Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde forskningsministre 16/11 2000 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 548)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Forskning den 16. november 2000

Dette rådsmøde 2305 (13084/00 presse 431) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 10. november 2000. Dansk delegationsleder: Stedfortrædende fast repræsentant Claus Grube

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

DET EUROPÆISKE OMRÅDE FOR FORSKNING OG INNOVATION - RÅDETS RESOLUTION: Drøftede fremskridt ift. oprettelsen af det europæiske område for forskning og innovation, og den strategiske rolle, som fremtidige rammeprogrammer skal spille i den forbindelse samt vedtog en resolution *

ITER: Godkendte forhandlingsdirektiverne til Kommissionen om fastlæggelse af et internationalt grundlag herfor *

BSE OG CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM - RÅDETS KONKLUSIONER: Opfordrede Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne at nedsætte en ekspertgruppe, der skal gøre status over de undersøgelser, der er foretaget heraf *

EUROPÆISK RUMSTRATEGI - RÅDETS RESOLUTION: Vedtog en resolution herom *

EVENTUELT *

- Videnskabsakademiet: Formandskabet forelagde Rådet et oplæg om det hensigtsmæssige i at oprette en let koordineringsstruktur, som alle europæiske akademiske samfund deltager i

- Formidling af oplysninger om videnskab og teknologi (Alpha Galileo): Formandskabet underrettede Rådet om, at det i tilknytning til rådssamlingen i pressesalen havde orienteret om Alpha Galileo-tjenesten, som er et pressecenter på Internettet

- Den europæiske strategi med hensyn til forsøg med behandling af AIDS: Formandskabet forelagde Rådet sin note om oprettelse af en koordineringsstruktur på europæisk plan for forsøg hermed

- Videnskab og samfund: Under frokosten drøftede Rådet emnet videnskab og samfund

- Videnskabeligt og teknisk samarbejde inden for rammerne af Euro-Med: Den italienske delegation orienterede om andre drøftelser af perspektiverne for Euro-Middelhavs-partnerskabet med hensyn til videnskabelig og teknologisk forskning

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FORSKNING *

- Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Fællesskabet og Rusland: Vedtog afgørelsen om indgåelse af aftalen herom

TOLDUNION *

- Forordning om statistikker for informationsteknologiprodukter: Vedtog forordningen om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87

FORBINDELSER MED TREDJELANDE *

- Topmøde mellem EU og landene på det vestlige Balkan: Vedtog en fælles aktion vedrørende afholdelsen af et møde mellem stats- og regeringschefer i Zagreb

- Udvidelse: Rådet vedtog EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne med de 12 ansøgerlande

HANDELSPOLITIK *

- Antidumping - import af glycin (Folkerepublikken Kina): Bekræftede, at der ikke er noget simpelt flertal for forslaget til Rådets forordning herom

INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL *

- Ændringer af procesreglementerne for Domstolen og for Retten i Første Instans: Godkendte teksten til en række ændringer af procesreglementet herfor

TRANSPARENS *

- Aktsindsigt i Rådets dokumenter: Godkendte svaret på en begæring om aktindsigt i Rådets dokumenter - bl.a. den danske delegation stemte imod

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. forskning behandlet på andre rådsmøder siden det foregående forskningsministerrådsmøde den 16. juni 2000:

Rådsmøde transport d. 26. juni 2000 (alm. del - bilag 1504)
- Direktiver om transport af farligt gods ad vej eller med jernbane: Vedtog to fælles holdninger med henblik på vedtagelse af to direktiver herom

Rådsmøde miljø d. 7.november 2000 (alm. del - bilag 413)
- Revisionsrettens beretning om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter - Rådets konklusioner: Rådet noterede sig Revisionsrettens særberetning nr. 10/2000 om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter (FFC) og vedtog konklusioner - se teksten

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Forslag til forordning om ubundtet adgang til abonnentnettet A) (jf. EUU-dagsorden pk. 4)

Bruxelles, den 20. december 2000

Med venlig hilsen

Morten Knudsen


 

 

 

Press Release:  Brussels (16-11-2000) - Press: 431 - Nr: 13084/00

13084/00 (Presse 431)

(OR. fr)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2305. samling i Rådet

- FORSKNING -

den 16. november 2000 i Bruxelles

 

 

Formand:

Roger-Gérard SCHWARTZENBERG

Den Franske Republiks

forskningsminister

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

DET EUROPÆISKE OMRÅDE FOR FORSKNING OG INNOVATION - RÅDETS RESOLUTION *

ITER *

BSE OG CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM - RÅDETS KONKLUSIONER *

EUROPÆISK RUMSTRATEGI - RÅDETS RESOLUTION *

EVENTUELT *

- Videnskabsakademiet

- Formidling af oplysninger om videnskab og teknologi (Alpha Galileo)

- Den europæiske strategi med hensyn til forsøg med behandling af AIDS

- Videnskab og samfund

- Videnskabeligt og teknisk samarbejde inden for rammerne af Euro-Med

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORSKNING *

- Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Fællesskabet og Rusland

TOLDUNION *

- Forordning om statistikker for informationsteknologiprodukter

FORBINDELSER MED TREDJELANDE *

- Topmøde mellem EU og landene det vestlige Balkan

- Udvidelse

HANDELSPOLITIK *

- Antidumping - import af glycin (Folkerepublikken Kina)

INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL *

- Ændringer af procesreglementerne for Domstolen og for Retten i Første Instans

 

TRANSPARENS *

Aktsindsigt i Rådets dokumenter

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 74 59.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Serge KUBLA

Yvan YLIEFF

Viceministerpræsident og økonomiminister og minister for SMV, forskning og nye teknologier (regionen Vallonien)

Minister for politisk videnskab

Danmark:

Claus GRUBE

Stedfortrædende fast repræsentant

Tyskland:

Wolf-Michael CATENHAUSEN

Klaus von TROTHA

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under forbundsministeren for undervisning og forskning

Minister for økonomi, forskning og kunst i Land Baden-Württemberg

Grækenland:

Dimitrios DENIOZOS

Generalsekretær i Ministeriet for Forskning og Teknologi

Spanien:

Ramón MARMÓN SUÑOL

Statssekretær for videnskab og teknologi

Frankrig:

Roger-Gérard SCHWARTZENBERG

Forskningsminister

Irland:

Noel TREACY

Viceminister, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Erhvervsspørgsmål, Handel og Beskæftigelse (med særligt ansvar for videnskab og teknologi)

Italien:

Antonio CUFFARO

Statssekretær med ansvar for universiteter og videnskabelig og teknologisk forskning

Luxembourg:

Erna HENNICOT-SCHOEPGES

Minister for kultur, videregående uddannelse og forskning,

minister for offentlige arbejder

Nederlandene:

Annemarie JORRITSMA-LEBBINK

Viceministerpræsident og økonomiminister

Østrig:

Elisabeth GEHRER

Forbundsminister for uddannelse, videnskab og kultur

Portugal:

José Mariano GAGO

Minister for videnskab og teknologi

Finland:

Kare HALONEN

Stedfortrædende fast repræsentant

Sverige:

Thomas ÖSTROS

Undervisningsminister

Det Forenede Kongerige:

Lord SAINSBURY of TURVILLE

Statssekretær, Handels- og Industriministeriet (minister for videnskab)

* * *

Kommissionen:

Philippe BUSQUIN

Erkki LIIKANEN

Medlem

Medlem

 

DET EUROPÆISKE OMRÅDE FOR FORSKNING OG INNOVATION - RÅDETS RESOLUTION

På baggrund af oplysningerne om opfølgningen af Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Santa Maria da Feira drøftede Rådet de fremskridt, der er gjort hen imod oprettelsen af det europæiske område for forskning og innovation, og den strategiske rolle, som fremtidige rammeprogrammer skal spille i den forbindelse.

Inden drøftelsen præsenterede kommissær LIIKANEN Kommissionens meddelelse "Innovation i en videnbaseret økonomi" og kommissær BUSQUIN meddelelsen ""Realisering af det europæiske forskningsrum: Retningslinjer for EU's indsats inden for forskning (2002-2006)" og Kommissionens arbejdsdokument med titlen ""Udvikling af en åben samordningsmetode for benchmarking af national forskningspolitik (målsætninger, metoder og indikatorer)".

For at strukturere drøftelsen havde formandskabet opfordret ministrene til at tage stilling til visse nøglespørgsmål på dette område:

- indførelse af en effektiv metode til koordinering af Kommissionens, medlemsstaternes og erhvervslivets indsats og Kommissionens rolle i den forbindelse,

- forbedring af de fremtidige rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling, samtidig med at man bevarer de resultater, der er opnået ved det nuværende program,

- mulighed for at orientere Fællesskabets forskning i retning af avanceret og langsigtet forskning i virksomhederne og bl.a. gennem små og mellemstore virksomheder at fremme den videnskabelige, teknologiske og industrielle udvikling i de forskellige EU-regioner,

og

- mulighed for mobilitet for forskerne for virkelig at tilbyde dem et fælles område: mobilitet mellem medlemsstaterne, mobilitet mellem forskningsmiljø og virksomheder, en europæisk infrastruktur, et Europa, der er attraktivt for de bedste forskere, genetablering af dialogen mellem de videnskabelige kredse og samfundet.

Efter endt drøftelse vedtog Rådet følgende resolution:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM ERINDRER OM resolution af 15. juni 2000, vedtaget af Rådet (forskning), om iværksættelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Santa Maria da Feira med hensyn til en hurtig oprettelse af et europæisk område for forskning og innovation med henblik på at skabe nye arbejdspladser og økonomisk vækst,

SOM UNDERSTREGER, at Kommissionens meddelelse "Realisering af det europæiske forskningsrum: Retningslinjer for EU's indsats inden for forskning (2002-2006)" er et vigtigt udgangspunkt for en indgående debat om fremtiden for den europæiske videnskabs- og teknologipolitik og de fremtidige rammeprogrammer samt disses sammenkobling med andre forskningsaktiviteter, der føres på europæisk plan i forbindelse med oprettelsen af det europæiske område for forskning og innovation,

SOM TAGER HENSYN TIL Kommissionens meddelelse "Innovation i en videnbaseret økonomi" og UNDERSTREGER betydningen af samspillet mellem forskning og innovation,

SOM ANSER det for vigtigt at iværksætte handlingsplanen eEurope med snævre bånd til forskningen og navnlig til informations- og kommunikationsteknologierne,

SOM NOTERER SIG femårsevalueringsrapporten for rammeprogrammerne, 1999-årsberetningen fra FFC, rapporten til Kommissionen fra panelet af sagkyndige på højt plan samt udtalelserne fra FFC's Styrelsesråd vedrørende de to sidstnævnte rapporter,

1. STØTTER Kommissionens generelle tilgang i dens meddelelse om det fortsatte arbejde med oprettelse af det europæiske område for forskning og innovation og SKØNNER, at oprettelsen bør bygge på fælles frivillige bestræbelser samt et partnerskab mellem Den Europæiske Union, medlemsstaterne, ansøgerlandene, de øvrige lande, som er associeret det femte rammeprogram, og alle aktører inden for den videnskabelige og teknologiske f orskning;

2. NOTERER SIG, at rammeprogrammer er vigtige som strategiske midler til oprettelse af det europæiske område for forskning og innovation og styrkelse af den europæiske forsknings effektivitet;

3. BEMÆRKER, at det i henhold til traktatens artikel 165 er vigtigt for medlemsstaterne at samordne deres indsats vedrørende forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og Fællesskabets forsknings- og udviklingspolitik, samt den rolle, som Kommissionen i snævert samarbejde med medlemsstaterne kan spille for at fremme denne samordning, og ERINDRER ligeledes OM vigtigheden af fællesskabsaktioner, der suppler er de forskningsaktioner, som iværksættes i medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 164, og nødvendigheden af at gennemføre samordningsbestræbelserne med henblik på at nå målene for det europæiske område for forskning og innovation;

4. SER i den forbindelse MED TILFREDSHED PÅ de allerede igangværende aktioner til udarbejdelse af en åben metode for samordning af politikkerne og understreger, at det er vigtigt, at der bliver gjort aktive fremskridt hen imod et netværkssamarbejde og en gradvis og frivillig åbning af de nationale forskningsprogrammer foranstaltet af de kompetente myndigheder samt hen imod udveksling af oplysninger, og NOTERER SIG de fremskridt, d er er gjort med hensyn til benchmarking af politikkerne (indikatorer);

5. ANERKENDER de igangværende rammeprogrammers positive resultater, men bemærker, at det er nødvendigt at forbedre disse programmers funktionsmåde og hensigtsmæssigt på fællesskabsplan at tage nye aktionsformer i anvendelse i partnerskab med medlemsstaterne under iagttagelse af kriteriet om videnskabelig ekspertise;

6. UNDERSTREGER betydningen af nøglebegreberne "videnskabelig ekspertise" og "europæisk nytteværdi" under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, som skal anvendes til at prioritere Unionens forsknings- og udviklingsbestræbelser i de fremtidige rammeprogrammer under anvendelse af strenge og sammenhængende kriterier, og ANERKENDER, at Fællesskabets støtte til videnskabelig og teknologisk forskning bør medvirke til at opbygge et kundskabernes Europa, iværksætte fællesskabspolitikker og i henhold til traktatens artikel 163 styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europæiske industri ved at tilskynde virksomhederne og andre aktører inden for forskning til at påtage sig avanceret eller langsigtet forskning og støtte demonstrationsaktioner vedrørende innovative teknologier;

7. UDTRYKKER TILFREDSHED MED den betydning, som det i meddelelsen tillægges, at de nationale offentlige forskningsprogrammer knyttes sammen i et netværk, GENTAGER betydningen af de erfaringer, der gøres som led i rammeprogrammets nøgleaktioner og generiske aktiviteter, og NOTERER fordelene ved at udvikle sådanne idéer eksempelvis gennem en undersøgelse af, hvordan der kan gennemføres større afsluttede projekter, herunder f.eks. projektgrupper ("clusters"), uden at dette berører det hensigtsmæssige i små og mellemstore projekter, og hvordan der kan oprettes vidennet;

8. SER ligeledes MED TILFREDSHED PÅ den betydning, der er tillagt udviklingen af de menneskelige ressourcer, og TILSKYNDER TIL en videreførelse af allerede indledte aktioner med henblik på en styrkelse af kvinders rolle og deltagelse i den europæiske forskningsindsats, udvikling af uddannelserne og af forskernes mobilitet, herunder modtagelse af forskere fra andre verdensdele og fremme af unge forskere;

9. UNDERSTREGER endvidere betydningen af en europæisk politik med hensyn til forskningsinfrastrukturer, således at disse kan udvikles bedst muligt gennem en samordnet indsats;

10. BEKRÆFTER den nødvendige forbindelse mellem forskning og innovation og den store rolle, som virksomhederne - navnlig SMV'er, der arbejder med højteknologi, eller traditionelle SMV'er - spiller i innovationsprocessen, ERINDRER OM, at der inden udgangen af 2001 skal foreligge et særligt EF-patent og et brugsmønster, og UNDERSTREGER betydningen af, at der inden for såvel det europæiske område for forskning og innovation som de fremtidige rammeprogram mer og andre relevante fællesskabsinitiativer sættes en videnskabelig og teknologisk udvikling i gang i samtlige regioner i medlemsstaterne og i de deltagende lande, også under hensyntagen til den grænseoverskridende dimension;

11. ERKENDER, at det er nødvendigt at uddybe debatten om videnskabens rolle i samfundet og bidrage til den offentlige beslutningstagning, idet sammenhængen mellem forskningspolitikkerne og samfundets behov, herunder fremskridtets etiske dimension, bør styrkes, GENTAGER, at det er vigtigt, at Kommissionen opretter et uafhængigt og rådgivende organ, der kan styrke de europæiske FTU-politikkers effektivitet, og NOTERER SIG de humanistiske videnskabers og samfundsvide nskabens vigtige bidrag og behovet for at forbedre midlerne til udbredelse af videnskabelige og tekniske oplysninger og styrke den videnskabelige og teknologiske kultur;

12. UNDERSTREGER betydningen af den internationale og globale dimension i den europæiske forskning for at opnå gensidige fordele og ligeledes ud fra ønsket om at fremme de europæiske videnskabelige og teknologiske interesser;

13. UNDERSTREGER, at det i forbindelse med oprettelsen af det europæiske område for forskning og innovation er hensigtsmæssigt, at der med henblik på gennemførelsen af EU's rammeprogram for forskning udvikles nye interventionsinstrumenter og -måder ud fra aktionernes og prioriteternes karakter; disse skal gøre det muligt at fremme partnerskaber mellem medlemsstaterne og EU under overholdelse af principperne om åbenhed og lige adgang og forbedre forskni ngsaktiviteternes effektivitet, navnlig ved:

- at udvikle en bredere strategi i form af programmer, hvor Fællesskabet er en af aktørerne,

- at virke mere snævert sammen med strukturerne og organisationerne inden for tværnationalt videnskabeligt samarbejde (f.eks. Cost, Eureka, ESF osv.),

- udvikle synergierne med de nationale organer til finansiering af forskningen,

- at muliggøre tiltag, der på længere sigt kan strukturere forskningen om strategiske spørgsmål,

- at udvide en række af EU's nuværende aktioner, f.eks. inden for uddannelse og mobilitet eller ved at forbedre infrastrukturerne,

- at inddrage Fællesskabet i programmer iværksat af flere medlemsstater, som f.eks. ved anvendelse af traktatens artikel 168 og 169;

14. ERINDRER OM forskningens rolle på atomenergiområdet og de dermed forbundne aktiviteter i det fremtidige Euratom-rammeprogram, der er en integreret bestanddel af det europæiske område for forskning, ERINDRER OM FFC's vigtige rolle i den forbindelse i henhold til bestemmelserne i Euratom-traktatens artikel 8 samt FFC's rolle inden for forskning og teknologisk udvikling under dets særprogram og BEKRÆFTER FFC's betydningsfulde opgave som et center, der tjener Den Eu ropæiske Unions fælles interesser ved at yde uafhængig rådgivning;

15. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at differentiere midlerne til iværksættelse af rammeprogrammer for Fællesskabets forskning ud fra aktionernes og prioriteringernes karakter, idet dog princippet om, at projekter udvælges på grundlag af konkurrencedygtige offentlige udbud med anvendelse af gennemsigtige evalueringsregler, overholdes, og UNDERSTREGER nødvendigheden af en mere effektiv forvaltning og Kommissionens vilje til i højere grad at fokusere på sine væsentlige opgaver;

 

16. OPFORDRER DERFOR KOMMISSIONEN TIL

- hurtigst muligt at forelægge Rådet sine bidrag vedrørende de næste etaper i det fortsatte arbejde med oprettelse af det europæiske område for forskning og innovation samt et formelt forslag til afgørelser vedrørende sjette rammeprogram i første kvartal af 2001, således at disse afgørelser kan træffes i god tid inden udløbet af femte rammeprogram (2002) og helst i slutningen af første halvår af 2002

- i sit formelle forslag at forklare de nye forvaltningsmetoder, herunder dem, som vedrører den eventuelle udlicitering af bestemte opgaver;

- hurtigst muligt at forelægge Rådet en meddelelse om iværksættelsen af FFC's opgave, således at det inden vedtagelsen af rammeprogrammet kan have en indgående drøftelse af forvaltnings- og styrelsesmetoderne, forskningstiltagenes koncentration, forholdet mellem de menneskelige ressourcer og opgaven, forbedringen af forbindelsen til de andre nationale forskningsinstitutter samt af måden, hvorpå FFC kan opfylde brugernes, herunder navnlig Kom nens generaldirektoraters, og de offentlige myndigheders behov."

ITER

Rådet godkendte forhandlingsdirektiverne til Kommissionen om fastlæggelse af et internationalt grundlag for, at parterne i aftalen om ITER/EDA (International Thermonuclear Experimental Reactor - Engineering Design Activities) - den internationale termonukleare forsøgsreaktor - den tekniske projektering - og kvalificerede tredjelande i fællesskab kan forberede den fremtidige oprettelse af en retlig enhed, der skal forestå ITER's opførelse og drift, når o g hvis dette besluttes.

Der erindres om, at den nuværende internationale aftale om ITER/EDA udløber den 21. juli 2001. Da det internationale samarbejde på området er af afgørende betydning, må retsgrundlaget for dette samarbejde for at undgå et retligt tomrum derfor bibeholdes, indtil det nuværende rammeprogram for forskning (EURATOM) udløber i december 2002. Selv om drøftelserne om de teknologiske aspekter og den nye ITER-projektering afsluttes næste å r, kan der ikke træffes afgørelse om reaktorens opførelse og drift, så længe indholdet af det ny (sjette) rammeprogram ikke er kendt. Der skal i nær fremtid foretages en grundig undersøgelse af, hvilken rolle fusion og navnlig ITER spiller i forskningen på fællesskabsplan.

 BSE OG CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM - RÅDETS KONKLUSIONER

På baggrund af et initiativ fra formandskabet opfordrede Rådet Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne og inden for rammerne af de eksisterende mekanismer inden udgangen af år 2000 at nedsætte en ekspertgruppe, der skal gøre status over de undersøgelser, der er foretaget af BSE og Creutzfeldt-Jakobs sygdom i medlemsstaterne, fremme udvekslingen af videnskabelige information mellem forskerhold og pege på de områder, hvor den igangv&aeli g;rende forskningsindsats skal styrkes, og de nye projekter, der skal sættes i gang.

Med hensyn til sygdommens menneskelige form skal indsatsen især rette sig mod forebyggelse, påvisning og epidemiologisk og terapeutisk forskning.

Kommissionen har meddelt, at den vil gøre rede for resultaterne af denne ekspertgruppes arbejde på de europæiske forskningsministres næste møde.

 EUROPÆISK RUMSTRATEGI - RÅDETS RESOLUTION

På baggrund af et fælles initiativ fra Kommissionen og ESA om udvikling af en sammenhængende europæisk rumstrategi vedtog Rådet en resolution herom (jf. nedenfor).

Denne strategi er opbygget omkring 3 mål:

- styrkelse af grundlaget for aktiviteter i rummet

- styrkelse af det videnskabelige kendskab til universet, solsystemet osv.

- udnyttelse af rumsamfundets tekniske fordele for marked og samfund.

Resolutionen fastsætter bl.a., at der skal nedsættes en taskforce med deltagelse af Kommissionen og ESA's eksekutivkomité; taskforcen skal i samråd med medlemsstaterne udbygge den europæiske rumstrategi.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER de resultater, som den europæiske rumsektor har opnået, og dens nuværende høje stade I BETRAGTNING,

SOM MINDER OM Rådets resolution af 22. juni 1998 om styrkelse af synergien mellem ESA og De Europæiske Fællesskaber, der samtidig blev vedtaget af ESA-Rådet, Rådets resolution af 2. december 1999, hvori Europa-Kommissionen anmodes om sammen med ESA at udarbejde en meddelelse om en europæisk rumstrategi, samt ESA-Rådets ministerresolutioner af 11. og 12. maj 1999,

SOM SER MED TILFREDSHED på det positive resultat af denne anmodning, der har form af et dokument udarbejdet i fællesskab af Europa-Kommissionen og ESA's eksekutivkomité, hvori de væsentlige spørgsmål for Europas rumsektor beskrives,

SOM TAGER ESA-Rådets resolution af 16. november 2000 I BETRAGTNING,

SOM MINDER OM Europa-Parlamentets beslutning om sammenhængende principper for rummet, der blev vedtaget den 18. maj 2000,

SOM TAGER HENSYN TIL initiativet "Global Monitoring for Environment and Security" (GMES),

 SOM TAGER den nuværende fase I BETRAGTNING, hvor der defineres et satellitradionavigationssystem, der er autonomt på europæisk plan (Galileo),

BEKRÆFTER PÅ NY rummets strategiske betydning og nødvendigheden af ud fra de seneste 30 års vigtigste landvindinger at føre en samlet rumpolitik, der er et resultat af medlemsstaternes politiske ønske og tager den europæiske konstruktions udfordringer op, og ERKENDER, at et konsekvent politisk engagement med henblik herpå er en uomgængelig betingelse for gennemførelsen af en sådan politik,

1. ERKENDER, at rumstrategien skal tage hensyn til udviklingen i det europæiske samfunds udnyttelse af satellitsystemer på sådanne områder som kommunikation, navigation og jordobservation, og ER ENIGT OM, at for at opfylde det europæiske samfunds stigende efterspørgsel, behovene for videnskabelig forskning og kravet om industriens konkurrenceevne skal strategien udvikle sig i de tre retninger, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse, nemlig:

- styrkelse af grundlaget for aktiviteter i rummet

- styrkelse af det videnskabelige grundlag

- udnyttelse af fordele for marked og samfund.

MED HENBLIK HERPÅ:

2. ERKENDER RÅDET de respektive roller, som regeringerne, EU og ESA spiller med hensyn til at støtte og styrke de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er forbundet med rumsystemer, samt nødvendigheden af, at Europa råder over et teknologisk fundament og de dermed forbundne operationelle infrastrukturer, der kan bringe det op på det højeste niveau i den globale konkurrence;

3. ERKENDER DET, at det er bydende nødvendigt at have sikker adgang til rummet, og bekræfter, at det for Europa er et strategisk hovedmål, at løfteraketter og de dermed forbundne infrastrukturer fortsat er konkurrencedygtige;

4. NOTERER DET SIG niveauet for den europæiske videnskabelige forskning inden for rumsektoren, der allerede har gjort det muligt at udvikle flere samarbejdsprojekter, især på transatlantisk plan, og ANERKENDER DET nødvendigheden af at sikre sammenhæng i den europæiske forskningspolitik, navnlig i forbindelse med internationalt samarbejde, samt behovet for aktivt at fortsætte rumvidenskabelige programmer med henblik på at øge vores viden om univer set, solsystemet, vores planet, samspillet med miljøet omkring den og dens klima;

5. NOTERER DET SIG, at den private sektor involveres mere og mere i udvikling og udnyttelse af aktiviteter i rummet og industrielle omstruktureringer, OPFORDRER DET Kommissionen til sammen med ESA at undersøge, hvilke forhold der styrker private investeringer i rumsektoren i Europa, og navnlig styrke partnerskabet mellem den offentlige og den private sektor og UNDERSTREGER DET i den forbindelse den særlige betydning, der skal tillægges SMV'er, udstyrsfabrikanter og underleverand&osl ash;rer i almindelighed;

6. UNDERSTREGER DET den strategiske betydning af at beherske informationsteknologien og OPMUNTRER DET i den forbindelse Kommissionen til at undersøge, i hvilken grad Fællesskabets politikker kan være en ramme, der fremmer satellitkommunikationssystemernes bidrag til informationssamfundet og FTU-projekter på dette område i samarbejde med ESA og de europæiske applikationssystemoperatører;

7. NOTERER DET SIG satellitdatas betydning for miljøforvaltning og fysisk planlægning, beskyttelse af menneskeliv i forvaltningen af følger af katastrofer, risikoovervågning og styrkelse af befolkningens sikkerhed samt nødvendigheden af snarest at udvikle operationelle eller præoperationelle anvendelser og OPMUNTRER DET GMES-initiativet med henblik på overvågning og beskyttelse af miljøet, som sætter Europa i stand til at erhverve sig sam tlige nødvendige midler til analyse og kontrol af disse spørgsmål. Endvidere OPFORDRER DET i den forbindelse Kommissionen til sammen med ESA og medlemsstaterne at afslutte initiativets definitionsfase, så der med udgangspunkt i brugernes og civilsamfundets behov kan udarbejdes konkrete forslag til gennemførelse inden udgangen af første halvår 2001;

8. NOTERER DET SIG, at der med den operationelle gennemførelse af et satellitradionavigationssystem står meget på spil både teknologisk og økonomisk, og MINDER DET OM Galileo-projektets strategiske betydning og nødvendigheden af at træffe en afgørelse vedrørende dette spørgsmål inden udgangen af 2000 og færdiggøre det forberedende arbejde med henblik herpå. I den forbindelse ANBEFALER DET, at der med henblik p&a ring; udarbejdelse af dette program oprettes én sammenhængende enhed, der tydeliggør ESA's og Kommissionens respektive roller, har ansvaret for projektet og er ansvarlig over for medlemsstaterne;

9. ER DET ENIGT OM, at for at nå ovennævnte mål og iværksætte en europæisk rumstrategi skal Europa-Kommissionen og ESA søge at nå frem til en ramme for et effektivt samarbejde, som sætter ESA i stand til at udføre den opgave at gennemføre udviklingen af og forsyningen med rumkomponenten og jordkomponenten i forbindelse med Det Europæiske Fællesskabs initiativer, således at EU kan få adgang til ekspertise, heru nder nettet af tekniske centre, som koordineres af ESA.

MED HENBLIK HERPÅ:

10. ANMODER RÅDET Europa-Kommissionen om så hurtigt som muligt i samarbejde med ESA og senest inden udgangen af 2000 at nedsætte en fælles taskforce på højt plan med deltagelse af Kommissionen og ESA's eksekutivkomite. Taskforcen, hvis sammensætning skal gøre det muligt at integrere Fællesskabets forskellige politikker i rumstrategien, får til opgave i tæt samråd med medlemsstaterne at udbygge den europæiske rumstrategi og stille forslag til dens gennemførelse;

11. HENSTILLER DET, at det arbejde, som iværksættes af taskforcen, tager hensyn til udviklingen for så vidt angår den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik;

12. ANMODER DET indtrængende Europa-Kommissionen om i dette perspektiv sammen med ESA at gøre den europæiske rumstrategi mere dynamisk og i slutningen af 2001 at gøre rede for de første tiltag og de opnåede fremskridt over for Rådet for Den Europæiske Union, ESA-Rådet og Europa-Parlamentet."

Der gøres opmærksom på, at der efter samlingen i Rådet (forskning) fandt en samling sted i ESA-Rådet, som vedtog en resolution med samme indhold.

EVENTUELT

Rådet noterede sig følgende oplysninger:

- Videnskabsakademiet

Formandskabet forelagde Rådet et oplæg om det hensigtsmæssige i at oprette en let koordineringsstruktur, som alle europæiske akademiske samfund deltager i, så Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen får et redskab, der giver dem adgang til uafhængig videnskabelig ekspertise på højeste niveau.

- Formidling af oplysninger om videnskab og teknologi (Alpha Galileo)

Formandskabet underrettede Rådet om, at det i tilknytning til rådssamlingen i pressesalen havde orienteret om Alpha Galileo-tjenesten, som er et pressecenter på Internettet, der beskæftiger sig med videnskab, medicin og teknologi i Europa, og som giver de europæiske presseattachéer mulighed for at formidle forskningsresultater til journalister i hele verden (www.alphagalileo.org.).

- Den europæiske strategi med hensyn til forsøg med behandling af AIDS

Formandskabet forelagde Rådet sin note om oprettelse af en koordineringsstruktur på europæisk plan for forsøg med behandling af AIDS.

- Videnskab og samfund

Under frokosten drøftede Rådet videnskab og samfund. Disse overvejelser vil blive fortsat på et kollokvium på ministerplan om forholdet mellem videnskab og samfund, som afholdes på Sorbonne i Paris i dagene den 30. november og 1. december 2000.

-Videnskabeligt og teknisk samarbejde inden for rammerne af Euro-Med

Den italienske delegation orienterede Rådet om den spanske, franske, græske, italienske og portugisiske forskningsministers møde med nogle af deres kolleger den 29.-30. september på Capri, hvor de drøftede perspektiverne for Euro-Middelhavs-partnerskabet med hensyn til videnskabelig og teknologisk forskning.

 

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORSKNING

Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Fællesskabet og Rusland

Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation (jf. pressemeddelelse af d.d. i dok. 13429/00 (Presse 434)).

TOLDUNION

Forordning om statistikker for informationsteknologiprodukter

Rådet vedtog forordningen om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.

Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 blev der indført en varenomenklatur og fastsat bundne toldsatser for den fælles toldtarif.

Ved afgørelse 97/359/EF af 24. marts 1997 om fjernelse af told på informationsteknologiprodukter godkendte Rådet på Fællesskabets vegne aftalen om handel med informationsteknologiprodukter og meddelelsen om dens gennemførelse. I henhold til denne aftale mødes parterne for at drøfte eventuelle forskelle i den måde, hvorpå informationsteknologiprodukterne klassificeres, først og fremmest de produkter, der er anført i et bilag til aftalen. Med denne fremgangsmåde viser det sig, hvilke ændringer der skal foretages i Fællesskabets toldliste i forordning (EF) nr. 2658/87. Når aftalens deltagere har accepteret ændringerne, gennemføres de ved den vedtagne forordning.

 FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Topmøde mellem EU og landene det vestlige Balkan

Rådet vedtog en fælles aktion vedrørende afholdelsen af et møde mellem stats- og regeringschefer i Zagreb (Zagreb-topmødet).

Med den fælles aktion yder Den Europæiske Union et finansielt ({{X80}} 770 000) og logistisk bidrag til tilrettelæggelse og afholdelse af et møde i den kroatiske hovedstad Zagreb mellem stats- og regeringscheferne i Den Europæiske Unions medlemsstater og Slovenien, Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien, som skal finde sted den 24. november 2000.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd hilste på mødet i Feira den 19. og 20. juni 2000 hilste det franske forslag om afholdelse af et topmøde mellem EU og landene i det vestlige Balkan velkommen. På dette topmøde vil disse lande på ny blive forsikret om Europas solidaritet med dem, og det vil give mulighed for sammen med dem at drøfte, hvilke midler der kan fremskynde den demokratiske og økonomiske reformproces.

Udvidelse

Rådet vedtog EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien på ministerplan den 20. og 21. november og den 4. og 5. december 2000.

HANDELSPOLITIK

Antidumping - import af glycin (Folkerepublikken Kina)

Rådet bekræftede, at der ikke er noget simpelt flertal for forslaget til Rådets forordning (EF) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af glycin med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af midlertidig told.

INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL

Ændringer af procesreglementerne for Domstolen og for Retten i Første Instans

Rådet godkendte teksten til en række ændringer af procesreglementet for

- Domstolen

- Retten i Første Instans.

Domstolen havde den 14. juli 2000 og Retten i Første Instans havde den 21. januar 2000 til enstemmig godkendelse i Rådet forelagt det en række ændringsforslag til deres respektive procesreglementer for at tilpasse dem til de nye juridiske og praktiske krav.

Ændringerne af Domstolens procesreglement begrundes navnlig med følgende:

- For visse søgsmål, der er særligt uopsættelige, er det ønskeligt, at Domstolen kan træffe endelig afgørelse inden for kort tid, og der bør derfor indføres en hasteprocedure for sådanne søgsmål.

- Med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i direkte søgsmål bør interventionsfristen forkortes.

For at tilpasse kommunikationen mellem Domstolen og parterne og andre berørte til de moderne tekniske kommunikationsmidler bør der fastsættes regler for fremsendelse af dokumenter bl.a. pr. telefax, og reglerne om afstandsfrister bør som følge heraf ændres.

- På baggrund af erfaringen bør ordlyden af bestemmelsen vedrørende replik og duplik i appelsager gøres klarere.

Ændringerne af procesreglementet for Retten i Første Instans vedrører bl.a. følgende aspekter:

- For at sikre en hurtigere afvikling af sagerne ved Retten bør der gives Retten mulighed for at træffe afgørelse i visse sager efter en hasteprocedure og for at bestemme, at der ikke kan afgives replik og duplik. Desuden bør fristen for og de nærmere regler om intervention ændres.

- Der bør indføres regler om fremsendelse af dokumenter pr. telefax. Bestemmelserne om forlængelse af frister under hensyn til afstanden bør ændres i betragtning af den tekniske udvikling inden for kommunikationsmidler.

- For at løse visse problemer, der bl.a. kan opstå i de nye sager om aktindsigt i forvaltningsdokumenter, bør der indføres mulighed for, at Retten kan undlade at tilstille parterne dokumenter, som det er nødvendigt at kræve fremlagt.

- Det kan medvirke til en bedre afvikling af sagerne, at der gives parterne praktiske anvisninger med henblik på den skriftlige og den mundtlige forhandling.

TRANSPARENS

Aktsindsigt i Rådets dokumenter

Rådet godkendte svaret på femte bekræftende begæring i 2000 om aktindsigt i Rådets dokumenter fra Tony BUNYAN, idet den danske, græske, irske, nederlandske, finske, svenske og Det Forenede Kongeriges delegation stemte imod.