Statusnotat over resultater på informationsteknologi- og telekommunikationsområdet
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 74)
forskningsministerråd
(Offentligt)
|
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
13. oktober 2000 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Forskningsministeriets statusnotat over resultaterne på informationsteknologi- og telekommunikationsområdet under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår af 2000 og under det franske formandskab i 2. halvår af 2000.
|
Status over resultaterne på informationsteknologi- og telekommunikationsområdet under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår af 2000 og under det franske formandskab i 2. halvår af 2000 |
Forskningsministeriet5. oktober 2000FSKT 0084 |
A. Resultater under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår af 2000
Kommissionens meddelelse om resultaterne af høringen over meddelelsen om en ny regulatorisk ramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester - KOM (2000) 239
På Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en ny regulatorisk ramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester. Under denne overskrift - i daglig tale omtalt som "99-reviewet" - vil der over de næste 1-1½ år blive foretaget en gennemgribende revision af EU-reguleringen på teleområdet.
Kommissionen har siden gennemført en offentlig høring af alle interesserede parter i EU over meddelelsen med høringsfrist sat til 15. februar 2000.
Ved Rådsmøde (telekommunikation) 2. maj 2000 præsenterede Kommissionen en meddelelse (KOM(2000) 239 dateret 26. april 2000), hvori Kommissionen sammenfatter resultatet af høringen.
Kommissionens præsentation gav anledning til en generel debat i Rådet. Bl.a. på baggrund af høringen og de i Rådet fremførte synspunkter godkendte Kommissionen den 12. juli 2000 en samlet "pakke", der indeholder forslag til ny rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester. (Kommissionens forslag omtales på s. 5 i dette notat under "Det franske EU-formandskab 2. halvår 2000").
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om forlængelse af beslutning nr. 710/97/EF om en koordineret fremgangsmåde for godkendelse inden for satellitbaserede personkommunikationstjenester i Fællesskabet - KOM(1999) 745
Med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 710/97/EF om en koordineret fremgangsmåde for godkendelse inden for satellitbaserede personkommunikationstjenester i Fællesskabet opstilles der rammer for en koordineret indførelse i Europa af nye generationer af satellitsystemer, der tilbyder tjenester direkte til den enkelte brugerterminal. I første omgang fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet en gyldighedsperiode for beslutningen på tre å r. Dette indebærer, at beslutningen udløb 14. maj 2000.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 2. maj 2000 blev det besluttet at forlænge om forlængelse frem til 31. december 2003.
3 Kommissionens meddelelse om de europæiske standpunkter til verdensradiokommunikationskonferencen - WRC-2000 KOM (2000) 86 og 7788/00 ECO 89
EU-Kommissionen godkendte den 8. marts 2000 en meddelelse om de europæiske standpunkter til verdensradiokommunikationskonferencen - WRC-2000, der fandt sted 8. maj til 2. juni 2000 i Istanbul. På Rådsmødet (telekommunikation) den 2. maj 2000 præsenterede Kommissionen meddelelsen, og Rådet vedtog et sæt rådskonklusioner, der udtrykker støtte til Kommissionens meddelelse og bekræfter en bred støtte til de europ&aeli g;iske fælles forslag til WRC-2000.
Konferencen om jordbaseret digitalt tv (DVB-T) den 17.-18. februar 2000 i Lissabon - dok. 7527/00 ECO 72
Det portugisiske formandskabet har på baggrund af en konference den 17.-18. februar 2000 i Lissabon udarbejdet en rapport af 5. april 2000 om fordelene ved indførelse af DVB-T og oplister heri hovedkonklusioner af konferencens hovedemner.
På Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000 orienterede det portugisiske formandskab om hovedkonklusionerne fra konference om jordbaseret digitalt tv.
Det portugisiske formandskab pegede især på, at overgangen fra analog til digital tv-udsendelse vil være et betydningsfuldt skridt i udviklingen af Europas audiovisuelle sektor for både forbrugere og udbydere af udstyr og tjenester. Endvidere fremhævede formandskabet behovet for standardisering. Endelig understregede formandskabet, at beslutningen om, hvornår den analoge transmission af tv skal udfases, er en politisk beslutning, som skal drøftes i de relevante fora.
Resultatet af den offentlige høring om ".eu" Internet topdomæne - KOM(2000) 153
Kommissionen godkendte den 2. februar 2000 et arbejdsdokument om etableringen af et nyt fælleseuropæisk topdomæne ".EU". Kommissionen præsenterede på Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000 kort dokumentet og redegjorde mundtligt for resultatet af den offentlige høring om initiativet og om de næste skridt i processen.
Kommissionen motiverede sit initiativ om at etablere et regionalt domæne ".EU" med, at der efterhånden er opstået trængsel i de amerikansk dominerede globale domæner (f.eks. ".com") samt at europæisk lovgivning om konkurrence, databeskyttelse, intellektuel ejendomsret og forbrugerbeskyttelse kun i ringe grad kan sikres overholdt under de globale domæner. Kommissionen finder endvidere, at de europæiske institutioner har behov for en styrket e uropæisk identitet på Internettet. Oprettelsen af et topdomæne for EU er et led i Kommissionens eEurope initiativ.
Kommissionens meddelelse om organisation og forvaltning af Internet - KOM(2000) 202
På Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000 præsenterede Kommissionen kort sin meddelelse, der blev vedtaget af Kommissionen den 11. april 2000.
Kommissionen gennemgår i sin meddelelse hovedtrækkene i udviklingen på området inden for de sidste 2 år, herunder ICANNs (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) rolle som en neutral og global forvaltningsenhed og påpeger, at GAC (den rådgivende regeringskomité - Government Advisory Committee) er udtryk for en god balance mellem offentlig deltagelse og Internetindustriens selvregulering.
I forhold til intellektuel ejendomsret vil Kommissionen overveje, hvorledes tvister om registreringer af domænenavne mest hensigtsmæssigt kan imødegås eller løses - herunder, om der kan udvikles retningslinjer for yderligere beskyttelse af adgangen til at registrere visse kategorier af navne, såsom f.eks. stednavne, berømte navne eller geografiske lokaliteter. Kommissionen vil endvidere fortsætte dialogen med World Intellectual Property O rganization (WIPO) og de amerikanske myndigheder om navnetvister og procedurer for tvistbilæggelse.
Kommissionen vil i forhold til ICANN og de amerikanske myndigheder sikre, at oplysninger af personlig karakter om europæiske borgere, som skal afgives i forbindelse med registrering af domænenavne, bliver forvaltet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger.
Kommissionen vil endvidere løbende overvåge, at EU's konkurrenceregler overholdes indenfor topdomænerne. Det er Kommissionens målsætning, at systemet ".EU" skal være i drift inden udgangen af dette kalenderår.
Kommissionens henstilling om ikke-bundtet adgang til abonnentnettene - KOM(2000) 1259
Kommissionen opfordrer i sin henstilling medlemsstaterne til at indføre en ikke-bundtet adgang til abonnentnettet (det rå kobber) inden udgangen af 2000. Dette er en forudsætning for udbredelsen af informationssamfundet. Kommissionen vil i sit kommende regelsæt gøre forpligtelsen til at give adgang til det rå kobber bindende. På Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000 oplyste Kommissionen, at prisfastsættelsen er det helt afgørende element i forhold til effekten af udmøntningen af henstillingen i national lovgivning.
Henstillingen blev af Kommissionen den 12. juli 2000 fulgt op med et forslag til forordning om ubundtet adgang til abonnentnettet, som skal drøftes under det franske formandskab i 2. halvår 2000.
eEurope 2002 "et informationssamfund for alle" - KOM(2000) 330
Kommissionen udsendte den 8. december 1999 en meddelelse ved navn "eEurope - et informationssamfund for alle". eEurope-initiativet blev første gang drøftet på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd om beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed i Lissabon den 23.-24. marts 2000. Det fremgår af formandskabets konklusioner, at der på topmødet var enighed om at udforme en omfattende eEu rope-handlingsplan med henblik på forelæggelse ved topmødet i Feira i juni 2000.
Der blev afholdt en åben ministerkonference om informations- og videnssamfundet 10.-11. april 2000. Konferencens formål var at give input til det videre arbejde med udformningen af en eEurope handlingsplan.
Kommissionen godkendte den 24. maj 2000 en meddelelse med forslag til en handlingsplan som opfølgning på Kommissionens eEurope initiativ. Kommissionen præsenterede på Rådsmødet (indre marked) den 25. maj 2000 dette forslag til handlingsplan.
Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni tilsluttede sig den samlede eEurope handlingsplan 2002 og henstillede til institutionerne, medlemsstaterne og alle øvrige aktører, at de sørger for, at den er fuldstændig og rettidig gennemført inden 2002, og at de opstiller langfristede perspektiver for en vidensbaseret økonomi, der giver muligheder for alle i informationssamfundet, og som overvinder manglen på IT-færdigheder.
B. Nye og kommende initiativer under det franske formandskab i 2. halvår af 2000
Prioriteterne for det franske formandskab i 2. halvdel af 2000 er nedennævnte.
1 Den fremtidige regulatoriske ramme på telekommunikationsområdet
Kommissionen godkendte den 12. juli 2000 en samlet "pakke", der indeholder forslag til ny rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester. "Pakken" indeholder følgende 7 forslag:
· Direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Forslaget fastlægger de horisontale aspekter af de nye rammebestemmelser.
· Direktiv omtilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Forslaget sigter på at etablere et europæisk enhedsmarked for elektroniske kommunikationstjenester ved at harmonisere reglerne for, hvordan der gives tilladelse til at udbyde sådanne tjenester.
· Direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Forslaget fastlægger en fælles EU-ramme for aftaler om adgang og samtrafik.
· Direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Forslaget fastlægger brugerrettigheder til elektroniske kommunikationstjenester, herunder navnlig til forsyningspligtydelser.
· Direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Forslaget ajourfører det nuværende direktiv for at sikre, at det er teknologisk neutralt og kan omfatte nye kommunikationstjenester.
· Beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Fællesskabet. Beslutningen fastlægger en politisk og juridisk ramme i Fællesskabet for at harmonisere udnyttelsen af frekvensspektret.
· Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester. Direktivet har til hensigt at samle de eksisterende Kommissionsdirektiver i ét.
Direktivforslaget om fælles rammebestemmelser er en slags "overligger", som fastlægger den institutionelle ramme for telereguleringen, hvorimod den specifikke regulering fastsættes i nævnte særskilte direktiver, der omfatter specifikke områder, såsom f.eks. tilladelser, samtrafik, forsyningspligt/forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse.
Nævnte samlede pakke blev kort præsenteret ved Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Formandskabet satser på inden udgangen af år 2000 at opnå politisk enighed om direktivforslaget om fælles rammebetingelser.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen til abonnentnettet
Kommissionen godkendte den 12. juli 2000 et forslag til forordning om ubundtet adgang til abonnentnettet. Formålet med forslaget er at etablere konkurrence i abonnentnettet bl.a. med henblik på at nedsætte omkostningerne ved brug af Internet. Abonnentledningsnettet er den sidste del af telenettet fra lokalcentralen ud til forbrugeren. Abonnentledningsnettet ejes typisk af den tidligere "monopolist" (i Danmark af Tele Danmark). Ved ubundtet adgang forstås, at fremmede udbydere har mulighed for helt eller delvist at overtage brugen af en abonnentforbindelse gennem en lejeaftale.
Forordningsforslaget har to formål. Først og fremmest fastlægges en pligt for udbydere med en stærk position på det pågældende marked (abonnentforbindelser) til at give andre udbydere adgang til forskellige former for ubundtet adgang til abonnentnettet (det rå kobber). Endvidere skabes der harmoni i regelgrundlaget medlemslandene imellem.
Ved Rådsmødet (telekommunikation) blev der opnået generel enighed om forslaget. Formandskabet satser på vedtagelse inden årets udgang.
2 Forvaltning af Internet
Som nævnt ovenfor (s. 3, punkt 6) godkendte Kommissionen den 11. april 2000 en meddelelse om Internettets organisation og administration, hvor Kommissionen gennemgår hovedtrækkene i udviklingen på området inden for de sidste 2 år.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000 vedtog Rådet en resolution, hvor Rådet understreger domænenavnes betydning for udviklingen af elektronisk handel. Rådet hilser i resolutionen Kommissionens meddelelse velkommen. Rådet noterer sig, at der allerede er sket væsentlige fremskridt på området, selvom reformen af systemet til forvaltningen af Internet endnu ikke er helt tilendebragt.
Rådet instruerer i resolutionen Kommissionen til at fortsætte koordineringen af politikken for forvaltning af Internet, samt efter konsultation med medlemsstaterne at sikre en reel global forvaltning af Internet.
3 ".EU"
Kommissionen godkendte den 10. juli 2000 en meddelelse om oprettelse af .EU som topdomæne. Oprettelsen af et topdomæne for EU indgår også som et led i Kommissionens eEurope-initiativ, der blev tiltrådt på topmødet i Feira i juni d.å.
Kommissionen ønsker med meddelelsen, at Rådet og Europa-Parlamentet noterer sig de tiltag og foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at opnå, at .EU bliver optaget som et topdomæne i det globale domænenavnssystem.
Kommissionen vil fortsætte drøftelserne med de berørte deltagere i den private og offentlige sektor samt brugersammenslutninger i Europa med henblik på at fastlægge passende rammer for driften og registreringspolitikken for .EU-domænet.
Kommissær Liikanen præsenterede på Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000 Kommissionens meddelelse og understregede initiativets betydning for elektronisk handel i Europa. Kommissionen vil inden udgangen af oktober 2000 præsentere et forslag til iværksættelse af initiativet. Forslaget vil blive sendt til Europa-Parlamentet og Rådet.
4 6. implementeringsrapport
Kommissionen undersøger årligt, hvor langt medlemsstaterne er kommet med implementeringen af EU-reguleringen på teleområdet. Reelt er der tale om en årlig karakterbog, hvor fremskridtene i de enkelte medlemsstater listes op. Samtidig høres branchen om, hvordan man vurderer det aktuelle marked og eventuelle resterende hindringer for et frit marked. Som noget nyt i forhold til de tidligere rapporter forventes den 6. implementeringsrapport også at vurdere håndteringen af relationerne til andre internationale fora på teleområdet.
5 Beslutningsforslag om europæisk indhold på globale netværk - eContent
Baseret på erfaringerne med støtteprogrammerne INFO 2000 og MLIS (Multilingual Information Society Initiative) vedtog Kommissionen den 24. maj et forslag til en beslutning om et flerårigt program til stimulering af udviklingen af europæisk digitalt indhold på globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet KOM(2000)323 (eContent program). Programmet skal dække en 5-årig periode og have et budget p&ari ng; op til 150 mil. Euro. Programmet fokuserer på følgende tre områder:
- Fremme af udnyttelsen af information i den offentlige sektor
- Fremme af sproglig og kulturel tilpasning
- Støtte til katalysatorer på markedet
Det franske formandskab satser på vedtagelse af forslaget inden årets udgang.
6 Implementering af eEurope handlingsplanen
Topmødet i Feira den 19.-20. juni tilsluttede sig handlingsplanen for eEurope, og vedtog en konklusionstekst. Handlingsplanen skal være fuldt gennemført ved udgangen af 2002.
Implementeringen vil blive sat i gang gennem arbejde i en række Rådsgrupper. Koordineringen af gruppernes indsats vil blive varetaget af Rådets arbejdsgruppe "informationssamfundets tjenester". En fremskridtsrapport forventes forelagt topmødet i Nice den 10. december 2000.