Møde i regeringskonferencen på ministerniveau
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 498)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for møde i regeringskonferencen på ministerniveau den 3.-4. december 2000.
|
UDENRIGSMINISTERIET Nordgruppen |
|||
|
Til: |
J.nr.: |
||
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Dato: |
7. december 2000 | |
|
Emne: |
Møder i regeringskonferencen på ministerniveau den 3.-4. december 2000 |
||
Udenrigsministrene afholdte den 3.-4. december 2000 møder i regeringskonferencen på ministerniveau.
Formandskabet havde til brug for drøftelserne fremsendt et revideret sammenfattende dokument over de emner, som er drøftet under regeringskonferencen, samt et papir vedr. forslag til rotationsordning fsva. Kommissionen. Disse papirer er tilgået Folketingets Europaudvalg på dansk den 4. december 2000 (alm.del-bilag 396 og alm.del-bilag 405).
1. Mødet indledtes med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet. Fomanden gentog, at Parlamentet ikke fandt, at der i regeringskonferencen indtil videre var opnået tilfredsstillende resultater. Det var særligt tilfældet fsva. udvidet anvendelse af flertalsafgørelser. Herudover understregede formanden ønsket om, at der i traktatens blev indskrevet en reference til Charteret om grundlæggende rettigheder.
2. På de efterfølgende møder i regeringskonferencen på ministerniveau fokuserede drøftelsen særligt på forstærket samarbejde, Kommissionens størrelse og sammensætning, udvidet anvendelse af flertalsafgørelser samt en eventuel tilføjelse til TEU art. 7.
Fsva. forstærket samarbejde var drøftelserne koncentreret om de udestående spørgsmål i relation til søjle 2, hvor en række delegationer udtrykte skepsis overfor forstærket samarbejde på forsvarsområdet.
Fsva. Kommissionen var der generel støtte til formandskabets forslag til ændring af TEF art. 217 vedr. Kommissionens organisation. Fsva. spørgsmålet om Kommissionens størrelse viste der sig ingen afgørende ændringer i medlemslandenes positioner. Særligt formandskabets forslag til ligelig rotationsordning blev drøftet, dog uden at der fremkom nye synspunkter i spørgsmålet.
Fsva. udvidet anvendelse af flertalsafgørelser, drøftede ministrene særligt handelspolitikken (TEF art. 133), sociale spørgsmål (TEF art. 42) samt arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål (TEF art. 137). Der viste sig ingen afgørende ændringer i medlemslandenes positioner.
Fsva. en eventuel tilføjelse til TEU. art. 7 var der en kort drøftelse. Enkelte medlemslande, herunder Danmark, fandt, at afstemningsreglen skulle være enstemmighed minus det berørte medlemsland.