Rådsmøde beskæftigelses- og socialministre 27/11 00 Beslutningsreferat
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 577)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Beslutningsreferat fra mødet i Europaudvalget
Fredag den 24. november 2000
Rådsmøde (beskæftigelses- og socialministre) den 27. november -2000
På mødet forelagde regeringen Europaudvalget et forhandlingsoplæg vedrørende de sager på rådsmødets dagsorden, der er nævnt nedenfor. For hver enkelt sag er det anført, hvilke partier der ytrede sig imod forhandlingsoplægget.
Pkt. 1. Beskæftigelse "Efterårspakken 2000"
a) Forslag til Rådets afgørelse om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 2001
- Politisk enighed
Dansk Folkeparti og Enhedslisten ytrede sig imod forhandlingsoplægget.
c) Kommissionens henstilling vedrørende Rådets henstilling om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik
- Politisk enighed
Dansk Folkeparti og Enhedslisten ytrede sig imod forhandlingsoplægget.
Pkt. 9. Forslag til Rådets afgørelse vedrørende programmet for en fællesskabsstrategi med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)
- Politisk enighed
Dansk Folkeparti ytrede sig imod forhandlingsoplægget.
Pkt. 11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et fælles handlingsprogram til fremme af samarbejdet mellem medlems
staterne med henblik på bekæmpelse af social udstødelse
- Politisk enighed om fælles holdning
Dansk Folkeparti og Enhedslisten ytrede sig imod forhandlingsoplægget
Pkt. 12. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for risici som følge af fysiske agenser (vibrationer) (særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1 i direktiv 89/391/EØF)
- Politisk enighed om fælles holdning
Ingen partier ytrede sig imod forhandlingsoplægget.