Kopi SAU: svar på spm. 201 om Kommissionens forslag til rammedirektiv for energiafgifter, til skatteministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1273)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 576
(Løbenr. 20065)
SkatteministerietJ.nr. 99-238-97
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 201-203 af 19. april 2001.
(Alm. del - bilag 473).
Frode Sørensen
/John Fuhrmann
Spørgsmål 201:
"I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. 147, jf. alm. del - bilag 406, bedes ministeren redegøre nærmere for hvilke lande, der er problemer med i forhold til Kommissionens forslag til rammedirektiv for energiafgifter KOM(97)30, herun der bedes oplyst hvilke problemer de enkelte lande har.
Svar:
Det er særligt de sydeuropæiske lande som principielt er imod Kommissionens forslag til rammedirektiv for energiafgifter KOM(97)30. Det gennemgående pro blem for disse lande, er at de vil blive tvunget til at øge eller at indføre ny energibe skatning.
Forslaget vil medføre en stigning i landenes nationale afgiftssatser i sig selv og relativt i forhold til de øvrige lande som allerede ligger på højde eller over de fore slåede EU minimumssatser. Landene forventer derfor at komme til at bære den største økonomiske byrde ved den foreslåede fælles EU energibeskatningsordning, særligt i form af øget inflationspres og skattebyrde.
Det er fra flere lande blevet hævdet at man ikke ville kunne leve op til ØMU kravet om lav inflation, hvis man indførte den foreslåede energibeskatning. Det er endvi dere blevet påpeget hvordan byrden fra de foreslåede minimumsafgifter vil ramme husholderninger i landene med den laveste per capita BNP hårdest.
Blandt de lande som principielt går ind for Kommissionens forslag, men som dog har tekniske indvendinger hører så størstedelen af de øvrige lande. Ved indførelsen af nationale energiafgifter har landene valgt nationale systemer, særligt tilpasset landenes energiforsyning, erhvervsstruktur, lovgivningsmæssgie traditioner etc.
Der vil således være et ønske fra de enkelte lande om at fastholde egne systemer mest muligt.
Selvom det svenske formandskab har prioriteret drøftelserne på energiområdet højt, må det dog konstateres at adskillige problemområder fortsat mangler at blive løst, såsom regler for beskatning af energiintensive virksomheder, for beskatning af elektricitet, herunder særlig gunstig behandling af vedvarende energi for sådan produktion. Samtidig synes der dog også at være opnået en vis enighed på andre om råder, fx. om at EU elbeskatning bør baseres på out-put (forbrugs) beskatning og at der skal gives mulighed for at give gunstige skattevilkår til brændsler anvendt til kombineret kraft/varme produktion.
Spørgsmål 202:
Ministeren bedes tilsende udvalget et opdateret notat, der indeholder beskrivelse af de enkelte EU-landes energibeskatningsordninger.
Spørgsmål 203:
Ministeren bedes endvidere redegøre for de enkelte EU-landes refusionsordninger vedrørende CO2-afgift, herunder fordelingen på private henholdsvis erhvervslivet.
Svar:
Som svar på spørgsmål 202 og 203 vedlægges et notat, indeholdende en oversættelse af et papir udarbejdet af det svenske formandskab. Papiret indeholder en aktuel kortlægning af EU-landenes nationale beskatningsordninger for brændsler og elektricitet, herunder særlige ordninger for energi intensive virksomheder. Papiret er udarbejdet med henblik på at skabe bedre overblik og dermed fremme Rådets nuværende forhandlinge r om Kommissionens forslag til rammedirektiv for energiafgifter. Dette især i forhold til spørgsmålet om etablering af en fælles struk tur for behandling af energi intensive virksomheder.
6. KontorJ. nr. 99-238-97
H:\FT\notat.wpd
Notat om EU-landenes beskatningsordninger for brændsler og elektricitet, herunder særlige ordninger for energi intensive virksomheder.
Følgende beskrivelse af EU-landenes beskatningsordninger for brændsler og elektricitet, herunder særlige ordninger for energi intensive virksomheder er en oversættelse af et papir udarbejdet af det svenske formandskab. Papiret er udarbejdet med henblik på at skabe bedre overblik og dermed fremme Rådets nuværende forhandlinger om Kommissionens forslag til rammedirektiv for energiafgifter. Dette især i forhold til spørgsmålet om etablering af en fælles struktur for behandling af energi intensive virksomheder.
Introduktion
I følgende notat vil man finde en kortlægning af de forskellige ordninger som medlemslandene anvender til beskatning af virksomheders forbrug af brændsler og elektricitet. Kortlægningen dækker kun ikke-transport relaterede afgifter, hvilket i praksis betyder afgifter på brændsler anvendt til opvarmning og på elektricitet. Særlige ordninger for energi anvendt til gartner- og landbrugsvirksomhed er endvidere heller ikke behandlet s& aelig;rskilt. Information om mineralolier findes i de to første afsnit, mens elektricitet, kul og naturgas er behandlet i de følgende to afsnit.
Notatet er primært baseret på information forelagt til EU fomandskabet af de enkelte med lemslande. Formandskabet har endvidere fundet relevante informationer i Kommissionens database over afgifter og i nogle tilfælde ved at studere de nationale lovgivninger. Formand skabet tager ansvar for mulige fejl i kortlægningen.
Mineralolier - generelle betragtninger
Med henblik på at simplificere sammenligningen refereres der i det følgende kun til fyringsoli er og tunge fuelolier, som er de mineralolier der anvendes mest til opvarmningsformål. Husholdninger såvel som virksomheder kan anvende fyringsolier til opvarmning. Tunge fuelolier anvendes derimod generelt kun til industrielle processer og til varmeproduktion i større varmeværker.
Forskellige differentieringer af afgiftsniveauer eksisterer i de enkelte lande, fx. i forhold til anvendelse i forskellige samfundsmæssige sektorer eller i forhold til varegrupper. Disse differentieringer beskrives videre nedenfor, samt i tabel 1 og 2.
Nogle medlemslande (Danmark, Tyskland og Sverige) anvender differentierede rater for forskellige samfundsmæssige sektorer. I disse medlemslande er det generelle afgiftsniveau højere for fyringsolier forbrugt af husholdninger end niveauet anvendt i andre sektorer. Defini tionen af de sektorer som opnår en reduceret sats varierer dog mellem de tre lande. Hvor det lavere afgiftsniveau i Danmark gælder for alle erhvervsvirksomheder, gælder det i Tyskland og Sver ige kun for industrivirksomheder. Der er en yderligere restriktion i det danske system hvor energi anvendt til rumvarme ikke opnår den reducerede sats. EUs Minimumsafgift for opvarminsgasolie på 18 euro per 1000 l. overholdes i alle lande.
Tabel 1. Afgiftsdifferentiering mellem fyringsolier anvendt i forskellige samfundsmæssige sektorer
|
Medlemslande som anvender differentiere de afgifter for husholdninger og virksom heder |
Medlemslande som anvender samme ni veauer for husholdninger og virksomheder |
|
Danmark, Tyskland og Sverige |
Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Græ kenland, Irland, Italien, Luxemburg, Portu gal, Holland, Spanien, Storbritannien |
Når det kommer til beskatning af tunge fuelolier, er ordningerne i medlemslandene mere varierede. Fem medlemslande (Danmark, Finland, Luxemburg, Sverige og Storbritannien) har omtrent det samme beskatningsniveau for henholdsvis tunge fuelolier og fyringsolier anvendt til opvarmning. Otte medlemlande (Østrig, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Portu gal og Spanien) har et betydeligt lavere beskatningsniveau for tunge fuelolier end for fyringso lier anvendt til opvar mning. Grækenland har et skatteniveau for tunge fuelolier, som er betyde ligt højere end for fyringsolier anvendt til opvarmning. Belgien, Luxemburg og Portugal har differentierede rater for tunge fuelolier, alt efter svovlindhold.
Tabel 2: Differentiering mellem fyringsolier og tunge fuelolier
|
Medlemlande som har om trent den samme beskatning af fyringsolier og tunge fue lolier |
Medlemslande som har be tydeligt lavere beskatning af tunge fuelolier i sammenligning med fyringsolier |
Medlemslande som har be tydeligt højere beskatnings niveau for tunge fuelolier, sammenlignet med fyringsolier |
|
Danmark, Finland, Luxem burg |
Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Portugal, Spanien |
Belgien, Grækenland, Luxemburg |
EU minimumsafgiften for tung fuelolie er generelt respekteret. Frankrig, Irland og Italien har dog fået bevilliget artikel 8.4-undtagelse, for mineralolier anvendt til produktion af aluminium. Også Italien har fået bevilliget en artikel 8.4-undtagelse for mineralolier anvendt i særligt definerede kemiske processer.
Mineral olier - særlige ordninger for energi intensive virksomheder
Fire medlemslande (Danmark, Finland, Tyskland og Sverige) anvender særlige ordninger for beskatning af energi intensive virksomheder på mineralolie området. Disse ordninger er beskrevet i tabel 3. Portugal og Italien bruger også særlige kvalifikationer for energiintensive virksomheder, men disse er ikke forbundet med reduktion i energibeskatning, men i stedet med fx. uddeling af støtte til energibesparelser eller andet.
Tabel 3: Særlige reduktioner i mineralolieafgift for energi intensive virksomheder i medlemslandene
|
Medlemsland |
Definition af ener giintensiv virksom hed |
Yderligere kriterier |
Reduktion |
|
Danmark |
Liste af 35 proces ser (CO2-afgiften for disse processer svarer normalt til mindst 3% af vær distigningen og mindst 1% af om sætningen for hver virksomhed |
Let og tung proces (ikke rumvarme) |
Lette processer 10% af CO2-afgiften. Tung proces 75% af CO2-afgiften |
|
Finland |
Afgift overstiger 3.7% af værdistig ning |
85% reduktion af afgift | |
|
Tyskland |
Minedrift, industri, byggeri (NACE rev. 1 klassifikation |
Vurderes i forhold til besparelser opnå et som led i grøn skattereform (lavere pensionsbidrag) |
Afgifter op til 120% af besparelser opnå et i grøn skattere form tilbagebetales. |
|
Sverige |
Minedrift og indu stri (NACE rev. 1 klassifikation) |
Reduktion gives til afgift som oversti ger 0.8% af virk somhedens salgs værdi |
Minedrift og indu stri sektoren skal kun svare 24% af den pålagte afgift |
Elektricitet, kul og naturgas - generelle betragtninger
Tolv medlemslande har i dag forbrugsskatter på elforbrug (out-put beskatning). Kul beskattes i seks medlemslande og ti medlemslande beskatter naturgas. I denne sammenhæng menes en generel beskatning af naturgas og ikke bare beskatning af naturgas anvendt som drivmiddel. Naturgas anvendt som drivmiddel er allerede dækket af Fælleskabsharmonisering i mineraloli edirektivet.
Tabel 4: Beskatning af elektricitet, kul og naturgas i medlemslandene
|
Medlemsland |
Out-put beskatning af elektricitet |
Beskatning af kul |
Beskatning af naturgas |
|
Østrig |
X |
X | |
|
Belgien |
X |
X | |
|
Danmark |
X |
X |
X |
|
Finland |
X |
X |
X |
|
Frankrig |
X |
X | |
|
Tyskland |
X |
X | |
|
Grækenland |
|
||
|
Irland |
|||
|
Italien |
X |
X |
X |
|
Luxemburg |
X |
||
|
Holland |
X |
X |
X |
|
Portugal |
|||
|
Spanien |
X |
||
|
Sverige |
X |
X |
X |
|
Storbritannien |
X |
X |
X |
Der eksisterer forskellige former for differentiering i medlemlandenes beskatning af elektrici tet, kul og naturgas. De medlemslande som anvender differentierede afgiftssatser for mineralo lier for forskellige samfundsmæssige sektorer (Danmark, Tyskland og Sverige) anvender også denne differentiering til andre energiformer (Danmark og Sverige: elektricitet, kul og natur gas; Tyskland elektricitet og naturgas). Finland og Italien anvendes samme form for differenti ering for ele ktricitet.
Storbritannien har valgt en omvendt differentiering for den nyligt introducerede Klimaforan dringsafgift. I Storbritannien undtages husholdningernes forbrug af elektricitet, kul og natur gas fra beskatning, mens industrien betaler afgiften. En anden form for differentiering sker i Holland, i forhold til beskatning af elektricitet og naturgas. I Holland anvendes forskellige satser for disse energiformer i forhold til forbrugsmængden. Afgiftssatserne er degressive med højere en ergiforbrug. For elektricitet er der et loft, idet mængden af elektricitet anvendt over et givent niveau beskattes med en nul sats. For naturgas er der altid en positiv sats. Også Luxemburg anvender et system af differentierede satser på elbeskatningen. Satserne er degres sive, der skal dog altid svares en positiv sats. Belgien beskatter svagstrømselektricitet, men ikke stærkstrøm. I praksis indebærer dette beskatning af husholdningerne elforbrug og ikke virksomhe dernes. Belgien beskatter husholdningers forbrug af naturgas, mens industriens forbrug er undtaget. I Spanien betales en værdiafgift på elektricitet. Satsen er den samme for ethvert elforbrug, men idet prisen for svagstrøm er højere end stærkstrøm er afgiften for svagstrøm også højere end for stærkstrøm.
Tabel 5: Differentiering af beskatning for elektricitet, kul og naturgas i forhold til forskellige samfundsmæssige sektorer
|
Energi form |
Antal medlems stater som beskatter |
Medlems stater som anvender en lavere positiv af giftssats for virk somheder i forhold til hushold ninger |
Medlems stater som anvender en nul sats for virksomhe der og en positiv sats for husholdnin ger |
Medlems stater som anvender en nul sats for hudhol ninger og en positiv sats for virksomhe der |
Medlemsstater som anvender andre for mer for differenti ering eller anvender de samme satser for husholdninger og virksomheder |
|
Elektri citet |
12 |
Danmark, Finland, Tyskland, Italien |
Sverige |
Storbritan nien |
Belgien, Frankrig, Luxemburg, Holland, Østrig, Spanien |
|
Kul |
6 |
Danmark, Sverige |
Storbritan nien |
Finland, Italien, Hol land | |
|
Naturgas |
10 |
Danmark, Tyskland, Sverige |
Belgien |
Storbritan nien |
Italien, Frankrig, Holland, Østrig, Finland |
Elektricitet, kul og naturgas - særlige ordninger for energi intensive virksomheder
Anvendelsen af særlige ordninger i beskatningen af elektricitet, kul og naturgas for energi intensive virksomheder er ridset op i tabel 6. De centrale karakteristika af de nationale ordnin ger er beskrevet i tabel 7.
Tabel 6: Anvendelse af særlige ordninger for energi intensive virksomheder i beskatningen af elektricitet, kul og naturgas
|
Energiform |
Antal medlemstater |
Medlemsstater som anvender særlige ordninger for energi intensive virksom heder |
Medlemsstater som ikke anvender særli ge ordninger for energi intensive virksomheder |
|
Elektricitet |
12 |
Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Storbritannien |
Belgien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Holland, Spanien, Sverige |
|
Kul |
6 |
Danmark, Finland, Sverige, Storbritan nien |
Italien, Holland |
|
Naturgas |
10 |
Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Sverige, Storbritan nien |
Belgien, Frankrig, Italien, Holland |
Tabel 7: Særlige regler for beskatning af elektricitet, kul og naturgas for energi intensive virksomheder i medlemslandene
|
Medlemsland |
Energiform |
Definition af energi inten siv virksom hed |
Yderligere kriterier |
Reduktion |
|
Østrig |
Elektricitet og naturgas |
Anlæg indretet primært til vare pro duktion |
Energi anvendt i pro duktions pro cessen (ikke rumvarme) |
Afgift over 0.35% af merværdi tilba gebetales |
|
Danmark |
Elektricitet, kul og naturgas |
Som mineralolier (se ovenfor) |
Som mineralolier (se ovenfor) |
Som mineralolier (se ovenfor) |
|
Finland |
Elektricitet, kul og naturgas |
Som mineralolier (se ovenfor) |
Som mineralolier (se ovenfor) |
Som mineralolier (se ovenfor) |
|
Tyskland |
Elektricitet og naturgas |
Som mineralolier (se ovenfor) |
Som mineralolier (se ovenfor) |
Som mineralolier (se ovenfor) |
|
Sverige |
Kul og naturgas |
1. Som mineralolier (se ovenfor) 2. Cement, kalk, glas produktion |
1. Som mineralolier (se ovenfor) 2. Reduktion for afgift som overstiger 1.2% af salgsværdi |
1. Som mineralolier (se ovenfor) 2. 100% |
|
Storbritannien |
Elektricitet, kul og naturgas |
Liste af 33 installationer |
Forhandlede energi effek tiviseringsaf taler |
80% |
Noter