Svar på spm. om Art. 7, menneskerettigheder, risikovurdering, til udenrigsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 358)
traktatændringer
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 26. oktober 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 124) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 23.
|
UDENRIGSMINISTERIET Nordgruppen |
N.1, J.nr, 400.A.2-8 Den 27. november 2000 |
Spørgsmål 23 af 26. oktober 2000 (Alm.del {{SPA}} bilag 124)
Spørgsmål:
I formandskabets forslag til ændring af artikel 7 i EU-traktaten benyttes udtrykket "risiko" som udgangspunkt for at gennemføre en nærmere undersøgelse af et medlemslands overholdelse af menneskerettighederne. Kan ministeren komme med eksempler på, at man på tilsvarende vis tager afsæt i en risikovurdering som grundlag for en handling?
Svar:
Der er eksempler på, at en folkeretlig regel inddrager et risikoelement i beskrivelsen af det folkeretsstridige forhold. Som eksempel kan nævnes FN-Pagtens artikel 39, hvorefter FN{{PU2}}s Sikkerhedsråd afgør, om der foreligger en "trussel mod freden", og kan træffe forholdsregler {{SPA}} væbnede, økonomiske eller andre {{SPA}} i overensstemmelse med FN-Pagtens kapitel VII med henblik på at imødegå en såd
Også i dansk ret er der eksempler på, at et risikoelement inddrages i beskrivelsen af et retsstridigt forhold. I dansk strafferet er det i visse tilfælde ikke forårsagelsen af skaden, men fremkaldelsen af fare for en skade, der er kriminaliseret. Der kan i den forbindelse peges på de såkaldte "konkrete faredelikter", eksempelvis i straffelovens § 252, der vedrører forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førligh ed.
Indenfor udviklingssamarbejdet er fremme af respekten for menneskerettighederne en integreret del af Danmarks politik. Vurderingen af menneskerettighedssituationen i Danmarks samarbejdslande foretages løbende som led i det bistandspolitiske samarbejde. Der ikke tale om nogen formaliseret, skematiseret "risikovurdering" af samarbejdslandene på dette område, men en vurdering af den faktiske situation, og den politiske vilje hos modtagerlanden e til at yde den nødvendige indsats for at leve op til partnerskabet, herunder fremme af demokratiseringen og respekten for menneskerettighederne.