Rådsmøde landbrugsministre 19-20/12 Samlenotat

ad. 1. Overgangsordningen

1. et kontingent på 2,2 mio. tons med en toldsats på 559 d.kr. (75 EUR ) pr. tons. Dette kontingent er bundet i WTO,
2. et autonomt kontingent på 353.000 tons, ligeledes med en toldsats på 559 d.kr. (75 EUR) pr. tons, og
3. et autonomt kontingent på 850.000 tons.

Bananhandelens interesse i de to første kontingenter på i alt 2,553 mio. tons forventes på grund af den lave toldsats at blive så stor, at den langt overstiger de mængder, der er til rådighed. Det forudses derfor, at det bliver nødvendigt at indføre en rationering af licenserne. Kommissionen gennemgår i begrundelserne forskellige metoder til fordeling af licenser samt vanskelighederne forbundet med at finde en metode, som kan ac cepteres af alle de involverede parter.

Kommissionen vil fortsætte forhandlingerne med de berørte parter i den periode, hvor Rådet og Parlamentet behandler forslaget med henblik på at finde en løsning, som kan accepteres af alle. Såfremt dette ikke fører til et positivt resultat, vil Kommissionen ikke kunne opretholde sit forslag, men anmode Rådet om at få mandat til at indlede forhandlinger efter GATT{{PU2}}s Artikel XXVIII med henblik på straks at lade den nuv&ael de ordning afløse af en ordning med en standardtoldsats.

Efter overgangsordningen skal der indføres en ordning med en standardtoldsats ("Tariff only") gældende fra år 2006.

En sådan løsning indebærer, at importen ikke længere vil være underlagt kontin-genter, licenser m.v. Importen vil være fri i mængdemæssig forstand mod betaling af en fast toldsats for al import, idet der dog efter nærmere forhandling skal gælde en vis AVS-præference.

En sådan løsning vil imidlertid kræve, at Kommissionen får bemyndigelse af Rådet til at meddele WTO, at den Europæiske Union ønsker at ændre den bundne toldsats for bananer og derfor er rede til at indlede forhandlinger og konsultationer med WTO-medlemmerne om en sådan ændring.

For at få denne bemyndigelse er forslaget om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 vedlagt en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om en ændring af den bundne toldsats for bananer.

I meddelelsen af 4. oktober 2000 foreslår Kommissionen, at man vælger et "først til mølle princip" ved distribution af importlicenser, og ændrer det oprindelige forslag med hensyn til kontingent C.

Med ændringerne forlades auktionsprincippet for fastlæggelsen af toldsatsen inden for kontingent C, og der indføres en fast maksimumstold på 2.237 d.kr. (300 EUR) pr. tons.

Herudover forhøjes AVS-landenes toldpræference på 2.059 d.kr. til 2.273 d.kr. (300 EUR) pr. tons, og endelig indføres en bestemmelse som giver Kommissionen mulighed for efter Forvaltningskomitéprocedure at sænke den maksimale told for kontingent C på 2.237 d.kr. (300 EUR) pr. tons.

Der foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

§2-udvalget (landbrug) og §2-udvalget (frugt og grønt) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget til ændring af forordning (EØF) nr. 404/93 den 18. januar 2000 samt aktuelt notat af 31. maj.

Det konkrete forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2000 (orientering), jf. aktuelt notat af 9. marts 2000.

Kommissionen har ved KOM (2000) 193 af 11. april 2000 fremsendt forslag om ændring af forordning 2759/75/EØF om den fælles markedsordning for svinekød. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. april 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelse af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen lægger op til, at reguleringsfonden etableres i de medlemslande, der måtte ønske det.

Formålet med forslaget er at give medlemsstaterne tilladelse til at etablere reguleringsfonde for svineproducenter. Fondene er møntet på at bistå producenterne med at imødegå prisudsving på markedet.

Producenternes deltagelse i fondene er frivillig. Deltagelsen kan være direkte eller indirekte via producentsammenslutninger m.m. Deltagende producenter og producentsammenslutninger forpligter sig til at overholde fondenes regler. Producenterne skal deltage i fondene i mindst fem år, og det skal omfatte alle deres produktionsenheder i landet.

Reguleringsfondene organiseres og administreres enten af eksisterende nationale organer eller af nye organer skabt til formålet. Producenterne er repræsenteret ved forvaltningen af fondene og i deres overvågningsorganer.

Fondene udarbejder de nødvendige regler, herunder adgangsregler, reguleringsmekanisme og modaliteterne for opkrævning og udbetaling af beløb.

Reguleringsfondene finansieres af svineproducenterne selv gennem opkrævning af en afgift pr. opfedet svin. Beløbet betales enten af svineproducenterne eller af den producentgruppe, som varetager afsætningen af deres svin.

For at fremme etableringen af en reguleringsfond kan medlemsstaten yde støtte til de administrative omkostninger, der er forbundet med etableringen af fonden. Støtteberettigede omkostninger inkluderer leje af lokaler, indkøb af kontorudstyr, herunder computerudstyr, administrative omkostninger, herunder personaleomkostninger, faste omkostninger og diverse udgifter ("charges"). Støtten må ikke overstige 100 pct. af omkostningerne i det før ste år, reduceret med 20 pct. for hvert af de følgende år, således at det dækker 20 pct. af de reelle omkostninger i det femte og sidste år.

Fondene kan også optage lån hos banker og offentlige eller private institutioner på markedsvilkår for at sikre tilstrækkelige midler til reguleringsfondens kasse. Der må ikke gives rentestøtte, som er statsstøtte.

Det principielle element i fondene er reguleringsmekanismen, da den på den ene side definerer tærsklen for opkrævning hos den deltagende producent af et beløb pr. svin i perioden med tilfredsstillende markedspriser og på den anden side tærsklen for tilbagebetaling til producenten pr. slagtet svin ved en markedskrise.

Fondene skal via de kompetente myndigheder fremsende oplysninger til Kommissionen om reguleringsmekanismen og især om tærsklerne. Tærsklerne fastsættes for hver medlemsstat under hensyntagen til markedspriserne for standardkvalitet slagtede svin i medlemsstaten, produktionsomkostninger i landet, fondenes finansielle situation og markedet for svinekød i Fællesskabet. Kommissionen skal godkende mekanismen i overensstemmelse med forvaltningskomitép roceduren.

Der er mulighed for modulering af det udbetalte beløb for hvert opfedet svin samt antallet af svin pr. producent i lyset af især størrelsen og strukturen af svinefarmene i medlemsstaten. Afgiften kan også moduleres.

For at undgå, at fondene ikke kan fungere som følge af manglende finansielle ressourcer i løbet af de første tre år efter deres etablering, kan medlemsstaten, hvis det er strengt nødvendigt, yde reguleringsfonden et rentefrit lån. Sådanne lån skal tilbagebetales fuldt ud af fonden inden for fem år. Medlemslandene skal informere Kommissionen om lånets størrelse og dens beregningsmetode. Kommissionen skal underrett e de andre medlemslande herom.

Hvis en fond har tilstrækkelige midler, kan den midlertidigt suspendere opkrævning af et beløb. Renteindkomst skal i givet fald anvendes til formålene, angivet i fondens statutter.

Producenter, der tilslutter sig reguleringsfondene, forpligter sig til at oplyse antallet af opfedningspladser indenfor den berørte medlemsstats territorium og til ikke at udvide antallet heraf igennem hele medlemsskabsperioden. Kommissionen kan dog på baggrund af en anmodning fra medlemsstaten ved forvaltningskomitéprocedure fravige denne forpligtelse, når markedsperspektiverne tillader det.

Medlemslandene skal vedtage de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre denne ordning og skal i særdeleshed bestemme procedurerne for etablering og forvaltning af reguleringsfondene. Medlemslandene skal informere Kommissionen om de vedtagne bestemmelser og ændringer deraf. Kommissionen skal informere de øvrige medlemslande herom.

Detaljerede regler til gennemførelse af denne ordning skal vedtages ved forvaltningskomitéprocedure.

Forordningen foreslås anvendt fra den 1. juli 2000.

Europa-Parlamentet har udtalt sig om forslaget den 15. november 2000. Parlamentet har godkendt Kommissionens forslag med 17 ændringsforslag, som alle accentuerer behovet for en svinereguleringsfond i endnu højere grad, end Kommissionen har gjort.

I sine ændringsforslag til de indledende betragtninger indskærper Parlamentet nødvendigheden af, at sådanne fonde etableres. Endvidere lægger Parlamentet op til, at etableringen af fondene gøres obligatorisk, og at finansieringen dels skal ske gennem betaling af en afgift for hvert fedesvin, der produceres, og dels over EU{{PU2}}s budget efter princippet om samfinansiering. Parlamentet foreslår endvidere, at EU yder en gradvis aftagende invester øtte.

Parlamentet foreslår herudover bl.a., at rækkevidden af aktiviteter udvides, således at foranstaltninger til eksempelvis fremme af en bedre organisation af produkternes fremstilling, forarbejdning og afsætning, til forbedring af kvaliteten og foranstaltninger, der skal gøre det lettere at konstatere markedsprisudviklingen også vil kunne omfattes af ordningen.

Endelig foreslår Europa-Parlamentet, at Kommissionen senest ved udgangen af 2003 udarbejder en evalueringsrapport om, hvorledes disse reguleringsfonde har virket.

Der er p.t. ingen dansk lovgivning på området.

I lyset af forslagets krav om, at medlemslandene skal vedtage de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre denne ordning, hvis de vedtager at anvende den, kan der blive behov for gennemførelse af bestemmelser herom ved en bekendtgørelse eller lovgivning.

Hvis fondene ønskes oprettet i Danmark, og hvis der gives national støtte, vil det have statsfinansielle konsekvenser.

I §2-udvalget (landbrug) er Landbrugsraadet kommet med bemærkninger. Landbrugsraadet er på det foreliggende grundlag imod etablering af reguleringsfonde i svinesektoren. Dette har flere årsager. Det skyldes for det første ønsket om at videreføre den ret liberale markedsordning, som under langt de fleste forhold har fungeret godt. For det andet er det helt afgørende for Landbrugsraadet at undgå konkurrenceforvridning mellem EU-lande. Man frygter, at flere af elementerne i forslaget, herunder ikke mindst de rentefrie lån i nogle lande i en presset markedssituation vil blive anvendt på en måde, som vil betyde en urimelig konkurrenceforvridning samtidig med, at den nødvendige produktionstilpasning bliver modvirket. Problemer med svingende indkomster i svinesektoren bør løses gennem en forbedring af de skattemæssige muligheder for konjunkturudligning.

Grundnotat er fremsendt den 4. maj 2000.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 14. april 2000, jf. aktuelt notat af den 6. april 2000.

____________________________________________________________________________

7. TSE.

Kommissionen har ved KOM (1998) 623 af 18. november 1998 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for forebyggelse og bekæmpelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår scrapie. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. januar 1999.

Forslaget skal ses på baggrund af, at Kommissionen den 20. oktober 1997 over for Europa-Parlamentet og tilsvarende den 31. marts 1998 over for Rådet i har forpligtet sig til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om effektiv overvågning af TSE baseret på artikel 100 A.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget vedrører veterinærforhold og berører folkesundheden.

Det bemærkes, at forslag til Rådets beslutning om regler for anvendelse af risikomateriale med hensyn til overførbare spongiforme encephalopatier og om ændring af beslutning 94/474/EF var til afstemning i Den stående Veterinærkomité den 7. juni 2000. Forslaget opnåede ikke det fornødne kvalificerede flertal og blev derfor fremsendt til Rådet, der behandlede det på rådsmødet (landbrug) den 19. juni 2000. I R& aring;det var der ikke kvalificeret flertal for forslaget, men der var heller ikke simpelt flertal i mod. Forslaget blev herefter vedtaget af Kommissionen den 29. juni 2000 som beslutning 2000/418/EF. Det er hensigten, at disse regler og reglerne i Kommisionsbeslutning 98/272/EF om epidemiologisk overvågning for overførbare spongiforme encephalopatier som ændret ved Kommissionsbeslutning af 5. juni 2000 skal indgå i TSE-forslaget.

Kommissionen anfører, at forslaget direkte vedrører forbrugersikkerheden og er fremlagt med henblik på at sikre funktionen af det fælles indre marked.

Forslaget samler gældende og fastsætter nye bestemmelser vedrørende TSE. Hensigten er at skabe et samlet retsgrundlag for bekæmpelse og forebyggelse af alle typer TSE - kendte og eventuelle nye former {{SPA}} både for dyr og produkter, herunder dem, der ikke er omfattet af Traktatens bilag I.

Forslaget indeholder bestemmelser om fastsættelse af BSE-status, forebyggelse og overvågning, specificeret risikomateriale, forbud mod fodring af drøvtyggere med pattedyrsprotein, fremstilling af animalske produkter, bekæmpelse og udryddelse af TSE ved udbrud og mistanke om udbrud, herunder anmeldepligt samt om handel og samhandel med dyr og produkter af relevans for TSE-risikoen.

Forslaget indeholder ikke bestemmelser om animalsk affald, idet Kommissionen har vurderet, at det af tekniske grunde er hensigtsmæssigt at holde forskrifterne for animalsk affald adskilt som et sammenhængende, uafhængigt regelsæt, jf. Rådets direktiv 90/667/EØF.

Forslaget omfatter ikke kosmetiske midler, lægemidler mv. samt produkter mv., der ikke er bestemt til anvendelse i levnedsmidler, foder eller kunstgødning. Endvidere undtages animalske produkter, som skal anvendes til udstilling, undervisning, forskning, særlige undersøgelser eller analyse fra forordningen.

Fastlæggelse af medlemslandes og tredjelandes BSE-status skal efter forslaget foretages af Kommissionen efter ansøgning fra det pågældende land. Landene kan placeres i fire kategorier med tilhørende særlige regler om bl.a. bortskaffelse af risikomateriale, defineret og beskrevet i forslagets bilag.

Efter forslaget skal kategoriseringen ske på basis af en vurdering af risikoen for forekomst og spredning. Oplysninger på årsbasis helst fra 1980, dog mindst 1988, om besætningsstruktur og {{SPA}}udvikling, handel, foder, anvendelse af kød- og benmel, risikomaterialebehandling, overvågning af TSE, destruktionsanstalter, nedslagningsforanstaltninger mv. skal lægges til grund for vurderingerne. I tilfælde af mangelfulde oplysninger erstattes af en antagelse, som bygger på formodningen om værst tænkelige tilfælde.

Medlemslande og tredjelande, der ikke har ansøgt om bestemmelse af deres BSE-status, indplaceres af Kommissionen ud fra de oplysninger, Kommissionen har til rådighed.

Hvor meget væv, der i det enkelte land defineres som risikomateriale, afhænger af det enkelte lands BSE-kategorisering.

Derudover foreslår Kommissionen, at reglerne for samhandel med hensyn til den TSE-relaterede fåresygdom scrapie flyttes fra samhandelsdirektivet om får og geder (91/68/EØF) over i den nye forordning. Den formelle mulighed i henhold til det nugældende samhandelsdirektiv for opnåelse af supplerende garantier på baggrund af nationale bekæmpelsesprogrammer for scrapie er dog ikke indeholdt i forslaget.

Kompromisforslaget følger i vid udstrækning de anbefalinger der er afgivet af OIE (den internationale organisation vedrørende smitsomme husdyrsygdomme). Kompromisforslaget, der foreslås vedtaget som et direktiv efter medlemslandenes ønske, indeholder resultatet af drøftelsen af forslaget i Rådets arbejdsgruppe, med de ændringsforslag fra Parlamentet, som der er opnået tilslutning til.

I forslaget indgår de regler, der er vedtaget vedrørende fjernelse af BSE-risikomateriale fra slagtekroppe og som trådte i kraft 1. oktober 2000 og bestemmelserne om gennemførelse af BSE-overvågningsprogrammet i medlemslandene, som trådte i kraft 1. januar 2000. Dette vil blive ændret i overensstemmelse med beslutning i Den Stående Veterinærkomité den 23. november 2000 angående risikogrupper af dyr og almindelige slagtek væg over 30 måneder.

Et væsentligt element i kompromisforslaget er at medlemslande samt tredjelande, der ønsker at eksportere til EU, skal kategoriseres vedrørende BSE status. Grundlaget for kategorisering vil være en risikoanalyse af landet angående sandsynligheden for forekomst af BSE.

Analysens resultat vil skulle fremsendes til Kommissionen med anmodning om indplacering i en kategori. Den Stående Veterinærkomité vil træffe beslutning om kategorisering i en af fem kategorier, hvor kategori 1 er lande fri for BSE og uden mistanke herom, mens kategori 5 er lande med høj forekomst af BSE. Kategoriseringen svarer til anbefalingen fra OIE. Hvis et land ikke fremsender en anmodning, placeres landet i kategori 5. Et lands kategori vil kunne &ae lig;ndres som konsekvens af resultatet af Kommissionens missioner for kontrolovervågning. Enhver ændring af et lands kategori vil skulle ske på basis af risikoanalyse af landet og beslutning i Den Stående Veterinærkomité.

I en overgangsperiode på seks måneder efter forslagets ikrafttrædelse vil kravene om fjernelse af BSE-risikomateriale fra slagtekroppe gælde for alle lande indtil en endelig kategorisering. Herefter vil kravet kun gælde for lande i kategori 3-5, mens kategori 1- og 2-lande ikke vil skulle fjerne risikomateriale. Som et alternativ til fjernelse af risikomateriale vil der kunne anvendes test, godkendt af Den Stående Veterinærkomité. Ingen tes t er endnu udviklet og godkendt. Rygmarvsstødere forbydes i forbindelse med aflivning af dyr i alle lande, der ikke er placeret i kategori 1. Der vil kunne derogeres fra kravet om fjernelse af risikomateriale i tilfælde af, at et land kan godtgøre effektiv efterlevelse af forbudet mod fodring med pattedyrs protein. En sådan beslutning træffes af Den Stående Veterinærkomité for lande i kategori 3 og 4.

Kontrol og foranstaltninger til udryddelse af BSE og Scrapie forpligter til notifikation ved mistanke om sygdomstilfælde, restriktioner på bedrifterne for alle dyr, der vil kunne angribes, indtil der foreligger svar på test af det angrebne dyr. Ved bekræftelse af sygdommen skal der foretages nedslagning og efterforskning af kilden til sygdomsudbruddet. Nedslagningen vil omfatte alle drøvtyggere i besætninger, hvor det syge dyr befinder sig, det syge dy rs afkom samt alle dyr, der tilhører kohorten af det syge dyr, dvs. dyr, der er født inden for en periode af et år før og et år efter det syge dyrs fødsel, samt alle dyr, der i det første års levetid har fået samme foder som det syge dyr.

Alle dyr og produkter, der herved identificeres som sandsynlige smittebærere skal destrueres som risikomateriale, dvs. ved forbrænding. Dyrenes ejere skal kompenseres 100 pct. for dyrenes markedsværdi. I bilagene er opstillet detaljerede regler for udryddelsesforanstaltningerne. Forslaget følger OIE principperne om kohorte-nedslagning, men går videre ved også at kræve nedslagning af opholdsbesætningen, uanset smitten er sket i en anden opri ndelsesbesætning.

Reglerne for samhandel i EU og indførsel fra tredjeland af levende dyr og produkter følger OIE anbefalingerne, der afhængigt af den BSE-kategori, et land er placeret i, stiller krav bl.a. til besætningen om frihed for BSE i syv år og garanti for, at der ikke er sket fodring med pattedyrsprotein. Veterinærcertifikater vil skulle garantere de konkrete krav. Kravene ved samhandel med får og geder er en gentagelse af de hidtidige krav i direktiv 91/ 68/EØF om samhandel med får og geder, idet der ikke foreligger endelige OIE-anbefalinger herfor. Kravene om frihed for scrapie i en besætning foreslås hævet til tre år fra to år. Ved eksport fra EU af levende kvæg og produkter skal de samme krav opfyldes som ved afsætning i et land og samhandel i EU. Ved import til EU vil et tredjeland skulle opfylde de samme krav som EU-medlemslande og dermed også anbefalingerne fra OIE.

Laboratorierne i medlemslande, der foretager test for BSE og scrapie skal opfylde krav og foretage registreringer samt fremsende rapport til Kommissionen om overvågningsprogrammernes resultater.

Kommissionen vil gennemføre kontrol af medlemslandenes overholdelse af reglerne ved missioner under ledsagelse af landets myndigheder.

Detaljerede regler er opstillet i bilagene, som vil kunne ændres ved forskriftskomiteprocedure. Ved ethvert emne som kan have betydning for folkesundheden vil relevante videnskabelige komiteer skulle høres.

Forslaget vil skulle anvendes fra 1. juli 2001.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse til forslaget i maj 2000. Parlamentet har lagt vægt på gennemsigtighed og maksimal forbrugersikkerhed samt en effektiv udryddelse af alle kendte TSE-sygdomme dvs BSE og scrapie. Ændringsforslagene vedrører bl.a. definitioner af dyr, der i en sygdomssituation mistænkes for at være smittede, bestemmelser vedrørende underretning af Parlamentet og Kommissionen, proceduren vedrørende et medlemslands eller tredjelands BSE-status med reference til OIE's indplaceringssystem, anvendelse af hurtig test i overvågningsprogrammerne, prøveudtagning og undersøgelse procedurerne samt forbud mod visse proteiner i foder. Parlamentet har anbefalet 48 ændringer, hvoraf de 40 er blevet indføjet i formandskabets kompromisforslag.

Området reguleres under lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr med tilhørende bekendtgørelser. Der vil være behov for ændring af en række bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 929 af 10. oktober 2000 om Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) og scrapie, bekendtgørelse nr. 930 af 10. oktober 2000 om overvågning af BSE hos kvæg samt bekendtgørelse nr. 286 af 27. april 2000 om forarbejdning og bortskaffelse af specificeret risikomateriale, som ændret ved bekendtgørelse nr. 898 af 26. september 2000.

Efter, at der er konstateret et tilfælde af BSE i Danmark, vil Danmark ikke kunne opnå BSE-fri status, men må forventes at blive placeret i forslagets mellemgruppe dvs. kategori III. Reglerne i beslutning 2000/418/EF om fjernelse af BSE {{SPA}}risikomateriale, der først er gældende for EU-medlemsstaterne fra 1. oktober 2000, blev indført i Danmark straks efter konstateringen af BSE-tilfældet. Reglerne i beslutning 2000/374/EF om ændrin eslutning 98/272/EF om epidemiologisk overvågning for BSE, der skal anvendes fra 2001, er iværksat i oktober, men vil skulle tilpasses beslutningen i Den Stående Veterinærkomité den 22. november 2000 om risikogrupperne af kvæg.

Forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med udtagelsen af risikomateriale, overvågningsprogrammet og uddannelse mv. Disse områder forventes i en vis udstrækning at kunne omfattes af brugerbetaling.

Iværksættelsen i marts 2000 af Kommissionens beslutning 97/534/EF vedrørende fjernelsen af risikomateriale og iværksættelsen i oktober af overvågningsprogrammet har haft væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for primærproduktionen og for forarbejdningsindustrien. Disse udgifter vil blive meget betydeligt forøget som følge af udvidelsen af test af risikogrupper af kvæg i overvågningsprogrammet samt indf& oslash;relsen fra 1. juli 2001 af test af slagtekvæg. Disse beslutninger er truffet til opfølgning af de politiske principbeslutninger på landbrugs rådsmødet den 20. november 2000 om overvågningsprogrammerne.

Bortskaffelsen og destruktionen af risikomaterialet er ikke en del af selve forslaget, men er en del af hele problematikken omkring BSE. Konkret slutdeponering af kød- og benmel er et emne, som der ikke er truffet endelig beslutning om men der overvejes forbrænding i kraftværker eller forbrænding i cementvirksomheder.

Forslaget forventes at forbedre fødevaresikkerheden i EU og styrke udryddelsen af BSE, idet samtlige lande efter forslaget skal kategoriseres, skal fjerne risikomateriale fra slagtekroppe, skal iværksætte beskyttelses foranstaltninger og kontrol, skal gennemføre ens regler for overvågning af BSE forekomst og skal iværksætte ens nedslagnings foranstaltninger ved positive BSE fund. Tilsvarende vil samhandels betingelserne blive skærpet, n&ar ing;r et land er placeret i en høj BSE kategori.

Ved skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg i foråret 1999 har Specialarbejderforbundet i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet og FDB meddele, at man støtter forslaget. Landbrugsrådet støtter regler, der sikrer mod udbredelse af BSE.

I §2-udvalget (landbrug) i oktober 2000 har Landbrugsrådet tilkendegivet tilfredshed med, at forslaget følger anbefalingerne fra OIE. Man finder udformningen af forslaget går i den rigtige retning og havde ingen bemærkninger hertil, men lagde vægt på, at overvågningsprogrammerne gennemføres effektivt i alle medlemslande.

Efter anmodning fra Landbrugsrådet er der under §2-udvalget (landbrug) nedsat en teknisk arbejdsgruppe, med deltagelse af medlemmer af Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug). Arbejdsgruppen er løbende orienteret om forslagets behandling herunder ved møder.

Der er fremsendt grundnotat af 19. marts 1999.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 10. december 1999, jf. aktuelt notat af den 2. december 1999.

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Kommissionen har ved KOM (2000) 716 af 8. november 2000 fremlagt et samlet forslag om en generel EU-fødevarelov, herunder oprettelse af en Europæisk Fødevaremyndighed m.m.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95, 133 samt 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Kommissionen betragter det som en prioriteret opgave at sikre, at EU's borgere er beskyttet af de højeste normer for fødevaresikkerhed. Hvidbogen afspejler denne holdning, hvoraf det fremgår, at fællesskabets fødevarelovgivning skal opdateres, således at der tages højde for de øgede krav vedrørende forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet.

For så vidt angår oprettelse af en fødevaremyndighed i fællesskabet, er dette primært begrundet i et ønske om at skabe rammerne for en kapacitetsforøgelse og styrkelse af arbejdet med at fremlægge videnskabelige vurderinger og råd om fødevaresikkerhed, ernæring, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed, som vedrører sundhedsbeskyttelsen af forbrugerne.

Dernæst fremgår det af forslaget, at myndigheden skal have det daglige ansvar for opretholdelse af notifikationssystemer vedrørende fødevarer og foder, som bruges til at advare om risikable produkter på markedet.

Kommissionens forslag til en generel EU-fødevarelov omfatter hele fødevarekæden, herunder foderfremstilling. Det er Kommissionens målsætning, at den vil indføre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og den vil placere det primære ansvar for sikker fødevareproduktion hos landbruget og producenterne samt i grossist- og detailleddet.

Der indføres officielle kontrolforanstaltninger på såvel nationalt plan som på EU-plan. Sporbarhed bliver et centralt emne. Et vigtigt punkt bliver også håndtering af fødevarekrisesituationer, de såkaldte "rapid alert"-systemer.

I næsten al fødevarelovgivning i fællesskabet, som vedrører forbrugerens sundhedsbeskyttelse er det en forudsætning for udformningen, at der foreligger en videnskabelig vurdering som grundlag for fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet. Sådanne vurderinger gennemføres generelt af de videnskabelige komitéer etableret af Kommissionen, hvoraf Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler spiller den afgørende rolle på fødevaresikkerhedsområdet. Det videnskabelige komitésystem er efter Kommissionens opfattelse overbelastet, hvilket forsinker lovgivningsarbejdet til skade for varetagelsen af fællesskabets aktiviteter på området.

Forslaget om oprettelse af en EU-fødevaremyndighed vil have som det primære mål at styrke disse funktioner på fællesskabsplan. Grundlæggende elementer er etablering af en videnskabelig ekspertise i institutionen, som kan indsamle og bearbejde data og organisere den videnskabelige behandling af disse med henblik på at afgive videnskabelige udtalelser og råd om fødevaresikkerhed.

Der lægges vægt på at se fødevaresikkerhed i et bredt perspektiv, hvor såvel plante- og dyresundhed som forurening af foder og miljøforureninger er vigtige faktorer, ligesom der peges på, at også arbejdsmiljøproblemer skal kunne inddrages.

Fødevaremyndigheden skal oprettes som en uafhængig institution med egne styrende organer og vil således ikke være underlagt tjenestebefalinger fra Kommissionen. Der skal etableres en bestyrelse sammensat af seksten repræsentanter, hvoraf Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet udpeger hver fire, og hvoraf yderligere fire, som udpeges af Kommissionen, er repræsentanter for forbrugerne og erhvervsliv. Bestyrelsen skal vedtage budget, udstikke gen erelle retningslinier til den ansvarlige direktør, vedtage det årlige arbejdsprogram o.l.

Direktøren, som udpeges af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen og høring af Europa-Parlamentet, skal stå for driften, stå til ansvar for bestyrelsen, rapportere om aktiviteterne til Europa-Parlamentet m.v. En rådgivende komité sammensat af en repræsentant fra hver medlemsstat skal bistå direktøren i udøvelsen af dennes opgaver og sikre tæt samarbejde med de kompetente organer i medlemsstaterne.

Det er hensigten, at institutionen skal arbejde tæt sammen med den eksisterende nationale ekspertise på området ved at sikre det hertil fornødne netværk. De videnskabelige udtalelser, som lægges til grund for lovgivningen, skal således stadig udstedes af en videnskabelige komité eller paneler, sammensat af uafhængige eksperter fra medlemsstaterne, udpeget for tre år ad gangen. Den videnskabelige komité skal koordinere pa nelernes aktiviteter, og selvstændigt afgive udtalelser på tværsektorielle områder.

Der foreslås oprettet otte paneler - opdelt efter ekspertiseområder.

Kommissionen kan anmode myndigheden om en ekspertudtalelse i relation til hvilket som helst spørgsmål i de tilfælde, hvor det i EF-lovgivningen er fastsat, at myndigheden høres. Samtidig er det fastsat, at Europa-Parlamentet og den enkelte medlemsstat m.m. ligeledes kan anmode myndigheden om en videnskabelig udtalelse, forudsat at EF-lovgivningen ikke indeholder særlige regler om, at myndigheden skal høres om det pågældende spørgsm ål.

Myndigheden skal - udover afgivelse af de videnskabelige udtalelser på vegne af komitésystemet - selvstændigt kunne bistå Kommissionen med teknisk assistance, f.eks. ved udarbejdelse af tekniske bestemmelser, og den skal indsamle data i bred forstand med henblik på at styrke det videnskabelige arbejde og på at kunne identificere kommende kriser vedrørende fødevaresikkerhed, som kan bruges til at advare medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Det er hensigten, at myndigheden skal administrere "rapid alert" systemer vedrørende både fødevarer og foder.

Der lægges vægt på, at de videnskabelige eksperter er uafhængige, at der sikres stor offentlig indsigt i myndighedens og komitéernes arbejde, og at den tilvejebragte viden kommunikeres ud til offentligheden på effektiv vis.

Placering af institutionen er ikke fastlagt i forslaget, men nødvendigheden af let adgang til IT-faciliteter, transport m.v. er fremhævet.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Europa-Parlamentet har imidlertid den 25. oktober 2000 vedtaget en beslutning om Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed. I denne udtalelse støtter Europa-Parlamentet oprettelsen af en europæisk fødevaremyndighed, som et videnskabeligt referencepunkt for Den Europæiske Union og dens medlemsstater baseret på princippet om videnskabelig integritet, akademisk dygtighed, uafhængighed, ansvarlighed, gennemsigtighed og forståelighed. For s&a ring; vidt angår uafhængighed, fremhæver Europa-Parlamentet, at fødevaremyndighedens uafhængighed og høje akademiske kvalitet kun kan sikres, hvis Kommissionen og EU's øvrige institutioner udstyrer myndigheden med tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer. Endvidere opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at betragte blandt andet gennemførelse af et rammedirektiv om generel fødevaresikkerhed som et prioriteret m&ari ng;lområde, som bør viderebehandles samtidig med og med samme frister som lovgivningen om oprettelse af en europæisk fødevaremyndighed.

Fødevareloven er den primære ramme for de fødevaresikkerhedsaspekter, som skal behandles af myndigheden, men også lovgivningen om dyresygdomme, foder m.v. indeholder sådanne aspekter.

Vedtagelse af en EU-fødevarelov og oprettelse af en fødevaremyndighed af den skitserede karakter vil medføre ændringer i gældende lovgivning, men en vedtagelse vil ikke i sig selv nødvendiggøre gennemførelsesforanstaltninger i Danmark, eftersom forslaget er stillet i form af en forordning, som er direkte anvendelig i forhold til den nationale lovgivning.

For så vidt angår institutionen skal denne finansieres over fællesskabets budget, og vil således ikke have særskilte statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke umiddelbart at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Notat om den forventede udformning af forslaget har været til høring i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalg. Forslaget vil nu blive sendt i fornyet høring. Der er i forbindelse med den foreløbige høring indkommet følgende høringssvar: