Rådsmøde udenrigsministre 20.-21/11 00 Redegørelse

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr.400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 23. november 2000

1. Det vestlige Balkan

Rådet tilsluttede sig et udkast til erklæring fra EU-Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000. Erklæringen bekræfter fremdriften i EU's Stabiliserings- og associeringsproces for Det vestlige Balkan.

Rådet godkendte det foreliggende udkast til Stabiliserings- og associeringsaftale med Makedonien (FYROM). Aftalen paraferes i forbindelse med Zagreb-topmødet. Endvidere godkendte Rådet det foreliggende udkast til forhandlingsdirektiv, der bemyndiger Kommissionen til at optage forhandlinger med Kroatien om en Stabiliserings- og associeringsaftale.

Desuden godkendte Rådet et udkast til regulativ om udbredelsen til Makedonien (FYROM) og Forbundsrepublikken Jugoslavien af de asymmetriske handelsforanstaltninger, der tilbydes deltagerlande i Stabiliserings- og associeringsprocessen.

Rådet vedtog forordning om Fællesskabets bistand til Det vestlige Balkan (CARDS). Forordningen samler bistanden til Det vestlige Balkan under en enkel forordning og skal ses som led i EU's indsats for at forbedre fællesskabsbistandens kvalitet, gennemførsel og synlighed. I relation hertil tilpassedes forordningen om genopbygningsagenturet i Thessaloniki bl.a. i lyset af, at agenturets ansvarsområde forudses udbredt (fra Kosovo) til hele Forbu ndsrepublikken Jugoslavien.

Rådet besluttede at ophæve to tidligere beslutninger om EU-bidrag til våbenindsamling og -destruktion i Albanien, idet våbendestruktionen ikke kunne gennemføres efter de retningslinier, der var udstukket af EU.

Endelig besluttede Rådet at undtage Kroatien fra EU's våbenembargo mod landene i Det tidligere Jugoslavien.

2. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

I margin af rådsmødet afholdtes der den 20. november 2000 Kapacitetstilsagnskonference på forsvarsministerniveau, hvor EU-landene formelt tilmeldte deres bidrag til EU{{PU2}}s militære kapacitetsmålsætning ("headline goal"). Alle EU-lande bortset fra Danmark tilmeldte styrker og støttefunktioner (fly, skibe m.v.). I en erklæring fra konferencen, der efterfølgende blev formelt vedtaget på selve rådsmø ævnes, at landenes tilmeldinger giver en samlet styrkepulje på mere end 100.000 personer, der muliggør, at EU til en given opgave kan sammensætte en styrke på op til 60.000 personer, således som fastlagt med "headline goal". Der var enighed om behovet for en mekanisme, der skal sikre den fornødne kvalitet af de tilmeldte styrker, og at man i den sammenhæng sikrer sammenhæng med bestræbelserne i NATO på at styrke landenes krisestyr ingskapacitet. På nogle områder identificeredes en række huller, som vil blive søgt udfyldt gennem nationale og multinationale tiltag, der ligeledes vil bidrage til at styrke NATO{{PU2}}s krisestyringsevne. Arbejdet med gennemførelsen af "headline goal" vil fortsætte frem mod 2003.

På selve rådsmødet var der gennemgående tilfredshed med de opnåede resultater på konferencen. Behovet for at sikre tæt koordination med NATO og inddragelse af tredjelande blev fremhævet, ligesom samarbejdet med andre internationale organisationer, først og fremmest FN, betonedes. Fra flere sider fremhævedes behovet for at arbejde videre med den civile side af krisestyring.

Den 21. november 2000 afholdtes møder på forsvarsministerniveau med de seks allierede ikke-EU-lande og kandidatlandene (i alt 15), ligesom der var separat møde med de seks allierede. Tredjelandene udtrykte støtte til EU{{PU2}}s bestræbelser på at styrke europæisk krisestyring, og tilfredshed med at blive inddraget i processen. På møderne tilmeldte tredjelandene deres bidrag til EU{{PU2}}s krisestyring. Fra EU{{PU2}}s side udtryktes redjelandenes bidrag, som udgjorde et væsentligt supplement til EU{{PU2}}s "headline goal". Vigtigheden af også at styrke den civile krisestyring fremhævedes fra flere sider, ligesom et stort antal lande understregede vigtigheden af, at EU{{PU2}}s udvikling af en militær krisestyringskapabilitet sker i tæt parløb med NATO.

Danmark var således det eneste land ud af de 30 deltagende europæiske lande, der ikke tilkendegav villighed til at bidrage til EU-ledede militære krisestyringsoperationer.

3. Udvidelsen: Drøftelse af udvidelsesprocessen

Kommissionen præsenterede fremskridtsrapporterne for de enkelte ansøgerlande og strategipapiret om udvidelsen.

Kommissionen understregede, at princippet om differentiering blev fastholdt, da kalenderen for, hvornår de enkelte kapitler og emner skal forhandles i løbet af de tre kommende formandskaber, var indikativ. Kalenderen udelukkede ikke, at de bedst forberedte ansøgerlande kunne bevæge sig hurtigere frem i forhandlingerne.

Under den efterfølgende drøftelse var der almindelig tilslutning til Kommissionens strategipapir, herunder den indikative kalender. Der var enighed om, at Kommissionens anbefalinger var et godt bidrag til at fastholde fremdriften i udvidelsesforhandlingerne og gav ansøgerlandene et klart perspektiv for snarligt medlemskab.

 

4. Førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet

Rådet drøftede Kommissionens udkast til tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet. Der kunne ikke opnås endelig enighed på mødet, hvorfor drøftelsen ventes at fortsætte på et kommende rådsmøde.

5. Statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet