Rådsmøde kulturministre 21/6 01 pressemeddelelse
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1695)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Kultur den 21. juni 2001
|
Dette rådsmøde 2361 (9755/01 Presse 233) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 15. juni 2001. Dansk delegationsleder: Statssekretær for kultur Karoline PRIEN KJELDSEN |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
BESKYTTELSE AF MINDREÅRIGE OG DEN MENNESKELIGE VÆRDIGHED - Rådets konklusioner: Rådet godkendte en række konklusioner om beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold i medierne og af den menneskelige værdighed *
INFORMATIONS- OG ERFARINGSUDVEKSLING MED KANDIDATLANDENE - Rådets konklusioner: Rådet vedtog en resolution og understregede samtidig behovet for en forstærket informations- og erfaringsudveksling på det audiovisuelle område mellem EU og dens medlemsstater og kandidatlandene *
RETLIGE ASPEKTER VEDRØRENDE FILMSEKTOREN: Rådet påhørte en orientering fra kommissær REDING om de konsultationer, som Kommissionen i øjeblikket fører, så Kommissionen kan udarbejde en meddelelse, som forventes forelagt til september i år *
OFFENTLIG RADIO- OG TV-VIRKSOMHED OG IVÆRKSÆTTELSE AF MEDIA PLUS: Rådet noterede sig kommissær REDING's orientering om den seneste udvikling i offentlig radio- og tv-virksomhed *
DIREKTIVER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION: Formandskabet orienterede Rådet om, hvor langt man er nået i forhandlingerne om telekommunikationspakken *
PROFESSIONELLE KUNSTNERES VILKÅR - Rådets resolution: Rådet godkendte en resolution omudveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende professionelle kunstneres vilkår i forbindelse med udvidelsen af EU *
UDFØRSEL AF KULTURGODER OG TILBAGELEVERING AF KULTURGODER, SOM ULOVLIGT ER FJERNET: Rådet påhørte en mundtlig orientering fra kommissær REDING om opfølgningen af Kommissionens rapport fra sidste år om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder *
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD - UDNÆVNELSE AF JURYMEDLEMMERNE: Rådet blev af den svenske og den belgiske delegation orienteret om disses respektive kandidater til den jury, der skal udpege Den Europæiske Kulturhovedstad *
IVÆRKSÆTTELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET: Under frokosten orienterede kommissær REDING Rådet om iværksættelsen af kultur 2000-programmet. Programmet begyndte sidste år *
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
MILJØ *
-Store fyringsanlæg - indkaldelse til møde i Forligsudvalget *
-Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer - indkaldelse til møde i Forligsudvalget *
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
- Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Kultur behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Kulturministerrådsmøde den 23. november 2000:
- Rådsmøde Industri og Energi d. 14. maj 2001 (alm. del – bilag Endnu ikke
udgivet)
-Udførsel af kulturgoder - forberedelse til Euroen: Rådet ændrede forordningen om udførsel af kulturgoder( forordning EØØF nr. 3911/92 - -Tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet - forberedelse til Euroen: Rådet ændrede direktivet om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område ( direktiv 93/7/EØF
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
-Telekommunikationsdirektiverne: Konsekvenser for det audiovisuelle område
Bruxelles, den 7. september 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Luxembourg (21-06-2001) - Press: 233 - Nr: 9755/01
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2361. samling i Rådet - KULTUR - den 21. juni 2001 i Luxembourg |
|
Formand: |
Marita ULVSKOG Kongeriget Sveriges kulturminister |
INDHOLD
DELTAGERE *
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
BESKYTTELSE AF MINDREÅRIGE OG DEN MENNESKELIGE VÆRDIGHED - Rådets konklusioner *
INFORMATIONS- OG ERFARINGSUDVEKSLING MED KANDIDATLANDENE - Rådets konklusioner *
RETLIGE ASPEKTER VEDRØRENDE FILMSEKTOREN *
OFFENTLIG RADIO- OG TV-VIRKSOMHED OG IVÆRKSÆTTELSE AF MEDIA PLUS *
DIREKTIVER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION *
PROFESSIONELLE KUNSTNERES VILKÅR - Rådets resolution *
UDFØRSEL AF KULTURGODER OG TILBAGELEVERING AF KULTURGODER, SOM ULOVLIGT ER FJERNET *
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD - UDNÆVNELSE AF JURYMEDLEMMERNE *
IVÆRKSÆTTELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
MILJØ *
-Store fyringsanlæg - indkaldelse til møde i Forligsudvalget *
-Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer - indkaldelse til møde i Forligsudvalget *
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 63 49.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Rudy DEMOTTE |
Budget-, og kulturminister samt minister for sport (det franske fællesskab) |
|
Richard MILLER |
Minister for kunst og litteratur og for de audiovisuelle medier (det franske fællesskab) |
|
Danmark: |
|
|
Karoline PRIEN KJELDSEN |
Statssekretær for kultur |
|
Tyskland: |
|
|
Hans ZEHETMAIR |
Regionalminister |
|
Peter WITT |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Grækenland: |
|
|
Tilemachos CHYTIRIS |
Statssekretær for presse og massemedier |
|
Spanien: |
|
|
Mihguel Angel NAVARRO |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Frankrig: |
|
|
Michel DUFFOUR |
Statssekretær under ministeren for kultur og kommunikation, med ansvar for kulturarv og decentralisering på kulturområdet |
|
Irland: |
|
|
Síle de VALERA |
Minister for kunst og kulturarv samt for det gælisktalende område og øerne |
|
Italien: |
|
|
Giancarlo INNOCENCI |
Statssekretær for kommunikation |
|
Luxembourg: |
|
|
Erna HENNICOT-SCHOEPGES |
Kulturminister |
|
François BILTGEN |
Minister med ansvar for kommunikation |
|
Nederlandene: |
|
|
Frederick van der PLOEG |
Statssekretær for undervisning, kultur og videnskab |
|
Østrig: |
|
|
Franz MORAK |
Statssekretær, forbundskanslerens kontor |
|
Portugal: |
|
|
Joaõ BAPTISTA |
Statssekretær for kultur |
|
Finland: |
|
|
Suvi LINDEN |
Kulturminister |
|
Sverige: |
|
|
Marita ULVSKOG |
Kulturminister |
|
Gunilla THORGREN |
Statssekretær for kulturministeren |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
Baroness BLACKSTONE |
Kulturminister |
|
Jenny RANDERSON |
Walisisk minister for kultur |
|
* * * | |
|
Kommissionen: |
|
|
Viviane REDING |
Medlem |
BESKYTTELSE AF MINDREÅRIGE OG DEN MENNESKELIGE VÆRDIGHED - Rådets konklusioner
Rådet godkendte følgende konklusioner om beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold i medierne og af den menneskelige værdighed til opfølgning af Kommissionens evalueringsrapport om gennemførelsen af Rådets henstilling af 24. september 1998.
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1. SOM MED TILFREDSHED NOTERER SIG Kommissionens evalueringsrapport af 27. februar 2001 om gennemførelsen af Rådets henstilling nr. 98/560/EF af 24. september 1998 om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed,
2. SOM NOTERER SIG rapportens konklusioner, hvorefter resultaterne af gennemførelsen af henstillingen generelt set er opmuntrende, men som også understreger, at brugerne, herunder forbrugerne, burde have været mere involveret, og at to år muligvis er en forholdsvis kort periode til at gennemføre henstillingen fuldt ud,
2a. SOM NOTERER SIG, at aktiviteterne endnu er ret beskedne på digital-tv-området, og at der er behov for yderligere bestræbelser for at sikre en sammenhængende strategi for beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed, som er tilpasset hver enkelt form for formidling af audiovisuelle medier, for eksempel internet-tv og interaktivt tv,
3. SOM MED TILFREDSHED NOTERER SIG de aktiviteter, som er blevet udviklet i forbindelse med arbejdet med handlingsplanen til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net (276/1999/EF af 25. januar 1999),
4. SOM ERINDRER OM Kommissionens meddelelse af 14. december 1999 om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder og navnlig meddelelsens redegørelse for beskyttelse af mindreårige, der er et af de områder, som EU's audiovisuelle politik skal sætte særligt fokus på i de kommende fem år,
5. SOM ERINDRER OM direktivet om tv uden grænser (Rådets direktiv 89/552/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF), hvori der i artikel 22 fastsættes et mindsteniveau for beskyttelse af mindreårige mod tv-programmer, samt redegørelsen for resultaterne af den undersøgelse vedrørende forældrekontrol med tv-udsendelser, som Kommissionen har gennemført i henhold til artikel 22b, stk. 2, i dette direktiv,
6. SOM HAR NOTERET SIG Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2000 om meddelelsen fra Kommissionen om undersøgelse vedrørende forældrekontrol med tv-udsendelser, som understreger behovet for at indføre effektive ordninger til at beskytte mindreårige mod det voksende udbud af skadeligt indhold i medierne,
7. SOM ERINDRER OM Rådets konklusioner af 17. december 1999 vedrørende beskyttelse af mindreårige i forbindelse med udviklingen af digitale audiovisuelle tjenester, som blandt andet understreger behovet for at bringe de berørte industrigrene og andre parter sammen for at opnå større klarhed i den måde, hvorpå det audiovisuelle indhold vurderes og klassificeres i Europa såvel inden for som mellem de forskellige relevante sektorer, o g for at fremme udveksling af informationer og bedste praksis vedrørende beskyttelse af mindreårige,
7a. SOM ERINDRER OM, at Rådet i sine konklusioner af 17. december 1999 nævner betydningen af aktiviteter, der tager sigte på at beskytte mindreårige mod skadeligt audiovisuelt indhold ved forøget mediekendskab og gennem bevidstgørende foranstaltninger,
8. SOM NOTERER SIG formandskabets rapport og konklusioner fra det ekspertseminar om "Børn og Unge i den Nye Medieverden", som blev afholdt den 12.-13. februar 2001 i Stockholm af det svenske formandskab i samarbejde med Europa-Kommissionen, og hvis hovedformål var at gøre opmærksom på, hvordan mindreårige kan beskyttes mod skadeligt indhold i forskellige medier som følge af den hurtige tekniske udvikling,
9. OPFORDRER medlemsstaterne til, på grundlag af evalueringsrapporten, at:
- fortsætte arbejdet med at fremme gennemførelsen af henstillingen og i forbindelse hermed sætte særligt fokus på behovet for at tilskynde brugerne, herunder forbrugerne, til at medvirke,
- sprede resultaterne af gennemførelsen af henstillingen til de berørte parter, f.eks. brugere, forbrugere, virksomheder og myndigheder, med henblik på at fremme udvekslingen af erfaringer, udviklingen af nye færdigheder og god praksis vedrørende beskyttelse af mindreårige,
10. OPFORDRER Kommissionen til, på grundlag af evalueringsrapporten, at:
- fortsætte arbejdet med udgangspunkt i de opmuntrende resultater, som konstateres i evalueringsrapporten, og stadig fremme gennemførelsen af henstillingen ved at støtte en udveksling på fællesskabsplan af erfaringer og god praksis vedrørende beskyttelse af mindreårige med hensyn til alle audiovisuelle medier,
- forelægge Rådet en rapport på et passende tidspunkt og helst inden den 31. december 2002 om henstillingens virkning og udfaldet af de nye og lovende initiativer, som er blevet taget i medlemsstaterne, idet to år muligvis er en forholdsvis kort periode til at gennemføre henstillingen fuldt ud,
- fortsætte dialogen med de forskellige berørte parter og navnlig medbranchen om mulighederne for at indføre tekniske ordninger for forældrekontrol i det digitale miljø."
INFORMATIONS- OG ERFARINGSUDVEKSLING MED KANDIDATLANDENE - Rådets konklusioner
Rådet vedtog nedenstående resolution og understregede samtidig behovet for en forstærket informations- og erfaringsudveksling på det audiovisuelle område mellem EU og dens medlemsstater og kandidatlandene. Resolutionen tager sigte på at skabe passende rammer for vedtagelse og gennemførelse af gældende fællesskabsret for at lette tiltrædelsesforhandlingerne.
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som tager følgende i betragtning:
1. Fællesskabet og medlemsstaterne vil fremme samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig Europarådet.
2. Rådets resolution af 4. april 1995 om kultursamarbejde med de associerede lande i Central- og Østeuropa( 1), hvori betydningen af en løbende dialog og udveksling af oplysninger med landene i Central- og Østeuropa samt, i den forbindelse, nødvendigheden af en styrkelse af samarbejdets kulturelle dimension understreges.
3. Konklusionerne af 11. december 1999 fra Det Europæiske Råd i Helsingfors, hvori det igen slås fast, at tiltrædelsesprocessen er en inklusiv proces, som nu omfatter 13 kandidatlande , nemlig Estland, Letland, Litauen, Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Slovenien, Malta, Cypern og Tyrkiet.
4. Det Europæiske Råd i Nice (7.-10. december 2000) udtrykker i sine konklusioner tilfredshed med kandidatlandenes bestræbelser for at skabe de nødvendige betingelser for at kunne overtage, gennemføre og i praksis anvende gældende fællesskabsret og opfordrer dem til at fortsætte og fremskynde de nødvendige reformer til forberedelse af tiltrædelsen, navnlig for så vidt angår styrkelsen af deres administrative kapacitet, så de så hurtigt som muligt bliver i stand til at tiltræde Unionen.
5. Kommissionens meddelelse af 14. december 1999 om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder, hvori det understreges, at det er afgørende, at kandidatlandene hurtigt og fuldt ud indarbejder gældende fællesskabsret på det audiovisuelle område i deres ret.
6. Den konstruktive dialog, der pågår på det audiovisuelle område mellem EU og dens medlemsstater og kandidatlandene, samt det faktum, at der i forbindelse med denne dialog i konklusionerne fra konferencen "Den audiovisuelle sektors rolle i udviklingen af civilsamfundet" (den 17.-18. marts 1998 i Warszawa) og seminaret "Audiovisuel politik og kulturel mangfoldighed i et udvidet EU" (den 5.-6. oktober 2000 i Prag) blev lagt særlig vægt på informations- og erfar ingsudveksling samt opfølgning,
7. UNDERSTREGER den audiovisuelle sektors betydning i et udvidet EU og fremhæver i særlig grad dens rolle, når det gælder sikring af almene demokratiske værdier og bevarelse og fremme af Europas kulturelle mangfoldighed,
8. PÅPEGER informations- og erfaringsudvekslingens betydning for skabelsen af gunstige rammer for overtagelse og gennemførelse af gældende fællesskabsret, hvilket vil lette tiltrædelsesforhandlingerne,
9. FREMHÆVER betydningen af at forstærke den informations- og erfaringsudveksling, som indtil nu har fundet sted mellem EU og dens medlemsstater og kandidatlandene på det audiovisuelle område,
10. MINDER om, at det vil blive krævet af ansøgerlandene, at de i forbindelse med deres politik over for tredjelande og internationale organisationer, navnlig Verdenshandelsorganisationen, gradvist og så hurtigt som muligt med henblik på tiltrædelsen tilpasser sig de politikker og holdninger, som Fællesskabet og dets medlemsstater har vedtaget, og giver udtryk for den opfattelse, at formålet med dette på det kulturelle og audiovisuelle område er a t bevare og fremme den kulturelle mangfoldighed i Europa,
11. UNDERSTREGER, at eksisterende fora og netværk på det audiovisuelle område bør bruges til en sådan forstærket informations- og erfaringsudveksling,
12. GØR OPMÆRKSOM PÅ, at finansielle samarbejdsredskaber mellem EU og kandidatlandene, f.eks. Phare-programmet, også med fordel kunne anvendes på det audiovisuelle område,
13. UNDERSTREGER betydningen af deltagelse i fællesskabsprogrammer som en integreret del af førtiltrædelsesstrategien og, i denne sammenhæng, af de muligheder, som Media-programmet giver kandidatlandene, når deres lovgivninger i tilstrækkelig grad er blevet tilpasset til gældende fællesskabsret på det audiovisuelle område,
14. UNDERSTREGER, at en forstærket informations- og erfaringsudveksling bør være rettet mod spørgsmål, der er knyttet til overtagelse og gennemførelse af gældende fællesskabsret samt andre spørgsmål af fælles interesse på det audiovisuelle område. Sådanne udvekslinger vil blandt andet tage sigte på udveksling af god praksis i de nationale politikker på det audiovisuelle område i de forskellige lan de,
15. HILSER MED TILFREDSHED, at kandidatlandene tillægger en forstærket dialog med EU og dets medlemsstater stor betydning,
16. OPFORDRER Kommissionen til inden for de gældende retlige og økonomiske rammer og under hensyn til udvidelsesprocessens tidsplan
i) med udgangspunkt i de eksisterende fora og netværk at forstærke informations- og erfaringsudvekslingen på det audiovisuelle område mellem EU og medlemsstaterne og kandidatlandene
ii) i samråd med medlemsstaterne og kandidatlandene at indkredse de spørgsmål, som det anses for væsentligt at inddrage i en sådan udveksling
iii) at videreudvikle samarbejdet med Europarådet med henblik på at drage nytte af de erfaringer, som Europarådet ligger inde med på området, samt undgå overlapning
iv) på hensigtsmæssig vis at holde Rådet orienteret om arbejdet.
17. OPFORDRER medlemsstaterne til
i) at fremme en øget informations- og erfaringsudveksling på det audiovisuelle område mellem EU og dets medlemsstater og kandidatlandene
ii) at samarbejde med Kommissionen om en forstærket informations- og erfaringsudveksling på det audiovisuelle område."
Rådet påhørte en orientering fra kommissær REDING om de konsultationer, som Kommissionen i øjeblikket fører, så Kommissionen kan udarbejde en meddelelse, som forventes forelagt til september i år, og som vil behandle en række retlige aspekter af film og audiovisuelle produktioner.
Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet et arbejdsdokument med henblik på konsultationsprocessen. Dokumentet vedrører en lang række områder, herunder emner som udbredelse af europæiske audiovisuelle produktioner, tjenesteydelser i filmsektoren, hindringer for fri bevægelighed, følgerne af nye teknologier, definition af begreberne europæisk værk og uafhængig producent, samt spørgsmålet om lovmæssig registrering af film. De t vedrører endvidere beskatningsspørgsmål, herunder ordninger for finansiel tilskyndelse og statsstøtte. Kommissær REDING aflagde rapport om Kommissionens første høring af erhvervsfolk, som fandt sted i midten af juni.
Kommissæren fastslog, at Kommissionens mål er at udvikle den europæiske dimension i filmindustrien og udbrede europæiske film i Europa. Der vil således i den kommende meddelelse blive foreslået foranstaltninger til forenkling af reglerne for at lette samarbejdet mellem europæiske aktører og udvikle synergier mellem de nationale støtteordninger. Et kapitel i den bebudede meddelelse vil desuden behandle støtte til filmsektoren og legitimiteten af sådanne mekanismer, navnlig hvis de anvendes til støtte for kunstnerisk skaben. Målet vil være at skabe større klarhed og give de nationale støtteordninger bedre retssikkerhed. Kommissæren fastslog, at der er flere valgmuligheder, men at der endnu ikke er truffet nogen endelig afgørelse.
Efter kommissærens fremlæggelse fulgte en udveksling af synspunkter i Rådet. Medlemsstaterne stillede sig generelt positive til Kommissionens initiativ og dens arbejdsdokument. Ministrene fastslog dog, at konsultationerne i deres respektive lande endnu ikke er afsluttet, men benyttede lejligheden til at fremsætte nogle foreløbige bemærkninger. Formanden konkluderede, at Rådet ser frem til meddelelsen og til at fortsætte debatten under det belgiske formands kab.
OFFENTLIG RADIO- OG TV-VIRKSOMHED OG IVÆRKSÆTTELSE AF MEDIA PLUS
Rådet noterede sig kommissær REDING's orientering om den seneste udvikling i offentlig radio- og tv-virksomhed. Kommissæren erindrede om, at hun på den foregående samling i Rådet den 23. november 2000 havde lovet at aflægge rapport til Rådet om sagen.
Efter at have fået forelagt adskillige klager fra kommercielle TV-kanaler havde Kommissionen besluttet at udarbejde en meddelelse om regler for anvendelse af traktatens bestemmelser, særlig artikel 86, stk. 3, om konkurrence. Meddelelsen vil anerkende, at medlemsstaterne har kompetence til at definere public service-opgaverne og finansiere offentlig radio- og TV-virksomhed. På den anden side er det Kommissionens rolle at sikre, at statsstøtte er forenelig med traktatens bestemmel ser.
Meddelelsen vil derfor præcisere visse principper med det formål at definere public service-opgaverne klarere og præcisere overdragelsen til radiospredningsorganerne, herunder spørgsmålet om, at de skal overvåges af et uafhængigt organ, og den offentlige finansiering skal begrænses til public service-opgaverne.
Kommissionen mener, at meddelelsen vil skabe større retssikkerhed med hensyn til tilrettelæggelse og finansiering af public service-opgaverne.
Kommissær REDING orienterede endvidere Rådet om iværksættelsen af Media Plus-programmet. De to afgørelser om Media Plus blev vedtaget i december 2000 og januar 2001. I mellemtiden er der udarbejdet retningslinjer for offentligt udbud og for de finansielle rammer, og der er udvalgt et agentur for teknisk bistand. Dette vil være operationelt fra juli måned.
Formandskabet orienterede Rådet om, hvor langt man er nået i forhandlingerne om telekommunikationspakken, og fokuserede især på, hvilke følger de foreslåede retstekster vil få for den audiovisuelle sektor. Formandskabet fastslog, at formålet er at orientere Rådet (kultur) om aktiviteterne i andre sammensætninger af Rådet og således sikre en god koordinering.
Telekommunikationspakken består af fem direktiver og en afgørelse. På samlingen i Rådet (transport og telekommunikation) den 4. april 2001 blev der opnået enighed om tre direktiver, rammedirektivet, direktivet om netadgang og samtrafik, samt direktivet om godkendelse. Der forventes opnået enighed om flere direktivet på samlingen i Rådet (transport og telekommunikation) den 27. juni.
Rådet godkendte følgende resolution omudveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende professionelle kunstneres vilkår i forbindelse med udvidelsen af EU:
"Rådet for Den Europæiske Union, der tager hensyn til følgende:
1. Fællesskabets indsats for at fremme samarbejdet på det kulturelle område mellem medlemsstaterne
2. Fællesskabets hensyntagen til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten
3. subsidiaritetsprincippet
4. Fællesskabets og dets medlemsstaters fremme af samarbejdet på det kulturelle område med tredjelande, herunder kandidatlandene
5. Rådets resolution af 4. april 1995 om kultursamarbejde med de associerede lande i Central- og Østeuropa, der lægger vægt på, at strukturerede forbindelser med associerede lande også skal omfatte kulturelle spørgsmål
6. Rådets resolution af 20. november 1995 om fremme af statistiske oplysninger vedrørende kultur og økonomisk vækst, hvori Rådet noterer sig den rolle, som kulturen kan spille, både for den globale udvikling og samhørigheden i samfundet samt for samarbejdet med tredjelande
7. Kommissionens første rapport af 17. april 1996 om hensynet til de kulturelle aspekter i Det Europæiske Fællesskabs virksomhed
8. Europa-Parlamentets beslutning fra 1999 om kunstneres situation og rolle i Den Europæiske Union, der fremhæver kunstnernes betydning for den europæiske integrationsproces
9. Rådets konklusioner af 17. december 1999 om kultursektoren og beskæftigelsen i Europa, hvori medlemsstaterne opfordres til at styrke udvekslingen af oplysninger
10. Rådets resolution af 17. december 1999 om fremme af den frie bevægelighed for personer, der arbejder i den kulturelle sektor, hvori det hedder, at den frie bevægelighed for personer, der arbejder i den kulturelle sektor, uddyber samarbejdet og interaktionen i denne sektor og derved fremmer både de europæiske kulturers mangfoldighed og en europæisk bevidsthed
11. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors den 11. december 1999 om betydningen af den udvidelsesproces, der blev indledt i Luxembourg i december 1997, for stabiliteten og velfærden i hele Europa
12. NOTERER SIG betydningen af kunstneres arbejde for ytringsfriheden og styrkelsen af den kulturelle mangfoldighed i Europa samt for udviklingen af international udveksling og etablering af forbindelser på det kulturelle område
13. NOTERER SIG de igangværende aktiviteter i Udvalget for den Sociale Dialog (udøvende kunst), der blev nedsat af Kommissionen i januar 1999 efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter i denne sektor
14. MINDER OM, at Kommissionen har iværksat en undersøgelse vedrørende mobiliteten og den frie bevægelighed for personer, der arbejder i den kulturelle sektor
15. NOTERER SIG, at det generelle spørgsmål om professionelle kunstneres vilkår er af vital betydning for den kulturelle sektor
16. NOTERER SIG, at disse vilkår i vid udstrækning påvirkes af en række andre politikområder, f.eks. beskæftigelse, social sikring, intellektuelle ejendomsrettigheder, fri bevægelighed samt uddannelse og erhvervsuddannelse
17. NOTERER SIG, at udveksling af oplysninger om god praksis og nationale politikker vedrørende professionelle kunstneres vilkår, som mange medlemsstater og kandidatlande har udviklet, kan være til gensidig gavn og omfatte spørgsmål, der bedst kan drøftes på europæisk plan
18. UNDERSTREGER betydningen af at give de relevante organisationer, der repræsenterer skabende og udøvende kunstnere, mulighed for at fremsætte deres synspunkter, når der planlægges foranstaltninger vedrørende deres vilkår
19. FINDER, at det på baggrund af udvidelsen og de øvrige ovennævnte faktorer er hensigtsmæssigt at tilskynde til en udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende professionelle kunstneres vilkår mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og kandidatlandene, der inddrager relevante parter og tager udgangspunkt i det foreliggende spørgsmål
20. TAGER I BETRAGTNING, at det er vigtigt at tage hensyn til det arbejde, der udføres i internationale organisationer, navnlig Europarådet og UNESCO, samt i andre brancheorganer og -netværker på dette område for at undgå overlapning
21. OPFORDRER Kommissionen til under hensyn til subsidiaritetsprincippet og inden for de nuværende juridiske og budgetmæssige rammer, især artikel 151, stk. 4, i traktaten,
i) at tilskynde til udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende professionelle kunstneres vilkår mellem medlemsstaterne samt mellemmedlemsstaterne og kandidatlandene, herunder f.eks. afholdelse af møder, brug af nye kommunikationsteknologier og/eller undersøgelser
ii) at give de relevante europæiske organisationer, der repræsenterer kunstnere, mulighed for at fremsætte deres synspunkter, når der planlægges foranstaltninger på fællesskabsniveau vedrørende professionelle kunstneres vilkår
22. OPFORDRER medlemsstaterne til
i) at samarbejde med Kommissionen om at udvikle og gennemføre ovennævnte udveksling
ii) at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer vedrørende professionelle kunstneres vilkår både mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og kandidatlandene."
UDFØRSEL AF KULTURGODER OG TILBAGELEVERING AF KULTURGODER, SOM ULOVLIGT ER FJERNET
Rådet påhørte en mundtlig orientering fra kommissær REDING om opfølgningen af Kommissionens rapport fra sidste år om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område. Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde retningslinjer for administrativt samarbejd e for at styrke dette samarbejde. Endvidere er der indledt en undersøgelse af mulighederne for at forbedre sporbarheden af kulturgoder.
Rådet havde dernæst en udveksling af synspunker herom, hvor ministrene understregede betydningen af at intensivere samarbejdet mellem de enkelte medlemsstaters politi og toldmyndigheder. De påpegede også spørgsmålets særlige relevans i forbindelse med udvidelsen af EU.
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD - UDNÆVNELSE AF JURYMEDLEMMERNE
Rådet blev af den svenske og den belgiske delegation orienteret om disses respektive kandidater til den jury, der skal udpege Den Europæiske Kulturhovedstad. Den svenske delegation udnævnte Camilla Lundberg, chef for svensk tv's (SVT) musikafdeling. Den belgiske delegation udnævnte koreografen Frédéric Flamand, som står for den kunstneriske ledelse af et balletkompagni.
Ifølge Rådets afgørelse af 17. december 1999 om Rådets udnævnelse af jurymedlemmer i forbindelse med fællesskabsaktionen vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" udpeger de to medlemsstater, der varetager formandskabet i løbet af året, hver en kandidat til juryen. Forslagene fremsættes i første halvdel af hvert år og bekræftes ved en rådsafgørelse i løbet af årets anden halvdel.
Kandidaterne skal være ledende uafhængige personer og eksperter inden for den kulturelle sektor. Juryen består af syv medlemmer, hvoraf to udpeges af Rådet, to af Europa-Parlamentet, to af Kommissionen og et af Regionsudvalget. Juryen udarbejder en rapport om kandidaterne fra de byer, der ønsker at deltage i fællesskabsaktionen.
Under frokosten orienterede kommissær REDING Rådet om iværksættelsen af kultur 2000-programmet. Programmet begyndte sidste år.
Store fyringsanlæg - indkaldelse til møde i Forligsudvalget
Rådet kunne ikke godkende alle de ændringer, Europa-Parlamentet vedtog under andenbehandlingen af den fælles holdning til den foreslåede ændring af direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, og besluttede derfor at indkalde til møde i Forligsudvalget, jf. den fælles beslutningsprocedure. Udvalget træder sammen den 25. juni.
Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer - indkaldelse til møde i Forligsudvalget
Rådet kunne ikke godkende alle de ændringer, Europa-Parlamentet vedtog under andenbehandlingen af direktivet om nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer, og besluttede derfor at indkalde til møde i Forligsudvalget, jf. den fælles beslutningsprocedure. Udvalget træder sammen den 25. juni.
Footnotes:
( 1) EFT C 247 af 23.9.1995, s. 2.