Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde transportministre 2/10 00 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 71)
rådsmødereferater
(Offentligt)


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EU-sekr.

12. oktober 2000

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets redegørelse for dagsordenspunkterne 1a) - 1c) fra rådsmøde (transportministre) den 2. oktober 2000.

 

 

 

4. oktober 2000Sag 95-813-28/LVS

Rådsmøde (transport) - Maritime punkter2. oktober 2000

 

 

 

1. a) Forslag til direktiv om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse og for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), KOM(2000)142

 

Formanden konkluderede, at der i rådet var opbakning til direktivet og det derfor kunne sendes videre til Europa Parlamentet for videre behandling.

1. b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog. KOM(2000) 142

Danmark kunne hæve sit forbehold, men understregede, at der alene var tale om en "common-approach" - fælles tilgang til forhandlingerne og at alle EU-lande måtte være fleksible i forhandlingerne i IMO.

Formanden pegede på, at der er fleksibilitet i den fælles tilgang og at denne fælles tilgang var et godt grundlag for at nå resultater i IMO-forhandlingerne.

1 c)Kommissionens meddelelse om sikkerhed til søs og olietransport. KOM(2000)142

Danmark erklærede sig enig i sigtet med 2. fase af ERIKA-meddelelsen og mindede i den forbindelse om, at der ville være færre problemer hvis alle lande overholdte sine flagstatsforpligtelser. Desuden mindede Danmark om, at man generelt burde søge at regulere søfarten i globalt regi fordi det er et globalt erhverv. Danmark fandt ikke, at der var behov for en selvstændig europæisk ordning for olieerstatning, men at man burde forhøje loftet på den eksisterende globale ordning. Danmark forholdt sig i øvrigt kritisk til Kommissionens forslag om en europæisk struktur for sikkerhed til søs. På det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område pegede Danmark på, at man i første omgang burde skabe sig et overblik over allerede eksisterende regional og international regulering.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til at forbedre sikkerheden til søs og understregede behovet for at søge internationale løsninger.