Hjælpemenu

Hovedmenu

spm. om Chile, WTO, til udenrigsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 110)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

 Folketingets Europaudvalg

 Christiansborg, den 23. oktober 2000

 Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
  besvarelse af følgende spørgsmål:

14.  Hvorfor har EU rejst den såkaldte sværdfiskesag mod Chile
i WTO?

15.  Hvilke EU-Kommissærer har godkendt, at den såkaldte sværdfiskesag blev rejst i WTO?

16.  Hvor stor økonomisk interesse har EU i fiskeri af sværdfisk i den sydlige del af Stillehavet, og hvor store skønnes den økonomiske gevinst at være ved at få adgang til at lande fangsterne i chilenske havne?

17.  Ligger der videnskabelige undersøgelser om fiskebestandenes størrelse og sårbarhed til grund for EU-fartøjers ret til at fange sværdfisk i den sydlige del af Stillehavet?

18.  Er de EU-fartøjer, som fisker efter sværdfisk i den sydlige del af Stillehavet, underlagt konkret regulering med henblik på at sikre, at fiskeriet er bæredygtigt (f.eks. krav om mindstestørrelser af sværdfisk, tiltag mhp. at undgå bifangster, forbud mod fiskeri i gydeområder). Hvordan kontrolleres det i givet fald, at kravene overholdes?

19.  Mener Danmark, at WTO eller UNCLOS er det rette forum for afgørelse af sværdfiskesagen?

20.  På Udenrigsministeriets handelspolitiske konference d.
16.10 2000 beskyldte Mogens Peter Carl fra EU-Kommissionen Chile for grøn protektionisme i sværdfiskesagen. Har EU efter Danmarks opfattelse dokumentation for denne påstand?

 P.u.v.

Claus Larsen-Jensen,
formand.

 Til
udenrigsministeren (Løbenr. 1323)