Ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse). Justitsministeriets notat om de punkter, der forv
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1698)
retlige og
indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. september 2001 – dagsordenspunkt ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 – vedlægges Justitsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Side:
|
2-3 |
Dagsordenspunkt 1 |
Retningslinjer for hurtig udveksling af oplysninger om terrorisme. |
|
4-6 |
Dagsordenspunkt 2 |
Kommissionens meddelelse med forslag til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme. |
|
7-10 |
Dagsordenspunkt 3 |
Kommissionens meddelelse med forslag til afgørelse om gensidig anerkendelse af anholdelsesbeslutninger. |
|
11-14 |
Dagsordenspunkt 4 |
Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme. |
Vedrørende: Retningslinjer for hurtig udveksling af oplysninger om terrorisme.
Nyt notat.
- Baggrund.
- Indhold.
- Europa-Parlamentet.
- Høring.
- Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
- Subsidiaritetsprincippet.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Med henblik på at styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder, som har til opgave at bekæmpe terrorisme, har det belgiske formandskab fremlagt et udkast til retningslinjer for hurtig udveksling af oplysninger om terrorisme.
Formålet hermed er at sikre, at de nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af terrorisme så tidligt som muligt får adgang til pålidelige informationer om terroristiske aktiviteter, således at de enkelte medlemslandes myndigheder om nødvendigt kan iværksætte passende foranstaltninger.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 forventes udkastet forelagt for Rådet med henblik på godkendelse.
Det fremgår af udkastet, at det medlemsland, hvor en terrorhandling eller en begivenhed i tilknytning til terrorisme har fundet sted, så vidt muligt inden 12 timer efter episoden skal udsende en meddelelse til de øvrige medlemslande med information om hændelsen. Medlemslandet skal samtidig give meddelelse om, hvilken myndighed der i givet fald kan kontaktes, hvis der er behov for yderligere oplysninger. Særmeddelelsen udsendes ved anvendelse af et særl igt skema.
Oplysningerne må ikke uden afsenderlandets samtykke videregives til andre myndigheder. Det fremgår samtidig af udkastet, at medlemslandene ikke er forpligtet til at videregive oplysninger, hvis dette kan skade efterforskningen i en straffesag eller i øvrigt er til skade for politiets virksomhed.
Det fremgår endvidere af udkastet, at det er en betingelse for meddelelse af oplysningerne, at terrorhandlingen har international betydning eller i øvrigt er af alvorlig karakter.
Retningslinjerne omfatter tillige videregivelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og særlige efterforsknings- og retsforfølgningsskridt overfor terrorisme.
Udkastet til retningslinjer for hurtig udveksling af oplysninger om terrorisme har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
Der har ikke været foretaget høring i anledning af udkastet til retningslinjer for hurtig udveksling af oplysninger om terrorisme.
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Udkastet til retningslinjer for hurtig udveksling af oplysninger om terrorisme ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
Udkastet har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at retningslinjerne ikke er juridisk bindende, og at danske myndigheders videregivelse af oplysninger i henhold til de foreslåede retningslinjer vil foregå i overensstemmelse med national ret.
Udkastet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Vedrørende: Kommissionens meddelelse med forslag til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme.
Nyt notat.
- Baggrund.
- Indhold.
- Europa-Parlamentet.
- Høring.
- Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
- Subsidiaritetsprincippet.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Det følger af artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at Unionen har som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det følger endvidere af artikel 29, at dette mål skal nås ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, herunder særligt terrorisme.
Efter TEU artikel 31, litra e, omfatter det strafferetlige samarbejde mellem EU-landene bl.a. gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.
Endelig følger det af TEU artikel 34, stk. 2, litra b, at Rådet på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til de tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelse. De indebærer ikke u middelbar anvendelighed.
På det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998 godkendte stats- og regeringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det fremgår af punkt 18 i handlingsplanen, at bl.a. terrorisme bør være omfattet af et mindstemål af regler for, hvad der udgør en strafbar handling, og at retsforf&oslas h;lgelsen bør foregå med samme intensitet overalt i EU.
Under henvisning hertil forventes Kommissionen at fremlægge et forslag til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 forventes Kommissionen at orientere om forslaget til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme. Det belgiske formandskab forventes i den forbindelse at lægge op til, at Rådets forhandlinger om forslaget fremskyndes mest muligt.
Kommissionens forslag foreligger endnu ikke.
Det forventes imidlertid, at forslaget vil indeholde bestemmelser, som definerer de strafbare forhold i forbindelse med terrorisme og forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere disse forhold, herunder forsøg og medvirken i relation til de strafbare forhold.
Det forventes endvidere, at forslaget vil indeholde bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at de strafbare forhold i forbindelse med terrorisme er undergivet passende strafferetlige sanktioner, herunder i de tilfælde, hvor forholdet er begået under skærpende omstændigheder.
Forslaget forventes ligeledes at indeholde bestemmelser om juridiske personers ansvar samt om medlemsstaternes straffekomptence.
Forslaget foreligger endnu ikke, og Kommissionens meddelelse med forslag til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme har derfor ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
Forslaget foreligger endnu ikke, og der har derfor ikke været foretaget høring i anledning af forslaget.
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Forslaget foreligger endnu ikke, og det er derfor for tidligt at vurdere forslaget i forhold til subsidiaritetsprincippet.
Forslaget foreligger endnu ikke, og det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser af forslaget.
Kommissionens meddelelse med forslag til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af terrorisme har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Vedrørende: Kommissionens meddelelse med forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af anholdelsesbeslutninger.
Nyt notat.
- Baggrund.
- Indhold.
- Europa-Parlamentet.
- Høring.
- Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
- Subsidiaritetsprincippet.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Det følger af artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at Unionen har som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det følger endvidere af artikel 29, at dette mål skal nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, især terrorisme, menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhan del, korruption og svig, gennem tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente myndigheder.
Efter TEU artikel 31, litra a og b, omfatter det strafferetlige samarbejde bl.a. initiativer til fremme af samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser samt lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne.
Endelig følger det af TEU artikel 34, stk. 2, litra b, at Rådet på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til de tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelse. De indebærer ikke umiddelbar anvendelighed.
Den 10. marts 1995 vedtog Rådet en konvention om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i EU, ligesom Rådet den 27. september 1996 vedtog en konvention om udlevering mellem EU’s medlemsstater.
På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a . at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.
Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige myndigheder.
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 blev rammerne for det fremtidige arbejde med henblik på gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager fastlagt, jf. konklusionernes pkt. 35, der har følgende indhold:
"35. På det strafferetlige område opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne til snarest at ratificere EU-udleveringskonventionerne fra 1995 og 1996. Det finder, at den formelle udleveringsprocedure bør afskaffes medlemsstaterne imellem for så vidt angår personer, der unddrager sig straffuldbyrdelse efter at være blevet endeligt domfældt, og erstattes af en overførelse af sådan ne personer under overholdelse af artikel 6 i TEU. Der bør ligeledes overvejes hurtige udleveringsprocedurer, uden at dette berører princippet om retten til en retfærdig rettergang. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag herom på baggrund af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen."
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. november 2000 godkendte Rådet et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.
Det følger af programmet, at medlemsstaterne skal undersøge mulighederne for – i det mindste for så vidt angår de groveste lovovertrædelser – at indføre en udleveringsordning, som skal bygge på princippet om anerkendelse og øjeblikkelig fuldbyrdelse af den arrestordre, som den anmodende retsmyndighed har afgivet. Ordningen skal især fastsætte, på hvilke betingelser arrestordren vil udgøre et tilstr&ae grundlag for, at de anmodede kompetente myndigheder kan udlevere den pågældende person, således at der kan skabes et fælles retsområde for udlevering.
Under henvisning hertil forventes Kommissionen i løbet af kort tid at fremlægge et forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af anholdelsesbeslutninger og om udlevering mellem medlemsstaterne.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 forventes Kommissionen at orientere om forslaget til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af anholdelsesbeslutninger m.v. Det belgiske formandskab forventes i den forbindelse at lægge op til, at Rådets forhandlinger om forslaget fremskyndes mest muligt.
Kommissionens forslag foreligger endnu ikke.
Det forventes imidlertid, at forslaget vil indeholde bestemmelser, der i givet fald vil forenkle og effektivisere procedurerne for udlevering af lovovertrædere mellem medlemsstaterne.
Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om tidsfrister i forbindelse med anmodninger om udlevering af lovovertrædere, krav til anmodninger om udlevering, udleveringsbetingelser samt mulighederne for at nægte udlevering af lovovertrædere.
Det forventes endvidere, at forslaget vil berøre spørgsmålet om afskaffelse af princippet om dobbelt strafbarhed og nægtelse af udlevering af egne statsborgere.
Forslaget foreligger endnu ikke, og Kommissionens meddelelse med forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af anholdelsesbeslutninger har derfor ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
Forslaget foreligger endnu ikke, og der har derfor ikke været foretaget høring i anledning af forslaget.
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Forslaget foreligger endnu ikke, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere forslaget i forhold til subsidiaritetsprincippet.
Forslaget foreligger endnu ikke, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af forslaget.
Kommissionens meddelelse med forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af anholdelsesbeslutninger har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999, herunder de dele af konklusionerne, der vedrører gensidig anerkendelse af retsafgørelser, har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 29. oktober og den 2. december 1999. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis den 20. er og 18. november 1999.
Programmet for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2000. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene den 16. november 2000.
Vedrørende: Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme.
Nyt notat.
- Baggrund.
- Indhold.
- Europa-Parlamentet.
- Høring.
- Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
- Subsidiaritetsprincippet.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
På baggrund af de voldsomme terrorhandlinger i USA den 11. september 2001 er der blandt EU-landene indledt overvejelser om, hvorledes man kan styrke det eksisterende samarbejde om bekæmpelse af terrorisme.
Medlemsstaterne samarbejder allerede i dag om bekæmpelse af terrorisme. Dette sker ved, at de myndigheder i medlemsstaterne, der beskæftiger sig med terrorisme, udveksler relevante oplysninger.
Endvidere behandles spørgsmålet vedrørende bekæmpelse af terrorisme i en særlig arbejdsgruppe i rådsregi, der er etableret inden for rammerne af det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Som led i EU-samarbejdet udarbejdes der halvårligt en situationsrapport vedrørende terrorismetruslen.
Ved Rådets fælles aktion af 15. oktober 1996 om oprettelse og førelse af et register over sagkundskab med hensyn til bekæmpelse af terrorisme er der fastsat bestemmelser om oprettelsen af et register over særlig sagkundskab, færdigheder eller viden vedrørende terrorisme. Formålet med registret er, at de myndigheder i medlemsstaterne, der beskæftiger sig med bekæmpelse af terrorisme, lettere kan få adgang til at træk ke på særlig sagkundskab i de andre medlemsstater.
Det følger af den fælles aktion, at registret føres af den medlemsstat, der varetager formandskabet for EU, og at hver medlemsstat bidrager til registret med oplysninger om særlig sagkundskab, færdigheder eller viden, som den har udviklet med hensyn til bekæmpelse af terrorisme.
Ved Rådets henstilling af 9. december 1999 vedrørende samarbejde om bekæmpelse af finansieringen af terroristgrupper er der endvidere fastsat bestemmelser om udveksling af oplysninger om finansieringen af terroristgrupper, der opererer i mere end en medlemsstat. Videregivelsen af oplysninger sker i overensstemmelse med national ret.
Europol beskæftiger sig ligeledes med bekæmpelse af terrorisme. Som forudset i Europol-konventionens artikel 2, stk. 2, er det således ved Rådets afgørelse af 3. december 1998 blevet pålagt Europol at beskæftige sig med strafbare handlinger, som er blevet begået, eller som det må antages vil blive begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter, der er rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod ejendom.
Også andre dele af det politimæssige og strafferetlige samarbejde, herunder f.eks. reglerne om udlevering, gensidig retshjælp i straffesager og overførelse af retsforfølgning, vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse over for strafbare forhold, som begås i forbindelse med terrorhandlinger.
På det ekstraordinære rådsmøde (generelle anliggender) den 12. september 2001 blev der opnået enighed om en række initiativer med henblik på at styrke det politimæssige samarbejde mellem EU-landene og mellem EU-landene og USA som led i bekæmpelsen af terrorisme.
Endvidere har stats- og regeringscheferne i en erklæring af 14. september 2001 taget afstand fra terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001 og i den forbindelse opfordret til en styrkelse af samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, herunder på det politimæssige og strafferetlige område.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 forventes det, at Rådet vil drøfte terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001. Endvidere forventes det, at Rådet vil drøfte, hvordan man sikrer et tættere politimæssigt og strafferetligt samarbejde, herunder en effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og USA, med henblik p& aring; at styrke samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme.
Et udkast til rådskonklusioner vedrørende samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme forventes forelagt på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 med henblik på vedtagelse.
Udkastet til rådskonklusioner foreligger endnu ikke.
Det forventes imidlertid, at Rådet i konklusionerne vil tage afstand fra de voldsomme terrorhandlinger i USA den 11. september 2001, og at Rådet samtidig vil fremhæve, at bekæmpelsen af terrorisme er et fælles ansvar, som forudsætter et effektivt samarbejde om politimæssige og strafferetlige foranstaltninger.
På det politimæssige område forudsætter en effektiv indsats bl.a., at alle relevante oplysninger udveksles mellem de berørte myndigheder i overensstemmelse med national ret.
For så vidt angår de strafferetlige foranstaltninger forventes rådskonklusionerne at lægge op til, at der sikres et hurtigt og velfungerende samarbejde med henblik på retsforfølgningen af personer, der begår strafbare forhold i forbindelse med terrorhandlinger.
Rådskonklusionerne forventes at omtale vigtigheden af, at medlemsstaterne arbejder tæt sammen om bekæmpelsen af terrorisme, ligesom spørgsmålet om samarbejdet med USA, herunder udveksling af konkrete oplysninger og kriminalitetsanalyser, samt om retsforfølgningen af personer, der begår strafbare forhold i forbindelse med terrorhandlinger, forventes at blive berørt.
Den fulde udnyttelse af Europols kapacitet i forhold til bekæmpelse af terrorisme forventes desuden at blive berørt i rådskonklusionerne, herunder konsekvenserne for Europols øvrige virksomhed. Konklusionerne forventes ligeledes at understrege behovet for, at der hurtigst muligt indgås en samarbejdsaftale mellem Europol og USA.
Herudover vil rådskonklusionerne formentlig fremhæve vigtigheden af, at sikre en effektiv flysikkerhed og en effektiv personkontrol ved de ydre grænser.
Endelig forventes det, at rådkonklusionerne vil understrege vigtigheden af, at medlemsstaterne ratificerer relevante internationale konventioner om bekæmpelse af terrorisme.
Det forventes, at der i forlængelse af rådsmødet vil blive taget skridt til at udmønte rådskonklusionerne i konkrete initiativer, herunder på det operative plan. Det opfølgende arbejde forventes henlagt til relevante arbejdsgrupper i rådsregi, Europol samt Task Forcen af Europæiske Politichefer.
Udkastet til rådskonklusioner vedrørende samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
Der er ikke foretaget høring i anledning af udkastet til rådskonklusioner vedrørende samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme.
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Rådets vedtagelse af konklusioner vedrørende samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
Rådskonklusioner er ikke juridisk bindende og har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.