Charteret - Justistsministeriets redegørelse

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 286)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 61 (Løbenr. 899)

 

 

 

Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 5 og 6 af 6. oktober 2000 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 22).

 

 

/

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 5 og 6 af 6. oktober 2000 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 22).

Spørgsmål nr. 5:

"Ministeren bedes kommentere det netop vedtagne udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som det såkaldte konvent vedtog den 2. oktober 2000, jf. alm. del bilag 15. Kommentaren bedes artikel for artikel fremhæve de områder, hvor charteret afviger fra den danske lov fra 1992, som inkorporerede Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk ret."

Svar:

Den særlige charterforsamling (Konventet), der påbegyndte udarbejdelsen af et EU-charter for grundlæggende rettigheder i december 1999, vedtog den 2. oktober 2000 med konsensus et udkast til charter og videresendte det til formanden for Det Europæiske Råd, præsident Jacques Chirac. Konventets formand, tidl. forbundspræsident Roman Herzog, vil forelægge udkastet for stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde i Biarritz d en 13.-14. oktober 2000.

Det forventes, at charteret vedtages som en politisk erklæring, dvs. en ikke retligt bindende tekst, på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000.

Charterudkastet består af en præambel og er opdelt i 7 kapitler med overskrifterne: "Værdighed", "Friheder", "Ligestilling", "Solidaritet", "Borgerne i Unionens medlemslande", "Retfærdighed i retssystemet" samt "Almindelige bestemmelser".

I overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råds møde i Køln indeholder charterudkastet artikler, som stammer fra bl.a. EF-traktaten, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Socialpagt og Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmæssige og sociale rettigheder. Derudover indeholder charterudkastet bestemmelser, der er udledt af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og EF-Domstolens praksis.

En af målsætningerne i Køln-mandatet var at tydeliggøre de allerede eksisterende grundrettigheder, som borgerne har over for EU?s institutioner. Konventet har valgt at nedskrive rettighederne i charterudkastet i et let forståeligt sprog og udarbejde forklarende bemærkninger til forståelse af den præcise rækkevidde af rettighederne. En revideret udgave af de forklarende bemærkninger er nu udarbejdet i en fransk version og tilsendt Konvent medlemmer. Når bemærkningerne foreligger på dansk, vil Justitsministeriet sende dem til Retsudvalget.

En række bestemmelser i charterudkastet stammer fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er inkorporeret i dansk ret i 1992, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998.

Forholdet mellem charterudkastets bestemmelser og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er reguleret i charterudkastets artikel 52, stk. 3, som har følgende ordlyd:

"I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelser er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse".

I de ledsagende bemærkninger til artikel 52, stk. 3, anføres, at følgende artikler i charterudkastet har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK):

1. Artikel 2 svarer til artikel 2 i EMRK.
2. Artikel 4 svarer til artikel 3 i EMRK.
3. Artikel 5, stk. 1 og 2, svarer til artikel 4 i EMRK.
4. Artikel 6 svarer til artikel 5 i EMRK.
5. Artikel 7 svarer til artikel 8 i EMRK.
6. Artikel 10, stk. 1, svarer til artikel 9 i EMRK.
7. Artikel 11, stk. 1, svarer til artikel 10 i EMRK, jf. dog de begrænsninger, som fællesskabsretten kan lægge på medlemsstaternes ret til at indføre bevillingsordninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, 3. pkt. i EMRK.
8. Artikel 17, stk. 1, svarer til artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.
9. Artikel 19, stk. 1, svarer til artikel 4 i 4. tillægsprotokol til EMRK.
10. Artikel 19, stk. 2, svarer til artikel 3 i EMRK som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
11. Artikel 48 svarer til artikel 6, stk. 2 og 3, i EMRK.
12. Artikel 49, stk. 1 (bortset fra sidste punktum) og 2, svarer til artikel 7 i EMRK.

Derudover anføres i bemærkningerne, at følgende artikler i charterudkastet har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i EMRK, men et bredere anvendelsesområde:

1. Artikel 9 svarer til artikel 12 i EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet således, at retten til at stifte familie i overensstemmelse med den nationale lovgivning også kan ske på andet grundlag end ægteskab. Det fremgår af bemærkningerne, at artikel 9 hverken kræver eller er til hinder for en national lovgivning om registreret partnerskab.
2. Artikel 12, stk. 1, svarer til artikel 11 i EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at omfatte retten til at danne foreninger, herunder fagforeninger, på EU-plan.
3. Artikel 14, stk.1, svarer til artikel 2 i 1. tillægsprotokol til EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at omfatte erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.
4. Artikel 14, stk. 3, svarer til artikel 2 i 1. tillægsprotokol til EMRK med hensyn til respekten for forældrenes ret til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning. Artikel 14, stk. 3, sikrer imidlertid desuden friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner.
5. Artikel 47, stk. 2, svarer til artikel 6, stk. 1, i EMRK, men begrænsningen af sidstnævnte artikels anvendelsesområde til civile sager og straffesager gælder ikke for artikel 47, stk. 2.
6. Artikel 50 svarer til artikel 4 i 7. tillægsprotokol til EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet således, at retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse ikke blot sikres, når der allerede er sket frifindelse eller domfældelse for lovovertrædelsen i den pågældende medlemsstat, men også når frifindelse eller domfældelse er sket i en af de øvrige EU-medlemslande i overensstemmelse med dette lands lovgivning.

 

 

 

Spørgsmål nr. 6:

"Hvilke lande har ikke ratificeret FN?s menneskerettighedskonventioner?"

Svar:

Under FN er vedtaget en række menneskerettighedskonventioner, hvoraf de vigtigste er:

1. FN?s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR).
2. FN?s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR).
3. FN?s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf (CAT).
4. FN?s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD).
5. FN?s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW).
6. FN?s konvention om barnets rettigheder (CRC).

Det fremgår af vedlagte liste, der er hentet fra hjemmesiden for FN?s højkommissær for Menneskerettigheder (www.unhcr.ch/pdf/report.pdf), hvilke lande der pr. 18. september 2000 ikke har ratificeret ovennævnte konventioner.