Rådsmøde uddannelse 9/11 2000 pressemeddelelse
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 545)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Uddannelse den 9. november 2000
Dette rådsmøde 2303 (12928/00 presse 420) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 3. november 2000. Dansk delegationsleder: Undervisnings- og kirkeminister Margrethe Vestager
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
MOBILITET: Vedtog to væsentlige tekster, der skal supplere hinanden, til fremme af unges mobilitet inden for EU og har således forpligtet sig til at udvikle unges mobilitet i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon *
- Henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende,
personer under
erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og
erhvervslærere (FO): Nåede til politisk enighed om en fælles holdning
vedrørende Kommissionens forslag til henstilling af 24. januar 2000
om mobilitet for studerende, personer under uddannelse, unge volontører,
undervisere og erhvervslærere
- Aktionsplan for mobilitet {{SPA}} Resolution: Vedtog en resolution, som er gengivet i bilag I, vedrørende en aktionsplan for mobilitet
FREMTIDIGE MÅL FOR UDDANNELSESSYSTEMERNE: Påhørte redegørelse fra kommissær Reding om Kommissionens foreløbige udkast til rapport om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne og havde en bred udveksling af synspunkter om Kommissionens dokument *
OPFØLGNING AF SEMINARET I LEIDEN OM ÅBEN KOORDINATION: Havde en debat om den åbne koordinationsmetode inden for rammerne af drøftelserne om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne *
LUXEMBOURG-PROCESSEN VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSE: Vedtog et bidrag til beskæftigelsespakken for 2001 *
DEN SOCIALE DAGSORDEN: Vedtog et bidrag til den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden *
MINISTERKONFERENCE MELLEM EU OG LATINAMERIKA: Blev af formandskabet orienteret om resultaterne af ministerkonferencen den 3. november 2000 i Paris *
MEMORANDUM - LIVSLANG UDDANNELSE: Noterede sig redegørelsen for Kommissionens 6-punkts memorandum herom *
ORIENTERING *
- Det Europæiske Sprogår 2001: Blev af kommissær Reding orienteret om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af Det Europæiske Sprogår
- Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada: Noterede sig Kommissionens orientering om forlængelsen af aftalerne
- 20-året for Eurydice og 25-året for CEDEFOP: Påhørte Kommissionens indlæg herom
- Kollokviet i Blois "Apprendre l'histoire de l'Europe": Blev ligeledes af formandskabet orienteret om resultaterne heraf
UNGE OG EUROPA - Åben debat: Havde en offentlig debat, der blev transmitteret direkte til medierne om emnet "Unge og Europa. Ministrene tog under debatten stilling til to spørgsmål: 1) hvordan sikrer man, at der tages hensyn til de unges forslag? 2) hvordan opnår man større delta-gelse fra de unges side?{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NE
PROGRAMMET FOR UNGE: Kommissær Reding orienterede Rådet om iværksættelsen af programmet for unge *
SOCIAL INDDRAGELSE AF UNGE {{SPA}} Resolution: Vedtog en resolution om social inddragelse af unge, som er gengivet i bilag II *
BESKYTTELSE AF UNGE SPORTSUDØVERE: Påhørte formandskabets og Kommissionens indlæg om beskyttelse af unge sportsudøvere *
BEKÆMPELSE AF RACISME BLANDT UNGE: Noterede sig opfordringen fra den tyske delegation om bekæmpelse af racisme og fremmedhad blandt unge *
EVENTUELT: Noterede sig et indlæg fra den østrigske delegation, der gik ind for, at 2003 blev erklæret for Det Europæiske År for Aktivt Medborgerskab *
BILAG I: Vedtaget resolution om aktionsplan for mobilitet *
BILAG II: Vedtaget resolution om social inddragelse af unge {{NEL}}.{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
UDDANNELSE *
- Europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen: Vedtog en fælles holdning herom *
MILJØ *
- Store fyringsanlæg: Vedtog formelt fælles holdning vedrørende ændring af direktiv 88/609/EØF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg {{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}...*
HANDEL MED TREDJELANDE *
- Tekstilvarer: Vedtog forordning om opstilling af liste over tekstilvarer og beklædningsgenstande, der skal integreres i GATT 1994 pr. 1. januar 2002, og om ændring af bilag X til forordning (EØF) nr. 3030/93 og bilag II til forordning (EF) nr. 3285/94 *
FISKERI *
- Ændring af TAC'er og kvoter for 2000: Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2742/1999 *
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
- Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. undervisning behandlet på andre rådsmøder siden det foregående undervisningsministerrådsmøde den 8. juni 2000:
Rådsmøde Økofin d. 17. juli 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 1551)
-
TEMPUS III-programmet: Vedtog afgørelse om ændring af afgørelse 1999/311 med det
formål at ændre definitionen af støtteberettigede lande.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 14. december 2000
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (09-11-2000) - Press: 420 - Nr: 12928/00
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2303. samling i Rådet - UDDANNELSE OG UNGDOM - den 9. november 2000 i Bruxelles |
|
Formand: |
Jack LANG Republikken Frankrigs undervisningsminister Marie-George BUFFET Republikken Frankrigs minister for ungdom og sport |
INDHOLD
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
MOBILITET *
- Henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere
- Aktionsplan for mobilitet - Resolution
FREMTIDIGE MÅL FOR UDDANNELSESSYSTEMERNE *
OPFØLGNING AF SEMINARET I LEIDEN OM ÅBEN KOORDINATION *
LUXEMBOURG-PROCESSEN VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSE *
DEN SOCIALE DAGSORDEN *
MINISTERKONFERENCE MELLEM EU OG LATINAMERIKA *
MEMORANDUM - LIVSLANG UDDANNELSE *
ORIENTERING *
- Det Europæiske Sprogår 2001
- Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada
- 20-året for Eurydice og 25-året for CEDEFOP
- Kollokviet i Blois "Apprendre l'histoire de l'Europe"
UNGE OG EUROPA - Åben debat *
PROGRAMMET FOR UNGE *
SOCIAL INDDRAGELSE AF UNGE - Resolution *
BESKYTTELSE AF UNGE SPORTSUDØVERE *
BEKÆMPELSE AF RACISME BLANDT UNGE *
EVENTUELT *
BILAG I *
BILAG II *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDDANNELSE *
- Europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen *
MILJØ *
- Store fyringsanlæg *
HANDEL MED TREDJELANDE *
- Tekstilvarer *
FISKERI *
- Ændring af TAC'er og kvoter for 2000 *
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 eller 02/285.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Marleen VANDERPOORTEN Hans NIESSEN
Jean-Louis SIX |
Flamsk minister for undervisning og uddannelse Minister for ungdom og familie samt beskyttelse af monumenter samt for sundhed og sociale spørgsmål (det tysksprogede fællesskab) Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Danmark: |
|
|
Margrethe VESTAGER |
Undervisningsminister og kirkeminister |
|
|
|
|
Tyskland: |
|
|
Wolf-Michael CATENHUSEN Peter HAUPT |
Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under forbundsministeren for undervisning og forskning Statssekretær under forbundsministeren for familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsspørgsmål |
|
Ute ERDSIEK-RAVE |
Minister for undervisning, videnskab, forskning og kunst i delstaten Schleswig-Holstein |
|
Grækenland: |
|
|
Petros EFTHYMIOU |
Minister for undervisning og trossamfund |
|
Spanien: |
|
|
Pilar DEL CASTILLO VERA |
Undervisnings- og kulturminister samt minister for sport |
|
Frankrig: |
|
|
Jack LANG Marie-George BUFFET Jean-Luc MÉLENCHON |
Undervisningsminister Minister for ungdom og sport Viceminister under undervisningsministeren, med ansvar for erhvervsuddannelse |
|
Irland: |
|
|
Michael WOODS |
Minister for undervisning og videnskab |
|
Italien: |
|
|
Silvia BARBIERI |
Statssekretær for undervisningsspørgsmål |
|
Luciano GUERZONI |
Statssekretær for universiteter samt videnskabelig og teknologisk forskning |
|
Luxembourg: |
|
|
Anne BRASSEUR Marie-Josée JACOBS |
Minister for undervisning, erhvervsuddannelse og sport Minister for familiespørgsmål, social solidaritet og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af kvinders vilkår |
|
Nederlandene: |
|
|
Loek HERMANS |
Minister for undervisning, kultur og videnskab |
|
Østrig: |
|
|
Elisabeth GEHRER Herbert HAUPT |
Forbundsminister for undervisning, videnskab og kultur Forbundsminister for social sikkerhed og generationsspørgsmål |
|
Portugal: |
|
|
Augusto SANTOS SILVA Miguel FONTES |
Undervisningsminister Statssekretær for ungdomsspørgsmål |
|
Finland: |
|
|
Maija RASK |
Undervisningsminister |
|
Sverige: |
|
|
Thomas ÖSTROS Britta LEJON Carl LINDBERG |
Undervisningsminister Minister, Justitsministeriet, med ansvar for spørgsmål vedrørende demokratiet og forvaltning samt forbrugerspørgsmål Statssekretær i Undervisningsministeriet |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
Michael WILLS
Jane DAVIDSON |
Statssekretær ("Parliamentary Under-Secretary of State"), Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet, med ansvar for informations- og kommunikationsteknologi Minister for undervisning og livslang uddannelse (Welsh Assembly) |
|
* * * | |
|
Kommissionen: |
|
|
Viviane REDING |
Medlem |
Rådet vedtog to væsentlige tekster, der skal supplere hinanden, til fremme af unges mobilitet inden for EU:
{{SPA}} en fælles holdning om forslaget til henstilling om mobilitet for studerende, personer under uddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere i Det Europæiske Fællesskab, og
{{SPA}} en resolution vedrørende en aktionsplan for mobilitet.
EU har således forpligtet sig til at udvikle unges mobilitet i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvori Rådet (uddannelse) blev anmodet om senest ved udgangen af 2000 at fastlægge midler til fremme af mobiliteten ved fjernelse af hindringer.
- Henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere
Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende Kommissionens forslag til henstilling af 24. januar 2000 om mobilitet for studerende, personer under uddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere i Det Europæiske Fællesskab. Denne henstilling tager sigte på en udvidet iværksættelse af én af traktatens fire grundlæggende frihedsrettigheder, den fri bevægelighed for persone r. Det henstilles til medlemsstaterne at træffe foranstaltninger for at fjerne de hindringer for tværnational mobilitet, som ovennævnte kategorier af personer møder. Målet er således at tilskynde til mobilitet og fjerne de hindringer, der rammer de personer, som beslutter at rejse til en anden medlemsstat for dér at følge f.eks. en erhvervsuddannelse eller et studieforløb, i forhold til de personer, der bliver i deres oprindelsesland.
I første del af udkastet til henstilling opfordres medlemsstaterne til at træffe fælles foranstaltninger, der tager sigte på alle de personer, der er omfattet af henstillingen.
Disse foranstaltninger skal navnlig:
{{SPA}} fjerne de juridiske og administrative hindringer;
{{SPA}} tilskynde til indlæring af mindst to fællesskabssprog;
{{SPA}} sikre en sproglig forberedelse forud for enhver mobilitetsforanstaltning;
{{SPA}} udvikle økonomiske støtteordninger som f.eks. stipendier og lån;
{{SPA}} fremme de opnåede kvalifikationer gennem mobilitetsforanstaltninger;
{{SPA}} lette adgangen til oplysninger om mulighederne og vilkårene for mobilitet.
I de øvrige fire dele af henstillingen opfordres medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger, der tager sigte på de enkelte kategorier af personer.
Endelig opfordres Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at henstillingen følges op.
Udkastet til henstilling tager først og fremmest sigte på personer, der er statsborgere i medlemsstaterne. Det omfatter dog ligeledes tredjelandsstatsborgere, hvis de deltager i et fællesskabsprogram inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom.
Henstillingen, der enten helt eller delvist indeholder mange af de ændringer, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet under førstebehandlingen, forelægges i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure for Europa-Parlamentet som Rådets fælles holdning efter den endelige sproglige udformning af teksten.
- Aktionsplan for mobilitet - Resolution
Rådet vedtog ligeledes en resolution, som er gengivet i bilag I, vedrørende en aktionsplan for mobilitet.
Aktionsplanen er tænkt som et supplerende instrument til ovennævnte udkast til henstilling og er som sådan et politisk signal til fremme af mobilitet.
Målet med resolutionen er at kortlægge de praktiske midler, der er til rådighed for medlemsstaterne og Kommissionen, med henblik på at tilskynde til mobilitet, og den indeholder forslag til konkrete foranstaltninger, der gør det muligt at identificere og overvinde hindringerne for mobilitet. Den er tænkt som en slags "værktøjskasse", der på frivilligt grundlag kan anvendes af medlemsstaterne - med støtte fra Kommissionen for så vidt ang år nogle af foranstaltningerne. Resolutionen består af en præambel med en definition af de store linjer i planen fulgt af en vejledende fortegnelse over 42 mulige foranstaltninger på mobilitetsområdet. Resolutionen vedrørende aktionsplanen for mobilitet forelægges Det Europæiske Råd i Nice i december.
Rådet påhørte en mundtlig redegørelse fra kommissær Viviane REDING om Kommissionens foreløbige udkast til rapport om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne og havde en bred udveksling af synspunkter om Kommissionens dokument, som er første udkast til den rapport, som Rådet (uddannelse) af Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev anmodet om at forelægge Det Europæiske Råd i foråret 2001 i Stockholm.
Det drejer sig ligesom det følgende punkt på dagsordenen om åben koordination og opfølgning af seminaret i Leiden, om indledende generelle overvejelser om de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne med henblik på at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-processen.
Medlemsstaternes besvarelser af et udsendt spørgeskema foreligger endnu ikke og således ikke taget i betragtning, men Kommissionen har udarbejdet et foreløbigt udkast til rapport, hvori de strategiske mål identificeres, og elementerne i en åben koordinationsstrategi i forbindelse med disse mål skitseres. For så vidt angår målene er det et spørgsmål om at forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne i EU-medlemsstaterne og samtidig lette adgangen til uddannelse for samtlige unionsborgere. For så vidt angår førstnævnte mål om kvalitet er det Kommissionens opfattelse, at uddannelsessystemernes indhold hele tiden bør tilpasses, at uddannelsessystemerne bør åbne sig mod Europa og verden, og at de bør være en fuldt integreret del af informations- og kommunikationssamfundet. For så vidt angår sidstnævnte mål om lettere adgang lægger Kommissionen navnlig vægt på, at alle får lettere adgang til både uddannelse af høj kvalitet og livslang uddannelse.
Ministrenes indlæg var generelt præget af tilslutning til den strategi, Kommissionen har foreslået. Kommissær Viviane REDING gjorde efter drøftelserne opmærksom på, at hun nøje havde noteret sig delegationernes udtalelser. Hun vil tage hensyn både til dem og til de skriftlige bidrag ved udarbejdelsen af det endelige udkast til rapport. Rapporten skal drøftes og vedtages på den ekstraordinære samling i Rådet (uddannelse og ungdom) under svensk formandskab den 12. februar 2001, inden den forelægges Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.
Rådet havde en debat om den åbne koordinationsmetode inden for rammerne af drøftelserne om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne, jf. ovenfor. Rådet henviste i tilknytning til mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 om at anvende denne metode på det europæiske uddannelsessamarbejde til konklusionerne fra seminaret organiseret i fællesskab af Nederlandene og det franske formandskab i Leid en (Nederlandene) den 27. og 28. september 2000 om åben koordination og benchmarking af de europæiske uddannelsessystemer. I konklusionerne fra seminaret i Leiden er der også tale om indikatorer, der opfattes som et væsentligt element i forbindelse med overvågningen af de fremskridt, der gøres, og de bedste fremgangsmåder.
De drøftelser, der blev indledt på seminaret i Leiden, skal fortsætte på et ekspertmøde i Paris i december. Paris-mødet ledes i fællesskab af Frankrig og det kommende formandskab med henblik på at sikre kontinuitet i drøftelserne om dette spørgsmål, som Rådet på baggrund af mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon tillægger meget stor betydning.
Rådet vedtog i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon et bidrag til beskæftigelsespakken for 2001. Udtalelsen fra Rådet vil blive forelagt Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) på samlingen den 27. og 28. november 2000.
Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts anerkendte den vigtige rolle, som Rådet (uddannelse) spiller i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi (Luxembourg-processen).
Rådet understreger i sin udtalelse navnlig, at det nye strategiske mål som fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon kun kan nås ved at lægge afgørende vægt på uddannelse. Det fremhæver i ganske særlig grad uddannelsernes kvalitet som et afgørende kriterium for beskæftigelsesegnethed og indsatsen for livslang uddannelse, sprogindlæring, mobilitet og innovation inden for rammerne af beskæftigelsesstrategien.
Rådet vedtog et bidrag til den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden med henblik på samlingen i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 27. og 28. november 2000 af forberedelsen af Det Europæiske Råd i Nice i december.
Rådet understreger i sit bidrag navnlig, at den nye rolle, som uddannelsen har fået tildelt, indebærer, at Rådet (uddannelse) inddrages i moderniseringen af den europæiske samfundsmodel, som er den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsordens mål.
Rådet blev af formandskabet orienteret om resultaterne af ministerkonferencen den 3. november 2000 i Paris mellem landene fra EU, Latinamerika og Vestindien om de videregående uddannelser. De rdeltog regeringsrepræsentanter fra 48 stater.
Denne konference er en opfølgning af første topmøde i Rio i juni 1999 mellem stats- og regeringscheferne fra landene i Latinamerika, Vestindien og EU. Konferencen i Paris mellem ministrene med ansvar for de videregående uddannelser gav anledning til en fælles erklæring om en række prioriteter, der skal forfølges inden for rammerne af et tættere samarbejde som ønsket af samtlige 48 deltagende lande.
Rådet noterede sig redegørelsen for Kommissionens memorandum om livslang uddannelse, der er udarbejdet på baggrund af mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira.
Kommissionens memorandum har til formål at sætte en debat i gang på europæisk og nationalt plan med henblik på at udvikle en sammenhængende og global strategi for livslang uddannelse. Memorandummet indeholder seks nøglebudskaber:
{{SPA}} det bør gøres muligt for alle at tilegne sig nye færdigheder,
{{SPA}} investeringerne i menneskelige ressourcer, bør øges,
{{SPA}} der må ske nytænkning inden for undervisning og indlæring,
{{SPA}} agtelsen for uddannelse, bør styrkes
{{SPA}} adgangen til oplysning, bør lettes
{{SPA}} uddannelse bør bringes tættere på hjemmene ved hjælp af den nye teknologi.
- Det Europæiske Sprogår 2001
Rådet blev af kommissær Viviane REDING orienteret om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af Det Europæiske Sprogår, som er fastsat til 2001 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 17. juli 2000. Ifølge Kommissionen bliver der med det valgte motto "sprog åbner nye veje" sendt et budskab om, at alle elever i skolen bør lære mindst to sprog ud over deres modersmål. Der er valgt et log o i samarbejde med Europarådet, som også deltager i dette initiativ. Første udvælgelse af projekter er allerede i gang. Den officielle start af Det Europæiske Sprogår finder sted den 18.{{SPA}}20. februar 2001 i Lund (Sverige) under svensk formandskab.
Rådet noterede sig Kommissionens orientering om forlængelsen af aftalerne med USA og Canada om samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.
Aftalerne undertegnes på topmødet mellem EU og USA den 18. december 2000 i Washington og på topmødet mellem EU og Canada den 19. december 2000 i Ottawa.
- 20-året for Eurydice og 25-året for CEDEFOP
Rådet påhørte Kommissionens indlæg om 20-året for informationsnettet Eurydice og 25-året for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP).
- Kollokviet i Blois "Apprendre l'histoire de l'Europe"
Rådet blev ligeledes af formandskabet orienteret om resultaterne af det kollokvium, som formandskabet havde organiseret i Blois fra den 13.{{SPA}}15. oktober 2000 om emnet "Apprendre l'histoire de l'Europe".
Rådet havde en offentlig debat, der blev transmitteret direkte til medierne og den interesserede offentlighed, om emnet "Unge og Europa: opfølgning af høringen af Europas unge". Forud for debatten mødtes Rådet (ungdom) med en delegation på 18 unge fra EU-landene og de associerede lande. Denne rundbordssamtale gav ministrene mulighed for at stifte bekendtskab med de unges overvejelser og forslag i forbindelse med Fællesskabets politik for unge.
Debatten i Rådet var en opfølgning af de nationale høringer, der har fundet sted fra maj til juli, og den europæiske sammenkomst for unge i Paris fra den 5.{{SPA}}7. oktober 2000. Høringerne - der omfattede ungdomsmedarbejdere, eksperter, det civile samfund og de unge selv - og debatten blev afholdt med henblik på den hvidbog om de fremtidige politikker for unge, som Kommissionen er i færd med at udarbejde til andet halvår af 2001.
Ministrene tog under debatten stilling til to spørgsmål:
{{SPA}} Hvordan sikrer man, at der tages hensyn til de unges forslag?
{{SPA}} Hvordan opnår man større deltagelse fra de unges side?
Kommissær Viviane REDING erindrede om det hidtidige arbejde, siden idéen om at udarbejde en hvidbog om EU's ungdomspolitik blev iværksat den 23. november 1999. Hun meddelte ministrene, at der i slutningen af året vil blive draget konklusioner af de forskellige sammenkomster med unge. Der afholdes i februar 2001 et kollokvium i Umeå i Sverige om unges situation i Europa, som har til formål at høre det civile samfund, forskerne, arbejdsmarkede ts parter og andre organisationer og organer. Dette møde er åbent for deltagelse fra ansøgerlandene. Processen afsluttes på næste samling i Rådet (uddannelse og ungdom), og Kommissionen håber at kunne forelægge sin hvidbog i efteråret 2001.
Formanden gav efter debatten udtryk for tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med hensyn til unge. Hun bemærkede, at ministrenes indlæg viste en meget bred enighed om, at det er vigtigt at fortsætte den indledte dialog med de unge, at skabe et reelt partnerskab med dem og deres foreninger enten gennem flere europæiske sammenkomster eller ved at anvende de instrumenter, der er opstået med den nye teknologi (f.eks. Internet), og ved eventuelt at viderebringe de ung es ønsker og krav til Rådet i dets øvrige sammensætninger.
Kommissær Viviane REDING orienterede Rådet om iværksættelsen af programmet for unge. Programmet blev vedtaget den 13. april 2000 og løber sig over 7 år (2000{{SPA}}2006).
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog en resolution om social inddragelse af unge, som er gengivet i bilag II.
Rådet påhørte formandskabets og Kommissionens indlæg om beskyttelse af unge sportsudøvere. Formanden omtalte i denne sammenhæng konklusionerne fra niende europæiske sportsforum, der blev holdt i Lille den 26. og 27. oktober 2000. Inden for rammerne af dette forum havde der navnlig været en workshop om problemerne i forbindelse med beskyttelse af unge sportsudøvere. Der blev udtrykt betænkelighed i anledning af, at de un ge sportsudøvere, navnlig de mindreårige, er udsat for alle former for risici, herunder doping, men også økonomisk udnyttelse eller overdreven intensiv træning.
Formanden konkluderede, at det vil være på sin plads at overveje mulige fremgangsmåder og midler med henblik på at yde en indsats på dette område.
Rådet noterede sig opfordringen fra den tyske delegation om bekæmpelse af racisme og fremmedhad blandt unge. Denne opfordring til en europæisk aktion blev fremsat den 9. november, på dagen for Rådets samling og samtidig en symbolsk dag, idet denne dato både markerer Murens fald i 1989 og højtideligholdelsen af pogromen i 1938 (hvor pogromen mod jøderne blev indledt).
Rådet noterede sig et indlæg fra den østrigske delegation, der gik ind for, at 2003 blev erklæret for Det Europæiske År for Aktivt Medborgerskab.
RESOLUTION VEDTAGET AF RÅDET
og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
vedrørende aktionsplan for mobilitet
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
som er overbevist om, at det for Det Europæiske Fællesskab er en prioritet at oprette et ægte kundskabernes Europa, og at det er gennem uddannelse, at europæerne vil tilegne sig de fælles kulturelle referencerammer, som er grundlaget for et unionsborgerskab og et politisk Europa,
som er sikre på, at denne opfattelse bygger på en erkendelse af vor indbyrdes forskellighed og komplementaritet, som vil føre til, at de personlige kontakter og udvekslingen af viden og erfaringer, øges,
som er overbevist om, at det er af afgørende betydning, at der med opbakning fra alle medlemsstaterne iværksættes forståelige aktioner, som er rettet mod unge, gymnasieelever, studerende, forskere og alle personer under uddannelse samt deres undervisere; det er ved at opbygge et intelligensens Europa, at vi skaber et ægte europæisk tilhørsforhold,
som er sig bevidst, at et kundskabernes Europa ligeledes er en økonomisk nødvendighed; i en stadig mere videnbaseret internationaliseret økonomi er åbning mod fremmede kulturer og evne til at uddanne sig og arbejde i et flersproget miljø afgørende for den europæiske økonomis konkurrenceevne,
som er overbevist om, at fremme af mobilitet i Europa for unge, gymnasieelever, studerende, forskere og alle under uddannelse og deres undervisere er et meget vigtigt politisk mål; dette kræver et sideløbende engagement og en sideløbende indsats i Det Europæiske Fællesskab og i medlemsstaterne,
noterer sig, at Europa allerede råder over en bred vifte af hjælpemidler, som kan fremme denne målsætning, idet EF-programmerne Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa har betydet et væsentligt fremskridt og nu spiller en afgørende rolle, som uden tvivl vil blive større med anden generation af programmerne,
som er overbevist om, at dette fremskridt bør følges op; selv om antallet er stigende, er der stadig ikke ret mange, der benytter sig af muligheden for mobilitet; blandt de studerende er der således kun tale om en lille procentdel; der er fortsat store hindringer såsom ulige adgang til information, finansielle hindringer, administrative vanskeligheder med hensyn til beskatning og social sikring, indviklede opholdsformaliteter, utilfredsstillende vilkår med hensyn ti l status og karriere,
noterer sig, at Det Europæiske Råd på det ekstraordinære møde i Lissabon erkendte, at det haster med at fjerne disse hindringer og fremme mobiliteten, og at det i sine konklusioner opfordrede Rådet og Kommissionen til "senest ved udgangen af 2000 at fastlægge midler til fremme af mobiliteten for studerende, lærere og uddannelses- og forskningspersonale både ved den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende fællesskabsprogrammer, ved fje rnelse af hindringer og gennem større gennemsigtighed med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer og studie- og uddannelsesperioder" (punkt 26),
forpligter sig - for at opfylde de store forventninger, borgerne nærer - til med støtte fra Kommissionen, hver på deres område og under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fjerne hindringerne for mobiliteten og fremme den,
finder, at denne resolution - der ikke på nogen måde berører det vigtige arbejde, som Kommissionen og Rådet allerede har indledt for at fastlægge en retlig ramme, der kan fremme mobiliteten, herunder navnlig forslaget til en henstilling om mobilitet, som ønskes vedtaget i nær fremtid - snarere tager sigte på at lette iværksættelsen af initiativer på fællesskabsplan på området ved at foreslå konkrete aktione r. Disse aktioner vil blive gennemført i snævert samarbejde med alle de implicerede aktører og institutioner, navnlig universiteterne, hvis deltagelse er en afgørende forudsætning for et vellykket resultat,
stiller sig positivt til aktionsplanen for mobilitet, som findes i bilaget, og som blev forelagt for undervisningministrene på mødet på Sorbonne-universitetet den 30. september 2000. Aktionsplanen skal bidrage til at nå tre vigtige mål:
- definition på og demokratisering af mobilitet i Europa
- fremme af passende finansieringsformer
- øget mobilitet og bedre mobilitetsbetingelser.
De i aktionsplanen omhandlede foranstaltninger er tænkt som en "værktøjskasse", der indeholder 42 foranstaltninger, fordelt på 4 kapitler, hvis rækkevidde og sammensætning tager sigte på at indkredse og fjerne hindringerne for dem, der i forskellige sammenhænge ønsker at tage mobilitetsinitiativer.
Første kapitel vedrører aktioner med sigte på at fremme mobiliteten gennem uddannelse af de personer, der bidrager til gennemførelse af mobilitet, udvikling af flersprogethed og adgang til nyttige oplysninger.
Andet kapitel vedrører finansiering af mobiliteten og peger på flere forskellige finansieringskilder med det formål at tilvejebringe så mange midler som muligt.
Tredje kapitel tager sigte på at skabe flere og bedre muligheder for mobilitet ved at indføre forskellige former for mobilitet og ved at forbedre modtagelsesforholdene og tilrettelæggelsen af undervisningsperioderne.
Endelig beskrives under fjerde kapitel de foranstaltninger, der tager sigte på valorisering af mobilitetsperioderne og anerkendelse af den indhøstede erfaring.
som er overbevist om, at hvis alle medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen på frivilligt grundlag bruger de aktioner, som de finder bedst egnet til at overvinde de hindringer, mobilitetsansøgerne støder på, så vil alle parter allerede nu kunne være enige om at betragte følgende foranstaltninger i aktionsplanen som særlig vigtige:
{{SPA}} udviklingaf flersprogethed;
{{SPA}} etablering af en netportal, der giver adgang til de forskellige europæiske informationskilder om mobilitet;
{{SPA}} anerkendelse af mobilitetsperioder i uddannelsesforløb, som afsluttes med diplom;
{{SPA}} uddannelse af lærere og administrativt personale til egentlige mobilitetsaktører, som kan rådgive, vejlede og udarbejde mobilitetsprojekter;
{{SPA}} udarbejdelse og vedtagelse af et charter om kvalitet, som kan sikre en god modtagelse af statsborgere fra andre lande, som er under uddannelse;
{{SPA}} udarbejdelse af en fortegnelse over mobilitetskanaler og eksisterende god praksis, samt over udveksling af studerende, personer under uddannelse og undervisere;
{{SPA}} fastsættelse af, hvordan finansieringen af mobilitet skal fordeles på hhv. Unionen, medlemsstaterne, de lokale myndigheder samt den offentlige og den private sektor.
foreslår, at Rådet som led i den "rolling agenda", der blev etableret ved Rådets resolution af 17. december 1999( 1), og for regelmæssigt at vurdere, hvilke fremskridt der gøres hen imod de fastsatte mål, i samarbejde med de andre berørte europæiske institutioner regelmæssigt gør status over situationen, i princippet hvert andet år,
erindrer om, at denne plan også indeholder mere vidtrækkende foranstaltninger, som vedrører en mere omfattende samordning inden for hver enkelt medlemsstat samt mellem Kommissionen og medlemsstaternes forvaltninger.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon forelægges denne resolution for Det Europæiske Råd i Nice.
________________________
Bilag til BILAG I
Forslag til mål og foranstaltninger
|
Hovedmål |
Vedtagelse af en europæisk mobilitetsstrategi |
Iværksættelse |
|
foranstaltning A |
Definition: udarbejdelse af en fælles definition af begrebet mobilitet og af målgrupper (alder, uddannelsesforløb, geografisk område, opholdets varighed) |
Kommissionen, Medlemsstaterne |
|
foranstaltning B |
Demokratisering: demokratisering af adgangen til mobilitetsbestemmelserne |
Medlemsstaterne |
|
I. FREMME AF MOBILITETEN I EUROPA |
|
Målsætning 11 |
Uddannelse af ressourcepersoner for mobiliteten i Europa |
Iværksættelse |
|
foranstaltning 111 |
Målrettet vejledning: forberedelse af lærerne og det administrative personale på at være mobilitetsaktører, som kan rådgive, vejlede og udarbejde mobilitetsprojekter: uddannelse vedrørende mobilitetskanaler, Unionens forskellige uddannelsessystemer og personers rettighedermed hensyn til mobilitet |
Kommissionen, Medlemsstaterne |
|
foranstaltning 112 |
Flere udvekslinger: øget udveksling af mobilitetsaktører fra de lande, der deltager i fællesskabsprogrammerne |
Medlemsstaterne |
|
foranstaltning 113 |
Flere midler: tilskyndelse af uddannelsesinstitutioner og universiteter til at stille flere midler til rådighed for de afdelinger, der beskæftiger sig med internationale relationer, så disse kan imødekomme de nye mobilitetskrav |
Medlemsstaterne |
|
Målsætning 12 |
Fremme af flersprogethed |
Iværksættelse |
|
foranstaltning 121 |
Specifikke kurser: fremme af sprog- og kulturkurser i begyndelsen af og under mobilitetsperioderne ved at trække på såvel den offentlige sektor som private initiativer |
Medlemsstaterne |
|
foranstaltning 122 |
Praktikperioder for undervisere: sproglærere skal have mulighed for længere praktikophold i udlandet |
Medlemsstaterne |
|
foranstaltning 123 |
Udveksling af god praksis: udveksling af god praksis for sprogindlæring, især under erhvervsuddannelsesforløb og hos voksne |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
foranstaltning 124 |
Fælles indikatorer: anvendelse af fælles indikatorer ved evaluering af sprogfærdighederne hos elever, studerende og personer under erhvervsuddannelse |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
foranstaltning 125 |
Forpligtelse med hensyn til kvaliteten: opfølgning af Rådets resolution af 31. marts 1995 om bedre kvalitet og større variation med hensyn til tilegnelse af og undervisning i fremmedsprog i uddannelsessystemerne i Den Europæiske Union |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Målsætning 13 |
Bedre adgang til information om mobilitet |
Iværksættelse |
|
foranstaltning 131 |
En netportal vedrørende mobilitet: etablering af en netportal, der giver adgang til forskellige europæiske informationskilder om mobilitet |
Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale kontorer for Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa |
|
foranstaltning 132 |
Ad hoc fora: etablering på uddannelsesinstitutioner og universiteter af elektroniske børser eller fora for udveksling af informationer mellem mobilitetsaktører, personer under universitets- eller erhvervsuddannelse og unge i volontørtjeneste |
Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale kontorer for Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa |
|
Målsætning 14 |
Kortlægning af mobiliteten |
Iværksættelse |
|
foranstaltning 141 |
Identifikation af udvekslingskanaler: fastlæggelse i fællesskab af en metode, så hver medlemsstat, der ønsker det, gradvis kan skaffe sig pålidelige statistiske oplysninger om mobilitet og udarbejde en komplet fortegnelse over kanaler for udveksling af studerende, personer under erhvervsuddannelse og undervisere |
Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale kontorer for Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa |
|
Foranstaltning 142 |
Kendskab til programmerne: udarbejdelse af en database over alle bilaterale og multilaterale mobilitetsprogrammer i Europa; i givet fald kan foranstaltningen begrænses til kun at omfatte offentlige programmer. |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 143 |
Offentliggørelse af ledige stillinger: tilskyndelse til, at ledige lærerstillinger inden for højere uddannelse og forskerstillinger meddeles i hele Unionen bl.a. gennem temanetværk som f.eks. EURES |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
II. FREMME AF FINANSIERINGEN AF MOBILITET | ||
|
Målsætning 21 |
Overvejelser om, hvordan mobiliteten skal finansieres: udvikling af finansielle partnerskaber |
Iværksættelse |
|
foranstaltning 211 |
En partnerskabsramme: styrkelse af samordningen mellem de forskellige mobilitetsaktører, f.eks. gennem en partnerskabsramme: Den Europæiske Union, staten, lokale myndigheder og universiteter, samt nyttiggørelse af de finansielle midler |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
foranstaltning 212 |
Større budgetter: undersøgelse af muligheden for at nyttiggøre eller øge de nationale og lokale budgetbevillinger til mobilitet |
Medlemsstaterne |
|
foranstaltning 213 |
Tilskyndelse af den offentlige sektor: undersøgelse af hensigtsmæssigheden af og muligheden for at yde lån til præferencesatser til fordel for personer, der ønsker et mobilitetsophold |
Medlemsstaterne |
|
foranstaltning 214 |
Mange forskellige partnere: tilskyndelse af den private sektor, virksomheder, fonde og arbejdsmarkedets parter til at deltage i finansieringen af mobilitet (f.eks. ved at oprette fonde og indføre specifikke banklån) |
Medlemsstaterne, Kommissionen |
|
foranstaltning 215 |
Fremsynethed: indledning af overvejelser om omlægning af de bevillinger, der på budgettet og i fællesskabsprogrammerne er afsat til mobilitet, når disse bevillinger skal revideres |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Målsætning 22 |
Demokratisering af mobilitet ved at gøre mobilitet finansielt og socialt tilgængelig for alle |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 221 |
Informationskampagne: Iværksættelse af en informationskampagne om: {{SPA}} hvilke former for støtte til mobilitet der findes, og hvordan man kan opnå sådan støtte {{SPA}} de sociale forhold for dem, der benytter muligheden for mobilitet, når de rejser ud og under deres ophold i udlandet |
Kommissionen |
|
Foranstaltning 222 |
Fortsatte ydelser: sikring af, at personer på mobilitetsophold kan få udbetalt deres sociale ydelser i henhold til gældende bestemmelser i national lovgivning og i fællesskabsretten; regelmæssig opgørelse af tilbageværende problemer, og udarbejdelse af passende løsninger |
Medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 223 |
Lige behandling: undersøgelse af mulighederne for, at unge på mobilitetsophold får samme præferencetariffer som værtslandets egne unge; regelmæssig opgørelse af tilbageværende problemer, og udarbejdelse af passende løsninger |
Medlemsstaterne |
|
III. FLERE OG BEDRE MULIGHEDER FOR MOBILITET | ||
|
Målsætning 31 |
Indførelse af nye former for mobilitet |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 311 |
Sommeruniversiteter: oprettelse af flere europæiske sommeruniversiteter til fordel for studerende, personer under akademisk uddannelse eller erhvervsuddannelse og mobilitetsaktører |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 312 |
Internetkurser: udlægning på Internettet af moduler til akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 313 |
Udvikling af udvekslingskanaler: etablering eller udbygning af bilaterale eller multilaterale udvekslingskanaler, med særlig vægt på mobilitetspartnerskaber mellem universiteter |
Medlemsstaterne |
|
Målsætning 32 |
Forbedring af modtagelsen af personer på mobilitetsophold |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 321 |
Charter om kvalitet: mobilitetsaktørerne skal udarbejde og vedtage et charter om kvalitet vedrørende modtagelse af statsborgere fra andre lande under uddannelse; charteret skal bl.a. omhandle de nærmere regler til sikring af lige behandling ved modtagelse af personer på mobilitetsophold (f.eks. étsteds informationscentre samt gratis ydelser) |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 322 |
Online-information: der skal tilbydes online-information om betingelserne for modtagelse af personer på mobilitetsophold |
Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale kontorer for Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa |
|
Målsætning 33 |
Lettelse af mobilitetsplanlægningen |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 331 |
Gennemskuelige kalendere over undervisningsperioder: omfattende formidling af oplysninger om universitetets- og skolekalendere |
Medlemsstaterne, de nationale kontorer for Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa |
|
Foranstaltning 332 |
En europæisk kalender over undervisningsperioder: under hensyn til universiteternes autonomi: udarbejdelse af en europæisk akademisk kalender med angivelse af sammenfaldende universitetsundervisningsperioder og i relevante tilfælde etablering af undervisningsmoduler koncentreret i disse perioder med henblik på personer på mobilitetsophold |
Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale kontorer for Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa |
|
Foranstaltning 333 |
Opdeling i semestre: undersøgelse af mulighederne for opdeling af universitetsåret i semestre og for tilmelding og betaling af gebyrer for et semester ad gangen |
Medlemsstaterne |
|
Målsætning 34 |
Give personer på mobilitetsophold en særlig status |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 341 |
Mobilitet som prioritet: de kompetente myndigheder bør pege på mobilitet som et prioriteret mål, der efterhånden skal udgøre en vigtig bestanddeli den undervisning, der modtages eller gives af personer, der er under akademisk uddannelse eller erhvervsuddannelse, aflærere fra primærtrinnet og opefter samt afundervisere |
Medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 342 |
Et særligt ungdomskort: indførelse af et europæisk kort for unge på mobilitetsophold |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 343 |
Mobilitet for lærere under uddannelse: lærere skal have mulighed for at gennemføre hele eller en del af deres grunduddannelse eller efter- og videreuddannelse i en anden medlemsstat |
Medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 344 |
Ens status for alle: undersøgelse af, om der på andre trin og inden for andre undervisningsgrene i de medlemsstater, hvor det synes hensigtsmæssigt, kan indføres den status som Associate Professor, der for øjeblikket findes for lærere inden for de højere og videregående uddannelser |
Medlemsstaterne |
|
IV. VALORISERING AF MOBILITETSPERIODERNE |
|
Målsætning 41 |
Åbning af flere overgangsmuligheder ved at udbygge ordningen for anerkendelse og ligestilling af eksamensbeviser og erhvervsuddannelser |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 411 |
Ligestilling af eksamensbeviser: tilskyndelse af samtlige universiteter til at indføre ordninger for anerkendelse af eksamensbeviser, ECTS-systemet, Sorbonne- og Bologna-processen overalt (navnlig ved brug af Enic-Naric-netværket) |
Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale kontorer for Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa |
|
Foranstaltning 412 |
Et tillæg: indførelse af tillæg til samtlige akademiske og erhvervsmæssige eksamensbeviser for at sikre, at de kan læses i samtlige medlemsstater |
Medlemsstaterne |
|
Målsætning 42 |
Anerkendelse af den indhøstede erfaring |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 421 |
Anerkendelse af erfaringer: værtslandets kompetente myndigheder skal udstede et bevis for de kvalifikationer, navnlig sproglige, der er erhvervet under mobilitetsopholdet, ligesom hjemlandets kompetente myndigheder skal medregne studie- eller erhvervsuddannelsesperioder, der er fuldført under et mobilitetsophold |
Medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 422 |
Et ad hoc dokument: almindelig indførelse af EUROPASS-beviset |
Kommissionen, medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 423 |
Volontørtjeneste: medregning af volontørtjeneste i hjemlandet |
Medlemsstaterne |
|
Målsætning 43 |
Valorisering af mobilitetsperioderne |
Iværksættelse |
|
Foranstaltning 431 |
Jobmæssige incitamenter: undersøgelse af hensigtsmæssigheden af og mulighederne for under hensyn til national lovgivning og praksis at valorisere undervisningspersonalets mobilitetsophold |
Medlemsstaterne |
|
Foranstaltning 432 |
En velegnet metode: fastlæggelse af undersøgelsesmetoder til måling af mobilitetsperiodernes jobmæssige betydning |
Kommissionen, medlemsstaterne |
RESOLUTION FRA RÅDET
og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
om social inddragelse af unge
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
som tager følgende i betragtning:
1. Ifølge artikel 2 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (TEF) har Fællesskabet til opgave at fremme økonomisk og social udvikling og navnlig at sikre et højt niveau for beskæftigelse og social beskyttelse samt at højne levestandarden og livskvaliteten.
2. Ifølge artikel 136 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber har Fællesskabet og medlemsstaterne navnlig som mål at fremme beskæftigelsen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene og bekæmpe social udstødelse.
3. Ifølge artikel 149 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber skal målet for Fællesskabets indsats navnlig være at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere.
4. Lissabon-erklæringen om ungdomspolitikker og -programmer fastlægger retningslinjerne for udviklingen i ungdomspolitikken, navnlig på områderne uddannelse, beskæftigelse, medbestemmelse og sundhed.( 2)
5. Europa-Parlamentet og Rådet har med deres afgørelse nr. 253/2000/EF om almen uddannelse (Socrates) og deres afgørelse nr. 1031/2000/EF om unge (EF-handlingsprogrammet for unge, samt Rådet med sin afgørelse nr. 382/1999/EF om erhvervsuddannelse (Leonardo da Vinci) fastlagt EF-handlingsprogrammer, der bidrager til opbygningen af et kundskabernes Europa, der er åbent for alle.
6. Den 8. februar 1999 vedtog Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsspørgsmål en resolution om unges medbestemmelse, som fokuserer på spørgsmålet om unges integration i det sociale, politiske, kulturelle og økonomiske livs institutioner.
7. Rådet (ungdom) nåede på samlingen den 23. november 1999 frem til retningslinjer om en tilgang på tværs af søjlerne til spørgsmålene om ungdom og en politik, der bygger på de unges deltagelse; disse retningslinjer skal give inspiration til samarbejdspolitikken på ungdomsområdet.
8. Det Europæiske Råd fastlagde på mødet den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon et strategisk mål for Den Europæiske Union, der kombinerer økonomiske og sociale fremskridt. For at gennemføre dette mål anbefalede Det Europæiske Råd en åben koordinationsmetode og opfordrede til, at der udarbejdes passende mål med hensyn til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; disse mål skulle godkendes inden &arin g;rets udgang; Det Europæiske Råd understregede samtidig, at den bedste sikring mod social udstødelse er et job, og at forbedring af kvalifikationsniveauet, livslang uddannelse, frivilligt arbejde( 3) samt adgang til viden spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af social udstødelse.
9. Kommissionen har vedtaget en meddelelse om en social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden med henblik på Det Europæiske Råd i Nice og med udgangspunkt i en erkendelse af, at der er et samspil mellem den økonomiske politik, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt beskæftigelsespolitikken.
10. ER AF DEN OPFATTELSE, at Europas opbygning kun kan lykkes, hvis de unge inddrages i processen,
11. ERKLÆRER, at de unge med alle deres erfaringer og kvalifikationer og evner til at forholde sig kritisk til tingene i højere grad bør inddrages i de politikker, som vedrører dem. På samme måde skal de sociale og institutionelle aktører, som beskæftiger sig med unge, kunne udtale sig og komme med bidrag til en samarbejdspolitik på ungdomsområdet,
12. MENER, at udveksling af unge i Europa bidrager dels til at bevidstgøre dem om Europa, fordi det bliver mere konkret for dem, dels til at give dem en bedre forståelse for Europas kulturelle mangfoldighed og de grundlæggende europæiske værdier, der baserer sig på kampen for respekt for menneskerettighederne og mod racisme, antisemitisme, fremmedhad og andre former for forskelsbehandling, og til at styrke deres solidaritetsfølelse samt udvikle deres initiat ivrigdom,
13. FASTSLÅR, at de unge, især de mest sårbare, er særlig udsat for social, politisk og kulturel udstødelse,
14. UNDERSTREGER de problemer, mange unge har med at blive uafhængige, at blive socialt integreret og at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet,
15. UDTRYKKER TILFREDSHED med de aktioner, der er gennemført som led i Luxembourg-processen ved hjælp af beskæftigelsesretningslinjerne, og med initiativet fra Det Europæiske Råd i Lissabon vedrørende et EF-handlingsprogram til bekæmpelse af social udstødelse, der hver på deres område bidrager til social inddragelse af unge,
16. TILSKYNDER EF-institutionerne og medlemsstaterne til under overholdelse af nærhedsprincippet og i forlængelse af Det Europæiske Råds møde i Lissabon at tage initiativer til samarbejde på europæisk plan kombineret med nationale og i givet faldregionale og lokale politikker, der fokuserer på de unge,
og OPFORDRER på baggrund heraf Kommissionen og medlemsstaterne til hver på deres respektive kompetenceområder
i) at prioritere en forbedring af de unges sociale og økonomiske situation, social inddragelse af unge og forebyggelse ogbekæmpelse af unges udstødelse højt i alle relevanteEU-politikker,
ii) at fremme, at et differentieret ungt publikum får bred adgang til initiativer og programmer i Fællesskabet og i medlemsstaterne, som er beregnet på dem, navnlig inden for mobilitet,
iii) at undersøge mulighederne for fælles arbejdsmål med henblik på
{{SPA}} at udvikle betingelserne for fuld og hel deltagelse i det økonomiske og sociale liv for alle unge,der opholder sig lovligt i en medlemsstat (levestandard, livskvalitet, beskæftigelse, uddannelse, bolig, sundhed, kultur, sport og fritidsaktiviteter).
{{SPA}} at bekæmpe forskelsbehandling af unge, hvad enten denne skyldes køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
{{SPA}} at forebygge voldsomme ændringer i levevilkårene, der kan føre til marginalisering, og risici for udstødelse, navnlig ved at udvikle de unges evne til integration på arbejdsmarkedet og ved at fremme politikker, som sikrer, at ingen holdes uden for videnssamfundet,
{{SPA}} at medvirke til, at institutionelle, sociale og økonomiske aktører kommer til at deltage aktivt i den sociale inddragelse af unge,
{{SPA}} at fremme unges deltagelse i udformningen af de politikker, der vedrører dem,
iv) at udbygge udvekslingen af oplysninger og god praksis vedrørende bekæmpelse af unges sociale udstødelse,
OPFORDRER medlemsstaterne til
a) at fremme foranstaltninger mod udstødelse, arbejdsløshed og usikre forhold for unge og at øge mulighederne for at komme tilbage i uddannelse for dem, der er blevet udelukket fra uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet,
b) at fremme adgangog tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de unge, der har de største problemer med at blive integreret på arbejdsmarkedet,
c)at udvikle støtteforanstaltninger, der giver unge mulighed for at veksle mellem arbejdsperioder og uddannelsesperioder,
d) at bekæmpe forskelsbehandling af unge på arbejdsmarkedet, især med hensyn til adgangen til arbejde og ansættelsesforholdene,
e) at fremme adgangen til en kvalitetsuddannelse, og at iværksætte støtteforanstaltninger for unge med særlige vanskeligheder og, inden for rammerne af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, for unge, der tidligt går ud af skolen,
f) at fremme unges adgang til oplysningerog sørge for, at unge ikke udelukkes fra den nye vidensteknologi, men kan anvende den på kompetent måde,
g) at fremme unges adgang til at få og beholde en bolig,
h) at styrke strukturer, der kan modtage og støtte unge, som må forlade deres familie, fordi de er eller kan risikere at blive udsat for vold,
i) at tilstræbe et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for ungeog at gennemføre forebyggende foranstaltninger på sundhedsområdet og oplyse dels om prævention og seksualitet under hensyn til deres særlige behov og kravet om fortrolighed,dels om stofmisbrug,
j) at udvikle sports- og kulturaktiviteter samt andre stimulerende fritidsaktiviteter, der henvender sig til unge, navnlig ved at fremme anvendelse af prispolitiske incitamenter,
k) at støtte ikke-statslige organisationer og sammenslutninger, som er aktive på ungdomsrådet, både hvad angår deres indsats over for de unge, og de muligheder de giver de unge for at deltage aktivt i det civile liv,
l) at udvikle information, der er tilpasset de unge, og navnlig gennem medvirken af kvalificeret personale,
m) at skabe forudsætningerne for, at unge inddrages i beslutninger, der vedrører dem.
ØNSKER, AT DENNE RESOLUTION bidrager til udviklingen af en samarbejdspolitik på ungdomsområdet, navnlig ved fastlæggelse af fælles arbejdsmål,
og at den tages i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af og arbejdet med mål med hensyn til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen
Rådet vedtog en fælles holdning om forslaget til henstilling om europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen. Den fælles holdning forelægges nu Europa-Parlamentet til andenbehandling, i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.
Det henstilles i forslaget til medlemsstaterne, at de støtter bestræbelserne på at forbedre kvalitetsevalueringen i skoleundervisningen, og opregner forskellige midler til at nå dette mål. Kommissionen opfordres til at fremme samarbejde på dette område samt til at yde teknisk assistance og sørge for opfølgning.
På baggrund af den enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (miljø) den 22. juni 2000 vedtog Rådet formelt en fælles holdning vedrørende ændring af direktiv 88/609/EØF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Den fælles holdning forelægges nu Europa-Parlamentet til andenbehandling, i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.
Formålet med direktivet er at reducere emissionerne af forsurende forureningsstoffer og ozonprækursorer, som bevæger sig over store afstande, skader menneskers sundhed og forårsager depositioner i form af "sur regn". (For yderligere oplysninger henvises til pressemeddelelsen 9420/00 Presse 219).
Rådet vedtog en forordning om opstilling i henhold til artikel 1, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3030/93 af listen over tekstilvarer og beklædningsgenstande, der skal integreres i GATT 1994 pr. 1. januar 2002, og om ændring af bilag X til forordning (EØF) nr. 3030/93 og bilag II til forordning (EF) nr. 3285/94.
Som en del af resultaterne af Uruguay-runden fastsættes det i WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande (tekstilaftalen), at tekstilvarer og beklædningsgenstande fra den særlige MFA-ordning, der er oprettet under tekstilaftalen, gradvis skal integreres i de normale GATT-regler.
Bilag 1 til denne forordning indeholder listen over de tekstilvarer og beklædningsgenstande, der skal integreres i etape 3.
Ændring af TAC'er og kvoter for 2000
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2742/1999 om fastsættelse for 2000 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (TAC'er og kvoter).
Denne forordning ændrer som følge af de resultater, der er opnået gennem kontakterne med tredjelande og i de regionale organisationer, forordning (EF) nr. 2742/1999 således:
{{SPA}} Inden for rammerne af fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Estland, har Fællesskabet fået tildelt en yderligere mængde på 600 tons torsk i Østersøen.
{{SPA}} Inden for rammerne af en tresidet aftale mellem Grønland, Island og Norge er de samlede tilladte fangstmængder for lodde i grønlandske farvande for 2000 blevet fastsat til 975 000 tons, hvoraf Grønlands kvote skal være på 107 500 tons, hvilket medfører, at Fællesskabets kvote skal tilpasses.
{{SPA}} Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) vedtog på sit seneste årlige møde den 12.{{SPA}}16. juni 2000 en fangstbegrænsning for gulfinnet tun i 2000 og ændrede den foreløbige fangstbegrænsning for storøjet tun, som var blevet vedtaget i 1999. Da Fællesskabet er ved at tiltræde IATTC, bør det samarbejde fuldt ud med denne organisation i alle fiskeribeskyttelsesspørgsmål ved at gennemføre staltninger.
{{SPA}} Det er nødvendigt at præcisere, i hvilket geografiske område i det nordøstlige Atlanterhav der må tages sild.
Footnotes:
( 1) EFT C 8 af 12.1.2000, s. 6.
( 2) Erklæringen blev vedtaget på verdenskonferencen for ministrene for ungdomsspørgsmål i august 1998 i Lissabon.
( 3) Jf. erklæring nr. 38 til Amsterdam-traktaten om frivilligt arbejde.