Grundnotat om handel med afsmeltet fedt fra drøvtyggere
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 206)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Kommissionens beslutning om ændring af kapitel 9 i bilag I til Rådets direktiv 92/118/EØF om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (afsmeltet fedt), dokument SANCO/1434/2000 Rev. 2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om forslag til Kommissionens beslutning om ændring af kapitel 9 i bilag I til Rådets direktiv 92/118/EØF om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direk tiv 90/425/EØF (afsmeltet fedt)
Dokument SANCO/1434/2000 Rev. 2
Resumé
Den Videnskabelige Styringskomité vedtog den 26. og 27. marts 1998 en udtalelse om sikkerheden ved talg hidrørende fra drøvtyggervæv med hensyn til overførbar spongiform encephalopati (TSE). Rådet vedtog beslutning 1999/534/EF gældende for fremstilling af afsmeltet fedt fra drøvtyggere som anbefalet i Den Videnskabelige Styringskomités udtalelse.
Nærværende forslag fastsætter tilsvarende regler for indførsel af afsmeltet fedt fra drøvtyggere til Fællesskabet. Endvidere foreslås det at ændre reglerne, således at indførsel af afsmeltet fedt fra andre dyr bortset fra havpattedyr omfattes af forslaget. Forslaget definerer fiskeolie som afsmeltet fedt. Forslaget omfatter derfor også fiskeolie.
Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Baggrund
Kommissionen har den 17. oktober 2000 ved SANCO/1434/2000-Rev.2 fremlagt forslag til Kommissionens beslutning om ændring af kapitel 9 i bilag I til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (afsmeltet fedt).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 15, stk. 2, i Rådets direktiv 92/118/EØF.
Forslaget behandles i en III b-procedure i Den Stående Veterinærkomité. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på femten dage, kan Kommissionen ved tage beslutningen.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retskat.
Det fremgår af forslaget, at en effektiv beskyttelse af folke- og dyresundheden i relation til overførbar spongiform encephalopati (TSE) og af dyresundheden i relation til alvorlige husdyrsygdomme, for så vidt angår afsmeltet fedt, forudsætter fastsættelse på fællesskabsniveau af tilstrækkelige krav til indførsel af disse produkter fra tredjelande.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at ændre det eksisterende bilag I, kapitel 9 i direktiv 92/118/EØF, som fastsætter dyresundhedsmæssige krav til indførsel til Fællesskabet af svinefedt og afsmeltede fedtstoffer, og at fastsætte folke- og dyresundhedsmæssige krav til afsmeltet fedt og fiskeolie. Afsmeltet fedt til menneskeføde skal ud over at opfylde de i forslaget nævnte folkesundhedsmæssi ge krav opfylde de folkesundhedsmæssige krav, der fremgår af Rådets direktiv 77/99/EØF.
Den Videnskabelige Styringskomité vedtog den 26. og 27. marts 1998 en udtalelse om sikkerheden ved talg hidrørende fra drøvtyggervæv med hensyn til overførbar spongiform encephalopati. Rådet vedtog beslutning 1999/534/EF gældende for fremstilling af afsmeltet fedt fra drøvtyggere som anbefalet i Den Videnskabelige Styringskomités udtalelse.
Forslaget fastsætter tilsvarende regler for indførsel af afsmeltet fedt fra drøvtyggere til Fællesskabet. Endvidere foreslås det at ændre reglerne, således at indførsel af afsmeltet fedt fra andre dyr bortset fra havpattedyr omfattes af forslaget. Forslaget definerer fiskeolie som afsmeltet fedt. Forslaget omfatter derfor også fiskeolie.
Indførsel til Fællesskabet af afsmeltet fedt bortset fra fiskeolie kan kun ske fra tredjelande, der er opført på tredjelandslisten i bilaget til beslutning 79/542/EØF eller beslutning 94/85/EF, eller på en liste i medfør af direktiv 92/118/EØF, og hvorfra det er tilladt at indføre fersk kød af pågældende dyreart.
Det afsmeltede fedt, bortset fra fiskeolie, skal ved indførslen til Fællesskabet være ledsaget af et sundhedscertifikat med folke- og dyresundhedsmæssige attestationer, bl.a. at fedtet er fremstillet i henhold til procedurer, der sikrer mod overførbar spongiform encephalopati.
For visse typer fedt til forarbejdning fastsættes dog i stedet særlige regler om kontrol fra grænsen til forarbejdningsvirksomhed.
Indførsel til Fællesskabet af fiskeolie kan kun ske fra tredjelande, der er opført på tredjelandslisten i del II (B) i bilaget til beslutning 94/278/EF.
Fiskeolie skal ved indførslen til Fællesskabet være ledsaget af et sundhedscertifikat med folke- og dyresundhedsmæssige attestationer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
Bestemmelserne i bilag I, kapitel 9 i direktiv 92/118/EØF er reguleret i bekendtgørelse nr. 270 af 6. april 2000 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter.
Konsekvenser
Vedtagelse af forslaget kræver ingen lovændring, og kan implementeres ved ændring af:
- bekendtgørelse nr. 723 af 25. juli 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, og
- bekendtgørelse nr. 270 af 6. april 2000 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v.
Vedtagelse af forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Vedtagelse af beslutningen skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring i en bred høringskreds.
Landbrugsraadet giver udtryk for tilfredshed med, at der fastsættes regler, der sikrer samme krav til afsmeltet fedt, der indføres til EU, som de krav, der gælder for produktion og anvendelse af afsmeltet fedt i EU.
Mejeriforeningen har ingen bemærkninger til forslaget.
Forslaget er desuden sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug).
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.