Rådsmøde fiskeriministre 17/11 00 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 323)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevare-ministeriets redegørelse fra rådsmøde (fiskeriministre) den 17. november 2000.
|
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 22. november 2000 \\DEPSERVER\FAELLES\3_AFD\3_KT\52-RAAD\RAADSMOE\2000\November\ResumeFEU.doc LFM 2077 |
Folketingets Europaudvalg |
REFERAT
Rådsmøde (fiskeri) den 17. november 2000
- Beretning om den fælles fiskeripolitik
- Udviklingen i rammeordningen for fiskerflåden
- EU{{PU2}}s bidrag til medlemsstaternes kontroludgifter
- Kontrolordningen i NEAFC området
- EU{{PU2}}s bidrag til kontroludgifter for vandrende arter (tun)
- Stigende oliepriser
- Marokko
- Ratificering af FN-aftalen om stærkt vandrende arter
Rådet godkendte et udkast til konklusioner om Kommissionens beretning.
Rådet havde en orienterende drøftelse om Fællesskabets kapacitetspolitik for fiskerflåden. Baggrunden var Kommissionens midtvejsevaluering af FUP IV, som konkluderede, at FUP IV ikke medførte de tilsigtede resultater.
Drøftelsen viste, at FUP{{PU2}}s effektivitet var omstridt. Flere delegationer lagde vægt på, at FUP ikke var et forkert instrument, men at problemet var implementeringen og at der derfor var behov for væsentlige justeringer i FUP, der kunne sikre, at flådekapaciteten blev tilpasset ressourcerne. Andre delegationer lagde mere vægt på, at den reduktion, som man ønskede i fiskeriindsatsen, skulle opnås gennem større fokus p&arin ivitetsreduktion.
Der var enighed i Rådet om, at TAC/kvoter var hjørnestenen i den fælles fiskeripolitik, men at dette instrument skulle suppleres med en række andre instrumenter.
Delegationerne lagde med hensyn til den fremtidige politik vægt på større fleksibilitet og tilpasning til regionale forhold, større sammenhæng med den øvrige fiskeripolitik, forenkling og gennemskuelighed, samt anvendelse af sanktioner. Der var almindelig tilslutning til, at den fremtidige kapacitetspolitik skulle indgå som en del af revisionen af fiskeripolitikken, og de fleste delegationer mente, at tidsrammen for FUP IV skulle forlænge s med et år, uden at indholdet i programmet skulle ændres. Andre (herunder Danmark) foretrak en justering af programmets målsætninger i form af krav om yderligere kapacitetsreduktion.
Rådet havde en orienterende drøftelse og konkluderede, at sagen igen drøftes på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse. Drøftelsen viste, at et flertal i Rådet kunne gå ind for en 3-årig forlængelse af ordningen.
Rådet kunne tilslutte sig formandskabets kompromisforslag om en forlængelse af den midlertidige ordning i 2 år. Forslaget vil kunne vedtages, når Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.
Rådet kunne tilslutte sig forslaget, som ville kunne vedtages, når Europa-Parlamentets udtalelse foreligger. Rådet og Kommissionen afgav en erklæring om at fortsætte drøftelserne om retningslinierne for EU{{PU2}}s kontrolopgaver inden for regionale fiskeriorganisationer med henblik på at vedtage konklusioner herom under det svenske formandskab.
Rådet havde en udveksling af synspunkter om konsekvenserne af prisudviklingen på brændstof for fiskerierhvervet. Kommissionen, støttet af flere delegationer (herunder Danmark) fandt, at der ikke var særlige grunde til at yde kompensation for stigende brændstofpriser, men pegede i stedet på, at dårlige indtægter bl.a. skyldtes overkapacitet. Kommissionen understregede, at eventuelle nationale stø tteprogrammer skulle notificeres.
Efter Kommissionens orientering var der ikke forventning i Rådet om, at en ny fiskeriaftale med Marokko er umiddelbart forestående.
Kommissionen orienterede Rådet om status for Fællesskabets og medlemslandenes ratificering af aftalen. Kommissionen påpegede over for medlemslandene, at Fællesskabet havde ansvar for at ratificere FN-aftalen vedrørende fælles fiskebestande hurtigst muligt. Flere lande kunne ikke afslutte deres ratifikationsprocedure før 2001.