Rådsmøde indre marked 28/9 00 Pressemeddelelse
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 261)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde det indre marked den 28. september 2000
Dette rådsmøde 2289 (11567/00 presse 337 - G) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 22. september 2000. Dansk delegationsleder: Erhvervsminister Pia Gjellerup
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
FORSYNINGSPLIGTYDELSER - Offentlig debat: Debatten var baseret på Kommissionen ajourføring af meddelelse fra 1996 og drøftelserne forventes fortsat på rådsmødet d. 30. november *
DE ØKONOMISKE REFORMER EFTER CARDIFF - Fremgangsmåden: Noterede sig rapporten fra formandskabet om retningslinjerne for fremgangsmåden for perioden 2000-2001 for så vidt angår de aspekter af Cardiff-processen, der vedrører det indre marked og gav sin støtte hertil samt anmodede COREPER om at udarbejde et bidrag herom inden udgangen af januar 2001 *
BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER I FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER OG ORGANER: Noterede sig de store fremskridt på området samt hvor langt man er kommet i forhandlingerne med EP ift. at nå til enighed under førstebehandlingen. Rådet pålagde COREPER at genoptage arbejdet med denne sag, så der på rådsmødet d. 30. november 2000 kan opnås enighed om denne forordning *
EF-PATENTER: Noterede sig Kommissionens fremlæggelse af forslaget til forordning herom og pålagde COREPER at fortsætte arbejdet med denne yderst vigtige sag *
SIKKERHEDSKRAV TIL LEGETØJ: Noterede sig situationsrapport fra formandskabet om forslag til toogtyvende ændring af direktiv 76/769/EØF og bad COREPER fortsætte arbejdet hermed *
GRØNBOG OM MILJØASPEKTERNE I FORBINDELSE MED PVC: Påhørte kommissær Liikanens forelæggelse heraf *
HYGIEJNEREGLER: Påhørte kommissær Byrnes forelæggelse af Kommissionens forslag herom - COREPER vil gå videre hermed *
FORBRUGERNE OG EUROEN: Gjorde status over forberedelsen af euroens indførelse for forbrugerne i deres respektive lande *
EVENTUELT *
- Regulering af markederne - Note fra den portugisiske delegation: Noterede
sig den portugisiske delegations orientering om, at det portugisiske
formandskab den 8.-9. juli på Azorerne havde afholdt en konference om
globalisering, regulering, selvregulering og forbrugerinteresser
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
DET INDRE MARKED
- Ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet: Vedtog sin fælles holdning mhp. vedtagelse af direktivet om harmonisering af visse aspekter heraf *
- Direktiv om bussers sikkerhed: Vedtog fælles holdning mhp. vedtagelse af direktivet om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF *
LANDBRUG
- Fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af
veterinærlægemidler i
animalske levnedsmidler*: Bekræfter enstemmigt
modstand mod Kommissionens forslag, hvilket betyder, at de foreslåede
foranstaltninger ikke kan vedtages *
MILJØ
- Ozonlaget: Vedtog to forordninger, som ændrer tidligere forordning om
stoffer, der
nedbryder ozonlaget, og som gennemfører
Montrealprotokollen........................*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af
veterinærlægemidler i
animalske levnedsmidler
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. det indre marked behandlet på andre rådsmøder siden det foregående det indre marked-ministerrådsmøde den 25. maj 2000:
Rådsmøde Almindelige Anliggender d. 13. juni 2000 (Alm. del - bilag 1375)- Hvidbog om fødevaresikkerhed, rapport om fremskridt med hvidbogen noteret, forelægges det Europæiske Råd i Feira
- Meddelelse fra Kommissionen om forsigtighedsprincippet, rapport om fremskridt med meddelelsen noteret, forelægges Det Europæiske Råd i Feira
Rådsmøde Landbrug d. 19. juni 2000 (Alm. del - bilag 1363)
- Følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk, vedtagelse af fælles holdning til direktiv, sendes til EP til andenbehandling
- Overtagelsestilbud, vedtagelse af fælles holdning vedr. trettende selskabsdirektiv, sendes til
EP til andenbehandling
Rådsmøde Budget d. 20. juli 2000 (Alm. del - bilag 150)
- Kliniske
forsøg: Vedtog formelt fælles holdning om direktivudkast omkring god klinisk
praksis
Rådsmøde Almindelige Anliggender d. 9. oktober 2000 (Alm. del
- bilag 182)
- Emissioner fra motorkøretøjer: Fastlagde fælles holdning
med henblik på ændring af direktiv
70/220 herom
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 14. november 2000
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (28-09-2000) - Press: 337 - Nr: 11567/00
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2289. samling i Rådet - DET INDRE MARKED, FORBRUGERPOLITIK OG TURISME - den 28. september 2000 i Bruxelles |
|
Formænd: |
Pierre MOSCOVICI Den Franske Republiks viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål Marylise LEBRANCHU Den Franske Republiks statssekretær under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for SMV, handel, håndværk og forbrug |
INDHOLD
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
FORSYNINGSPLIGTYDELSER - Offentlig debat *
DE ØKONOMISKE REFORMER EFTER CARDIFF - Fremgangsmåden *
BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER I FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER OG ORGANER (FO) *
EF-PATENTER *
SIKKERHEDSKRAV TIL LEGETØJ *
GRØNBOG OM MILJØASPEKTERNE I FORBINDELSE MED PVC *
HYGIEJNEREGLER *
FORBRUGERNE OG EUROEN *
EVENTUELT *
- Regulering af markederne - Note fra den portugisiske delegation
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
DET INDRE MARKED
- Ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet *
- Direktiv om bussers sikkerhed *
LANDBRUG
- Fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af
veterinærlægemidler i
animalske levnedsmidler* (FO) *
MILJØ
- Ozonlaget *
_________________
Yderligere oplysninger: 02/285 60 83 eller 02/285 68 08.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Magda AELVOET |
Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og miljø |
|
Pierre CHEVALIER |
Statssekretær for udenrigshandel under udenrigsministeren |
|
Danmark: : |
|
|
Pia GJELLERUP |
Erhvervsminister |
|
Tyskland: : |
|
|
Hansjörg GEIGER |
Statssekretær, Forbundsjustitsministeriet |
|
Grækenland: : |
|
|
Christos PACHTAS |
Statssekretær for økonomiske spørgsmål |
|
Milena APOSTOLAKI |
Statssekretær for udvikling |
|
Spanien: : |
|
|
Miguel Angel NAVARRO |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Frankrig: : |
|
|
Pierre MOSCOVICI |
Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål |
|
Marylise LEBRANCHU |
Statssekretær under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for SMV, handel, håndværk og forbrug |
|
Irland: : |
|
|
James BRENNAN |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Italien: : |
|
|
Gianni MATTIOLI |
Minister for EF-politik |
|
Stefano PASSIGLI |
Statssekretær for industri, handel, håndværk samt udenrigshandel |
|
Luxembourg: : |
|
|
Henri GRETHEN |
Økonomiminister |
|
Nederlandene: : |
|
|
Gerrit YBEMA |
Statssekretær for økonomiske spørgsmål |
|
Dick BENSCHOP |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Østrig: : |
|
|
Mares ROSSMANN |
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde |
|
Portugal: : |
|
|
Acácio BARREIROS |
Statssekretær for forbrugerbeskyttelse |
|
Finland: : |
|
|
Kimmo SASI |
Minister for udenrigshandel og Europaminister |
|
Sverige: : |
|
|
Leif PAGROTSKY |
Minister med ansvar for handel, Udenrigsministeriet |
|
Sven-Eric SÖDER |
Statssekretær, Udenrigsministeriet, med ansvar for nordiske spørgsmål |
|
Det Forenede Kongerige: : |
|
|
Helen LIDDELL |
Viceminister, Handels- og Industriministeriet, minister for energi og konkurrenceevne i Europa |
|
* * * | |
|
Kommissionen: : |
|
|
Frits BOLKESTEIN |
Medlem |
|
David BYRNE Erkki LIIKANEN |
Medlem Medlem |
Rådet havde en offentlig debat om forsyningspligtydelser, som kunne følges af offentligheden via et internt TV-net i Rådets bygning. Denne debat var baseret på Kommissionen forelæggelse af sin meddelelse om ajourføring af meddelelsen fra 1996.
Disse ydelser defineres traditionelt som ydelser, der er væsentlige for forbrugerens og borgernes dagligdag, som f.eks. vand- og elektricitetsforsyning, transport samt post- og telekommunikationstjenester. I takt med at samfundet undergår forandringer, er der behov for en tilpasning af den gruppe tjenesteydelser, der betegnes som værende af almen interesse. Den hurtige udvikling af markederne og teknologierne giver således anledning til bekymring hos borgerne med hensyn til fremti den for disse tjenesteydelser og fører til nye behov for afklaring hos operatørerne med hensyn til anvendelsen af traktatens regler, navnlig det indre markeds regler og konkurrencereglerne på disse tjenesteydelser.
Efter anmodning fra Det Europæiske Råd i Lissabon - en anmodning, der på ny blev fremsat i Feira - har Kommissionen nu præciseret forskellige punkter i sin første meddelelse om forsyningspligtydelser fra 1996. Den minder indledningsvis om, at ansvaret for at definere og organisere forsyningspligtydelser i første omgang påhviler de offentlige myndigheder i medlemsstaterne. I visse tilfælde kan markedet ikke alene sikre, at de ønskede resultater n&ar ing;s. Der må så fastlægges specifikke forsyningspligtopgaver.
Kommissionen præciserer især for operatørerne og de offentlige myndigheder, som de henhører under, hvilke kriterier der gælder for anvendelse af traktatens regler. Kun de aktiviteter, der er af økonomisk karakter, og som er omfattet af samhandelen mellem medlemsstaterne, er berørt. Mange aktiviteter, der er rent lokale eller af social karakter, er således ikke omfattet af disse reglers anvendelsesområde.
Den minder også om, at den fører en proaktiv politik til fordel for forsyningspligtydelser. Liberaliseringen af nogle store sektorer, specielt dem hvis netstruktur giver dem en fællesskabsdimension (telekommunikation, postvæsen, energi og transport), sker gradvis og er baseret på evaluering af deres virkninger og på en meget bred høring af alle de berørte aktører. I hvert enkelt tilfælde og ud fra de særlige forhold, der gælder f or den pågældende sektor, er det med åbningen af markedet kombineret med forsyningsforpligtelser muligt at sikre og forbedre de tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne.
Med henblik på at opstille retningslinjer for arbejdet i Rådet havde formandskabet opfordret ministrene til at besvare følgende tre spørgsmål:
- Hvordan kan fællesskabsretten og de offentlige myndigheders frie valg i medlemsstaterne forenes for så vidt angår definition, tilrettelæggelse og finansiering af offentlige tjenesteydelser; nærmere betegnet om det på visse områder vil være hensigtsmæssigt med en klarere fastlæggelse af kriterierne for anvendelse af reglerne for det indre marked og konkurrencereglerne, således at der med disse regler og deres anvendelse fuldt ud hensyn til den anerkendelse af tjenesteydelser af almen interesse, der er indeholdt i traktatens artikel 16?
- Hvordan kan man på europæiske plan indføre en regelmæssig evaluering af, hvorledes de offentlige tjenesteydelser defineres og sikres i almindelighed eller i hver enkelt sektor? Procedurer med "peer review"? Høring af brugere/borgere?
- Hvordan ønsker man at komme videre med denne første drøftelse? Skal indholdet af EF-traktatens artikel 16 udmøntes på anden måde end ved lovgivning om de enkelte sektorer?
Efter denne debat udtrykte formanden tilfredshed med de mange nye tanker i og kvaliteten af Kommissionens bidrag og indlæggene fra ministrene, som på dette stadium gav udtryk for en første reaktion på Kommissionens meddelelse.
Formandskabet konkluderede, at debatten havde vist
- at forsyningspligtydelser er af meget stor betydning både for den europæiske industris konkurrenceevne og for borgernes/forbrugernes dagligliv, og at der bør sikres en god sammenhæng mellem traktatens artikel 16 og 86, som er komplementære;
- at flere delegationer havde rejst konkrete spørgsmål, f.eks. om sondringen mellem selve opgaven i forbindelse med forsyningspligtydelser og de operatører, der præsterer disse tjenesteydelser, som også kan baseres på andre kriterier end kun rentabilitet; liberaliseringen af disse tjenesteydelser betyder ikke nødvendigvis, at de skal privatiseres; det er fortsat medlemsstaterne, der afgør, om tjenesteydelser skal være offentlige eller pri idet der dog skal sikresgennemsigtighed i forbindelse med tjenesteydelserne;
- at nogle delegationer havde understreget nødvendigheden af, at der oprettes et organ, som kontrollerer disse tjenesteydelser; det er med henblik herpå nødvendigt, at borgerne/forbrugerne bliver repræsenteret i forummet om det indre marked;
- at definitionen af begrebet forsyningspligtydelser er vigtig; i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er det medlemskaberne, der skal definere dette begreb, idet Kommissionen påser, at disse begreber defineres på en sådan måde, at det ikke er til skade for det indre markeds funktion; det kunne være fornuftigt at gøre sig overvejelser om et begreb på fællesskabsplan;
- at tanken om en regelmæssig evaluering af disse tjenesteydelser havde fået en positiv modtagelse, og at den vil kunne foretages på grundlag af god praksis og benchmarking.
For så vidt angår de videre drøftelser opfordrede formandskabet delegationerne til i betragtning af de mange gode idéer i deres indlæg at fremlægge skriftlige bidrag med henblik på en fortsættelse af drøftelserne på samlingen i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) den 30. november, som i den forbindelse vil kunne bidrage til forberedelsen af Det Europæiske Råd i Nice i december.
Rådet noterede sig rapporten fra formandskabet om retningslinjerne for fremgangsmåden for perioden 2000-2001 for så vidt angår de aspekter af Cardiff-processen, der vedrører det indre marked. Det gav sin støtte til den foreslåede fremgangsmåde og anmodede De Faste Repræsentanters Komité om inden udgangen af januar 2001 at udarbejde et bidrag om de elementer i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedr& oslash;rer det indre marked.
Fremgangsmåden for perioden 200-2001 i Cardiff-processen i Rådet består i en samordning af drøftelserne i Udvalget for Økonomisk Politik og i Gruppen vedrørende det Indre Marked (horisontale spørgsmål), som skal gennemgå de nationale rapporter samt Kommissionens rapport om de økonomiske reformer.
Gruppen vedrørende det Indre Marked skal foretage en grundig gennemgang af de aspekter, der vedrører økonomiske reformer og fordele for borgerne/forbrugerne samt om mere generel analyse af, hvilke fremskridt der er gjort, og af, hvilke overordnede retningslinjer der skal følges for at forbedre det indre markeds funktion.
Arbejdet i gruppen skal føre til udarbejdelse af et første bidrag til forberedelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i slutningen af januar 2001 og til vedtagelse af konklusionerne fra samlingen i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) den 12. marts 2001. Disse konklusioner skal ligeledes bidrage til drøftelserne på Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 og til Kommissionens evaluering af s in strategi for det indre marked.
Den økonomiske reformproces (Cardiff-processen) har gennemgået to fuldstændige årlige cyklusser, idet drøftelserne i Rådet (det indre marked) resulterede i vedtagelse af Rådets konklusioner den 25. februar 1999 og den 16. marts 2000.
Den strategi, som stats- og regeringscheferne fastlagde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, fornyer og specificerer målene for de økonomiske reformer, ligesom den definerer klare prioriteter for aktioner vedrørende det indre marked. Det blev ligeledes besluttet i Lissabon, at Det Europæiske Råd skal holde møde hvert forår om økonomiske og sociale spørgsmål. Under det svenske formandskab finder dette møde sted i Stockholm den 23.-24. marts 2001.
Skiftende møder i Det Europæiske Råd har understreget og udbygget den rolle, de årlige overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker skal spille som det centrale redskab til at sikre, at relevante økonomiske reformer reelt kan fremme potentialet for økonomisk vækst, beskæftigelsen og den sociale samhørighed.
Kommissionen vedtog i november 1999 sin strategi for det indre marked, som fastlægger prioriteterne for arbejdet i forbindelse med det indre marked. Kommissionen fremlagde i maj 2000 sin første (årlige) evaluering af strategien, der ajourfører de målrettede aktioner og tidsplanen for gennemførelsen, og som både tager hensyn til Lissabon-strategien og konklusionerne fra Rådet (det indre marked) inden for rammerne af Cardiff-processen.
BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER I FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER OG ORGANER
Rådet noterede sig de store fremskridt, der er gjort i arbejdet med forslaget til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Fællesskabets institutioner og organer og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og hvor langt man er kommet i forhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed under førstebehandlingen snarest muligt.
Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité hurtigt at genoptage arbejdet med denne sag, så der på samlingen i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) den 30. november 2000 kan opnås enighed om denne forordning.
Dette forslag har til formål dels at sikre, at fællesskabsretsakter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger gælder for Fællesskabets institutioner og organer, dels at oprette en uafhængig kontrolinstans, der skal overvåge gennemførelsen af sådanne bestemmelser.
Rådet noterede sig kommissær BOLKENSTEINs fremlæggelse af forslaget til forordning om EF-patenter og medlemsstaternes første reaktioner på forslagets vigtigste aspekter. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte arbejdet med denne yderst vigtige sag.
Formålet med den foreslåede forordning er at udarbejde et EF-patentsystem, der gælder i hele Den Europæiske Union til en overkommelig pris, og som giver fuld retssikkerhed. EF-patenter, der meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed i München, skal eksistere side om side med nationale og europæiske patenter, så opfinderne kan vælge den type patentbeskyttelse, der egner sig bedst til deres behov.
Med hensyn til tvister i forbindelse med krænkelse og gyldigheden af EF-patenter foreslår Kommissionen, at der indføres en ny centraliseret fællesskabsretsinstans. De andre tvister som f.eks. dem, der vedrører aftalelicenser eller patentret, skal indbringes for de nationale domstole.
Da konventionen om meddelelse af europæiske patenter af 1973, den såkaldte "München-konvention", for tiden er under revision, gjorde kommissæren opmærksom på, at det i forbindelse med denne revision kunne være hensigtsmæssigt at foretage de ændringer i denne mellemstatslige konvention, der er nødvendige for indførelsen af det nye EF-patentsystem.
Rådet noterede sig en situationsrapport fra formandskabet om et forslag til et direktiv om toogtyvende ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (phthalater) og om ændring af direktiv 88/378/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskra v til legetøj.
Under drøftelserne om situationsrapporten gav flere af medlemsstaterne udtryk for, at de går ind for at forbyde alle phthalater, hvorimod andre ikke mente, at et sådant forbud kan komme på tale, da
Den Videnskabelige Komité (CSTEE) kun har udtalt sig om de seks phthalater, der er omfattet af Kommissionens forslag.
Rådet anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte arbejdet med dette forslag.
Der erindres om, at Rådet på samlingen i maj på grund af den fortsatte uenighed mellem delegationerne opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte arbejdet med denne sag, så Rådet kan nå til enighed om forslaget under hensyntagen til den udtalelse, som Europa-Parlamentet afgiver.
Siden 1997 har flere medlemsstater forbudt alt legetøj, der indeholder phthalater, da de mener, at disse stoffer, som anvendes i legetøj og småbørnsartikler af blød PVC, kan være til fare for små børn, når dette legetøj puttes i munden.
Disse medlemsstater har orienteret Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet. Ved beslutning 1999/815/EF er anvendelsen af seks phthalater i legetøj, der er beregnet til at blive puttet i munden, blevet forbudt indtil den 8. december 2000.
Formålet med Kommissionens forslag fra november 1999 er fuldstændig at forbyde disse seks phthalater i legetøj, der er beregnet til at blive puttet i munden. De foreslåede foranstaltninger er dog mere vidtrækkende end dem, der er indeholdt i beslutning 1999/815/EF, da de også omfatter krav om mærkning på det legetøj, der måske vil blive puttet i munden, men som ikke er beregnet til det.
Forslaget er blevet drøftet flere gange. Drøftelserne har dog ikke ført til nogen løsning på grund af følgende to problemer:
- det antal phthalater, der skal være omfattet af restriktioner, og disse restriktioners omfang, og
- affattelsen af den advarsel, der skal findes på mærkningen af det legetøj, der kan blive puttet i munden.
Rådet påhørte kommissær LIIKANENs forelæggelse af "Grønbog - Miljøaspekterne i forbindelse med PVC (polyvinylchlorid)", der evaluerer PVC's indvirkning på miljøet og menneskers sundhed.
I grønbogen indkredses der en række problemer, som navnlig er knyttet til anvendelsen af visse additiver samt til håndteringen af PVC-affald, og der præsenteres også forskellige muligheder til løsning af disse problemer.
Rådet påhørte kommissær BYRNEs forelæggelse af Kommissionens forslag om hygiejneregler (som opfølgning af hvidbogen). Forslagene omfatter fem lovtekster, hvoraf de fire er omfattet af proceduren med fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet:
1) en generel tekst
2) en specifik tekst for hvert produkt
3) en tekst vedrørende veterinærkontrol både inden for EU og ved grænserne
4) en tekst vedrørende dyresundhedsbestemmelser, der har følger for den offentlige sundhed
5) en tekst, der ophæver 17 nugældende direktiver.
Rådet tog endvidere de generelle bemærkninger fra visse medlemsstater til efterretning.
Endelig noterede Rådet sig, at De Faste Repræsentanters Komité aktivt vil fortsætte arbejdet med denne sag.
Ministrene gjorde status over forberedelsen af euroens indførelse for forbrugerne i deres respektive lande.
De konstaterede, at der er gjort et stort arbejde for, at euroen kan blive indført uden problemer, og indkredsede de aspekter, der fortjener særlig opmærksomhed, f.eks. kampagner til fremme af euroen, rådgivning til små og mellemstore virksomheder og bevidstgørelse af de mest sårbare forbrugere.
- Regulering af markederne - Note fra den portugisiske delegation
Rådet noterede sig den portugisiske delegations orientering om, at det portugisiske formandskab for Den Europæiske Union, som gik forud for det nuværende franske formandskab, den 8.-9. juli på Azorerne havde afholdt en konference om globalisering, regulering og selvregulering og forbrugerinteresser.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.)
Ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
Rådet vedtog med enstemmighed, idet den luxembourgske delegation afholdt sig fra at stemme, sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af direktivet om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. Den fælles holdning fremsendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den traktatfæstede fælles beslutningsprocedure.
Formålet med direktivudkastet er at tilvejebringe en harmoniseret og relevant retlig ramme inden for det indre marked for så vidt angår ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. Der tilstræbes især en harmonisering af retten til reproduktion, retten til overføring til og tilrådighedsstillelse af værker for almenheden samt retten til spredning af værker. Vedtagelsen af direktivet er i øvrigt nødvendig for, at F&a elig;llesskabet og dets medlemsstater kan tiltræde WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer, som blev indgået i december 1996.
Direktivet bygger på princippet om, at der skal findes en rimelig balance mellem rettighedshavernes interesser (indehaverne af ophavsret og beslægtede rettigheder) og andre parters interesser (udbydere af Internet-tjenester, forbrugere, hardwareproducenter, biblioteker, forlæggere og andre, der er omfattet af undtagelser fra disse rettigheder i medlemsstaterne), idet der især tages hensyn til de muligheder, som de nye teknologier giver. Direktivet foreskriver, at medlemsstaterne s kal give ophavsmændene eneret vedrørende reproduktion af deres værker samt overføring og spredning af disse til almenheden.
Direktivet indeholder dog en liste over fakultative undtagelser fra disse rettigheder. Undtagelserne kan anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værkerne eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser. Disse undtagelser eller indskrænkninger kan navnlig anvendes i forbindelse med reproduktion foretaget til privat og ikke-kommerciel brug, anvendelse til anskueliggørelse i forb indelse med undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning, anvendelser til gavn for handicappede, reproduktionshandlinger, som foretages af offentligt tilgængelige biblioteker, optagelser af udsendelser foretaget af sociale institutioner etc. Rettighedshaverne kan i princippet modtage en passende kompensation i nogle af disse tilfælde.
Rettighedshaverne har ret til at beskytte deres værker ved hjælp af effektive, tekniske foranstaltninger, der hindrer enhver ulovlig anvendelse. Hvis rettighedshaverne ikke har truffet frivillige foranstaltninger til at sikre, at de, der nyder godt af visse undtagelser, har adgang til deres beskyttede værker, skal medlemsstaterne dog træffe passende foranstaltninger, der giver brugerne mulighed for at drage fordel af disse undtagelser.
Rådet vedtog sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af direktivet om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF. Den fælles holdning vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i henhold til traktatens bestemmelser om den fælles beslutningsprocedure.
Formålet med dette direktiv er at fastlægge harmoniserede bestemmelser for godkendelse af køretøjer til personbefordring (busser). Direktivet omfatter væsentlige aspekter ved bussers sikkerhed såsom stabilitet, opførsel i tilfælde af omrulning, antal af udstignings- og nødudgangsdøre og adgangsforhold for handicappede. I første omgang vil direktivet være valgfrit og vil eksistere side om side med de nationale godkendelsesordnin ger, indtil rammedirektiv 92/53/EØF bliver obligatorisk for busser.
Den 13. juli 2000 forelagde Kommissionen Rådet forslaget til Rådets forordning om ændring af bilag II til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler. Da der ikke var kvalificeret flertal i Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler på mødet den 4. februar 2000, kunne Kommissionen nemlig ikke selv vedtage denne forordning, der fastsætter, at rekombinant bovin somatotropin (rBST) skal medtages i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90.
Rådet bekræfter delegationernes enstemmige modstand mod Kommissionens forslag, og det betyder i henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2377/90, at de foreslåede foranstaltninger ikke kan vedtages.
I overensstemmelse med den mulighed, som den fælles beslutningsprocedure giver (artikel 251, stk. 2, i EF-traktaten), vedtog Rådet ved førstebehandlingen to forordninger, som ændrer den forordning, der den 29. juni 2000 (pressemeddelelse nr. 9412/00 Presse 211) blev vedtaget om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og som gennemfører Montreal-protokollen:
- en forordning om ændring af basisåret for tildeling af kvoter af hydrochlorfluorcarboner (HCFC)
- en forordning vedrørende dosisinhalatorer og lægemiddelpumper.
Disse ændringer tager sigte på at ændre to punkter i grundforordningen.
Den første ændring vedrører den dato, der er fastsat for tildeling af kvoter af hydrochlorfluorcarboner til producenter og importører af HCFC. Det basisår, der blev fastlagt i den oprindelige forordning, nemlig 1996, er ændret til 1999 for at basere tildelingen af importkvoter på de seneste og mest repræsentative foreliggende tal, i dette tilfælde 1999, og for ikke at overtræde princippet om ikke-forskelsbehandling og retmæssige forvent ninger, idet der er sket ændringer på HCFC-markedet siden 1996. Rådet gav sin tilslutning til teksten, som den blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 21. september 2000.
Den anden ændring indebærer en justering af den oprindelige forordning for at tillade eksport af sundhedsprodukter, som kan anvendes i EU, til udviklingslande. Dette vedrører for det første dosisinhalatorer og for det andet lægemiddelpumper, der af medicinske grunde er indopereret i menneskekroppen. Da Europa-Parlamentet ikke vedtog ændringer til Kommissionens forslag den 7. september 2000, vedtog Rådet teksten i den form, den er forslået.
De foreslåede ændringer vil ikke stride mod Fællesskabets forpligtelser i henhold til Montreal-protokollen.
Da grundforordningen af 29. juni 2000 finder anvendelse fra den 1. oktober 2000 og for at undgå retlige uoverensstemmelser, offentliggøres de tre forordninger i EF-Tidende samtidig den 29. september 2000.
|
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION |
Bruxelles, den 21. september 2000 (22.09) (OR. fr) | |||
|
11307/00 | ||||
|
AGRILEG 126 | ||||
BILAG
Erklæring til optagelse i mødeprotokollen for samlingen i Rådet (det indre marked)
den 28. september 2000
"Rådet finder, at der i øjeblikket er betydelig usikkerhed om den risiko for folkesundheden, der er forbundet med anvendelsen af rBST. Det tager især udgangspunkt i rapporten fra Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden, ifølge hvilken anvendelse af rBST kan forhøje niveauet af insulinvækstfaktor I (IGF-I) i mælk. Epidemiologiske undersøgelser har påvist, at IGF-I, der er en cellev&a elig;kstfaktor, forbindes med en øget risiko for brystkræft og prostatakræft. Imidlertid skal der flere undersøgelser til for at kunne udtale sig endeligt om den rolle, IGF-I spiller for forekomsten og udviklingen af kræft. Desuden ved man ikke med sikkerhed, hvor meget IGF-I der er i mælk fra behandlede køer.
Der kan endvidere være potentielle bivirkninger for folkesundheden forbundet med en forøget forekomst af yverbetændelse hos malkekøer på grund af, at der er anvendt rBST, hvor det er nødvendigt at anvende øgede mængder af antimikrobielle stoffer for at behandle og forebygge sygdommen. Bivirkninger kan omfatte flere allergiske reaktioner og øget selektion af bakterier, der er resistente over for antimikrobielle stoffer.
Da der i øjeblikket ikke findes tilstrækkelige data til at kunne foretage en vurdering af risikoen for forbrugerne - som allerede angivet i Rådets erklæring af 17. december 1999 ved vedtagelsen af beslutning 1999/879/EF - finder Rådet, at der ud fra et forsigtighedsprincip ikke i øjeblikket bør fastsættes en MGV for rBST og anmoder Kommissionen om at fortsætte undersøgelserne om dette spørgsmål."