Rådsmøde udenrigsministre 11-12/6 01 pressemeddelelse

Rådet noterede sig en anmodning fra den græske minister om lettelser i persontrafikken (for så vidt angår gældende visumpligt) i forbindelse med endagssejladser mellem Tyrkiet og Grækenland og udvekslede synspunkter om sagen. Det anmodede de relevante rådsorganer om at undersøge spørgsmålets tekniske aspekter, så Rådet kan vende tilbage til det på samlingen den 25.-26. juni 2001.

Stabiliserings- og associeringsprocessen er et udtryk for Den Europæiske Unions ønske om at bidrage til fred, demokrati og velstand i Sydøsteuropa. I overensstemmelse med den afgørelse, der blev truffet på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 9. april 2001( 2), om at foretage årlige vurderinger af landene i stabiliserings- og associeringsprocessen og afgørelsen om at foretage en tidlig politisk vurdering allerede i juni 2001 har Rådet udarbejdet en vurdering af hvert enkelt land set i forhold til stabiliserings- og associeringsprocessens strategiske mål. Første del af denne rapport er en samlet redegørelse for tankegangen bag stabiliserings- og associeringsprocessen, for dens målsætninger og for, hvordan EU gennem denne proces kan hjælpe hvert enkelt land med at gennemføre bæredygtige reformer og nærme sig det overordnede mål om EU-medlemskab. Denne del fø lges af sammenfattede vurderinger af de forskellige lande, der indeholder henstillinger med henblik på yderligere foranstaltninger, der skal træffes, og operationelle konklusioner vedrørende: Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Efter en periode med voldelige konflikter i regionen søgte EU med sin regionale indfaldsvinkel fra 1997( 3) at understøtte gennemførelsen af Dayton/Paris-aftalerne og Erdut-aftalen og bringe grundliggende stabilitet og velstand til regionen. I juni 1999 udformede EU( 4) en mere ambitiøs vision for regionens udvikling, som byggede på:

I juli 1999 blev stabilitetspagten, der også bidrager til hovedmålene for stabiliserings- og associeringsprocessen, iværksat.

Stabiliserings- og associeringsprocessen er en langsigtet forpligtelse over for regionen for så vidt angår både den politiske indsats og de økonomiske og menneskelige ressourcer. Processen udgør en samlet ramme, hvor præferencehandelsindrømmelser, et bistandsprogram og en ny aftalemæssig forbindelse skal hjælpe hvert enkelt land til i sit eget tempo - på grundlag af gennemførelsen af de nødvendige r eformer - at bevæge sig hen imod tiltrædelse af EU.

Topmødet i Zagreb den 24. november 2000 beseglede stabiliserings- og associeringsprocessen ved, at regionen tilsluttede sig processens mål og betingelser. Topmødet erklærede navnlig, at demokrati og regional forsoning og samarbejde på den ene side og de enkelte berørte landes tilnærmelse til EU på den anden udgør en samlet helhed. Landene i regionen forpligtede sig således til at rette sig efter EU's konditionalitet og til at anvende stabili serings- og associeringsprocessen, navnlig stabiliserings- og associeringsaftalerne, når disse er blevet undertegnet, som et middel til at begynde at forberede sig på de krav, der er forbundet med at blive kandidat til EF-medlemskab engang i fremtiden. Konditionalitet er således, idet den som strategi gælder for regionen som helhed, bindemidlet i stabiliserings- og associeringsprocessen. 

EU er langt den største handelspartner for regionen. At fremme handelsstrømmene er en hovedopgave for EU inden for stabiliserings- og associeringsprocessens rammer. Det Europæiske Råd slog på sit møde i Lissabon i marts 2000 fast, at der forud for stabiliserings- og associeringsaftalerne bør gennemføres en asymmetrisk handelsliberalisering. Siden december 2000( 7) har EU derfor anvendt en meget gunstig præferencehandelsordning for al le de lande, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen. Åbningen af EU-markederne for produkter fra landene i stabiliserings- og associeringsprocessen har til formål at fremme udenlandske investeringer, udvikle eksportkapaciteten og bidrage til den generelle politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Indrømmelsen af autonome præferencehandelsforanstaltninger forbliver imidlertid betinget af, at relevante betingelser i forbindelse med stabiliserings- og a ssocieringsprocessen opfyldes, herunder at man er villig til at iværksætte effektive økonomiske reformer og regionalt samarbejde.

EU-bistand forudsætter, at visse politiske og økonomiske betingelser, der følger af stabiliserings- og associeringsprocessen, er opfyldt. Cards-programmet( 8) indebærer, at bistand til de berørte lande anskues mere strategisk. Det understøtter stabiliserings- og associeringsprocessens mål og mekanismer. Efterhånden som hvert enkelt land bevæger sig længere ind i stabiliserings- og associeringsprocessen, vil bistanden i stigende grad blive centreret om støtte til de reformer og den institutionsopbygning, som kræves i stabiliserings- og associeringsaftalerne. Dette betyder dog ikke, at man tilsidesætter det politiske krav om at afhjælpe kriser i nødvendigt omfang og om at udføre den massive genopbygningsopgave, Fællesskabet har fået overdraget. Udfordringen for EU's politik består i at reagere effektivt på omskifteligheden, samtidig med at man fører en støt kurs mod det strategiske mål om integration i EU.

Stabiliserings- og associeringsaftalerne er et meget værdifuldt politisk værktøj, der i lighed med, hvad Europaaftalerne gjorde for andre lande, leverer de formelle mekanismer og fastsatte benchmarks, som gør det muligt for EU at arbejde sammen med hvert enkelt land for at bringe det nærmere de standarder, der gælder i EU. Stabiliserings- og associeringsaftalerne udgør både hjørnestenen i stabiliserings- og associeringsprocessen og et vigt igt skridt hen imod processens fuldførelse. Indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler er udtryk for signatarernes tilsagn om i løbet af en overgangsperiode at fuldføre en formel associering med EU. Grundlaget er en gradvis etablering af et frihandelsområde og reformer, der skal føre til indførelse af EU-standarder, herunder øget samarbejde navnlig inden for retlige og indre anliggender, med det formål at tilvejebringe en gradvis tiln&ael ig;rmelse til EU.

Forskelle mellem aftalerne for de enkelte lande vil formentlig primært komme til udtryk i overgangsperioden inden den fulde associering med EU og i den nøjagtige tidsmæssige fordeling og kobling af forpligtelserne. Målet for alle lande forventes imidlertid at være det samme, nemlig fuld associering efter en overgangsperiode gennem konkret udmøntning af de samme grundforpligtelser.

For de lande, der stadig arbejder hen imod en stabiliserings- og associeringsaftale, har fremgangsmåden med Den Rådgivende Taskforce/Styringsgruppen på Højt Plan vist sig at være et effektivt middel til at få myndighederne til at fokusere på vigtige reformer og til sammen med dem vedholdende at arbejde på at sikre gennemførelsen. Processen er både pædagogisk og politisk. Den bygger på klare reformmål, et arbejdsprogra m og en omhyggelig politisk vurdering af, hvor hurtigt de enkelte forhandlingspartnere realistisk kan gøre fremskridt.

En effektiv gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen er nødvendig for harmoniseringen med EU-standarder. Stabiliserings- og associeringsaftalerne kræver imidlertid ikke, at signatarerne tilslutter sig hele den gældende fællesskabsret på én gang. Det er mere et spørgsmål om at overholde vigtige demokratiske principper og de grundelementer i gældende fællesskabsret, der gør det muligt for EU's indre marked a t fungere efter hensigten. Via etableringen af et frihandelsområde med EU og de krav (konkurrence- og statsstøtteregler, intellektuel ejendomsret osv.), der er forbundet med en associering, og fordelene (f.eks. etableringsretten) vil økonomierne i regionen kunne påbegynde deres integration i EU-strukturerne. På områder, hvor aftalerne ikke indebærer specifikke forpligtelser vedrørende gældende fællesskabsret, er der fastsat bestemmelser for et d etaljeret samarbejde med EU, som igen har til formål at hjælpe de enkelte lande til at komme EU-standarderne nærmere. 

Stabiliserings- og associeringsaftalerne hviler således på respekt for den konditionalitet, som Rådet har vedtaget for stabiliserings- og associeringsprocessen. De er imidlertid også et dynamisk middel til at gøre denne konditionalitet operationel og give EU den nødvendige løftestang til at få landene til at vedtage virkelige reformer med henblik på at opfylde aftalernes umiddelbare mål. Mekanismerne i selve stabiliserings- og associeringsaft alerne vil gøre det muligt for EU at hjælpe med at prioritere reformerne og udforme dem efter EU-modeller, så de tager fat om og løser problemer, og med at overvåge gennemførelsen.

Signatarerne af stabiliserings- og associeringsaftalerne bør forstå, at en effektiv gennemførelse af aftalerne er en forudsætning for, at EU foretager yderligere vurderinger af de enkelte landes tiltrædelsesperspektiver.

Stabiliserings- og associeringsprocessen er ikke kun en bilateral proces med hvert enkelt land. Med de demokratiske ændringer i Beograd er det blevet muligt at tackle flere fælles spørgsmål og mål på regionalt plan. Zagreb-topmødet lagde stor vægt på det centrale behov for regionalt samarbejde som en del af EU's "kontrakt" med landene i stabiliserings- og associeringsprocessen. Tilsvarende indeholder stabiliserings- og associeringsaft alerne en klar forpligtelse til regionalt samarbejde. De politiske mål er primært:

Hvert enkelt lands bidrag til at realisere disse mål vil være af betydning, når EU skal vurdere landets gennemførelse af en stabiliserings- og associeringsaftale. Den enighed om successionspørgsmålene, som de fem efterfølgerstater efter Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien for nyligt nåede til, udgør et vigtigt skridt i retning af forsoning og normale naboforhold.

Stabilitetspagten supplerer stabiliserings- og associeringsprocessen og vil fortsat være et vigtigt forum, som EU kan trække på med henblik på at fremme stabiliserings- og associeringsprocessens strategiske mål, navnlig dimensionen af det regionale samarbejde. Et konstruktivt samarbejde inden for stabilitetspagtens rammer vil derfor blive betragtet som en positiv indsats for at forbedre det regionale samarbejde.

Omfanget og dybden af de nye forbindelser, som stabiliserings- og associeringsprocessen er udtryk for, har ikke mindsket behovet for, at visse betingelser skal gælde på alle stadier. Målene for EU's "Vurderingsmekanisme" i stabiliserings- og associeringsprocessen er:

Indenrigspolitikken er præget af forberedelserne af det kommende parlamentsvalg, der er berammet til den 24. juni. Den politiske situation er fortsat polariseret, og personer fremfor politikker dominerer stadig i vidt omfang den politiske debat. Stabiliteten i Albanien er også påvirket af kræfter uden for landets grænser, navnlig af situationen i de etnisk-albansk beboede områder på tværs af dets grænser og af organiseret kriminalitet. Albanien ha r gjort en stor indsats for at forbedre forholdet til sine naboer og har spillet en konstruktiv rolle under de seneste kriser i regionen, navnlig i FYROM og Kosovo.

Økonomien er blevet styrket. I 2000 voksede BNP med 7,8% i forhold til året før, mens der blev opnået tilsvarende succes på skatteområdet med 25% stigning i skatteprovenuet for 1999 og et fald i budgetunderskuddet fra 11,5% af BNP til 9,5% i 2000. Udenlandsk finansiering af underskuddet blev dermed nedbragt fra 6% til 4,5% af BNP.

Albaniens forfatning sikrer demokratiske friheder som politisk pluralisme, ytringsfrihed og religionsfrihed. Efter vedtagelsen af Albaniens forfatning i november 1998 er myndighederne i gang med at iværksætte større institutionelle reformer, herunder af det juridiske og retslige system. Med henblik herpå er der blevet og bliver der fortsat oprettet en række nye institutioner som f.eks. parlamentets udnævnelse af Albaniens første ombudsmand, vedtagelsen af e n ny valglov, indførelsen af en tjenestemandskommission, oprettelse af et statsligt publikationscenter og af dommer- og anklagerskolen. Ikke desto mindre skal Albanien forbedre sine resultater betragteligt for så vidt angår gennemførelsen af demokratiske principper samt institutionel kapacitet for at nå op på politiske standarder på europæisk og EU-niveau.

At nå sådanne standarder i praksis betyder en yderligere styrkelse af princippet om adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt ved at afskaffe bestående interferens mellem disse instanser.

– Gennemførelse af og øget kontrol med anti-korruptionsplanen.

– Bekæmpelse af landets konfrontationsprægede politiske miljø.

Albaniens forfatning garanterer overholdelse af menneskerettighederne. Mens forfatningsdomstolen stemplede dødsstraffen som værende i modstrid med forfatningen i december 1999, ratificerede Albanien i september 2000 konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og tog derved et vigtigt skridt i retning af europæiske standarder. Gennemførelsen af de nuværende bestemmelser skal dog styrkes. Europarådet er i øje blikket ved at udarbejde en rapport om overensstemmelsen mellem Albaniens lovgivning og praksis og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Det civile samfund er fortsat underudviklet. Det mangler tilstrækkelige økonomiske ressourcer samt fortalere og er i praksis endnu ikke i stand til at spille sin rolle i landet. Uden for hovedstaden er det civile samfund knapt til stede.

Ytrings- og forsamlingsfrihed er sikret i Albanien. I praksis bør radio og tv's uafhængighed styrkes, og omdannelsen af det statslige tv og radio til en uafhængig radio- og tv-spredningsinstitution skal færdiggøres. Oppositionen bryder stadig loven om tv og radio, der kræver, at den deltager i det nationale radio- og tv-råd.

Forsamlings- og demonstrationsretten overholdes generelt i overensstemmelse med en nylig vedtagen lov. Der har dog været enkeltstående tilfælde, hvor lokale myndigheders behandling af fængslede personer ikke har opfyldt europæiske normer og standarder. Ejendomsretten er sikret i teorien, men kræver yderligere klarlægning og engagement med henblik på at skabe et fungerende og nutidigt ejendoms- og jordmarked (matrikel). 

Albanien bør prioritere en forbedring af gennemførelsen af retsstatsprincippet i landet sammen med vedvarende bestræbelser på at bekæmpe organiseret kriminalitet meget højt, eftersom begge dele udgør alvorlige problemer, der hindrer forbedringer på andre områder. Retsvæsnet, der fungerer dårligt på grund af mangel på kvalificerede menneskelige ressourcer, omfattende korruption og partitilhørsforhold, skal tilfø ;res ressourcer og opmærksomhed. De dårlige arbejdsforhold, domstolenes og domstolsadministrationens ringe vilkår og ringe resultater og samarbejde mellem den lokale offentlige anklagers kontor, politiet og dommerne skal omgående ændres.

Albaniens forfatning garanterer rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, og generelt bliver de overholdt. Det største mindretal i Albanien er det græske mindretal, om end der også er små grupper af slavisk-makedonere, montenegrinere, vallakker og sigøjnere. Den albanske regering har givet tilsagn om i løbet af de næste år at afholde en folketælling vedrørende den etniske sammensætning af befolkningen sam t at forelægge ny lovgivning om mindretallene.

Den albanske regering har givet tilsagn om yderligere at forbedre den relevante lovgivning med henblik på at tilpasse den fuldstændig til eksisterende europæiske standarder. Albanien ratificerede i september 2000 Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal, men har endnu ikke taget skridt til at overholde de forpligtelser, der er forbundet med ratifikationen. Albanien garanterer retten til at bruge mindretalssprog i retssager, selv om det i praksis er den be rørte part, der skal betale udgifterne til oversættelse/tolkning.

Det græske mindretal i Albanien er organiseret i sammenslutningen Omonia og repræsenteret på politisk plan gennem Menneskerettighedspartiet, der i øjeblikket er i regeringskoalition. Mindretallet har normal adgang til medierne. Sidste års lokalvalg blev desværre præget af nationalistiske overtoner og en deraf følgende stigende spænding og uregelmæssigheder på visse valgsteder i Himara-kommunen, hvor der lever et betragteligt etnisk gr&ae lig;sk mindretal.

Der er gjort stadige fremskridt for så vidt angår makroøkonomisk stabilitet samt gennemførelsen af de forudsætninger, der er anført i Kommissionens feasibility-rapport, trods den albanske økonomis vedvarende strukturelle svaghed og undergrundsøkonomiens store dominans. Et vigtigt element, der forventes at bidrage til forbedret styring af de offentlige udgifter, har været regeringens vedtagelse i slutningen af 2000 af finansieringsrammen p&ari ng; mellemlang sigt (MTEF) (2001-3). For så vidt angår handelsliberalisering blev Albanien medlem af WTO i 2000 og er på vej til at opfylde de forpligtelser, det har påtaget sig i den forbindelse. Det anvender faktisk ikke nogen kvantitative restriktioner på import eller eksport og har reduceret den maksimale toldsats fra 18 til 15% (jan. 2001). På grund af den betragtelige undergrundsøkonomi skal statistiske oplysninger behandles med varsomhed.

Inden for privatisering blev der gjort yderligere fremskridt med fuld afvikling, leasing eller salg af alle små og mellemstore virksomheder i Albanien i slutningen af 2000. En vellykket privatisering i juni af det albanske mobilkommunikationsselskab banede vejen for den koncession, der blev givet til den anden mobiltelekommunikationsoperatør i februar 2001. Det forventes i 2001, at dele af oliesektoren (Servcom) vil blive privatiseret lige som kobber- og kromminerne. Privatiseringen af sparekassen forventes også at være afsluttet i slutningen af 2001. Loven om privatisering af mellem 51 og 76% af fastnetoperatøren "Albtelecom" er lige blevet vedtaget i parlamentet.

Selv om der har været en stigning i udenlandske direkte investeringer (tredobling i forhold til tidligere år) på grund af ovennævnte vellykkede privatisering, er de stadig begrænsede som følge af strukturelle hindringer som f.eks. tunge administrative procedurer, korruption inden for retsvæsnet og den offentlige administration, utilstrækkelig infrastruktur og et klima af lejlighedsvis usikkerhed trods betragtelige fremskridt i forbindelse med konsolidering en af lov og orden. Reformen af den finansielle sektor er gået frem, men der er behov for yderligere bestræbelser for at styrke de retlige og reguleringsmæssige rammer og tilsynsbestemmelserne for banksektoren.

– Der skal gennemføres en strategi for vækst og fattigdomsreduktion.

– Der skal udvikles gennemførelses- og kontrolmekanismer for MTEF.

– Korruption og svig skal mindskes.

– Der skal gennemføres en handlingsplan for energisektoren.

Albanien har forpligtet sig til at spille en konstruktiv rolle i regionen såvel på det bilaterale som det multilaterale plan. De albanske myndigheder undertegnede mange aftaler med nabolandene i perioden fra januar 1998 til februar 2001. Mange af disse er samarbejdsaftaler på det uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske område. Albanien arbejder i øjeblikket på at skabe et frihandelsområde med FYROM og har i betragtelig grad øget sit samarbejde med sine EU-naboer inden for retlige og indre anliggender. I forbindelse med den vanskelige politiske situation i nabolandet FYROM, Kosovo og det sydlige Serbien har Albanien klart fordømt de handlinger, som begås af de albanske ekstremistgrupper, og har dermed tilpasset sig det internationale samfunds holdninger. For så vidt angår FYROM har det ført en konstruktiv dialog både med myndighederne og med de etniske albanske politiske ledere. Albanien har ogs&ari ng; forbedret sit forhold til FRJ gennem genoprettelse af de diplomatiske forbindelser. Det er aktivt involveret i stabilitetspagten samt i andre regionale fora (det sydøsteuropæiske samarbejdsinitiativ, den sydøsteuropæiske samarbejdsproces).

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med Kommissionens rapport om arbejdet i Styringsgruppen på Højt Plan EU-Albanien. Det anerkendte de store fremskridt, som Albanien har gjort, og opfordrede derfor Kommissionen til at bygge videre på denne dynamik med henblik på hurtigt at forelægge udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien, om muligt inden årets udgang.

For at støtte den igangværende reformproces og med henblik på forberedelsen af de kommende forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale har Rådet besluttet, at der snarest muligt skal oprettes en fælles rådgivende taskforce for EU og Albanien.

For første gang i ti år udgøres statens regering og regeringen for Forbundsrepublikken Bosnien-Hercegovina af ikke-nationalistiske partier fra den multietniske "Alliance for Forandring", der går ind for et multietnisk samfund og europæisk integration. I Republika Srpska følger premierminister, Mladen Ivanic en pragmatisk kurs i sin støtte til "Alliancen" på statsplan. I forbindelserne med EU er det nye ministerråds mål at fuldende k&osla sh;replanen snarest muligt. Blandt de vigtigste prioriteter er bl.a. valgloven, loven om de offentlige ansatte, implementeringen af ejendomslovgivningen og betingelserne for flygtningenes tilbagevenden.

Der er stadig spændinger. De særlige problemer i Bosnien-Hercegovina kan illustreres ved to aktuelle problemer: (i) et modsætningsforhold til det HDZ-inspirerede "Kroatiske Selvstyre", hovedsageligt i Hercegovina, der kommer til udtryk i form af systematisk intimidering og lejlighedsvis vold; (ii) udbrud af vold i Trebinje og Banja Luka (Republika Srpska), da man begyndte genopbygningen af muslimske moskeer. Princippet om integrering er langt fra at være almindeligt accepteret.

Trods en bistand på over 5 mia. US$ er Bosnien-Hercegovina et af de fattigste lande i Europa (BNP pr. indbygger 972 US$); landets bruttonationalprodukt er kun lige over halvdelen af førkrigsniveauet. Vækstraten er faldet som følge af et fald i donorbistanden (2000 + 10-12%, 2001 + 4-5% (skøn)). Da Bosnien-Hercegovina kun råder over begrænsede indenlandske ressourcer, er landet henvist til at omstille sig fra en bistandsbaseret til en investeringsbase ret vækst, men betingelserne for at tiltrække udenlandske direkte investeringer er fortsat dårlige.

Bestræbelserne på at opfylde de resterende kriterier i køreplanen og på at bringe fredsprocessen videre vanskeliggøres på grund af de nationalistiske grupperingers obstruktion, der har medført forsinkelser i det parlamentariske lovgivningsarbejde. Den endeløse kamp mellem de politikere, der går ind for en styrkelse af staten, og politikere, der vil bevare enhedernes beføjelser er for tiden yderst mærkbar. Den trussel mod forfatnin gen, der udgår fra det af HDZ/CNC anførte "Kroatiske Selvstyre", tillige med tilbageslagene for freds- og forsoningsprocessen i Republika Srpska har i høj grad vanskeliggjort statsopbygningsprocessen. Ministerrådet hviler på et spinkelt flertal, og har begrænset tid til at skabe resultater inden valget i 2002. Vedtagelse af lovgivning om de offentligt ansatte og af en valglov er væsentlige kriterier i køreplanen. Den kløft mellem bosniere, serbere og kroater, der opstod under krigen, er fortsat dyb. Manglende politisk vilje og manglende tro på fremtiden er tillige med udbredt korruption hovedårsagerne til, at reintegrationen og forsoningen kun skrider langsomt fremad.

Politisk påvirkning af medierne er almindeligt forekommende. For nylig forværredes situationen på medieområdet i de kroatisk kontrollerede områder på grund af det såkaldte "Kroatiske Selvstyre". Det er af afgørende betydning, at de uafhængige medier styrkes, og at den offentlige radio- og tv-virksomhed (PBS) udbygges. PBS begyndte at sende i begyndelsen af maj.

– De uafhængige medier bør styrkes.

Generelt bevæger udviklingen sig langsomt, men sikkert i retning af en forbedring af menneskerettighedssituationen. Imidlertid er der fortsat betydelige menneskerettighedsproblemer i landet. Tilbagevendende personer, der tilhører et mindretal, samt journalister og politikere er udsat for overgreb. Forskelsbehandling begrundet i etnisk tilhørsforhold er almindelig udbredt. Uddannelsessektoren er i vidt omfang opdelt efter etniske kriterier.

Den eneste måde, hvorpå man vil kunne styrke menneskerettighederne i Bosnien-Hercegovina, er formentlig at sikre, at den afgørelse om "konstituerende folk", som forfatningsdomstolen i Bosnien-Hercegovina har truffet, gennemføres konsekvent. Enhedernes parlamentariske forfatningskommissioner er for tiden i færd med at udarbejde ændringer med henblik på en harmonisering af deres egne forfatninger med Bosnien-Hercegovinas forfatning. Retssikkerheden styrkes fortsa t ved etablering af et virkelig uafhængigt retsvæsen gennem domstolskontrol. Det er nødvendigt at videreføre reformen af politiet i Bosnien-Hercegovina.

Indtil ændringen af enhedernes forfatninger er vedtaget, hvorved bosniere, serber, kroater og andre bliver gjort til konstituerende folk i hele Bosnien-Hercegovina, er deres rettigheder ikke beskyttet fuldt ud. Ministerrådet har udarbejdet et lovforslag om etniske mindretals rettigheder, som vil blive drøftet med enhederne og de etniske mindretal, inden det forelægges for parlamentet. Som loven er udformet i øjeblikket, defineres 17 etniske grupper som mindretal . Hvert mindretal bør have ret til uddannelse på deres modersmål i områder, hvor de udgør et flertal, og i områder, hvor de udgør mere end tre procent af befolkningen, bør de have ret til repræsentation i de lokale myndigheder. 

For så vidt angår flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden, er antallet af mindretal, der vender tilbage til Bosnien-Hercegovina, fordoblet i de første tre måneder af 2001 sammenlignet med 2000. Imidlertid begås der ofte vold i forbindelse med flygtninges tilbagevenden. Gennemførelsen af ejendomslovgivningen går langsomt og obstrueres ofte af de lokale myndigheder. Effektivitetsraten for flygtninges genovertagelse af deres ejendom varierer i høj g rad og ligger gennemsnitligt på 13% i Republika Srpska og på 32% i Forbundsrepublikken. Tempoet i denne proces bør sættes i vejret.

– Mindretallenes rettigheder bør sikres.

Bosnien-Hercegovinas økonomi befinder sig i alvorlige vanskeligheder. De fleste borgeres levestandard er ringe. Arbejdsløshedsprocenten ligger gennemsnitligt på omkring 40%. Den potentielle risiko for omfattende strejker og stigende social uro er høj. Ministerrådet har kun få selvstændige indtægtskilder, og er for 75 procent af indtægternes vedkommende afhængig af bidrag fra enhederne.

Den finanspolitik, der føres af enhederne, særlig Republika Srpska, giver anledning til bekymring. Det er nødvendigt, at ministerrådet presser kraftigt på for at få gennemført økonomiske reformer. For at skabe økonomisk fremgang er det afgørende, at der skabes ét sammenhængende økonomisk område i Bosnien-Hercegovina, og at alle barrierer for handelen mellem enhederne fjernes. Det er nødvendigt, at Bosnien-H ercegovina foretager en omlægning fra en bistandsbaseret vækst til en vækst, der i stigende grad er baseret på indenlandske ressourcer. Tiltrækning af udenlandske direkte investeringer bør prioriteres højt. Det dårlige investeringsklima skal forbedres ved at lempe besværlige administrative bestemmelser. Udviklingen af den private sektor bør fremmes og privatiseringen fremskyndes. For at kunne bekæmpe omfattende smugling, svig og skatteundd ragelse, er det afgørende, at politikken på told- og skatteområdet overholdes og håndhæves i stadig større grad. Det institut for fælles standarder, som Den Høje Repræsentant har pålagt myndighederne at oprette, skal godkendes af Bosnien-Hercegovinas parlament og tildeles tilstrækkelige midler. Der skal vedtages konkurrenceregler og lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse.

– Enhedernes militærudgifter bør rationaliseres og mindskes

– Inddrivelsen af skatter bør intensiveres og ministerrådets egne indtægter øges.

Det er en afgørende forudsætning for fredsprocessen, at de bilaterale forbindelser med Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien bliver styrket. Den omstændighed, at der for nylig er oprettet mellemstatslige samarbejdsråd med Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien, tyder på, at der er indtrådt en bedring i forholdet. Som medunderskrivere af den generelle rammeaftale for fred (GFAP) har Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien et væsentligt ansvar f or og indflydelse på udviklingen i Bosnien-Hercegovina.

Bosnien-Hercegovina er i stigende grad blevet transitland for ulovlig indvandring i EU. Regionalt samarbejde om retlige og indre anliggender er således af den allerstørste betydning. Sarajevo-fælleserklæringen af 28. marts, som Bosnien-Hercegovina og dets nabolande har vedtaget som led i opfølgningen af Zagreb-topmødet om regionalt samarbejde om asyl- og indvandring må og skal føres ud i livet.

For at Bosnien-Hercegovina kan kontrollere sine grænser fuldt ud, er det afgørende, at der afsættes midler til en yderligere udbygning af den statslige grænsekontrol (SBS). Den 4. maj indgik indenrigsministrene fra Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og enhederne i Bosnien-Hercegovina på foranledning af UNMIBH en aftale om regionalt samarbejde med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet og smugleri.

Endnu fem år efter undertegnelsen af den generelle rammeaftale for fred (GFAP) er massiv international tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina fortsat nødvendig for, at fredsprocessen kan videreføres. Trods de lokale regeringers bestræbelser er Bosnien-Hercegovina endnu langt fra at være en levedygtig stat med bæredygtige strukturer, der kan overtage ansvaret for gennemførelse af Dayton-aftalen alene. Takket være de bestræbelser, der er udf oldet af Den Høje Repræsentant, Wolfgang Petritsch, og af andre repræsentanter for det internationale samfund, der er med til at opveje den manglende politiske vilje i Bosnien-Hercegovina, skrider fredsprocessen langsomt fremad. Det såkaldte "Kroatiske Selvstyre" er en ulovlig parallel struktur, som skal elimineres. Samarbejdet med ICTY er mistrøstigt, navnlig for så vidt angår Republika Srpska. Myndighederne i Republika Srpska har overhovedet ikke taget skridt ti l anholdelse af personer, der er sigtet for krigsforbrydelser. Det udkast til lov om Republika Srpskas samarbejde med ICTY skal ledsages af en hurtig indsats.

Rådet gav udtryk for sin påskønnelse af de bestræbelser, det nye ministerråd i Bosnien-Hercegovina udfolder for at arbejde hen imod europæisk integration. Det mindede om, at Zagreb-topmødet opfordrede Bosnien-Hercegovina til at opfylde EU-køreplanen i midten af 2001, således at Kommissionen kan indlede en feasibility-undersøgelse som næste skridt i stabiliserings- og associeringsprocessen. Rådet ser frem til at modtage en rap port fra Kommissionen om, hvor langt man er nået med at opfylde køreplanen.

Kroatien er generelt et stabilt demokrati, og der er gjort markante fremskridt i reformprocessen siden regeringsskiftet i januar 2000. En forfatningsreform og en klarere afbalancering af institutionelle beføjelser var betydningsfulde resultater. Myndighederne står stadig over for strukturelle problemer og følgerne af den tidligere relative isolation af det økonomiske system. Der er behov for yderligere bestræbelser på at tage de opfordringer op, der ligger i ove rgangsperioden, og fuldt ud gennemføre det ambitiøse reformprogram.

Kroatien er et af de økonomisk mest udviklede lande i regionen (BNP pr. indbygger anslås til US$ 4 230 i 2000). Efter en kort nedgang begyndte BNP at vokse igen i det sidste kvartal af 1999, om end til et beskedent niveau og på grund af gunstige eksterne faktorer. Den generelle makroøkonomiske situation er opmuntrende, med positiv vækst i 2000 (3,7% i forhold til året før), forholdsvis lav inflation (4,5% ved årets udgang), stabile kurser og en forventet holdbar situation med hensyn til betalingsbalancens løbende poster for 2001.

Den nye regering har bestræbt sig på at styrke de politiske frihedsrettigheder og omdanne Kroatien til et liberalt og mere stabilt demokrati. Processen, der tager sigte på en effektiv decentralisering og en styrkelse af lokalstyret, er gået i gang, og der vil ske en overdragelse af visse beføjelser til det lokale plan den 1. juli i henhold til en ny lov. Flere andre dele af de nødvendige reformer afventer afgørelse. Der er vedtaget en ny valglov, der omhan dler demokratiske valg. Der er dog behov for forbedringer for så vidt angår mindretallenes repræsentation og deltagelse i det offentlige liv. Parlamentet har vedtaget en ny lov om HRT, mens den nye lov om telekommunikation, der vil blive en vigtig del af privatiseringsprocessen, er til behandling i parlamentet. Omdannelsen af HRT til et public service radio- og tv-foretagende er endnu ikke sket, og der er ikke truffet nogen endelig afgørelse om privatisering af den resterende statse jede presse (Vjesnik og Slobodna Dalmacija). Privatisering af den 3. kanal, som Europarådet og OSCE har anbefalet, skal ske i fuld åbenhed.

– Der bør tilstræbes en effektiv decentralisering og en styrkelse af lokalstyret.

Kroatiens regering har indledt en gennemgribende reform af de retlige rammer for de demokratiske institutioner. Disse bestræbelser skal videreføres. De nødvendige reformer skal omfatte både vidtstrakte lovændringer og et administrativt eftersyn af retsvæsnet. Med hensyn til korruption er der blevet truffet en afgørelse om at oprette et uafhængigt anti-korruptionskontor (USKOK), men den faktiske gennemførelse har ikke fundet sted endnu.

– Regeringens tilsagn om at bekæmpe korruption bør føres ud i livet.

Rettigheder og friheder overholdes generelt, men der kan stadig ske forbedringer med hensyn til rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal. Den allerede forlængede frist (maj 2001) for en ny forfatningslov om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheder og om beskyttelse af rettighederne for etniske og nationale samfund og mindretal er udløbet, uden at der er tegn på, at et forslag er ved at blive forelagt parlamentet. Regeringen bebudede for nylig en ny og mere beslutsom politik vedrørende flygtninges tilbagevenden ("Knin-konklusionerne"). Ud over disse bestræbelser skal der stadig tages skridt til at sikre, at flygtninge i krigshærgede områder kan vende tilbage på sikker vis. Den ikke-reformerede retsordning for genovertagelse af ejendom, herunder spørgsmålet om mistet besiddelse og lejerettigheder, er stadig en stor hindring. Der skal træffes yderligere foranstaltninger for at sik re, at udsættelse finder sted i tilfælde af gentagen og ulovlig besiddelse. OSCE har skitseret de relevante afgørelser om lovgivningsmæssige og administrative ændringer, der skal foretages for at sikre, at flygtninge kan vende tilbage.

Kroatien har et solidt industrielt grundlag, en kvalificeret og uddannet arbejdsstyrke og områder med stort potentiale for udvikling, f.eks. af turismen. Konsolideringen af banksektoren fortsætter, og bankers og indskyderes tillid synes at vende tilbage. En ny centralbanklov er for nylig blevet vedtaget, der svarer til internationale standarder, og giver Centralbanken videre beføjelser og uafhængighed. En blanding af langsom økonomisk vækst i de senere år, slæbende omstrukturering og modernisering af økonomien og lønstigninger, der er højere end produktivitetsgevinsten, har ført til høj og stigende arbejdsløshed (på 22,9% i marts 2001). Der er behov for en yderligere indsats for at fjerne administrative hindringer for udviklingen af den private sektor. Reform på dette område er en nødvendig forudsætning for at tiltrække udenlandske direkte investeringer i en større m&a ring;lestok. En grundlæggende omstrukturering er nødvendig for at opnå en markedsøkonomi med en slanket, effektiv, decentraliseret offentlig sektor. De nødvendige reformer, der kræves med henblik på gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen på det økonomisk-politiske felt, vil kræve en særlig indsats. Positiv makroøkonomisk udvikling vil i høj grad afhænge af en velovervejet kombination af skattem æssig tilpasning, løndisciplin og strukturreformer i forbindelse med fortsat kursstabilitet samt en streng overholdelse af det reformprogram, der er aftalt med IMF og Verdensbanken. Den 19. marts 2001 blev der godkendt en standby-aftale med IMF, der fastlægger en vigtig ramme for den økonomiske politik og tilsyn hermed.

– Forenkling af den store offentlige sektor, herunder privatisering.

– Styrkelse af pensions- og sundhedssystemerne.

Kroatien skal spille en vigtig rolle i den varige stabilisering af regionen. Forbindelserne med Bosnien-Hercegovina er trådt i forgrunden, og Kroatiens regering har indtrængende opfordret de bosniske kroater til at søge løsninger inden for Bosnien-Hercegovinas forfatningsmæssige og institutionelle rammer. Kontakter mellem regeringsembedsmænd og deres jugoslaviske modstykker er generelt positive, men dialogen med FRJ skal styrkes. Regionalt samarbejde bl.a. om ret lige og indre anliggender bliver et vigtigt spørgsmål under stabiliserings- og associeringsaftalen. For nylig blev der undertegnet en samarbejdsaftale om ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet med Bosnien-Hercegovina og FRJ.

Kroatien har truffet positive skridt til at samarbejde med ICTY, men der er fortsat behov for fuld overholdelse af ICTY-forpligtelserne. EU erkender, at de generelle forbindelser mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina er blevet styrket. Kroatiens regering har også gjort en ihærdig indsats for at mindske sine overførsler til kroaterne i Bosnien-Hercegovina og at gøre disse overførsler mere gennemsigtige. Efter foruroligende internationale rapporter beder Kroatiens rege ring nu om en revision af sidste års overførsler, mens den tilbageholder de overførsler, der indgår i dette års statsbudget.

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med paraferingen af stabiliserings- og associeringsaftalen med Kroatien den 14. maj som et historisk skridt mod Kroatiens integration i den europæiske struktur. Den fremtidige undertegnelse af aftalen og indgåelsen af interimsaftalen vil for første gang etablere aftalemæssige forbindelser mellem Unionen og Kroatien. Inden ikrafttrædelsen af interimsaftalen og stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder deres institutionell e ordninger, blev Rådet enigt om, at den fælles rådgivende taskforce skal opretholdes, og at en politisk dialog skal formaliseres ved en fælles erklæring mellem EU og Kroatien.

Forbundsrepublikken Jugoslavien deltager og drager i dag fuldt ud fordel af stabiliserings- og associeringsprocessen. Mindre end otte måneder efter den "demokratiske revolution" har forbundsregeringen og den serbiske regering gjort fremskridt på mange områder, om end de udfordringer, de har overtaget, stadigvæk er særdeles omfattende. Ud over konsolideringen af de politiske strukturer, har vægten været lagt på reformer med sigte på at skabe de gru ndlæggende forudsætninger for, at markedsøkonomien kan fungere. Afholdelsen af donorkonferencen for Forbundsrepublikken Jugoslavien, der er berammet til den 29. juni, har udviklet sig til at blive et klart mål for myndighederne. Et andet prioriteret mål er afklaringen af de forfatningsmæssige forbindelser mellem Serbien og Montenegro gennem en åben dialog og vilje til kompromis med henblik på at nå til enighed om en nyordning af deres forbindelser i en ny føderal struktur efter demokratiske principper. Beograd har spillet en afgørende og konstruktiv rolle under løsningen af konflikten i det sydlige Serbien. Imidlertid har dette spørgsmål tillige med udviklingen i Kosovo samt virkningerne af den spændte situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bortledt opmærksomheden fra andre aspekter af den interne reformproces.

På det overordnede politiske plan er der sket en forbedring med hensyn til respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Der er vedtaget en række nye love, f.eks. loven om amnesti, der blev vedtaget i begyndelsen af marts. Der er blevet nedsat en "sandhedskommission" med henblik på at fremme en åben og transparent proces i forbindelse med efterforskningen af forbrydelser. En lang række personer med tilknytning til det tidligere s tyre, der står under mistanke for magtmisbrug, økonomisk kriminalitet og mord, er blevet arresteret eller gjort til genstand for en strafferetlig undersøgelse. Der er oprettet et agentur til bekæmpelse af korruption, og en lov om bekæmpelse af korruption er under udarbejdelse. Der er oprettet en instans til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og regeringen har fremsat forslag om nedsættelse af et parlamentsudvalg, der skal føre kontrol med den statslige sikkerhedstjeneste. Parlamentet har fået forelagt et forslag til resolution, der vedrører en adfærdskodeks for statsembedsmænd, og hvori det endvidere foreslås, at der oprettes et organ, der skal føre kontrol med den statslige forvaltning. Endvidere har parlamentet fået forelagt et forslag til ny straffelov for Republikken Serbien.

Men der er stadigvæk meget, der endnu ikke er gennemført - især hvad angår reformen af retsvæsenet, mediernes uafhængighed og rettigheder for personer, der tilhører nationale mindretal. Hen ved 260 fanger af etnisk albansk oprindelse er endnu fængslet, hvoraf nogle antages at være politiske fanger. Endvidere er der endnu ikke gjort noget konkret ved spørgsmålet om personer, der er forsvundet under konflikten i Kosovo. Bekæmpelse a f organiseret kriminalitet og korruption er blandt de største udfordringer, landet står overfor. De tre meget politiske sager (Curuvija, Stambolic samt Ibarska-landevejen) er endnu uafklarede. Det forslag til ny straffelov for Republikken Serbien, som er blevet forelagt parlamentet, vil kræve harmonisering mellem lovgivningen på forbunds- og delstatsplan. Den omstændighed at dødsstraffen bibeholdes i den nye straffelov giver anledning til stor bekymring. Forbedringer og strukturelle reformer på det overordnede politiske plan bør følges op med en klar tidsplan for gennemførelsen - især for så vidt angår reformen af retsvæsenet.

– Bestemmelsen om dødsstraf i den serbiske straffelov bør ophæves hurtigst muligt.

– Der bør udvikles en uafhængig mediesektor og skabes et sundt medieklima.

De nationale mindretals situation er blevet forbedret siden september sidste år. En ny lov om de nationale mindretal tillige med en lov om lokalt selvstyre er under udarbejdelse. Men lokalt er situationen for mindretallene (som f.eks. roma og/eller de etniske albanere) fortsat vanskelig i mange dele af landet. Indsatsen bør fortsættes, idet det tilstræbes at ligestille alle borgere i såvel retlig som økonomisk og social henseende. Den serbiske regerings tilsagn o m at ville iværksætte og hurtigt gennemføre tillidsskabende foranstaltninger i det sydlige Serbien bør i høj grad hilses velkommen.

Optagelse af Forbundsrepublikken Jugoslavien som medlem af internationale finansielle institutioner er af væsentlig betydning ligesom Verdensbankens beslutning om midlertidigt og undtagelsesvis at give landet adgang til midler fra Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA). Forhandlingerne om en stand-by aftale med IMF er ved at blive afsluttet. Der er gjort fremskridt med hensyn til genoprettelse af den makroøkonomiske stabilitet og iværksættelsen af omstillingen fra planøkonomi til en moderne markedsøkonomi. Blandt positive skridt kan nævnes vedtagelsen af ny beskæftigelseslovgivning, en lov om ekstraordinær beskatning af indtægter og ejendom, der er erhvervet uretmæssigt i Milosevics tid, samt en ny lov om privatisering. Der er ligeledes gjort fremskridt på det fiskale område, ikke mindst i form af et første forsøg på en budgetkonsolidering og en forenkling af skattelovgivningen. Overgangen i Forbundsrepublikken Jugoslavien er imidlertid først lige begyndt, og reformprogrammet er endnu meget omfattende. Der vil være behov for yderligere fremskridt, især med hensyn til:

– privatisering af kollektivt ejede eller statsejede virksomheder;

– bekæmpelse af korruption.

Der er oprettet diplomatiske forbindelser med alle nabolande, og det regionale samarbejde er blevet væsentligt forbedret. Regeringen i Beograd udvikler sine kontakter med Bosnien-Hercegovinas myndigheder i Sarajevo, idet den fortsætter med at udvikle sine særlige forbindelser med Republika Sprska. For nylig undertegnede indenrigsministrene fra Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina en aftale om samarbejde vedrørende organiseret kriminalitet og ulovli g indvandring. Problemerne vedrørende flygtninge afventer endnu en effektiv løsning. I forholdet til Kroatien er det regionale spørgsmål vedrørende Prevlaka endnu ikke blevet løst.

Forbundsrepublikken Jugoslaviens forbindelser med de regionale og internationale samtalepartnere er karakteriseret ved et nyt klima præget af dialog. Forbundsrepublikken Jugoslavien har indtaget en mere samarbejdsvillig holdning til ICTY. Der er allerede truffet positive foranstaltninger, som f.eks. anholdelsen og udleveringen af en sigtet person samt anholdelsen af den tidligere præsident Milosevic. Der er dog behov for en yderligere indsats. Den nye regering skal overholde alle sine int ernationale forpligtelser og bør fortsat bevæge sig i retning af et fyldestgørende samarbejde med ICTY. 

Det er ligeledes afgørende, at Beograd fortsætter sin positive dialog med UNMIK med henblik på at sikre, at kosovoserberne kan deltage i samfundslivet i Kosovo, herunder i valg, der afholdes i hele Kosovo.

Generelt overholdes de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet fortsat. Der er et stærkt ønske om reform i Montenegro, hvilket hidtil har givet sig udslag i konkrete reformforanstaltninger på det økonomiske område. Imidlertid har det uafklarede forhold til Forbundsrepublikken Jugoslavien lagt beslag på en stor del af den politiske fremdrift i Montenegro, og reformprocessen er på en række andre områder endnu ikke ble vet udmøntet i konkrete foranstaltninger. Adskillige udkast til lovgivning om en reform af retsvæsenet og den offentlige sektor er endnu ikke blevet vedtaget; det gælder således lovgivning om anklagemyndigheden, domstolene og det kommunale område. Der er fortsat behov for større åbenhed inden for den offentlige sektor, for foranstaltninger med sigte på god regeringsførelse, og politikorpset er uforholdsmæssig stort og dets struktur forælde t. Endvidere er en række spørgsmål vedrørende mediernes uafhængighed samt standarder på medieområdet endnu uafklarede.

– Der bør indledes en gennemgribende reform af politiet.

De forfatningsmæssige bestemmelser angående mindretallene er hensigtsmæssige, og praksis på området er generelt tilfredsstillende.

– Ikke-officiel diskriminering og fordomme mod mindretal bør bekæmpes aktivt.

Den makroøkonomiske situation i Montenegro er blevet konstant forværret i løbet af et årti, der har været karakteriseret ved den gradvise opløsning af Den Føderative Socialistiske Republik Jugoslavien, afbrydelse af samhandelen, krig i området og økonomisk tilbagegang på det større serbiske marked samt af Kosovo-krisens udbrud.

De montenegrinske myndigheder bevægede sig ved udgangen af 2000 i retning af en mere uafhængig politisk linje, idet de bl.a. ensidigt indførte D-marken/euroen som eneste lovlige betalingsmiddel. Den makroøkonomiske stabilitet er i det store hele bevaret, men dette skyldes hovedsageligt en betydelig tilstrømning af udenlandsk gavebistand, der har dækket Montenegros budgetunderskud. I strukturel henseende er der iværksat adskillige reformforanstaltninger for s&a ring; vidt angår de offentlige finanser (forbedring af regnskabsstandarderne, vedtagelse af en organisk lov om budgettet samt foranstaltninger med henblik på at effektivisere skatteopkrævningen) og det monetære område (en lov om oprettelse af en centralbank). Disse foranstaltninger blev i det store hele iværksat i medfør af den konditionalitet, der var knyttet til den ekstraordinære finansielle bistand, som Fællesskabet ydede i 2000.

Der er behov for yderligere fremskridt, især med hensyn til:

– fremme af privatiseringsprocessen på åben og gennemsigtig vis;

– fremme af yderligere reformer af banksektoren;

– støtte til små og mellemstore virksomheder;

Det internationale fællesskab er forpligtet til fuldt ud at gennemføre UNSCR 1244. UNMIK og KFOR arbejder på at skabe et fredeligt, multietnisk, multikulturelt og demokratisk Kosovo. I denne forbindelse er vedtagelsen af bestemmelserne om den konstitutionelle ramme for et foreløbigt selvstyre i Kosovo et vigtigt skridt imod gennemførelsen af UNSCR 1244. Den skaber grundlag for de valg, der skal afholdes i hele Kosovo den 17. november. En videreudvikling af samarbejdsf orbindelserne mellem Beograd og UNMIK vil også være en prioritet med henblik på at skabe tillid i den kosovoserbiske befolkningsgruppe, som bør bistå ved tilrettelæggelsen af valg i hele Kosovo. 

Tilvejebringelse af sikkerhed for alle i Kosovo er en prioritet. Der bør gøres flere forbedringer med hensyn til respekt for menneskerettigheder og styrkelse af retssamfundet. Navnlig må man sikre sig, at Kosovos retspleje fungerer korrekt.

Der er gjort store fremskridt med hensyn til indførelsen og udviklingen af markedsøkonomi under EU's søjle i UNMIK. Der mangler imidlertid stadig private investeringer på grund af usikkerhed og ejerskabsproblemer og fremtidig status. På det økonomiske område er udvikling af den private sektor, herunder privatisering, en hovedprioritet. På dette område er der behov for hurtige fremskridt med hensyn til at skabe eller forbedre det centrale lovm&aeli g;ssige og institutionelle grundlag.

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med de vigtige fremskridt, FRJ har gjort med hensyn til at konsolidere demokratiet og fremme de nødvendige økonomiske og juridiske reformer, herunder dets bestræbelser på at fortsætte udviklingen hen imod fuldt samarbejde med ICTY. Rådet erindrede om det perspektiv, der blev udformet på topmødet i Zagreb, og vedtog at holde det første møde i Den Rådgivende Taskforce EU-FRJ om muligt inden udgangen af juli som et første skridt imod en stabilitets- og associeringsaftale. Rådet ser frem til en vellykket donorkonference den 29. juni.

Den politiske situation er anspændt efter voldshandlingerne begået af etnisk-albanske ekstremister fra den "Nationale Befrielseshær", der begyndte i marts 2001. Som følge heraf er der i de seneste måneder indtrådt en betydelig forværring i forholdet mellem de etniske grupper, og det står nu klart, at dette er det allerstørste problem, landet står overfor. Der er derfor dannet en national samlingsregering med henblik på at overvinde k risen, indgå i en konstruktiv dialog mellem de etniske grupper og iværksætte en samlet reform i overensstemmelse med stabiliserings- og associeringsaftalen under hensyntagen til de legitime ønsker for så vidt angår mindretallenes rettigheder og status. På baggrund af den højtstående repræsentant, Javier Solanas besøg i Skopje den 28.-29. maj forpligtede de fire partiledere sig til at gøre væsentlige fremskridt med hensyn til p ræsident Trajkovskis reformprogram inden den 15. juni.

Den makroøkonomiske udvikling tegnede sig lovende i 2000, idet BNP voksede med 5,1% målt i faste priser. FYROM gjorde fremskridt med hensyn til økonomiske reformer og opbygning af institutioner. Landet er kategoriseret som et lav-/middelindkomstland, og BNP/indbygger blev i 2000 opgjort til 1 885 US$. I slutningen af 2000 begyndte grunden at skride under den makroøkonomiske politik, og den stigning i forsvarsudgifterne, som krisen har forårsaget, vil belaste de offentlige finanser, mens de strukturelle reformer, herunder privatiseringen, synes at være gået i stå.

De demokratiske principper overholdes generelt, og alt i alt fungerer den demokratiske proces normalt. Imidlertid er spændingerne mellem de etniske grupper øget voldsomt under den nuværende krise. Der er indledt en styrket dialog mellem de etniske grupper for at fremskynde reformprocessen, bl.a. med henblik på at styrke det lokale selvstyre og integrationen af underrepræsenterede etniske grupper i forvaltningen. Loven om lokalvalg er mangelfuld og den statslige valgkomm issions rolle er ikke defineret. Imidlertid står en reform af valgloven, herunder af valgkommissionerne, højt på den nye udvidede koalitionsregerings dagsorden. Visse parlamentsmedlemmers er bevidst udeblevet fra parlamentets møder for at forsinke vedtagelsen af væsentlig lovgivning. Mediesituationen udgør ingen trussel mod ytringsfriheden, men de statsfinansierede medier kontrolleres på skift af de partier, der har regeringsmagten, og der har ikke været gj ort forsøg på at omdanne det statslige radio og fjernsyn til et "public service" radio- og tv-foretagende.

– Der bør vedtages en lov om oprettelse af en tredje albansksproget tv-kanal.

Menneskerettighederne overholdes generelt, men der er mangler på flere områder: retsvæsenets uafhængighed bør konsolideres yderligere. En lang række internationale konventioner er blevet ratificeret, men bør nu gennemføres. Politiets og skattemyndighedernes uvildighed bør sikres. Forholdene i fængslerne bør forbedres. De retshåndhævende myndigheders rolle og ansvarsområder bør præciseres.

– Den igangværende reform af retsvæsenet bør afsluttes.

– Der bør gennemføres en reform af den offentlige forvaltning.

Forholdet mellem de etniske grupper udgør fortsat det altafgørende problem. Vedtagelsen af en ny uddannelseslov i juli 2000 udgjorde en væsentlig forbedring for så vidt angår videregående uddannelse på albansk, hvorimod uddannelse på sekundærtrinnet for albansksprogede fortsat giver anledning til bekymring. Roma udgør i socialt og økonomisk henseende fortsat den mest ugunstigt stillede gruppe.

– Åbningen af Sydøsteuropa-Universitetet i Tetovo i oktober bør sikres.

I 2000 undertegnede FYROM aftaler med IMF og Verdensbanken om et nyt økonomisk program, der ville kunne støttes med lån fra internationale finansielle institutioner (IFI. Imidlertid har IMF nu taget programmet op til fornyet overvejelse på baggrund af det alvorlige tilbageslag for den økonomiske politik og den nyligt opståede krise i landet, som vil medføre en belastning af de offentlige finanser. Der blev gjort opmuntrende fremskridt for så vidt an går ny lovgivning, især lovgivning om bank- og forsikringsvirksomhed, samt privatisering i 2000, men reformerne går nu langsommere, hvilket bringer de mellem- og langfristede udsigter for vækst i fare. Privatiseringsprocessen, især privatiseringen af store tabsgivende virksomheder, bør styrkes og gøres mere gennemsigtig. De tættere økonomiske forbindelser med Den Europæiske Union som følge af stabiliserings- og samarbejdsaftalen og de ens idige handelsforanstaltninger til fordel for FYROM åbner mulighed for at styrke den økonomiske omstilling. For øjeblikket er det imidlertid kun et begrænset antal produkter fra FYROM, der er konkurrencedygtige på EU-markedet.

FYROM har styrket det regionale samarbejde særdeles aktivt. Landet har taget væsentlige skridt ved at indgå bilaterale frihandelsaftaler med nabolandene og ved at fremme etableringen af et netværk af frihandelsaftaler, bl.a. gennem stabilitetspagten. Endvidere har FYROM aktivt fremmet et styrket regionalt samarbejde inden for rammerne af den sydøsteuropæiske samarbejdsproces. Regeringen er opmærksom på problemerne med organiseret kriminalitet, vå ben- og cigaretsmugling samt handel med kvinder. Regionalt samarbejde - navnlig vedrørende retlige og indre anliggender - vil ligeledes udgøre et vigtigt anliggende i forbindelse med stabiliserings- og associeringsaftalen.

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med FYROM den 9. april og ikrafttrædelsen af interimsaftalen den 1. juni. Det opfordrede alle politiske ledere til hurtigt at nå konkrete og væsentlige resultater for så vidt angår dialogen mellem de etniske grupper og gøre yderligere fremskridt med hensyn til de generelle reformer og derved fremskynde FYROM's tilnærmelse til Europa under stabiliserin gs- og associeringsprocessen.

Konditionalitet i alle dens former er det centrale i stabiliserings- o g associeringsprocessen, som det blev bekræftet af Rådet (almindelige anliggender) i konklusionerne af 9. april 2001. Udarbejdelsen af en egentlig vurderingsmekanisme, der bygger på en rapport udarbejdet af Kommissionen, har givet et middel til at vurdere de enkelte landes indsats og overholdelse af betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen. Det vil gøre det muligt for EU at hjælpe lan dene med at gøre fremskridt i deres eget tempo i overensstemmelse med de operationelle konklusioner for hvert enkelt land.

Ovennævnte landerapporter afspejler de fastlagte prioriteter og henstillinger vedrørende de foranstaltninger, der skal iværksættes for Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien. EU forventer, at hvert enkelt land lægger særlig vægt på og afsætter de nødvendige midler til de prioriterede indsatsområder, der er kortlagt i disse vurderinger.

Denne rapport om stabiliserings- og associeringsprocessen udgør en første politisk vurdering. En fuldstændig vurdering, herunder en vurdering af effektiviteten af instrumenterne i stabiliserings- og associeringsprocessen, vil blive foretaget inden årets udgang og derefter årligt. Uanset den årlige vurdering vil Rådet kontinuerligt følge den generelle udvikling i de berørte lande.

Rådet vedtog følgende konklusioner om styrkelse af konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC):

"Rådet udtrykte bekymring over, at der er risiko for spredning af biologiske våben, og at der ikke findes mekanismer, der kan sikre, at konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC) overholdes. En protokol om fremme af overholdelse af konventionen er et yderst påkrævet instrument i forbindelse med den overordnede multilaterale nedrustnings- og ikke-spredningsordning.

Rådet fremhævede atter sin høje prioritering af en vellykket afslutning på forhandlingerne i ad hoc-gruppen i Genève om en retligt bindende protokol om oprettelse af en ordning, der effektivt styrker overholdelsen af BTWC således som vedtaget i 1996 af alle de deltagende stater i BTWC. Rådet erindrede desuden om, at EU til stadighed har spillet en aktiv rolle under forhandlingerne med udgangspunkt i de fælles holdninger, der blev vedtaget i 1996, 1998 og 1999.

Rådet fremhævede, at der under de seneste seks års forhandlinger er gjort betydelige fremskridt, og at de kompromisforslag, formandskabet har fremsat med sin kombinerede tekst, nu bringer en aftale inden for rækkevidde. Rådet understregede, at den kommende forhandlingsrække vil være af største betydning.

Rådet udtrykte sin overbevisning om, at en protokol, som indeholder de grundlæggende principper i EU's fælles holdning af 17. maj 1999, vil ramme den rette balance mellem at opfylde kravene samt at tilgodese både de nationale sikkerhedsinteresser og de kontraherende staters økonomiske interesser. En sådan protokol tager dermed de udfordringer op, der følger af den hurtige videnskabelige og teknologiske udvikling på dette område, uden at hindre de &o slash;konomiske fremskridt, denne udvikling kan give, og uden at berøre nationale sikkerhedsinteresser.

Rådet erindrede om, at forhandlingerne i ad hoc-gruppen i Genève i øjeblikket er de eneste igangværende multilaterale nedrustningsforhandlinger, og understregede, at et vellykket resultat af disse forhandlinger set i et bredere perspektiv vil sende et positivt signal, der afspejler det internationale samfunds forpligtelse til at fremme den multilaterale nedrustnings- og ikke-spredningsordning."

"Rådet nåede til politisk enighed om at fortsætte gennemførelsen af fælles aktion 1999/878/FUSP ved at vedtage en ny afgørelse og dermed bidrage til videreførelsen af EU-samarbejdsprogrammet for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation."

Rådet godkendte følgende EU-prioriteter i forbindelse med stabilitetspagten for Sydøsteuropa:

"– Formålet med dokumentet

På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i december 1999 opstillede EU's stats- og regeringschefer prioriteterne for den nylig oprettede stabilitetspagt for Sydøsteuropa. Siden da har pagten dannet grundlag for et omfattende arbejde via "Quick Start Package"- som har været en fornyende og effektiv mekanisme med henblik på hurtig projektfinansiering - og den har været med til både at sætte hovedaktørerne i det internationale samfund i f orbindelse med hinanden og at samle repræsentanter fra regionen om ét bord og tilskynde dem til at arbejde til deres fælles fordel.

EU og dets medlemsstater yder fortsat kraftig støtte til stabilitetspagten, som har bidraget til stabilitet i regionen. Pagten går imidlertid ind i en kritisk fase i sin udvikling, og i betragtning heraf bør dens nødvendigvis brede regionale strategi i fremtiden sættes i forhold til behovet for at undgå for mange initiativer på een gang, navnlig hvis disse initiativer overlapper eller er en gentagelse af det arbejde, som udføres i andre fora. På d en baggrund prøver man nu på i højere grad at fokusere på pagtprocessen samt på dens arbejdsmetoder.

I betragtning heraf og inden regionalkonferencen den 25.-26. oktober i år finder Rådet, at tiden er inde til at minde om og præcisere dets retningslinjer for kommende EU-aktiviteter med hensyn til pagten. Det vil tilskynde andre aktører og deltagere i pagten - navnlig landene i regionen - til at overveje nedenstående henstillinger, så der hurtigt kan opnås enighed om fælles prioriteter i overensstemmelse med disse retningslinjer, således at pagten he rmed bliver mere effektivt målrettet under det kommende arbejde.

– Generelle prioriteter

Nu da EU, som spiller den ledende rolle i stabilitetspagten, har defineret og er begyndt at gennemføre sin stabiliserings- og associeringsproces (SAP), bør dette anerkendes som EU's hovedstrategi i regionen. Alle internationale organisationer bør tilskyndes til at arbejde med SAP for at hjælpe landene i regionen med at nå deres højeste prioritet, der er integration i de europæiske strukturer.

EU bør imidlertid også støtte stabilitetspagten. EU kan under den videre udvikling af sin regionale strategi under SAP hjælpe stabilitetspagten med at definere klare strategier og nå frem til resultater på disse områder. Kommissionen er f.eks. under Arbejdspanel II ved at afslutte regionale strategier for transport og energi, som efter drøftelse skal udgøre de vedtagne strategier for regionen. Med henblik herpå vil EU også yde væ rdifuld støtte til stabilitetspagtinitiativer, der er baseret på disse strategier.

Lignende skrevne strategier bør udarbejdes inden for rammerne af andre arbejdspaneler, idet de baseres på et begrænset antal mellemsigtede regionale prioriteter. Disse strategier bør hjælpe pagten med at opnå den større gennemslagskraft, der er dens mål, og som skal vurderes med regelmæssige intervaller. Pagten bør i fremtiden stile efter at forvalte færre og mere målrettede initiativer, hvor der kan påvises en regional dim ension og større gennemslagskraft.

Som et første skridt opstiller Rådet i bilaget de forslag, som det ønsker at fremsætte med hensyn til EU's nuværende prioriteter for hvert arbejdspanel. På grund af forbindelsen med stabiliserings- og associeringsprocessen skal de detaljerede skrevne strategier for hver af disse prioriteter udvikles i løbet af de næste måneder i overensstemmelse med målsætningerne i Cards-regionalprogrammerne. Disse strategier vil på deres side ta ge hensyn til pagtens prioriteter.

1. Arbejdspanelet vedrørende Demokratisering og Menneskerettigheder