalitetspolitik.

10. SER POSITIVT PÅ ønsket om at skabe et højt internt gennemsigtighedsniveau og om at udarbejde en politik, som giver offentligheden regelmæssige og nøjagtige oplysninger, OG STØTTER Kommissionens planer om at inddrage alle de berørte parter i de forskellige arbejdsgrupper.

ER IMIDLERTID AF DEN OPFATTELSE, at det er vigtigt, at alle aktører har et konkret overblik over de nærmere planer for programmets udarbejdelse og gennemførelse, herunder administrations- og samordningsstrukturerne, og at det er nyttigt at udmønte den foreslåede generelle strategi i et konkret arbejdsprogram, som skal godkendes af styringsgruppen.

ANMODER Kommissionen om at udarbejde et sådant arbejdsprogram med tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer og om at formidle dette arbejdsprogram på en gennemsigtig måde."

Rådet vedtog nedenstående konklusioner vedrørende bind I (Generel del) og bind II (Bevaring af naturressourcer) i Kommissionens meddelelse af 28. marts 2001 om Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi. Denne strategi foreslår fire sektoropdelte handlingsplaner med henblik på at integrere bevaringen af biodiversitet i Den Europæiske Unions landbrugs-, fiskeri-, miljø- og udviklingssamarbejdspolitik. Rådet har allerede vedtaget konklusioner herom på samlingen den 19. juni 2001 (landbrug) og den 18. juni 2001 (fiskeri). Rådet (udviklingssamarbejde) bør på samlingen den 8. november vedtage konklusioner om økonomisk samarbejde og udviklingsbistand. Disse handlingsplaner udgør en vigtig etape for Det Europæiske Fællesskab med henblik på overholdelsen af dets forpligtelser som part i De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed af 1992.

1. GLÆDER SIG OVER meddelelsen fra Kommissionen om de fire handlingsplaner for biodiversitet, og ANERKENDER det betydelige arbejde, der er udført, og som skal udføres [...]. GODKENDER de foreslåede handlingsplaner som opfølgning af Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi fra 1998;

2. GENTAGER, at det ligesom Kommissionen og medlemsstaterne er fast besluttet på at gennemføre de fire handlingsplaner på en sammenhængende og samordnet måde, og UNDERSTREGER, at planerne spiller en vigtig rolle som støtte til medlemsstaternes fulde gennemførelse af biodiversitetskonventionen;

3. UNDERSTREGER behovet for at vurdere, om Fællesskabets strategi og handlingsplaner gennemføres effektivt og for at øge komplementariteten mellem Fællesskabets og medlemsstaternes strategier og handlingsplaner for biodiversitet og ANMODER Kommissionen om at aflægge rapport om denne gennemførelse i 2003 og derefter hvert tredje år;

4. UNDERSTREGER, at udvidelsesprocessen bør bidrage til at bevare og beskytte den rige biodiversitet i ansøgerlandene;

5. MENER, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på grundlag af den forpligtelse, det har påtaget sig med hensyn til bæredygtig udvikling, fortsat bør spille en førende rolle i gennemførelsen af biodiversitetskonventionen. ANERKENDER endvidere, at denne førende rolle bør styrkes gennem fremme af samarbejde som planlagt inden for rammerne af konventionen, herunder uddannelse af personale, udveksling af eksperter samt videnskab elig rådgivning; 

6. ERINDRER OM den forpligtelse, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har påtaget sig, til at indfri de tre målsætninger i biodiversitetskonventionen, herunder især den tredje målsætning om en rimelig og retfærdig fordeling af fordele ved anvendelsen af genetiske ressourcer;

7. BEKRÆFTER betydningen af øget støtte til sikring af lokale og indfødte samfunds rettigheder og OPFORDRER derfor medlemsstaterne til at respektere, bevare og vedligeholde deres traditionelle viden, nytænkning og fremgangsmåder, der kan bidrage til at bevare biodiversiteten, øge kendskabet hertil og til med disse samfunds medvirken og godkendelse at fremme en større udbredelse heraf;

8. ANERKENDER, at der er behov for samordning og integration med eksisterende initiativer i internationale fora for at indkredse mulighederne for interaktion og synergier med biodiversitetskonventionen og aktiviteter i henhold til andre eksisterende internationale aftaler.

GLÆDER SIG OVER, at der i klimaændringsprocessen lægges vægt på behovet for tæt samarbejde mellem biodiversitetskonventionen, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse. OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at forbedre den nationale koordination af disse tre konventioner for at sikre sammenhæng i de forskellige fora og i gennemførelsen;

9. UNDERSTREGER betydningen af at sikre større sammenhæng og integration mellem Fællesskabets biodiversitetspolitik og andre miljøpolitiske strategier og instrumenter vedrørende områder og relevante fællesskabspolitikker som f.eks. handel, landbrug, skovbrug, fiskeri, forskning, udvikling, samarbejde, turisme og transport. HENSTILLER til Kommissionen, at den tager initiativ til at sikre en sådan sammenhæng inden for sit kompetenceområde;

UNDERSTREGER LIGELEDES behovet for at analysere betydningen af EU's politikker, forbrug og produktionsmønstre for biodiversiteten (økologisk fodaftryk). En sådan analyse bør foretages på grundlag af "økosystemtilgangen" som defineret inden for rammerne af biodiversitetskonventionen, der tager hensyn til økologiske og socio-økonomiske aspekter;

10. TILSKYNDER Kommissionen til i forbindelse med revisionen af Fællesskabets finansielle instrumenter at sikre en mere sammenhængende anvendelse af eksisterende finansielle instrumenter og tage hensyn til de målsætninger, der er omhandlet i handlingsplanen;

11. OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at afsætte passende midler til menneskelige ressourcer, uddannelse og vidensdeling og udvikle kriterier, som Kommissionen kan anvende til at vurdere de opnåede resultater mht. inddragelse af miljøhensyn, herunder biodiversitet, i Kommissionens aktiviteter. OPFORDRER desuden INDTRÆNGENDE Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv inddragelse af miljøhensyn, herunder biodiversitet, i udviklingen og gennemf&os lash;relsen af EF-politikker og -programmer, blandt andet gennem Cardiff-processen;

12. OPFORDRER Kommissionen til snarest og senest i 2003 at udvikle et sammenhængende sæt indikatorer, hvorved der tages hensyn til de eksisterende indikatorer, til vurdering af resultaterne og evaluering af fremskridtene i gennemførelsen af handlingsplanerne;

13. UNDERSTREGER, at der er behov for at nedsætte et ekspertudvalg om biodiversitet for at fremme gennemførelsen af handlingsplanerne og overvåge fremskridtene og for at dele oplysninger og fremme komplementariteten mellem og samordningen af de bestræbelser, der finder sted på fællesskabs- og medlemsstatsplan;

14. HENSTILLER til Kommissionen, at den øger indsatsen med hensyn til uddannelse, faglig uddannelse og offentlighedens bevidsthed med henblik på generelt at styrke miljøbevidstheden i de aktiviteter, som afvikles i den offentlige sektor og civilsamfundet, herunder den private sektor, ngo'er og offentligheden.

TILSKYNDER endvidere til yderlige udvikling af Det Europæiske Fællesskabs clearing house-ordning for at lette offentlighedens adgang til de relevante oplysninger og teknologisk og videnskabeligt samarbejde ikke kun inden for Europa, men også med lande i den øvrige del af verden, navnlig udviklingslande.

TILSKYNDER alle medlemsstater til at deltage i den yderlige udvikling af de nationale clearing houses og navnlig partnerskabet med udviklingslande;

15. UNDERSTREGER betydningen af effektive forskningsprogrammer og GLÆDER SIG OVER kortlægningen af de forskningsbehov, der opstår i kraft af de forskellige handlingsplaner, herunder grundforskning i biodiversitet og dennes principper, begreber og grundlæggende mekanismer.

TILSKYNDER derfor Kommissionen til at styrke indsatsen for at kortlægge og overvåge biodiversitetens vigtigste komponenter og de pres og trusler, de er udsat for, under særlig hensyntagen til den vejledende liste over vigtige komponenter, der er indeholdt i bilag I til biodiversitetskonventionen, og UNDERSTREGER betydningen af den rolle, som Global Biodiversity Information Facility har i den forbindelse."

1. GLÆDER SIG OVER handlingsplanen for biodiversitet: bevaring af naturressourcer, som det anser for at udgøre et væsentligt element i opfølgningen af konklusionerne vedrørende Det Europæiske Fællesskabets biodiversitetsstrategi fra 1998; det ANERKENDER det betydelige arbejde, som Kommissionen allerede har udført, og det betydelige arbejde, der stadig venter Kommissionen fremover;

2. GENTAGER, at det ligesom Kommissionen og medlemsstaterne er fast besluttet på at gennemføre den foreslåede handlingsplan for at bevare, genoprette og sikre en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, og GLÆDER SIG over Kommissionens initiativ til at fremme in situ- og ex situ-bevaring og den indbyrdes sammenhæng herimellem samt inddragelse af hensynet til biodiversitet i de forskellige sektorer;

3. ERINDRER OM sit tilsagn om at nå målet i konklusionerne fra Göteborg om, at forringelsen af biodiversiteten i EU skal være standset senest i 2010 som fastsat i sjette miljøhandlingsprogram, og navnlig tabet af biodiversitet i forbindelse med forvaltning af naturressourcer; 

4. STØTTER den generelle tilgang, som Kommissionen har valgt i denne handlingsplan, i overensstemmelse med målene i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

5. UNDERSTREGER, at der ikke blot bør sættes ind på udvalgte områder, men i hele EU for at bevare og genoprette naturressourcerne;

6. UNDERSTREGER betydningen af bevarelse og bæredygtig anvendelse af komponenter af biologisk diversitet både inden for og uden for EU's område gennem bæredygtige produktions, forbrugs- og arealanvendelsesmønstre;

7. ANERKENDER, at det er nødvendigt at foretage en hensigtsmæssig vurdering af reelle og potentielle trusler mod biodiversiteten, navnlig opsplitning af levestederne, indtrængende fremmede arter, GMO'er og kemikalier, og at anvende forsigtighedsprincippet, herunder hensigtsmæssige risikovurderingsprocedurer med henblik på at forebygge eller minimere GMO'ers skadelige virkninger på biodiversiteten.

TILSKYNDER derfor Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater til en hurtig ratifikation og gennemførelse af relevante internationale instrumenter, som f.eks. Cartagena-protokollen om biosikkerhed, senest i januar 2002, PIC-konventionen og POP-konventionen;

8. UNDERSTREGER betydningen af biodiversitet i havet og ved kysterne og anvendelsen af integreret forvaltning for at fremme, at den bevares og anvendes på en bæredygtig måde;

9. ANERKENDER behovet for at optimere synergierne mellem forskellige internationale instrumenter og sikre sammenhæng på fællesskabs- og medlemsstatsniveau i regionale og internationale konventioner og fora, at forebygge trusler imod og maksimere fordelene for biodiversiteten, og at fremme bedre international miljøforvaltning.

UNDERSTREGER navnlig behovet for forsat dialog og nærmere overvejelser om, hvad klimaændringerne betyder for biodiversiteten, herunder forskning i følgerne for biodiversiteten, og hvad virkningerne er af foranstaltninger, der er truffet i henhold til klimaændringsprocessen med henblik på afbødning og tilpasning;

10. GLÆDER SIG OVER Kommissionens initiativ til at øge inddragelsen af hensynet til biodiversitet i udarbejdelsen af politikker og aktiviteter, der kan have indvirkning på naturressourcerne, inden for bl.a. landbrug, fiskeri, økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde, infrastruktur, bymiljø, industri, handel, energi, transport, forskning og turisme;

11. HENLEDER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ, hvor stor betydning offentlighedens aktive deltagelse og adgang til oplysninger har for indfrielsen af målene i handlingsplanen. Dette bør omfatte generel bevidstgørelse gennem de traditionelle uddannelsessystemer og alle relevante medieværktøjer samt specifik information og uddannelse for beslutningstagere og ledere;

OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de relevante oplysninger gives på det rigtige niveau ved hjælp af tilgængelige mekanismer, som f.eks. clearing house-ordningen for biodiversitet;

UNDERSTREGER betydningen af at udvikle et europæisk forskningsområde for biodiversitet og støtte effektive forskningsprogrammer ved anvendelse af mekanismer som f.eks. den europæiske platform vedrørende forskning og strategi inden for biodiversitet anvendes til;

12. ANMODER Kommissionen om at evaluere relevant eksisterende og kommende lovgivning under hensyntagen til økosystemtilgangen som vedtaget inden for rammerne af biodiversitetskonventionen. TILSKYNDER desuden til inddragelse af hensynet til biodiversitet i horisontale instrumenter som f.eks. en ansvarsmekanisme og socio-økonomiske værktøjer;

13. ANMODER Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre de finansielle instrumenter, der er nødvendige for fuld gennemførelse af Natura 2000, og træffe tilsvarende foranstaltninger med henblik på beskyttelse af arter og levesteder uden for dette netværk, og at vurdere udgifterne i forbindelse hermed på grundlag af en vurdering af bevaringsbehovet;

14. HENSTILLER til medlemsstaterne, at de giver høj prioritet til fuld gennemførelse af miljølovgivningen navnlig for så vidt angår EU NATURA 2000-netværket og vandrammedirektivet.

OPFORDRER INDTRÆNGENDE Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer for en konsekvent anvendelse af juridiske instrumenter og at gøre det muligt at gennemføre passende vurderinger af eventuelle virkninger for biodiversiteten.

UNDERSTREGER, at der er behov for hurtigst muligt og senest i 2003 at udarbejde en række indikatorer til overvågning af gennemførelsen af handlingsplanen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om bæredygtig udvikling og ANMODER Kommissionen om jævnligt at aflægge rapport om denne gennemførelse."

Rådet vedtog følgende konklusioner med henblik på syvende partskonference (COP7) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der holdes den 29. oktober - 9. november 2001 i Marrakesh:

"1. Rådet noterer sig med dyb bekymring indholdet af den seneste sammenfattende rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der blev vedtaget i september, og som bekræfter, at den menneskeskabte stigning i den gennemsnitlige overfladetemperatur på verdensplan for perioden mellem 1990 og 2100 kan forventes at blive mellem to og ti gange højere end den middelværdi for jordens opvarmning, der har kunnet konstateres igennem det tyvende århundr ede. Denne rapport forudser ligeledes, at klimaændringerne vil forværre vandmanglen i mange af jordens vandknappe områder, at de forventes at øge truslerne mod menneskets sundhed, ændre den økologiske produktivitet og biodiversiteten og øge risikoen for sult blandt udsatte befolkningsgrupper. Klimaændringerne vil ramme udviklingslandene og de fattige i alle lande uforholdsmæssigt hårdt og vil medføre ændringer i BNP, der for de fles te landes vedkommende anslås at blive negative.

IPCC understreger, at der findes betydelige begrænsningsmuligheder med lavt omkostningsniveau, og at begrænsnings- og tilpasningsaktioner, hvis de er hensigtsmæssigt udformet, kan fremme bæredygtig udvikling og retfærdighed både i og mellem landene og mellem generationerne.

Rådet finder, at denne rapport bør give anledning til, at alle parter på ny erkender, at det haster med at færdigbehandle Bonn-aftalen, gennemføre Kyoto-protokollen og foretage yderligere skridt for at nå det mål, der er fastsat i artikel 2 i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).

2. Rådet udtrykker tilfredshed med Bonn-aftalen om gennemførelse af Buenos Aires-handlingsplanen, der baner vej for, at Kyoto-protokollen kan ratificeres og træde i kraft inden verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i Johannesburg.

I dag indledes den syvende partskonference (COP) i Marrakesh, der for første gang afholdes i et afrikansk land. Denne konference bør markere en vellykket afslutning på de forhandlinger, der blev indledt i Buenos Aires for tre år siden, og påbegyndelsen af Kyoto-protokollens gennemførelse, der er af afgørende betydning som optakt til verdenskonferencen om bæredygtig udvikling.

Rådet glæder sig over de fremskridt, der er gjort i udarbejdelsen af en pakke af udkast til afgørelser om gennemførelse af de forskellige aspekter af Bonn-aftalen, som skal færdigbehandles på COP7 i Marrakesh. Den Europæiske Union opfordrer i den forbindelse alle parter til at overholde Bonn-aftalen fuldt ud og til at bevare den politiske konsensus og den samarbejdsånd, der var fremherskende i Bonn.

3. Med henblik på at fuldende det sæt af iværksættelsesbestemmelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre Kyoto-protokollen, er der i Marrakesh behov for konsensus om procedurerne for, hvordan efterlevelse skal fremmes, og hvordan manglende efterlevelse skal håndteres, samt om egnede og effektive bestemmelser for Kyoto-mekanismernes funktion. En integreret del af denne opgave vil være at nå til enighed om de bestemmelser, der skal gæld e for metodologiske spørgsmål, rapportering og behandling af de oplysninger, parterne stiller til rådighed, og som skal stemme overens med enigheden om efterlevelse, mekanismer og dræn.

De nye organer, hvis oprettelse blev vedtaget i Bonn, bør gøres funktionsdygtige snarest muligt. Rådet finder, at valg af bestyrelsen for mekanismen for bæredygtig udvikling og udnævnelse af ekspertgruppen vedrørende teknologioverførsel vil være nøgleresultater af Marrakesh-konferencen og vil udgøre konkrete skridt i arbejdet på at gøre mekanismen for bæredygtig udvikling funktionsdygtig og på at fremme yderligere handling inden for teknologioverførsel.

4. Rådet ser med tilfredshed på de fremskridt, der blev gjort i Bonn med hensyn til bistand til udviklingslandene. I den forbindelse minder Rådet om den fælles politiske erklæring, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater samt Canada, Island, New Zealand, Norge og Schweiz har afgivet om finansiel støtte til udviklingslandene. Rådet hilser aftalen om oprettelse af en særlig fond for klimaændringer, en fond til fordel for de m indst udviklede lande og en fond for tilpasning til Kyoto-protokollen velkommen og ser frem til på COP8 at modtage en positiv rapport fra den globale miljøfacilitet om arrangementer for disse nye fonde, så det kan sikres, at de kommer til at fungere så hurtigt som muligt.

Rådet minder om sine konklusioner af 10. november 1999 og af 11. november 2000 samt om den fælles erklæring om klimaændringer, som blev vedtaget af AVS-EU-Ministerrådet den 11. maj 2001, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om, hvordan spørgsmålet om klimaændringer kan integreres bedre i Fællesskabets økonomiske politik og bistandspolitik under hensyntagen til alle de relevante aspekter af Bonn-aftalen. Måle t skal være gennem dialog med EU's udviklingspartnere at finde måder, hvorpå man kan bistå dem i deres indsats for at tage hånd om klimaændringsproblemet samtidig med, at de sigter mod en bæredygtig udvikling, der omfatter fattigdomsbekæmpelse, og som giver forrang til social og økonomisk udvikling. Svar på klimaændringsspørgsmålet bør være fast forankret i det enkelte udviklingslands specifikke prioriteter og behov .

I tråd hermed opfordrer Rådet Kommissionen til at fremsætte forslag til, hvordan klimaændringsspørgsmål kan integreres i Fællesskabets samarbejdsprogrammer med lande med overgangsøkonomier.

5. Rådet gentager sin bekymring over, at emissioner fra den internationale luftfart fortsat stiger hastigt uden nogen begrænsninger i Kyoto-protokollen. Det er fortsat nødvendigt at foretage en hurtig indsats for at bremse den forventede emissionsstigning. Rådet glæder sig over, at der blev gjort visse fremskridt på det 33. møde i forsamlingen under Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) i retning af udarbejdelse af internationale foranstaltn inger til kontrol af emissioner fra den internationale luftfart, og opfordrer kraftigt ICAO's Udvalg for Miljøbeskyttelse i forbindelse med Luftfart til på mødet i december at opstille en klar tidsplan for, hvornår ICAO's råd kan vedtage sådanne foranstaltninger. Rådet noterer sig, at man i resolution A33-7 fra ICAO's forsamling tilslutter sig indførelsen af et åbent system for handel med emissionsrettigheder for den internationale luftfart, og at man anmoder ICAO's råd om at fastlægge retningslinjerne for et sådant system.

Rådet understreger, at hvis et sådant system skal være foreneligt med Kyoto-protokollen, skal den internationale luftfart være omfattet af forpligtelser til emissionsbegrænsning og -reduktion, og der skal fastsættes en metode for tildeling af emissioner til parterne. Rådet finder derfor, at dette spørgsmål bør undersøges af UNFCCC's Hjælpeorgan for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning i samarbejde med ICAO. Rådet mi nder om, at der er behov for sammen med ICAO at fastlægge yderligere praktiske retningslinjer for brugen af frivillige ordninger og gasemissionsafgifter snarest muligt, som fastslået af Rådet (transport) den 4. april 2001, samtidig med at der tages hensyn til sådanne foranstaltningers indvirkninger på økonomi, miljø og konkurrence. Endelig minder Rådet om, at det i sin fælles holdning om sjette miljøhandlingsprogram enedes om, at Fæll esskabet skal fastlægge og gennemføre særlige tiltag til at reducere drivhusgasemissionerne fra luftfarten, medmindre ICAO vedtager sådanne tiltag inden udgangen af 2002.

Søtransport og international sejlads ad indre vandveje spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om at finde en bedre transportfordelingsmodel, og de lave CO₂-emissioner pr. ton/kilometer betyder, at denne transportform bør udvikles yderligere som et alternativ til mere forurenende transportformer, samtidig med at brugen af miljøvenlige teknologier og brændstoffer fremmes. Søtransportens andel af de samlede CO₂-emissioner er imidler tid betydelig (ca. 2%), og disse emissioner kan meget vel stige yderligere, eftersom det forventes, at den internationale søfarts brændstofforbrug vil stige 1-2% pr. år, hvis der ikke gribes ind. Det er derfor vigtigt at fastlægge politikker og foranstaltninger, der vil være effektive i denne sektor, ikke mindst gennem forbedring af fartøjernes effektivitet og reduktion af deres enhedsemissioner.

Rådet hilser derfor den indsats, som Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har gjort, velkommen og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bidrage til den arbejdsgruppe, der skal nedsættes på 47. møde i IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet i marts 2002. Rådet opfordrer stærkt IMO til hurtigt at gøre fremskridt i retning af vedtagelse af aktioner til begrænsning eller reduktion af drivhusgasemissioner fra skibe . Med det for øje ville Rådet se med tilfredshed på, at IMO vedtog en klar tidsplan for afslutning af arbejdet med sådanne aktioner på 47. møde i IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet i marts 2002 i London med henblik på at få godkendt en konkret og ambitiøs strategi for reduktion af drivhusgasemissioner på 23. møde i IMO's forsamling i 2003.

6. Rådet hilser Kommissionens forelæggelse af et forslag til afgørelse om Fællesskabets indgåelse af Kyoto-protokollen velkommen. Rådet understreger, at Fællesskabet og dets medlemsstater er fast besluttet på at gennemføre deres ratifikationsprocedurer rettidigt, så Kyoto-protokollen kan ratificeres tids nok til at kunne træde i kraft inden verdenskonferencen om bæredygtig udvikling.

På baggrund af Det Europæiske Fællesskabs faste hensigt om at opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen har Rådet gentagne gange understreget behovet for fælles og samordnede politikker og foranstaltninger og opfordret Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag.

Rådet hilser Kommissionens forelæggelse af meddelelsen om gennemførelse af første fase i det europæiske klimaændringsprogram velkommen som et vigtigt led i processen til udvikling af en strategi, der sigter mod at gennemføre Det Europæiske Fællesskabs Kyoto-forpligtelser, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte dette arbejde og hurtigst muligt forelægge Rådet forslag til konkrete politikker og foranstaltninger.

I lyset af dette værdsætter Rådet Kommissionens fremlæggelse af et forslag til rammedirektiv om en EU-ordning for handel med rettigheder til drivhusgasemissioner.

Rådet ser gerne initiativer, der kan styrke udveksling og formidling af videnskabelig information og fremme en effektiv udnyttelse af EU's forskningskapacitet på klimaændringsområdet til støtte for udarbejdelse af klimapolitikker. Rådet opfordrer Kommissionen til at lette sådanne initiativer.

7. Rådet bifalder, at der blev afholdt en UNFCCC-workshop om god praksis inden for politikker og foranstaltninger den 8.-10. oktober 2001 i København, som led i den proces for politikker og foranstaltninger, som alle parter på COP6 kunne tilslutte sig, og som vil blive formelt vedtaget på COP7. Rådet er den danske og den norske regering taknemmelig for at have organiseret og finansieret denne workshop.

Workshoppen viste fordelene ved udveksling af erfaringer med udformning og gennemførelse af nationale politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner på flere specifikke områder og muligheden for samordning af disse parterne imellem.

Rådet støtter kraftigt, at processen for politikker og foranstaltninger fortsættes inden for rammerne af klimaændringsforhandlingerne, og ser derfor frem til, at der iværksættes yderligere specifikke aktioner efter at partskonferencen formelt har vedtaget det fælles udkast til afgørelse."

Rådet fik også forelagt tre tekster af kommissær WALLSTRØM, som Kommissionen vedtog den 23. oktober 2001:

- et forslag til afgørelse om Fællesskabets ratifikation af Kyoto-protokollen

- et forslag til direktiv om et system for handel med CO₂-emissionsrettigheder

- en meddelelse om gennemførelse af det europæiske klimaændringsprogram.

Forelæggelsen blev efterfulgt af en indledende drøftelse med medlemsstaterne om Kommissionens forslag. 

Rådet havde en orienterede drøftelse, der blev transmitteret direkte til repræsentanterne for pressen og den interesserede offentlighed, om forslaget til forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO) og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer.

Under drøftelsen besvarede ministrene tre spørgsmål, hvoraf det første vedrørte forslagets anvendelsesområde. Det andet spørgsmål vedrørte den type oplysninger om GMO'ernes identitet, der skal videregives fra den ene operatør til den anden og fra operatøren til forbrugeren samt de undtagelser, der skal indrømmes ved utilsigtet forekomst af GMO'er. Det tredje spørgsmål vedrørte forbindelsen med de dr&oslas h;ftelser om udarbejdelse af en entydig kode, der føres på internationalt plan, navnlig i OECD og i de instanser, der henhører under Cartagena-protokollen om biosikkerhed.

De fleste medlemsstater støttede hovedlinjerne i Kommissionens forslag. For så vidt angår detaljerne nuancerede de deres udtalelser yderligere. Med hensyn til de undtagelser, der skal indrømmes i de tilfælde, hvor der utilsigtet forekommer spor af GMO'er i produkter, som ikke er bestemt til direkte anvendelse i miljøet, var meningerne delte om de tilfælde, hvor der kan fastsættes sådanne undtagelser, idet de fleste medlemsstater gik ind for kun at medtage GMO'er, som allerede er tilladt. Med hensyn til utilsigtet forekomst af ikke-tilladte GMO'er gik en række medlemsstater ind for, at der foretages en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde og på grundlag af videnskabelige oplysninger.

Med hensyn til udviklingen af entydige koder til identifikation af GMO'er fandt et flertal, at et system på internationalt plan ganske vist vil være at foretrække, men nævnte muligheden af at gå videre med udarbejdelsen af et sådant system for at undgå en for lang frist for indførelsen af et sporbarhedssystem inden for Fællesskabet.

Spørgsmålet om moratoriet blev ligeledes rejst under debatten. Formandskabet konkluderede, at et flertal af medlemsstaterne var enige om, at der er en forbindelse mellem genoptagelsen af godkendelserne og en præcis lovgivningsramme med et gennemsigtigt sporbarheds- og mærkningssystem, som gør det muligt for forbrugeren at træffe sit valg på grundlag af klare oplysninger.

Ifølge forslaget til forordning skal der indføres et sporbarhedssystem, som gør det muligt at spore GMO'er og produkter fremstillet af GMO'er lige fra første gang, de kommer på markedet, og igennem hele produktions- og distributionskæden. Målet er at bidrage til beskyttelse af folkesundheden og miljøet og via mærkning at give forbrugerne relevante oplysninger om karakteren af disse produkter. Dette forslag samt forslaget vedrørende mæ ;rkning af genetisk modificerede fødevarer og foder udgør en pakke, som Kommissionen foreslog i juli 2001.

Rådet nåede frem til en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at gennemgå den udtalelse, som Europa-Parlamentet har vedtaget under førstebehandlingen, for at Rådet kan vedtage sin fælles holdning på en kommende samling.

Formålet med forslaget er på fællesskabsplan at gennemføre bestemmelserne i anden søjle af Århus-konventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Målet er, at offentligheden skal inddrages i beslutningsprocessen på et tidligt stadium. Forslaget sigter ligeledes mod at ændre to eksisterende direktiver, hvoraf det ene vedr&o slash;rer vurderingen af indvirkningen på miljøet og det andet forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

Artikel 1 i forslaget bestemmer, at offentligheden skal deltage i udarbejdelsen af miljøplanerne og -programmerne i forbindelse med direktiverne i bilag I om affaldshåndtering, batterier og akkumulatorer, beskyttelse af vand mod nitratforurening og styring af luftkvalitet.

Artikel 2 har til formål at supplere direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (dvs. større anlægsarbejder og indgreb i landskabet). Dette direktiv foreskriver allerede nu information og høring af offentligheden.

 Artikel 3 har til formål at supplere direktiv 96/61/EF (IPPC) om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra større industrielle aktiviteter. Dette direktiv indeholder også bestemmelser om information og høring af offentligheden i forbindelse med godkendelse af nye anlæg og ajourføring af tilladelser under drift af disse anlæg.

Efter at have løst de sidste spørgsmål, herunder spørgsmålet vedrørende budgettet, gav Rådet sin enstemmige politiske tilslutning til en fælles holdning vedrørende udkastet til afgørelse om et EF-handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer (ngo'er), der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse.

Den fælles holdning vil blive formelt vedtaget på en kommende samling i Rådet, når teksten er blevet endeligt udformet. Teksten vil dernæst blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagning. Da kontakterne mellem Europa-Parlamentet og Rådet under førstebehandlingen har gjort det muligt at tilnærme synspunkterne mærkbart til hinanden, er det håbet, at der vil kunne opn&ar ing;s enighed under andenbehandlingen, hvilket vil gøre det muligt at sikre kontinuiteten i programmet, eftersom det nuværende program udløber i slutningen af året.

Formålet med programmet er at fremme systematisk inddragelse af ngo'er, som er aktive på miljøområdet, i udarbejdelsen og gennemførelsen af EF-miljølovgivning. Programmet strækker sig over fem år (2002-2006) og vil være åbent for ngo'er i EU-medlemsstaterne, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt for ngo'er i de Balkan-lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Der er afsat et samlet budget på 32 mio. EU R, der er det beløb, som Kommissionen oprindeligt foreslog.

Efter at have løst det sidste udestående spørgsmål nåede Rådet til enstemmig politisk enighed om en fælles holdning vedrørende et forslag til direktiv, der fastsætter regler for emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner. Det drejer sig om en ændring af direktiv 97/68/EF, hvis formål er at medtage små gnisttændingsmotorer (≤ 19kW), som f.eks. anvendes i plæneklippere, kædesave og vandpumper, i anvendelsesområdet for dette direktiv. Da de små motorer bidrager væsentligt til de samlede emissioner og tegner sig for ca. 20% af disse, skulle direktivet, når det er vedtaget, bidrage til at nå kvalitetsmålene for den omgivende luft, navnlig for så vidt angår dannelse af ozon.

Den fælles holdning vil blive vedtaget uden debat på en kommende samling i Rådet efter den juridiske og sproglige gennemgang af teksten, og vil derefter blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagning. Teksten indeholder allerede de fleste af de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen. Rådet har ikke accepteret Europa-Parlamentets forslag om at indføre en ordn ing med økonomiske incitamenter for maskiner, der allerede opfylder kravene inden de fastsatte datoer, da en sådan ordning ikke er tilpasset denne type produkter. Med hensyn til de problemer, der er opstået i visse sektorer, og for hvilke Europa-Parlamentet efter Rådets opfattelse havde anmodet om en for lang undtagelse, er der fundet andre løsninger.

Direktivet begrænser emissioner af kulmonoxid, kvælstofoxider, kulbrinter og partikler. De foreslåede ændringer fastsætter præstationsnormer og udgør en del af det typegodkendelsessystem, der finder anvendelse på motorer til ikke-vejgående maskiner, som skal overholdes for alle nye typegodkendelser, som meddeles af de nationale myndigheder. Der er fastsat en første etape på 18 måneder efter direktivets ikrafttræden og en ande n etape mellem 2004 og 2008 alt efter, hvilken type maskine der er tale om. For mindre producenter udskydes overholdelsen af disse etaper med tre år. For nogle maskintyper, for hvilke man endnu ikke råder over den tekniske knowhow til at opfylde kravene i anden etape, kan der tillades undtagelser af en varighed på højst fem år efter komitologiproceduren og på grundlag af en undersøgelse, som Kommissionen vil foretage inden den 31. december 2003.

Rådet blev af Kommissionen orienteret om hovedlinjerne i den meddelelse om strukturindikatorer, som den snart vil forelægge for Rådet. Miljøindikatorerne (som f.eks. drivhusgasemissioner, energiforbrug, omfanget af transport i forhold til BNI, luftkvaliteten i byerne og den affaldsmængde, der produceres) supplerer de eksisterende økonomiske og sociale indikatorer.

Medlemsstaterne var generelt enige i, at det er nødvendigt at nå til en ligevægt mellem de økonomiske og sociale indikatorer og miljøindikatorerne. Det udtrykte ligeledes ønske om at udvikle en åben og dynamisk liste over miljøindikatorer, som Kommissionen afhængigt af de politiske prioriteter kan tage fra ved udarbejdelsen af sine sammenfattende årsrapporter om bæredygtig udvikling. Der bør i første omgang opstilles en første liste med seks miljøindikatorer med henblik på udarbejdelsen af første sammenfattende rapport, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Barcelona i foråret 2002.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte drøftelserne på grundlag af Kommissionens meddelelse med henblik på at udarbejde konklusioner på området, der om muligt uden debat kan vedtages inden samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 12. december. Rådet vil tage disse til efterretning og forelægge dem for Det Europæiske Råd i Laeken i midten af december 2001.

Indikatorerne er af grundlæggende betydning for den sammenfattende rapport om strategien for bæredygtig udvikling, som Kommissionen skal udarbejde til Det Europæiske Råd i Barcelona. Det Europæiske Råd skal således for første gang på grundlag af denne rapport vurdere de fremskridt, der er gjort med udarbejdelsen og gennemførelsen af denne strategi, der blev lanceret af Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001. Det Europæ ;iske Råd i Göteborg havde føjet en tredje dimension (miljøet) til den strategi for økonomisk og social fornyelse, der blev lanceret af Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000. Denne strategi vil nu blive gennemgået hvert år på Det Europæiske Råds forårsmøde.

Rådet noterede sig et indlæg fra den franske delegation om ulykken i Toulouse den 21. september 2001. Rådet benyttede lejligheden til at anmode Kommissionen om straks at forelægge det forslag til revision af direktiv 96/82/EF (det såkaldte Seveso II-direktiv), som den er ved at færdiggøre.

Rådet havde på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet en orienterende drøftelse om den rapport om evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler, som Kommissionen har forelagt i medfør af direktiv 91/414/EØF. Formandskabet konkluderede, at der ved udarbejdelsen af de konklusioner, som Rådet (miljø) skal vedtage om denne rapport i december, vil blive tage hensyn til de holdninger, som delegationerne har givet udtryk for, og de bem ærkninger, som blev fremsat under denne drøftelse.

Direktivet fra 1991, der vedrører markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, bestemmer, at Kommissionen skal foretage en evaluering af de aktive stoffer, der allerede findes på markedet, i løbet af en tolvårig periode. Målet med denne evaluering er at udarbejde en liste over stoffer, som vil kunne godkendes endeligt til anvendelse i plantebeskyttelsesmidler. Direktivet bestemmer ligeledes, at Kommissionen efter 10 år skal forelægge en rapport om de frems kridt, der er gjort. Denne rapport blev forelagt den 26. juli 2001. Kommissionen gør i sin rapport opmærksom på, at det ikke er muligt at afslutte den fuldstændige evaluering af alle stofferne i den tolvårige periode. Den har derfor tilkendegivet, at den agter at foreslå, at fristen, der er fastsat til juli 2003, forlænges indtil udgangen af 2008. Den overvejer i øvrigt på baggrund af den erfaring, som er indhøstet på dette område, a t indføre andre ændringer i direktiv 91/414/EØF i løbet af 2002. Indtil da ønsker den at høre Europa-Parlamentets og Rådets opfattelse af disse ændringer.

Rådet noterede sig Kommissionen orientering om, hvor langt man er nået i drøftelserne om strategien for en ny kemikaliepolitik og med udarbejdelsen af nye lovgivningsforslag på området.

Rådet noterede sig en skriftlig orientering fra Kommissionen om to tekster, som den har vedtaget:

- meddelelsen om en strategi for dioxin og PCB (den 24. oktober 2001)

- fortolkningsdokumentet om retningslinjer for offentlige indkøb (den 4. juli 2001).

Rådet (miljø) vil på samlingen den 12. og 13. december vende tilbage til dioxin og PCB og vedtage konklusioner herom.

Med hensyn til offentlige kontrakter benyttede nogle ministre lejligheden til at bekræfte nødvendigheden af, at Rådet (miljø) gør gældende over for Rådet (det indre marked), at det er vigtigt, at der medtages miljøkrav ved tildelingen af offentlige kontrakter.

Rådet noterede sig en skriftlig orientering fra Kommissionen om, hvor langt den er nået i arbejdet med forslagene vedrørende:

- erstatningsansvar ved miljøskader

- emballage og emballageaffald

- batterier og akkumulatorer

- tungmetaller i atmosfæren.

Med hensyn til erstatningsansvar ved miljøskader understregede nogle medlemsstater betydningen af, at der fuldt ud tages hensyn til princippet om, at forureneren betaler, og dennes erstatningsansvar.

Rådet noterede sig en skriftlig orientering fra formandskabet om de fremskridt, der er gjort med gennemgangen af forslaget om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie. Formandskabet håber at nå til politisk enighed om en fælles holdning på samlingen i Rådet (miljø) den 12. og 13. december.

Rådet noterede sig et indlæg fra den græske delegation, der opfordrede til at lette indførelsen i det indre marked af mere miljøvenlige køretøjer, som anvender brændstoffer på basis af hydrogen.

Rådet fik en redegørelse fra formandskabet om resultaterne af den internationale konference i IMO (Den Internationale Søfartsorganisation), der den 5. oktober 2001 vedtog en international konvention om kontrol med skadelige antifouling-systemer, som anvendes på skibe. Den nye IMO-konvention forbyder anvendelse af skadelige organiske tinforbindelser i antifouling-maling, der anvendes på skibe, og indfører en mekanisme til forebyggelse af en eventuel fremtidig anvendelse af andre skadelige stoffer i antifouling-systemer.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted.

Som følge af den enighed, der blev opnået i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 11. juni 2001, vedtog Rådet formelt sin fælles holdning vedrørende udkastet til direktiv, der sigter mod at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod sundheds- og sikkerhedsrisici i forbindelse med eksponering for støj, herunder især risici for hørelsen. Det nye direktiv skal til sin tid erstatte det eksisterende direktiv af 12. ma j 1986 (direktiv 86/188/EØF).

Teksten fastsætter eksponeringsgrænseværdier og eksponeringsaktionsværdier. Sidstnævnte bygger på niveauer for omgivende støj og udløser forskellige grader af beskyttelsesforanstaltninger. Når de nedre eksponeringsaktionsværdier nås, skal arbejdsgiveren sørge for, at de berørte arbejdstagere eller deres repræsentanter modtager oplysninger og en uddannelse; når disse værdier overskrides, skal arbejds giveren stille personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne. De arbejdssteder, hvor de øvre eksponeringsaktionsværdier kan blive overskredet, skal markeres med skilte og afgrænses. Så snart disse værdier overskrides, skal arbejdstagerne anvende individuelle høreværn. De har også ret til at få deres hørelse kontrolleret af en læge. Eksponeringsgrænseværdierne kan under ingen omstændi gheder overskrides. Hvis dette alligevel sker, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger til at nedsætte eksponeringen til et niveau, som ligger under grænseværdierne.

Støj var omhandlet i et oprindeligt forslag fra Kommissionen fra 1993, der i ét instrument samlede alle aktiviteter, hvor arbejdstagerne kunne blive eksponeret for risici, navnlig eksponering for fire typer fysiske agenser: støj, mekanisk vibration, optisk stråling og elektromagnetiske felter og bølger. På grund af den videnskabelige usikkerhed og de tekniske problemer i tilknytning til nogle af disse fysiske agenser havde Rådet i første omgang valgt a t tage fat på vibrations- og støjaspektet og splitte Kommissionens oprindelige forslag op.

(For flere detaljer se pressemeddelelse nr. 9397/01 - Presse 225).

(Dok. 10479/01 ADD 1)(Erklæring: dok. 12603/01 ADD 1) 

Standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer