Svar på spm. om medlemsstater, lovgivning, til udenrigsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 560)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 20. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 280) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 36.
UDENRIGSMINISTERIET Den 22. december 2000
Nordgruppen EU-sekr., j.nr. 400.A.5-2
Besvarelse af spørgsmål 36 af 20. november 2000 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del bilag 280)
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Kommissionen indsamler kendskab til medlemsstaternes gældende nationale lovgivning i forbindelse med nye initiativer inden for et bestemt område.
Svar:
Der henvises til vedlagte notat.
|
|
|||
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
|
Bilag: |
|
|
Fra: |
Dato: |
22. december 2000 | |
|
Emne: |
Besvarelse af spørgsmål 36 af 20. november 2000 fra Folketingets Europaudvalg |
||
Hensyntagen til medlemsstaternes nationale forhold i forbindelse med Kommissionens fremsættelse af nye initiativer, herunder indsamling af de nødvendige oplysninger om gældende lovgivning i medlemsstaterne, samt nærhed mere generelt er emner, der gennem de senere år er blevet lagt stadigt større vægt på i EU-samarbejdet.
Retningslinjerne for den konkrete gennemførelse af nærhedsprincippet, der indførtes med Maastricht-traktaten, blev traktatfæstet med protokol nr. 30 til Amsterdam-traktaten om anvendelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet. Her fremgår det, at Kommissionen med undtagelse af særligt hastende eller fortrolige tilfælde skal foretage omfattende konsultationer af bl.a. medlemslandene, før den foreslår lovgivning og i givet f ald offentliggøre høringsdokumenterne. Ifølge protokollen skal Kommissionen endvidere afrapportere årligt til Det Europæiske Råd om gennemførelsen af nærhedsprincippet med henblik på at forbedre lovgivningen i fællesskabet. Europaudvalget modtog Kommissionens seneste rapport for 2000 den 6. december 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 451).
Inden for ovennævnte generelle ramme gælder det, at behovet for indsamling af oplysninger afhænger af det konkrete sagsområde, idet der i sagens natur er forskel på nye initiativer vedrørende overordnede rammedirektiver og detaljerede forordningsforslag.
Konkret indsamler Kommissionen de nødvendige oplysninger om medlemsstaternes gældende lovgivning gennem bl.a. direkte kontakter til og besøg i de nationale administrationer i medlemslandene, via medlemslandenes faste repræsentationer ved EU samt i forbindelse med møder i diverse komitéer inden for Kommissionens arbejdsområder. I disse sammenhænge søger Kommissionen udover at opnå kendskab til den gældende lovgivning i medlemslandene samtidig at få indsigt i de forskellige holdninger og interesser i medlemsstaterne med henblik på at eventuelle senere initiativer har opbakning i medlemslandene.
Som følge af behovet for kendskab og hensyntagen til medlemsstaternes nationale lovgivning samt øvrige forhold har ekstern høring af bl.a. medlemslandene en central plads i de konkrete retningslinjer for Kommissionens udøvelse af dens lovgivningsmæssige funktion. Heri lægges der samtidig op til en styrkelse af den eksterne høring af bl.a. medlemslandene, hvilket konkret bl.a. skal ske ved øget anvendelse af meddelelser om politiske ini tiativer samt grøn- og hvidbøger.
I øjeblikket pågår der arbejde i såvel Kommissionen som EU generelt med henblik på forbedre lovgivningskvaliteten i EU gennem øget åbenhed i beslutningsprocessen, herunder ved at styrke den eksterne høring af bl.a. medlemslandene. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til den igangværende reformproces af Kommissionen samt det øvrige arbejde med at forbedre procedurerne for Kommissionens forberedelse og gennemførelse af lovgivning.
EU-sekr., den 22. december 2000