Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spørgsmål om resultattavle, indre marked, til udenrigsministeren Kopi til erhvervsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 641)
indre marked
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

15. januar 2001

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 7. december 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 467) vedlægges Erhvervsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 56.

 

 

Dato 12. januar 2001

Sag 01-870-3

EM335/KIA

 

Besvarelse af spørgsmål 56 (alm.del {{SPA}} bilag 467) stillet af udvalget den 7. december 2000.

 

Spørgsmål:

Ministeren bedes i forbindelse med resultattavlen for det indre marked (jf. bilag 318) oversende et statusnotat over, hvor Kommissionen har påpeget problemer med implementeringen af det indre marked, og hvad Kommissionen har gjort i de sager, hvor der tidligere er blevet påpeget problemer.

Svar:

Samlet set er der siden offentliggørelsen af den første resultattavle i 1997 sket fremskridt i gennemførelsen af indre markeds-direktiverne i national ret.

I den seneste udgave af resultattavlen - nr. 7 fra november 2000 - har Kommissionen peget på, at især tre medlemsstater - Grækenland, Frankrig og Portugal - er bagud med at gennemføre direktiverne vedrørende det indre marked i national lovgivning. Disse lande mangler at gennemføre over 4 pct. af direktiverne.

Heroverfor fremhæves Danmark, Sverige, Finland og Spanien, hvor forsinkelserne udgør under 2 pct. af direktiverne. Forsinkelsen for Danmarks vedkommende er på 1,1 pct. Danmark ligger hermed bedst placeret.

Set på sektorniveau er der især på veterinær- og transportområderne mange direktiver, der ikke er gennemført i alle lande. Også på bl.a. områderne fødevarelovgivning, skovbrug/traktorer/maskiner, social- og arbejdsmarkedspolitik samt miljø er der en del direktiver, der ikke er gennemført i alle medlemsstater.

 

Proceduren ved manglende implementering af direktiver er, at når Kommissionen konstaterer, at en medlemsstat har overskredet fristen for implementering af et EU-direktiv, fremsender den en åbningsskrivelse til medlemsstaten. Medlemsstaten bliver her bedt om at redegøre for forsinkelsen. Hvis Kommissionen herefter stadig finder, at medlemsstaten ikke har opfyldt sine forpligtelser, fremsender Kommissionen en såkaldt begrundet udtalelse til medlemsstaten. Såfr emt sagen ikke løses herved, og Kommissionen stadig vurderer, at der foreligger en overtrædelse af traktatens forpligtelser, kan Kommissionen indklage medlemsstaten for EF-Domstolen.

Kommissionen lægger vægt på, at der ved denne procedure sker en hurtig løsning af mange af sagerne ved, at Kommissionen tidligt kommer i dialog med medlemsstaterne. I resultattavlen nr. 7 har Kommissionen således offentliggjort en statistik over åbningsskrivelser og begrundede udtalelser. Det fremgår, at der i perioden 1998-99 i alt blev fremsendt 680 åbningsskrivelser. Af disse sager blev 278 løst (svarende til 40,9 pct.), inden det blev nødvendigt at fremsende begrundede udtalelser.

Forholdsvis få sager ender ved EF-Domstolen. I resultattavlen nr. 6 fremgår det, at i en periode på 1 år (fra 1. marts 1999 til 1. marts 2000) blev 74 sager henvist til EF-Domstolen. I samme periode fremsendte Kommissionen 276 åbningsskrivelser og 190 begrundede udtalelser.

 

Herudover tager Kommissionen generelt spørgsmålet om hurtigere implementering op ved møder i Kommissionens arbejdsgruppe, Internal Market Advisory Committee, hvor medlemsstaterne bl.a. bliver bedt om at redegøre for, hvilke procedurer de planlægger at sætte i værk for at sikre en hurtigere implementering.

Resultattavlen indeholder tillige resumé af resultaterne fra undersøgelser af, hvordan virksomhederne vurderer det indre markeds funktion. Virksomhederne fremhæver bl.a., at manglen på europæiske standarder udgør et stort problem for det indre marked. I den forbindelse indeholder resultattavlen også statistik over udviklingen i europæisk standardisering. Denne viser, at man stadig er langt bagud med at gennemføre europæiske s tandarder. Hastigheden ved vedtagelsen af de europæiske standarder er dog øget siden 1998.

Rådet (indre marked) vedtog den 28. oktober 1999 en rådsresolutionen om standardiseringens rolle i Europa, som bl.a. indeholdt forslag til effektivisering af standardiseringsarbejdet. Inden udgangen af juni måned i år vil Kommissionen følge op på denne.