Hjælpemenu

Hovedmenu

Finansieringsperioden for FEOGA, Garantisektionen

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1722)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

21. september 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om forslag til Kommissionens forordning om ændring af Rådets forordning nr. 1258/1999 for så vidt angår finansieringsperioden for FEOGA, Garantisektionen.

Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Foderstofkomité den 21. september 2001.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

notat til folketingets europaudvalg

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af Rådets forordning nr. 1258/1999 for så vidt angår finansieringsperioden for FEOGA, Garantisektionen

 

Dokument AGRI /44539/2001

Kommissionen har ved udateret dokument AGRI/44539/2001 fremsat forslag til en ændring af Rådets forordning nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i FEOGA-komitéen den 21. september 2001.

Forslaget behandles i en II a- procedure. Kommissionen kan udstede forordningen, medmindre komitéen udtaler sig imod forslaget med kvalificeret flertal. I så fald forelægger Kommissionen forslaget for Rådet. Kommissionen kan samtidig beslutte at udsætte gennemførelsen af reglerne i en måned. Træffer Rådet ikke inden en frist på en måned med kvalificeret flertal en anden afgørelse, kan Kommissionen udstede forordnin gen.

Forslaget indebærer en udsættelse af udløbsdatoen for FEOGA-regnskabsåret 2001, således at regnskabsåret udløber den 31. oktober 2001 i stedet for 15. oktober 2001. FEOGA-regnskabsåret for 2001 kommer således til at omfatte 12½ måned. De efterfølgende regnskabsår kommer til at løbe fra 1. november – 31. oktober det efterfølgende år.

Kommissionens seneste skøn, som oplyst på mødet i Rådets budgetudvalg den 17. september 2001 er, at forslaget vil koste 500 mio. EUR, svarende til ca. 3,7 mia. kr. Såfremt man anslår, at Danmarks finansiering af EU´s budget udgør ca. 2 pct., kan Danmarks andel estimeres til ca. 75 mio. kr. Udgifterne for perioden 16. oktober – 31. oktober 2001 vil imidlertid blive afholdt inden for det, af budgetmyndighederne, allerede vedtagne budget for -regnskabsåret 2001. Meromkostningerne til nævnte forslag dækkes således af det eksisterende underforbrug på budgettet for 2001. Der vil være tale om en engangsudgift, idet FEOGA-regnskabsåret fremover fortsat vil udgøre 12 måneder.

Regeringen agter at fastholde, at afstemningen bør udsættes således, at der kan foregå yderligere behandling af sagen. Såfremt dette ikke kan opnås, vil Danmark stemmer imod forslaget.

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

AKTUELT NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af Rådets forordning nr. 1258/1999 for så vidt angår finansieringsperioden for FEOGA, Garantisektionen

 

Dokument AGRI /44539/2001

 

Baggrund

Kommissionen har ved udateret dokument AGRI/44539/2001 fremsat forslag til en ændring af Rådets forordning nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i FEOGA-komitéen den 21. september 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 19 i Rådets forordning nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget behandles i en II a- procedure. Kommissionen kan udstede forordningen, medmindre komitéen udtaler sig imod forslaget med kvalificeret flertal. I så fald forelægger Kommissionen forslaget for Rådet. Kommissionen kan samtidig beslutte at udsætte gennemførelsen af reglerne i en måned. Træffer Rådet ikke inden en frist på en måned med kvalificeret flertal en anden afgørelse, kan Kommissionen udstede forordnin gen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der redegøres ikke nærmere for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.

 

 

Formål og indhold

Forslaget indebærer en udsættelse af udløbsdatoen for FEOGA-regnskabsåret 2001, således at regnskabsåret udløber den 31. oktober 2001 i stedet for 15. oktober 2001. FEOGA-regnskabsåret for 2001 kommer således til at omfatte 12½ måned. De efterfølgende regnskabsår kommer til at løbe fra 1. november – 31. oktober det efterfølgende år.

I sidste halvdel af 1980´erne blev udløbet af regnskabsåret som følge af budgetproblemer i flere omgange rykket frem, d.v.s. budgetåret blev forkortet. Ved den seneste ændring blev regnskabsårets udløb fastsat til 15. oktober. Denne ændring indebar, at oktober måned i regnskabsåret teknisk dækker udgifterne de første 15 dage af oktober, mens november måned dækker udgifterne i perioden 16. oktober {{SPA november. Denne konstruktion af regnskabsåret har gennem årene givet anledning til en række administrative problemer blandt andet i forbindelse med finanslovsarbejdet og aflæggelse af måneds- og årsregnskaber til FEOGA, Garantisektionen.

I forbindelse med Dagsorden 2000 blev der i artikel 19 i Rådets forordning nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik skabt hjemmel til at ændre regnskabsårets udløb.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

Der er ingen gældende dansk ret på området.

Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser:

Kommissionens seneste skøn, som oplyst på mødet i Rådets budgetudvalg den 17. september 2001 er, at forslaget vil koste 500 mio. EUR, svarende til ca. 3,7 mia. kr. Såfremt man anslår, at Danmarks finansiering af EU´s budget udgør ca. 2 pct., kan Danmarks andel estimeres til ca. 75 mio. kr. Udgifterne for perioden 16. oktober – 31. oktober 2001 vil imidlertid blive afholdt inden for det, af budgetmyndighederne, allerede vedtagne budget for -regnskabsåret 2001. Meromkostningerne til nævnte forslag dækkes således af det eksisterende underforbrug på budgettet for 2001. Der vil tillige være tale om en engangsudgift, idet FEOGA-regnskabsåret fremover fortsat vil udgøre 12 måneder.

Forslaget vil ikke påvirke beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Forslaget til forordning 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 19. februar 1999 som led i forelæggelsen af rådsmødet (landbrugsministre) den 22.-23. februar 1999.