Rådsmøde undervisningsministre 9/11 00 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 324)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Undervisningsministeriets redegørelse fra rådsmøde (uddannelses- og ungdomsministre) den 9. november 2000.
Referat af møde i Rådet (undervisningsministre/ungdomsministre) den 9. november 2000.
Rådet (undervisningsministre).
1. Mobilitet.
a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under er-hvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere (KOM(1999) 708).
- Politisk enighed
Det franske formandskab havde gerne set, at det havde været muligt at komme længere end det foreliggende kompromisforslag. Det havde imidlertid ikke været muligt som følge af, at nogle delegationer så meget principielt på forslagene om tredjelandsstatsborgere, sociale y- delser, sygesikring og beskatning.
Kommissionen var stort set tilfreds med formandskabets kompromisforslag. Kommissionen fandt, at mange af hindringerne for mobilitet kunne fjernes eller i hvert fald afbødes ved en smidigere administration.
Der blev herefter opnået principiel enighed om en fælles holdning til forslaget.
Det må forventes, at den fælles holdning formelt vil blive vedtaget på et kommende rådsmøde.
b. Forslag til resolution om en aktionsplan for mobilitet.
- Vedtagelse af rådsresolution
Der blev opnået principiel enighed om resolutionsforslaget.
Det må forventes, at resolutionsforslaget formelt vil blive vedtaget på et kommende rådsmøde.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon vil resolutionen herefter blive forelagt for Det Eu- ropæiske Råd på mødet i Nice den 7.-9. december 2000.
2. Forberedelse af rapporten om de konkrete fremtidige mål for ud-dannelsessystemerne.
- Information ved Kommissionen
Det blev besluttet, at dette punkt og punktet om opfølgning af seminaret i Leyden (punkt 3) skulle behandles som ét punkt på dagsordenen.
Europa-Kommissionen oplyste, at rapporten om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne ville komme til at indeholde to store målsætninger.
Den første målsætning ville være at forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne. Dette skulle blandt ske ved en løbende tilpasning af uddannelsessystemerne samt ved en åbning af uddannelsessystemerne over for EU og den øvrige verden.
Den anden målsætning ville være at skabe lettere adgang til uddannelsessystemerne for alle borgere i Den Europæiske Union, herunder adgang til livslang uddannelse.
Kommissionen oplyste desuden, at rapporten ville være færdig i be-gyndelsen af det nye år, således at undervisningsministrene kunne drøfte rapporten på næste møde i Rådet den 12. februar 2000.
De fleste delegationer kunne støtte den skitserede opbygning af rapporten. Nogle delegationer foreslog, at der ud over de økonomiske og beskæftigelsesmæssige aspekter også blev taget hensyn til personlig udvikling, demokrati og tolerance.
Samtlige delegationer kunne støtte det videre arbejde med bench-marking af uddannelsessystemerne. Nogle delegationer gav dog ud-tryk for, at indikatorerne skulle bruges som en fælles referenceramme og ikke som et sammenligningsgrundlag for medlemsstaternes uddannelsessystemer.
3. Opfølgning af seminaret i Leyden om åben koordination og benchmarking af uddannelsessystemerne. - Information ved formandskabet og Kommissionen
Der henvises til bemærkninger under punkt 2.
4. Undervisningsministrenes bidrag til Luxembourg-processen.
- Vedtagelse af bidrag til Rådet (beskæftigelse og sociale anliggender)
En delegation foreslog, at det blev tydeliggjort i forslaget, at medlemsstaternes ansvar skulle respekteres fuldt ud for så vidt angår indholdet af undervisningen og opbygningen af uddannelsessystemerne. Det burde desuden fremgå af forslaget, at medlemsstaternes kulturelle og sproglige mangfoldighed skulle respekteres.
Med disse ændringer blev forslaget herefter vedtaget.
5. Den sociale dagsorden.
- Vedtagelse af bidrag til Rådet (beskæftigelse og sociale anliggender)
En delegation foreslog, at det blev tydeliggjort i forslaget, at medlemsstaternes ansvar skulle respekteres fuldt ud for så vidt angår indholdet af undervisningen og opbygningen af uddannelsessystemerne. Det burde desuden fremgå af forslaget, at medlemsstaternes kulturelle og sproglige mangfoldighed skulle respekteres.
Med disse ændringer blev forslaget herefter vedtaget.
6. Opfølgning af ministermødet i Paris den 3. november 2000 om højere uddannelser i Den Europæiske Union og Latin-Amerika.
- Information ved formandskabet
Det franske formandskab oplyste, at mødet i Paris med de latin-amerikanske lande skulle ses som en opfølgning af topmødet, der blev afholdt i Rio i juni måned 1999.
Der blev på mødet i Paris opnået enighed om, at samarbejdet mellem Den Europæiske Union, Latin-Amerika og Caribien skulle forbedres og udbygges inden for de højere uddannelser.
7. Memorandum om livslang uddannelse.
- Information ved Kommissionen
Europa-Kommissionen oplyste, at alle involverede parter, herunder medlemsstaternes undervisningsministerier, ville blive hørt om me- morandummet. Kommissionen ønskede, at der såvel på fællesskabsplan som på nationalt plan blev iværksat en debat om livslang ud- dannelse.
Kommissionen oplyste desuden, at memorandummet ville indeholde følgende seks nøglebudskaber:
1 Nye grundlæggende færdigheder til alle.
2 Øget investering i menneskelige ressourcer.
3 Nytænkning inden for undervisning og læring.
4 Værdsættelse af uddannelse.
5 Nye roller for rådgivning og vejledning.
6 Uddannelse skal bringes tættere på hjemmene.
8. Information fra Europa-Kommissionen.
a) Det Europæiske Sprogår 2001.
Europa-Kommissionen oplyste, at der i samarbejde med Europarådet var blevet valgt et logo og et slogan for Det Europæiske Sprogår. Sloganet ville blive "Sprog åbner veje".
Kommissionen fandt det vigtigt, at medlemsstaterne også støttede projekterne med nationale midler. Kommissionen begrundede dette med, at der kun var blevet afsat begrænsede fællesskabsmidler til Sprogåret.
b) Fornyelse af samarbejdsaftalerne med henholdsvis USA og Canada inden for områderne højere uddannelse og erhvervsuddannelse (KOM(2000) 656) og KOM(2000) 655).
Europa-Kommissionen forventede, at Rådet i begyndelsen af december måned 2000 ville godkende, at Kommissionen kunne underskrive aftalerne med USA og Canada om en forlængelse af samarbejdsprogrammerne inden for områderne højere uddannelse og erhvervsuddannelse.
Det var herefter hensigten, at forlængelsen af samarbejdsaftalerne med USA og Canada skulle underskrives henholdsvis den 18. december 2000 i Washington og den 19. december 2000 i Ottawa.
c) Festligholdelsen af 20-års-dagen for oprettelse af informationsnettet om uddannelse "Eurydice" samt festligholdelsen af 25-års-dagen for oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP).
Europa-Kommissionen redegjorde kortfattet for de aktiviteter, der ville finde sted i forbindelse med de to institutioners årsdage.
d) Orientering ved formandskabet om resultaterne af kollokviet om historieundervisning ("Apprendre l'histoire de l'Europe") den 13.- 15. oktober 2000 i Blois.
Formanden redegjorde kortfattet for kollokviet om historieundervisning i Blois.
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om euro- pæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen (KOM(2000) 523).
- A-punkt
Der blev vedtaget en fælles holdning til forslaget.
Rådet (ungdomsministre).
10. De unge og Europa
- Offentlig debat
Der blev afholdt en offentlig debat om høringerne af de unge i forbindelse med udarbejdelsen af Europa-Kommissionens hvidbog om ungdomspolitikken i Europa.
Der var bred enighed om, at det havde været gavnligt at inddrage de unge i forbindelse med udarbejdelsen af hvidbogen. Nogle delegationer pegede på, at høringerne måske havde fokuseret for meget på de organiserede unge. Man burde overveje at høre en bredere kreds af unge.
Formandskabet oplyste, at der ville blive afholdt et ny høring af de unge i Paris den 8. december 2000.
11. Gennemførelsen af ungdomsprogrammet.
- Information ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
Europa-Kommissionen bemærkede, at ungdomsprogrammet først blev vedtaget i april måned i år. År 2000 måtte derfor betragtes som et overgangsår.
Der havde været nogle problemer med de nationale kontorer, som ikke havde modtaget deres tilskud i tide. Dette skyldtes blandt an- det, at Kommissionen ikke kunne godkende nogle af kontorernes arbejdsplaner. Problemerne syntes nu at være løst.
12. Forslag til resolution om social inddragelse af unge.
- Vedtagelse af rådsresolution
Der blev opnået principiel enighed om resolutionsforslaget.
Det må forventes, at forslaget formelt vil blive vedtaget på et kommende rådsmøde.
13. Beskyttelse af unge sportsmænd/kvinder.
- Information ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
Europa-Kommissionen redegjorde for en undersøgelse om unge og sport.
Undersøgelsen viste, at sporten bidrog til meget positivt over for de unge, men der var også en række foruroligende tendenser så som doping, hård træning og lignende.
Efter Kommissionens opfattelse burde Rådet bruge fælleskabsinstrumenter med henblik på at afbøde de foruroligende tendenser, der gik ud over de unges sundhed.
Det franske formandskab foreslog, at ungdomsministrene under det kommende svenske formandskab skulle undersøge mulighederne for at få vedtaget en resolution om emnet.
14. Kampen mod racisme blandt unge.
- Bidrag ved den tyske delegation
Den tyske delegation redegjorde for bekæmpelsen af racismen i Tyskland. Der ville blandt andet inden for rammerne af ungdomsprogrammet blive afholdt to informationskampagner i Tyskland.
Da der var racistiske tendenser i alle medlemsstater, foreslog den tyske delegation, at ungdomsministrene skulle behandle temaet.