Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om den fælles markedsordning for sukker

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 355)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

28. november 2000

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker, KOM (2000) 604 endelig.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker

KOM(2000) 604 endelig

Resumé

Kvoteordningen under markedsordningen for sukker udløber med udgangen af juni måned 2001. Forslaget går derfor ud på at fastlægge den sukkerordning, der skal gælde fra 1. juli 2001. Der foreslås en videreførelse af den gældende ordning i en periode på to år med visse ændringer af forholdsvis begrænset rækkevidde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 604 af 6. oktober 2000 fremsendt forslag om til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. oktober 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds-og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU{{PU2}}s fælles landbrugspolitik.

 

 

Formål og indhold

Kvoteordningen under markedsordningen for sukker udløber med udgangen af produktionsåret 2000/01, dvs. den 30. juni 2001. Kommissionen har derfor fremlagt forslag om den sukkerordning, der skal gælde fra 1. juli 2001.

Kommissionen har overvejet tre alternative muligheder for den fremtidige ordning:

  • en prisnedsættelse kombineret med kompensation til producenterne for indkomsttabet svarende til Dagsorden 2000 modellen;
  • en gradvis nedsættelse af priserne over en årrække;
  • videreførelse af det nuværende prisniveau og mindre tilpasninger af kvoterne.

Kommissionen afviser de to førstnævnte muligheder med den begrundelse, at det ikke vil være muligt at finansiere kompensationer for de betydelige prisnedsættelser på mere end 25 pct., der skal gennemføres for at opnå den fornødne produktionsbegrænsende virkning. Kommissionen forudser behov for kompensation for indkomsttab såvel til producenterne i EU som til ACP landene. En 25 pct. prisnedsættelse skønnes at medf& oslash;re behov for kompensation i størrelsesordenen 1.125 mio. EUR. Budgetudgifter i denne størrelsesorden forudsætter imidlertid genåbning af drøftelser om den finansielle ramme, som blev aftalt i Berlin for årene 2000 til 2006, og det anser kommissionen for dels at være urealistisk, dels uønskeligt.

Kommissionens konklusion er derfor, at en videreførelse af den nuværende ordning med visse tilpasninger i to år, dvs. indtil 2003, er den bedste løsning.

Kommissionens forslag har følgende hovedindhold:

  • Priserne forbliver uændret de næste to år, d.v.s. 2001/02 og 2002/03.
  • Kvoterne nedsættes med i alt 115.000 tons svarende til 50 pct. af det strukturelle overskud i lyset af produktion, forbrug, import og WTO-eksportbegrænsninger.
  • Muligheden for årlige kvotetilpasninger med henblik på respekt af WTO lofter bevares.
  • Ordningen med udligning af lageromkostninger, hvorefter sukkerproducenterne modtager et fast månedligt beløb til refusion af lagerudgifter finansieret ved en afgift, som pålægges producenterne i forhold til deres sukkerproduktion, ophæves.
  • Kravet om opretholdelse af mindstelagre ophæves.
  • Produktionsstøtten til sukker til den kemiske industri skal dækkes fuldt ud af produktionsafgifter (mod hidtil kun mængder ud over 60.000 tons pr. år).
  • Medlemsstaterne skal stille miljøkrav i forbindelse med dyrkning af sukkerroer.

Med denne løsning lægger Kommissionen op til en fornyet vurdering af sukkerordningen i 2002 i sammenhæng med de planlagte vurderinger af ordningerne for andre markafgrøder (korn, oliefrø) i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning i Berlin i marts 1999. Analysen vil ifølge Kommissionen blive gennemført under hensyn til udviklingen i WTO-forhandlingerne, budgetsituationen og gennemførte undersøgelser af kon kurrenceforholdene i sukkersektoren m.v.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget ventes at medføre en nedgang i udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (FEOGA) omkring 400 mio. EUR samt en nedgang i de egne indtægter omkring 150 mio. EUR i 2002 og 2003.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at man ikke kan støtte en forlængelse af markedsordningen med kun 2 år. Raadet anbefaler i stedet en 5-årig forlængelse for at sikre stabiliteten i sektoren.

Landbrugsraadet anfører, at markedsordningen for sukker siden 1968 har sikret stabile produktionsvilkår og priser for dyrkere, producenter og forbrugere. Raadet henviser til, at ordningen er selvfinansierende via opkrævning af produktionsafgifter og således er uden udgift for EU{{PU2}}s landbrugsbudget. Endvidere anføres, at ordningen er gearet til kravene i WTO-aftalen og til udvidelsen af EU samt at ACP-landenes eksport af sukker til EU er sikret en pris g; niveau med EU{{PU2}}s interne pris.

Mere specifikt stiller Landbrugsraadet sig afvisende overfor forslaget om en reduktion af kvoterne samt ophævelsen af lagergodtgørelsen. Raadet kan dog acceptere en afskaffelse af lagergodtgørelsen for C-sukker.

Landbrugsraadet kan støtte forslaget om en ophævelse af kravet om minimumslagre på 3 pct. af A-kvoten. Raadet kan endvidere støtte forslaget om fuld finansiering af produktionsrestitutioner til den kemiske industri via produktionsafgifter.

Landbrugsraadet gør opmærksom på, at de fremsatte bemærkninger ligeledes dækker holdningen i foreningen af Danske Sukkerroedyrkere.

FødevareIndustrien har opfordret til, at der fra dansk side arbejdes for en snarlig og vidtgående reform af den fælles landbrugspolitik med henblik på at komme videre i WTO-regi med liberalisering af verdenshandelen samt for at fremskynde udvidelsen af EU mest muligt.

FødevareIndustrien anfører, at det klare mål er at sikre råvarer på reelle markedsvilkår også på sukkerområdet. Det er dog afgørende for Industrien, at produktionen finder sted på betrykkende vilkår med hensyn til miljø og fødevaresikkerhed. En reform af sukker-ordningen bør ifølge Industrien følge de samme principper som gælder for de øvrige markedsordninger inden fo r den fælles landbrugspolitik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. oktober 2000, jf. aktuelt notat fremsendt den 12. oktober 2000.