Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Uddannelse og Ungdom 28/5 01 pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1679)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde UDDANNELSE OG UNGDOM den 28 Maj 2001

Dette rådsmøde 2349 (8536/01 Presse 179) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 23. Maj 2001. Dansk delegationsleder: Departementschef Henrik NEPPER-CHRISENSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

 

UDDANNELSE *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I STOCKHOLM - Rådets konklusioner: Rådet havde en bred debat om de konsekvenser, som konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. -24. marts 2001 har for uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren. Under drøftelserne kom ministrene med kommentarer til den opfølgning, som skal finde sted i forbindelse med rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål *

DEN ROLLE, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE SPILLER I DE BESKÆFTIGELSESRELATEREDE POLITIKKER - Rådets resolution: Resolutionen afspejler den store betydning, som uddannelse og erhvervsuddannelse tillægges i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 *

HENSTILLING OM MOBILITET: Rådet gav udtryk for sin politiske tilslutning til de ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget. Den formelle godkendelse vil finde sted snart *

eLÆRING - Rådets resolution: Rådet påhørte kommissær Viviane Redings præsentation af "eLærings-handlingsplanen", som Kommissionen vedtog den 28. marts 2001, og som er udarbejdet med henblik på gennemføre det "eLærings-initiativ", som Kommissionen iværksatte sidste år. Efter en kort udveksling af synspunkter vedtog Rådet resolutionen, hvori IKT's helt afgørende rolle for uddannelse og erhvervs uddannelse understreges. I 2002 forelægges en ny rapport med et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af målene. *

FEMTE EUROPÆISKE KONFERENCE FOR UNDERVISNINGSMINISTRE I RIGA (DEN 28.-30. JUNI 2001): Emnet for konferencen i år er livslang e-læring. Den vil give mulighed for fælles overvejelser og for at indkredse konkrete prioriteter, navnlig vedrørende emner i tilknytning til informations- og kommunikationsteknologier i skoler og voksenundervisning *

MØDE MELLEM DE EUROPÆISKE MINISTRE FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRAG (DEN 18.-19. MAJ 2001): Formålet med konferencen i Prag var at vurdere de opnåede fremskridt for så vidt angår de mål, som blev opstillet i "Bologna-erklæringen", og at træffe afgørelse om de næste skridt i forbindelse med oprettelsen af "et europæisk samarbejdsområde for videregående uddannelse". *

OPLYSNINGER FRA KOMMISSIONEN *

- Meddelelsen om samarbejde med tredjelande inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse: Kommissionen forventes at vedtage meddelelsen i løbet af kort tid. Meddelelsen vil undersøge mulige aktiviteter i en globaliseret verden, navnlig gennem Fællesskabets udviklingsbistandspolitik *8

- Det Europæiske Sprogår 2001: Formålet med Det Europæiske Sprogår er at fremme sproglig og kulturel mangfoldighed i Europa og skabe større bevidsthed om fordelene ved at lære sprog *8

- Henstillingen om en fælles europæisk formular for curricula vitae: Formålet med en fælles CV-formular er først og fremmest at hjælpe enkeltpersoner med at formidle deres kvalifikationer, kompetencer og erfaringer til potentielle arbejdsgivere i deres hjemland og i udlandet så effektivt som muligt................................ ...

UNGDOM *

EU's FREMTIDIGE ARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Formandskabets konklusioner: Den omfattende og dynamiske høringsproces i forbindelse med Kommissionens kommende hvidbog om ungdomspolitik i Europa er nået ind i den afsluttende fase. Ministrene gav også Kommissionen en række anvisninger vedrørende det mulige indhold af en sådan hvidbog. Flere nævnte, at det ville være nyttigt at definere en sammenhængende ramme for ungdomspolitikken på eu ropæisk plan. Nogle understregede, at en åben koordineringsmetode ville være hensigtsmæssig i denne sammenhæng og ligeledes brug af en "rullende dagsorden *

BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD PÅ INTERNETTET - Erklæring: Europa bør bekæmpe alle former for racisme, fremmedhad og lignende udtryk for intolerance på lokalt, nationalt, europæisk og verdensplan. Rådet glæder sig især over Europa-Kommissionens initiativ med hensyn til at undersøge, hvordan der kan gribes ind mod racisme og fremmedhad på Internettet *

FRA AT VÆRE UDENFOR TIL SELV AT KUNNE BESTEMME - FREMME AF UNGES INITIATIV, IVÆRKSÆTTERÅND OG KREATIVITET - Resolution: Unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er nøgleressourcer, der i højere grad bør fremmes på forskellige områder i samfundet til gavn for deres egen udvikling af personlige og sociale færdigheder, og at disse ressourcer er en afgørende forudsætning for at nå Unionens strategiske m& aring;l, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed *

EVENTUELT *

- Globale politiske rammebetingelser vedrørende unge: Rådet noterede sig et spørgsmål, som blev taget op af den finske delegation, der gerne ville have støtte til sin indsats til fordel for en styrket global strategi med henblik at forbedre unges situation. Finland er i gang med at overveje mulighederne for at være vært for en FN-konference om ungdomspolitik 25

 

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

AKTINDSIGT I DOKUMENTER *

Vedtagelse af en forordning: Rådet vedtog en forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (artikel 255) *

FORSKNING: Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en brevveksling om bekræftelse af den fælles forståelse af, at Republikken Korea tiltræder den fælles forståelse af principperne for internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer mellem*

Samarbejdsaftale mellem EF og Korea om intelligente fremstillingssystemer *

FISKERI* *

- Fællesskabets tilskud til kontrol- og overvågningsordninger: Vedtog en beslutning om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

FISKERI*

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Uddannelse og Ungdom behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Uddannelse og Ungdom's ministerrådsmøde den 12 Februar 2001:

Rådsmøde Almindelige Anliggende 2331 d. 26 Februar 2001 (alm. del – bilag 895)
Samarbejdsprogrammet indenfor højere uddannelse og erhvervsuddannelse med US: Vedtog afgørelse om indgåelse af aftale herfor.
Samarbejdsprogrammet indenfor højere uddannelse og erhvervsuddannelse med Canada: Vedtog afgørelse om indgåelse af aftale herfor.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Ingen.

 

 

Bruxelles, den 6. september 2001

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 


Press Release:  Brussels (28-05-2001) - Press: 179 - Nr: 8536/01

8536/01 (Presse 179)

(OR. en)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2349. samling i Rådet

- UDDANNELSE OG UNGDOM -

den 28. maj 2001 i Bruxelles

 

 

Formand:

Thomas ÖSTROS
Sveriges undervisningsminister

og Britta LEJON,
minister, Sveriges Justitsministerium

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I STOCKHOLM - Rådets konklusioner *

DEN ROLLE, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE SPILLER I DE BESKÆFTIGELSESRELATEREDE POLITIKKER - Rådets resolution *

HENSTILLING OM MOBILITET *

eLÆRING - Rådets resolution *

FEMTE EUROPÆISKE KONFERENCE FOR UNDERVISNINGSMINISTRE I RIGA (DEN 28.-30. JUNI 2001) *

MØDE MELLEM DE EUROPÆISKE MINISTRE FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRAG (DEN 18.-19. MAJ 2001) *

OPLYSNINGER FRA KOMMISSIONEN *

- Meddelelsen om samarbejde med tredjelande inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse

- Det Europæiske Sprogår 2001

- Henstillingen om en fælles europæisk formular for curricula vitae

UNGDOM *

EU's FREMTIDIGE ARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Formandskabets konklusioner *

BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD PÅ INTERNETTET - Erklæring *

FRA AT VÆRE UDENFOR TIL SELV AT KUNNE BESTEMME - FREMME AF UNGES INITIATIV, IVÆRKSÆTTERÅND OG KREATIVITET - Resolution *

EVENTUELT *

- Globale politiske rammebetingelser vedrørende unge 25

 

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

AKTINDSIGT I DOKUMENTER *

Vedtagelse af en forordning *

FORSKNING *

Samarbejdsaftale mellem EF og Korea om intelligente fremstillingssystemer *

FISKERI* *

- Fællesskabets tilskud til kontrol- og overvågningsordninger *

 

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 63 49.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Marleen VANDERPOORTEN

Flamsk minister for undervisning og uddannelse

Bert ANCIAUX

Flamsk minister for kultur, ungdom, Bruxelles-spørgsmål og udviklingssamarbejde

Didier SIX

Stedfortrædende fast repræsentant

Danmark:

Henrik NEPPER-CHRISENSEN

Departementschef

Tyskland:

Wolf-Michael CATENHUSEN

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under forbundsministeren for undervisning og forskning

Peter HAUPT

Forbundsminister for familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsspørgsmål

Ute ERDSIECK-RAVE

Minister for undervisning, videnskab, forskning og kunst i delstaten Schleswig-Holstein

Grækenland:

Petros EFTHYMIOU

Minister for undervisning og trossamfund

Georgios SAKELLION

Statssekretær for ungdomsanliggender

Spanien:

Mirando DIAZ GUERRA

Vicearbejds- og socialminister

Frankrig:

Marie-Georges BUFFET

Minister for ungdom og sport

Jean-Luc MELENCHON

Viceminister under undervisningsministeren, med ansvar for erhvervsuddannelse

Irland:

James BRENNAN

Stedfortrædende fast repræsentant

Italien:

Silvia BARBIERI

Statssekretær for undervisningsspørgsmål

Luciano GUERZONI

Statssekretær for universiteter samt videnskabelig og teknologisk forskning

Luxembourg:

Anne BRASSEUR

Minister for undervisning, erhvervsuddannelse og sport

Nederlandene:

Margo VLIEGENHART

Statssekretær for sundhed, velfærd og sport

Østrig:

Judith GEBETSROITHNER

Stedfortrædende fast repræsentant

Portugal:

Augusto SANTOS SILVA

Undervisningsminister

Miguel FONTES

Statssekretær for ungdom og sport

Finland:

Maija RASK

Undervisningsminister

Suvi LINDEN

Kulturminister

Sverige:

Thomas ÖSTROS

Undervisningsminister

Ingegerd WÄRNERSSON

Minister, Undervisningsministeriet, med ansvar for skolespørgsmål

Britta LEJON

Minister, Justitsministeriet

Hans-Eric HOLMQVIST

Statssekretær i Justitsministeriet

Det Forenede Kongerige:

Baroness BLACKSTONE

Viceminister, Undervisnings- og Arbejdsministeriet, undervisnings- og arbejdsminister

Paul BOATENG

Viceminister, Indenrigsministeriet

Jane DAVIDSON

Undervisningsminister og minister for livslang uddannelse (Den Walisiske Forsamling)

* * *

Kommissionen:

Viviane REDING

Medlem

 

 UDDANNELSE

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I STOCKHOLM - Rådets konklusioner

Rådet havde en bred debat om de konsekvenser, som konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. -24. marts 2001 har for uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren. Under drøftelserne kom ministrene med kommentarer til den opfølgning, som skal finde sted i forbindelse med rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, der blev vedtaget på den seneste samling i Rådet (uddannelse) den 12. februar 2001 og forelagt for Det Europæiske Råd i Stockholm. I rapporten indkredses en række konkrete mål for arbejdet på europæisk plan, og det henstilles, at der fastlægges et arbejdsprogram for en tiårig periode frem til 2010.

Debatten i Rådet lagde hovedvægten på konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme det arbejde, som er påbegyndt med rapporten, og de næste skridt, som skal tages med henblik på at udarbejde den opfølgningsrapport, som er blevet bestilt til Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2002 i Barcelona. Ministrene understregede, at det er vigtigt at indlede arbejdet ud fra en pragmatisk indfaldsvinkel samt at fastlægge de metoder og definere de instrumenter (indikatorer, udveksling af god praksis, benchmarking, peer review), der egner sig bedst til de forskellige arbejdsområder. Brugen af indikatorer, navnlig kvalitative frem for kvantitative, blev generelt hilst velkommen, men det blev også betonet, at der skal vælges indikatorer, som allerede bruges i andre fora, f.eks. OECD.

Efter debatten vedtog Rådet følgende konklusioner vedrørende opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, hvori der indkredses tre prioriterede områder med henblik på påbegyndelsen af arbejdet:

"RÅDET,

1. ERINDRER OM, at Rådet (uddannelse) den 12. februar 2001 vedtog rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd i Stockholm i henhold til mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 og gjorde det klart for alle, der beskæftiger sig med opfølgningen deraf, at der må gøres hurtige fremskridt i arbejdet med at finde løsninger på dens videre ge nnemførelse og i udvælgelsen af prioriteter.

2. ERINDRER OM, at Det Europæiske Råd i Stockholm understregede, at den fælles rapport, som Rådet og Kommissionen vil forelægge på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i foråret 2002, skal indeholde "et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af målene for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, herunder en vurdering af opfyldelsen af målene inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og i et globalt perspektiv".

3. ER ENIGT OM, at hovedmålene for opfølgningen af rapporten om de fremtidige mål af 12. februar 2001 vil være:

▪ at vurdere, i hvilken udstrækning de i rapporten anførte mål er nået, således at Rådet (uddannelse) kan aflægge rapport til Det Europæiske Råd, når det forekommer at være hensigtsmæssigt

- at yde støtte til forbedret udformning og gennemførelse af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken på alle trin

- at fremme videreudvikling af samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at øge effektiviteten af dette arbejde

Som anført i rapporten om de fremtidige mål skal man under hele opfølgningsprocessen tage hensyn til andre processer på europæisk plan, som berører arbejdet i Rådet (uddannelse). Der skal ligeledes tages hensyn hertil i forbindelse med de processer, der vedrører opfølgningsarbejdet med uddannelsessystemernes mål.

4. ER ENIGT OM følgende etaper for perioden indtil Det Europæiske Råd i Barcelona:

- et udkast til arbejdsprogram, herunder en videreudviklet metodik, som skal drøftes i Rådet på samlingen den 29. november 2001.

- en fælles rapport fra Kommissionen og Rådet med et detaljeret arbejdsprogram, som skal vedtages på Rådets samling den 14. februar 2002 og forelægges for Det Europæiske Råd i Barcelona.

5. FREMHÆVER, at arbejdsprogrammet med tilstrækkelige detaljer skal dække perioden indtil 2004, idet målet er, at arbejdet på det tidspunkt skal være indledt på alle de områder, der er nævnt i rapporten om de fremtidige mål, og også i store linjer skal dække den forventede udvikling indtil 2010. I lighed hermed skal arbejdsprogrammet tage sigte på en stærk almen uddannelse, således at livslang læring styrke s i takt med et samfund i stadig udvikling.

6. ER DESUDEN ENIGT OM, at arbejdet skal indledes på følgende 3 områder, der også blev fremhævet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm:

- Grundlæggende færdigheder

- Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

- Matematik, videnskab og teknologi.

7. UNDERSTREGER, at arbejdet på alle tre vedtagne områder straks skal indledes, således at der kan redegøres for fremskridtene i Rådets og Kommissionens fælles rapport til Barcelona.

8. UNDERSTREGER, at indikatorer, selv om de kun er et af elementerne i opfølgningsprocessen, udgør et vigtigt værktøj til måling og sammenligning af resultater, og at indikatorerne, hvis processen skal lykkes og være troværdig, må være baseret på klart definerede, sammenlignelige og frem for alt politikrelevante oplysninger.

 

9. BEKRÆFTER PÅ NY, at opfølgningsprocessens mål kun kan nås, hvis medlemsstaterne inddrages og medvirker aktivt, idet de bl.a.:

- yder den nødvendige støtte til de nationale statistiske kontorer

- tilvejebringer ajourførte oplysninger og i givet fald nationale prognoser og målsætninger

- giver oplysninger om relevante ændringer i de nationale politikker og instrumenter, som indvirker på uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne

- bidrager til alle øvrige aspekter af det efterfølgende arbejde, f.eks. tilvejebringelse af kvalitative oplysninger, inddragelse i studier og udpegelse af eksperter til arbejdsgrupper.

10. ERINDRER DESUDEN OM, at Kommissionen vil blive inddraget fuldt ud i alle faser af arbejdet. Kommissionen bør derfor tage de nødvendige initiativer til at støtte processen." 

DEN ROLLE, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE SPILLER I DE BESKÆFTIGELSESRELATEREDE POLITIKKER - Rådets resolution

Rådet vedtog nedenstående resolution om den rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de beskæftigelsesrelaterede politikker. Resolutionen afspejler den store betydning, som uddannelse og erhvervsuddannelse tillægges i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, navnlig i tilknytning til EU's beskæftigelsesstrategi, opfyldelsen af det strategiske mål, der blev fastsat i Lissabon, og en vellykket overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

1. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor Den Europæiske Union satte sig et nyt strategisk mål for det næste tiår og understregede uddannelsens og erhvervsuddannelsens fundamentale betydning for en vellykket overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Det Europæiske Råd opfordrede navnlig Rådet (uddannelse) til at bidrage til Luxembourg- og Cardiff-processen.

1a. Udtalelsen af 9. november 2000 fra Rådet (uddannelse) om forslaget til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001, hvori det henstilles, at Kommissionen fra 2001 tager undervisningsministrenes udtalelse med i betragtning ved udarbejdelsen af retningslinjerne for det kommende års beskæftigelsespolitik.

2. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, som bekræftede det strategiske Lissabon-mål og understregede betydningen af grundlæggende kvalifikationer, især kvalifikationer på IT-området og det digitale område, samt den rolle, som en stærk almen uddannelse spiller med henblik på yderligere at støtte arbejdskraftens mobilitet og livslang læring.

3. "Beskæftigelsespakken 2000", som Det Europæiske Råd i Nice godkendte den 7.-8. december 2000, og retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001( 1), som prioriterer livslang læring højt som en generel målsætning, ud fra hvilken medlemsstaterne skal fastlægge sammenhængende strategier.

4. Den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som Det Europæiske Råd i Nice også godkendte, og hvori bl.a. behovet for forbedret adgang til livslang læring understreges, og som forudsætter en integreret udformning og gennemførelse af politikken på europæisk og nationalt niveau.

5. Rapporten fra Rådet (uddannelse) om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, som blev forelagt for Det Europæiske Råd i Stockholm som et bidrag til Luxembourg- og Cardiff-processerne, og anmodningen fra Det Europæiske Råd i Stockholm om en ny rapport til Det Europæiske Råd i foråret 2002.

 

6. Kommissionens meddelelse om "Nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne for alle og giver adgang for alle", som understreger betydningen af at højne kompetenceniveauet og forbedre muligheden for at overføre kompetencen fra et land til et andet samt af at styrke politikken for så vidt angår uddannelseskompetence og livslang læring, samt tilslutningen fra Det Europæiske Råd i Stockholm til oprettelsen af en taskforce på højt niveau, der under inddragelse af ekspertise fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedets parter skal beskæftige sig med kompetence og mobilitet.

7. Kommissionens memorandum om livslang uddannelse, som har sat gang i en bred debat på europæisk niveau og i medlemsstaterne om metoder til implementering af generelle og kohærente strategier for livslang læring, og handlingsplanen for e-læring for 2001-2004, der tilsigter at inddrage aktører inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, samt relevante aktører fra arbejdsmarkedet, erhvervslivet og den økonomiske sektor med henblik på at rette op på den mangel på kompetence, der kan konstateres i forbindelse med den nye økonomi, samt øge den sociale inddragelse.

Vedkender sig den betydning, uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken har i den europæiske beskæftigelsesstrategi, samt den betydningsfulde rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse har for opfyldelsen af den nye strategiske målsætning, der blev opstillet i Lissabon, nemlig at Europa skal udvikle sig til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

Anerkender, at det er vigtigt, at uddannelses- og erhvervsuddannelsesrelaterede spørgsmål behandles i en bred sammenhæng, der tager fuldt hensyn til alle de generelle mål, som samfundet forbinder med uddannelse og erhvervsuddannelse: udvikling af samfundet, individet og økonomien.

Understreger, at de tre hovedmål i rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål er relevante for og komplementære med Luxembourg-processen; det drejer sig om at:

- forbedre kvaliteten og effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Den Europæiske Union

- lette adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for alle

- gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne over for omverdenen.

Påpeger, at flere af de delmål, der er anført i rapporten, har tilknytning til lettere adgang til arbejdsmarkedet og forbedring af arbejdsstyrkens tilpasningsevne; det drejer sig særlig om at:

- udvikle kompetence med henblik på videnssamfundet

- sikre adgang til IKT for alle

- skabe et åbent læringsmiljø

- styrke kontakten til arbejdslivet, forskningen og samfundet som helhed

- udvikle iværksætterånd

- forbedre fremmedsprogsundervisningen

- øge mobilitet og udvekslinger.

Betoner derfor, at udarbejdelsen og implementeringen af det arbejdsprogram, der følger af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, er en proces i egen ret.

Påpeger, at opfølgningen af denne rapport vil betyde et markant bidrag til Luxembourg-processen og til udviklingen af beskæftigelsespolitikken på både europæisk og nationalt niveau.

Tager Kommissionens dokument "Uddannelse og erhvervsuddannelse i beskæftigelsespolitikken" til efterretning, hvori der i denne forbindelse fokuseres på:

- behovet for en stærkere indsats for at sikre en grunduddannelse af kvalitet, der kan udstyre de unge mennesker med grundlæggende kompetence, der lever op til vidensamfundets krav

- betydningen af en kohærent uddannelses- og erhvervsuddannelsesstrategi, der kan binde de forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer sammen og fremme anerkendelse af formel og uformel erhvervsuddannelse

- betydningen af sammenlignelige statistikker og adgang til indikatorer til analyse og registrering af bidragene fra medlemsstaternes uddannelses- og erhversuddannelsespolitikker.

 

Ser frem til Kommissionens bebudede handlingsplan for livslang læring, der efter planen udsendes i november 2001, og som forventes at ville yde et væsentligt bidrag til de eksisterende processer og initiativer til realisering af et videnbaseret samfund og en videnbaseret økonomi.

Ser frem til den rapport, som Taskforcen på Højt Plan vedrørende Kvalifikationer og Mobilitet skal forelægge inden december 2001, og til at få lejlighed til at bidrage til udarbejdelsen af handlingsplanen for udvikling og åbning af nye europæiske arbejdsmarkeder, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i foråret 2002.

Bekræfter, at det har til hensigt at deltage aktivt i implementeringen af den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, ikke mindst i forbindelse med retningslinjen "flere og bedre job", gennem fremme af virkningsfulde strategier for livslang læring, udvikling af kompetence inden for informations- og kommunikationsteknologi samt studerendes, læreres og praktikanters mobilitet.

Understreger behovet for, at de ansvarlige for uddannelsen og erhvervsuddannelsen inddrages aktivt i de forskellige igangværende processer på europæisk plan til opnåelse af fuld beskæftigelse under hensyn til det afgørende bidrag, som uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer forventes at yde til disse, samt betydningen af en kohærent behandling af aktiviteter og initiativer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL

inden for rammerne af deres respektive kompetence

- at sikre, at opfølgningen af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål bidrager til Luxembourg- og Cardiff-processerne og sætter uddannelse og erhvervsuddannelse i centrum af Fællesskabets samarbejde om beskæftigelsespolitik og beslægtede politikker

- at sikre, at Rådet (uddannelse) inddrages aktivt i gennemgangen af Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer og i fastlæggelsen af politikrelevante og sammenlignelige indikatorer med henblik på i god tid at kunne forelægge et bidrag til udarbejdelsen af retningslinjerne vedrørende relevante områder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt vedrørende livslang uddannelse

- at styrke udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis på grundlag af en komparativ analyse af de nationale handlingsplaner vedrørende beskæftigelsen som f.eks. Kommissionens dokument "Uddannelse og erhvervsuddannelse i beskæftigelsespolitikken"."

 

HENSTILLING OM MOBILITET

I forlængelse af Europa-Parlamentets andenbehandling den 15. maj 2001 af forslaget til henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere gav Rådet udtryk for sin politiske tilslutning til de ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget. Den formelle godkendelse vil finde sted snart i form af et punkt uden debat på en kommende rådssamling.

I overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure anses henstillingen således for vedtaget i form af den fælles holdning som ændret af Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen. Der erindres i den sammenhæng om, at Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 anmodede om, at henstillingen blev vedtaget inden udgangen af juni 2001.

Fremme af mobilitet er et af de centrale mål i traktatens bestemmelser om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom. Henstillingen, som suppleres af handlingsplanen om mobilitet, der blev vedtaget i december 2000 og godkendt af Det Europæiske Råd i Nice, vil være en værdifuld ramme med henblik på fremme af mobiliteten.

Henstillingens vigtigste mål er at fremme mobilitet på tværs af grænserne og fjerne hindringer.

Der fremsættes følgende henstillinger til medlemsstaterne:

– fjernelse af juridiske og administrative hindringer;

– tilskyndelse til indlæring af mindst to fællesskabssprog

– sproglig forberedelse forud for enhver mobilitetsforanstaltning

– udviklingen af forskellige økonomiske støtteordninger (støtte, lån)

– fremme af kvalifikationer, der opnås gennem mobilitet

– adgang til oplysninger om mulighederne og vilkårene for mobilitet.

I anden del af henstillingen opfordres medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger vedrørende hver enkelt kategori af personer (studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere).

Henstillingen tager først og fremmest sigte på EU-borgere. Den omfatter statsborgere fra tredjelande, forudsat at de deltager i et fællesskabsprogram vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse eller ungdom.

eLÆRING - Rådets resolution

Rådet påhørte kommissær Viviane Redings præsentation af "eLærings-handlingsplanen", som Kommissionen vedtog den 28. marts 2001, og som er udarbejdet med henblik på gennemføre det "eLærings-initiativ", som Kommissionen iværksatte sidste år. Den supplerer også "eEurope-handlingsplanen" ved specifikt at behandle informations- og kommunikationsteknologiernes (IKT) konsekvenser for uddannelse og erhvervsudda nnelse. Formålet med "eLærings-handlingsplanen" er at fremme samarbejdet mellem Den Europæiske Union, medlemsstaterne, uddannelserne, erhvervsuddannelserne og erhvervslivet om at kombinere livslang uddannelse, modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og brugen af de nye informations- og kommunikationsteknologier.

Efter en kort udveksling af synspunkter vedtog Rådet følgende resolution, hvori IKT's helt afgørende rolle for uddannelse og erhvervsuddannelse understreges.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

1. Konklusionerne fra topmødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor Det Europæiske Råd opstillede det strategiske mål at skabe en konkurrencedygtig og dynamisk vidensbaseret økonomi og en række specifikke mål for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og uddannelse samt konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001, hvor det på ny blev bekræftet, at forbedring af grundlægge nde kvalifikationer, især kvalifikationer på IT-området og det digitale område, er en af de vigtigste prioriteter for EU.

2. Rapporten fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råd om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, der bl.a. understreger betydningen af at udvikle kvalifikationer med henblik på videnssamfundet og opfylde de mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon for at sikre alle adgang til IKT.

3. Anmodningen fra Det Europæiske Råd i Stockholm om, at der på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 forelægges en ny rapport med et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af målene for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.

4. Ønsket om at anvende IKT i uddannelse og erhvervsuddannelse, som allerede kommer til udtryk i Socrates- og Leonardo-programmet samt i andre EF-instrumenter.

5. Regningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001( 2), hvori det understreges, at medlemsstaterne i forbindelse med udvikling af kvalifikationer til det nye arbejdsmarked inden for rammerne af livslang uddannelse vil sigte mod at udvikle internetbaseret undervisning for alle borgere.

 

6. Rådets resolution af 6. maj 1996 vedrørende undervisningssoftware og multimedier inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og Rådets konklusioner af 22. september 1997 om uddannelse, informations- og kommunikationsteknologi samt læreruddannelse i fremtiden( 3).

7. Kommissionens meddelelse "eLearning: Overvejelser om fremtidens uddannelse" af 24. maj 2000, hvori Kommissionen opstiller målsætninger på baggrund af konklusionerne fra Lissabon og som et supplement til Kommissionens overordnede "eEurope-handlingsplan".

8. Kommissionens meddelelse "Handlingsplanfor eLearning - Overvejelser om fremtidens uddannelse" af 28. marts 2001, der definerer fælles aktivitetsområder og specifikke foranstaltninger med henblik på at udnytte ny multimedieteknologi og Internet til at forbedre læringens kvalitet, og som omfatter infrastruktur, erhvervsuddannelse, multimedietjenester og -indhold af høj kvalitet samt dialog og samarbejde på alle niveauer,

9. OPFORDRER medlemsstaterne til at:

i) fortsætte deres indsats for en effektiv integrering af IKT i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne som et vigtigt led i den tilpasning af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, der omhandles i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon og i rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål;

ii) udnytte de muligheder, som Internettet, multimedier og virtuelle læringsmiljøer giver for en bedre og hurtigere indførelse af livslang læring som et grundlæggende princip i uddannelsen og for at sikre, at alle får adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder navnlig de, der har vanskeligt ved at få adgang hertil af sociale, økonomiske, geografiske eller andre grunde;

iii) fremme bestræbelserne på at stille tilstrækkelige IKT-læringsfaciliteter til rådighed i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne ved at fremskynde indførelsen af IKT og revidere læseplanerne for alle relevante fagområder i skolerne og på de højere læreanstalter uden at tilsidesætte de langsigtede mål og den kritiske tilgang, som uddannelsessystemerne kræver;

iv) fortsætte deres indsats for at give lærere og undervisere en grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i at inddrage IKT i undervisningen, da det er nødvendigt at udvikle den digitale kultur som en helt central bestanddel af lærerens grundkvalifikationer og at motivere lærere og undervisere til at anvende IKT så pædagogisk som muligt i deres egen undervisning;

v) tilskynde de ansvarlige for uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne samt de lokale, regionale og nationale beslutningstagere og andre relevante stakeholders til at tilegne sig den nødvendige forståelse af de muligheder, IKT giver for at indføre nye læringsmetoder og udvikle undervisningsmetoderne med henblik på at integrere og anvende IKT effektivt;

vi) fremskynde etableringen af udstyr og af en infrastruktur af høj kvalitet for uddannelse og erhvervsuddannelse, idet der tages hensyn til de tekniske fremskridt: hardware, software og Internet-adgang på uddannelses- og efteruddannelsesinstitutionerne og de nødvendige menneskelige ressourcer til hjælpe-, støtte- og vedligeholdelsesfunktioner;

 

vii) fremme udviklingen af digitale undervisnings- og læringsmidler af høj kvalitet for at sikre kvalitet af online-tilbud; tilvejebringe passende støttefunktioner med henblik på at gøre det lettere for lærere og ledere af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner at vælge kvalitetsprodukter;

viia) udnytte de muligheder, som digitalisering og dokumentstandardisering giver for at lette adgangen til og øge den undervisningsmæssige og pædagogiske anvendelse af offentlige, kulturelle ressourcer, som for eksempel biblioteker, museer og arkiver;

viii) støtte udvikling og tilpasning af en nyskabende pædagogik, der inddrager anvendelsen af teknologi i bredere tværfaglige tiltag; frembringe nye metoder baseret på øget brug af nyskabende undervisningsmetoder og -software og anvendelse af nye faciliteter og eksperimenter med henblik på at øge de lærendes viden og motivation samt gennem undervisningen at lære de lærende at forholde sig kritisk til indholdet på Internet og andre me dier;

ix) udnytte de kommunikationsmuligheder, som IKT giver, til at skabe europæisk bevidsthed, europæiske udvekslinger og europæisk samarbejde på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer, herunder navnlig i skolerne; overveje muligheden af at integrere disse europæiske erfaringer i læseplaner og støtte og styrke den fysiske og virtuelle mobilitet som en vigtig del af uddannelsen og udvikle de nye kvalifikationer og den nye kompetence, der skal til for at kunne leve og arbejde i et flersproget og flerkulturelt samfund;

x) støtte og stimulere virtuelle mødesteder for samarbejde og udveksling af oplysninger, erfaringer og eksempler på god praksis, som skal tage hensyn til nye undervisningsmetoder og nye former for samarbejde mellem de lærende og mellem lærere eller undervisere samt fremme etablering af EU-net på alle niveauer inden for multimedieundervisningsmidler, anvendelse af Internet i undervisningen, samarbejde og læring via IKT og andre anvendelser af IKT i uddannelse og erhvervsuddannelse;

xi) samle og bygge videre på erfaringerne med initiativer som European Schoolnet og European Network of Teacher Education Policies (ENTEP) ;

xii) tilføre en europæisk dimension til den fælles udvikling af IKT-baserede og IKT-støttede læseplaner inden for de højere uddannelser ved at tilskynde til yderligere fælles tiltag for så vidt angår attesteringsmodeller og kvalitetssikring inden for de højere uddannelser (i forlængelse af Sorbonne-/Bolognaprocessen); indføre tilskyndende foranstaltninger for institutioner, fakulteter eller institutter, der udfører nys kabende og pædagogisk velfungerende arbejde på EU-plan på dette område;

xiii) udbygge forskningen i eLæring, navnlig med hensyn til, hvordan læringen kan effektiviseres ved brug af IKT, pædagogisk udvikling, konsekvenserne af IKT-baseret undervisning og læring, og stimulere det internationale samarbejde herom;

xiv) fremme partnerskab mellem offentlige og private sektorer som bidrag til udvikling af eLæring for at tilskynde til udveksling af erfaringer, til dialog om fremtidens krav til multimedieundervisningsmateriale og teknologioverførsel;

xv) overvåge og analysere, hvad der sker, når man integrerer og anvender IKT i undervisnings-, oplærings- og læringsprocessen, stille eksisterende kvantitative og kvalitative oplysninger til rådighed og udvikle bedre observations- og evalueringsmetoder, så man kan dele erfaringer og udveksle god praksis med henblik på at bidrage til opfølgningen af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål. 

10. OPFORDRER Kommissionen til at:

i) iværksætte eLærings-handlingsplanen under hensyntagen til arbejdet med de nøgleprioriteter, der er opstillet i rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, såsom udveksling af god praksis og erfaringer medlemsstaterne imellem og af erfaringer fra andre lande;

ii) fortsætte sin støtte til eksisterende europæiske portaler og tilskynde til, at der oprettes andre portaler, der kan lette adgangen til undervisningsindhold og fremme samarbejdet og erfaringsudvekslingen inden for eLæring og pædagogisk udvikling, navnlig med henblik på:

- at støtte virtuelle mødesteder på tværs af landegrænserne;

- at fremme etablering af EU-net på alle niveauer og i denne forbindelse oprette net til gavn for uddannelse af lærere;

- at støtte fortegnelser over eksisterende kvalitetsbetonede Internet-ressourcer;

iii) indføre EU-støtteaktioner, navnlig med henblik på udveksling af erfaringer og oplysninger om multimediesoftwareprodukter og -tjenester til undervisningsbrug, og i denne forbindelse foreslå metoder til at yde bistand til og rådgivning om udvælgelse af gode og pædagogiske multimedieressourcer; etablering af grænseoverskridende forbindelser mellem producenter, brugere og ledere af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med henblik på at fo rbedre produkternes og tjenesternes kvalitet og skabe bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel; støtte oplysnings- og kommunikationstiltag og debatten i hele EU om alle ovennævnte spørgsmål;

iiia) undersøge sammen med medlemsstaterne, om eSchola-initiativet, en temauge om eLæring i EU, kan gøres til en vedvarende aktivitet omfattende en højprofileret årligt tilbagevendende begivenhed;

iv) støtte afprøvning af nye læringsmiljøer og -metoder for at tage hensyn til den stadig større differentiering af de lærendes stil, kultur og sprog, og i samarbejde med medlemsstaterne skabe virtuel mobilitet og tværnationale virtuelle universitetscampus, navnlig for så vidt angår sprog, videnskab og teknologi, kunst og kultur;

v) gennemføre strategiske undersøgelser af nyskabende uddannelsestiltag, af den nye teknologis pædagogiske aspekter, af de stærke og svage sider ved den europæiske sektor for multimedieprogrammer til undervisningsbrug og af de kulturelle institutioners og videnskabscentrenes potentiale som nye læringsmiljøer;

vi) intensivere forskningen i, eksperimenterne med og evalueringen af de pædagogiske, socioøkonomiske og teknologiske dimensioner af nye, IKT-baserede metoder og tilpasningen heraf til brugernes behov - inden for rammerne af fællesskabsprogrammer; udbrede resultaterne af denne forskning aktivt, så den lettere kan overføres til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og til professionelle udgivere og leverandører;

vii) støtte udviklingen af europæiske flersprogede uddannelsesressourcer, platforme og tjenester og samtidig i nødvendigt omfang tage hensyn til uddannelses- og erhvervsuddannelsesrelaterede aspekter i forbindelse med intellektuel ejendomsret og anvendelsen af nye distributionsmetoder samt støtte udviklingen og udbredelsen af internationalt accepterede standarder og open source software;

viii) aflægge rapport for Rådet om resultaterne af ovennævnte aktiviteter senest i december 2002, så der kan foretages en samlet evaluering af resultaterne og træffes afgørelser om, hvad der derefter skal gøres. Der skal desuden forelægges Rådet en interimsrapport i november 2001."

FEMTE EUROPÆISKE KONFERENCE FOR UNDERVISNINGSMINISTRE I RIGA (DEN 28.-30. JUNI 2001)

Formandskabet orienterede Rådet om den forestående europæiske konference for undervisningsministre den 28.-30. juni 2001 i Riga.

Konferencen er den femte i en række af regelmæssigt tilbagevendende konferencer, hvor undervisningsministre fra EU, kandidatlandene og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde mødes. Emnet for konferencen i år, som arrangeres af Letland, formandskabet og Kommissionen i fællesskab, er livslang e-læring. Den vil give mulighed for fælles overvejelser og for at indkredse konkrete prioriteter, navnlig vedrørende emner i tilknytning til inf ormations- og kommunikationsteknologier i skoler og voksenundervisning.

Denne proces, der startede for fire år siden med den første europæiske konference for undervisningsministre i Warszawa, er blevet en meget vigtig politisk anledning til at mødes og udveksle synspunkter om spørgsmål af fælles interesse, navnlig på baggrund af den kommende udvidelse af EU.

MØDE MELLEM DE EUROPÆISKE MINISTRE FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRAG (DEN 18.-19. MAJ 2001)

Formandskabet orienterede Rådet om resultatet af konferencen for europæiske ministre for videregående uddannelse den 18.-19. maj 2001 i Prag.

Afholdelsen af konferencen var blevet aftalt som led i "Bologna-erklæringen om videregående uddannelse", der blev undertegnet af 29 europæiske ministre i juni 1999, og som indledte den såkaldte "Bologna-proces". Formålet med konferencen i Prag var at vurdere de opnåede fremskridt for så vidt angår de mål, som blev opstillet i "Bologna-erklæringen", og at træffe afgørelse om de næste skridt i forbindelse med oprettelsen af "et europæisk samarbejdsområde for videregående uddannelse".

"Bologna-processen" vedrører ikke kun EU, men omfatter også alle kandidatlandene. Målet er at styrke den europæiske dimension i de videregående uddannelser og at fremme de studerendes mobilitet. Processen løber frem til 2010 og fortsætter med møder hvert andet år; det næste planlagte møde finder sted i Berlin i 2003.

OPLYSNINGER FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen orienterede Rådet om følgende tre emner:

- Meddelelsen om samarbejde med tredjelande inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

Kommissionen forventes at vedtage meddelelsen i løbet af kort tid. Meddelelsen vil undersøge mulige aktiviteter i en globaliseret verden, navnlig gennem Fællesskabets udviklingsbistandspolitik.

- Det Europæiske Sprogår 2001

Dette arrangement blev i iværksat i februar 2001 i Lund og har været ret vellykket. Formålet med Det Europæiske Sprogår er at fremme sproglig og kulturel mangfoldighed i Europa og skabe større bevidsthed om fordelene ved at lære sprog. 

- Henstillingen om en fælles europæisk formular for curricula vitae

Den fælles europæiske formular for curricula vitae, som medlemsstaterne kan bruge "på frivilligt grundlag", er et af de mål, der nævnes i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000.

I forlængelse af Kommissionens forberedende arbejde og omfattende høringer med eksperter og potentielle brugere i medlemsstaterne er der blevet udformet et udkast til CV-formular. De endelige tekniske justeringer og forbedringer vil blive foretaget i løbet af maj og juni. Det endelige forslag ventes fremsat i oktober 2001.

Formålet med en fælles CV-formular er først og fremmest at hjælpe enkeltpersoner med at formidle deres kvalifikationer, kompetencer og erfaringer til potentielle arbejdsgivere i deres hjemland og i udlandet så effektivt som muligt. Formularen forventes også at bidrage til at sikre retfærdig behandling og anses for et afgørende element med henblik på større gennemsigtighed og bedre anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.

UNGDOM

EU's FREMTIDIGE ARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Formandskabets konklusioner

Kommissær Viviane Reding orienterede Rådet om den brede høringsproces, der har fundet sted i løbet af 2000 med henblik på overvejelserne om det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Kommissærens redegørelse blev fulgt af en bred debat.

Under debatten gav ministrene enstemmigt udtryk for politisk støtte til udarbejdelsen af en relevant hvidbog. De understregede, at der skal tages hensyn til resultaterne af høringsprocessen, herunder de talrige værdifulde bidrag, som de unge selv er kommet med, og at processen bør fortsætte.

Ministrene gav også Kommissionen en række anvisninger vedrørende det mulige indhold af en sådan hvidbog. Flere nævnte, at det ville være nyttigt at definere en sammenhængende ramme for ungdomspolitikken på europæisk plan. Nogle understregede, at en åben koordineringsmetode ville være hensigtsmæssig i denne sammenhæng og ligeledes brug af en "rullende dagsorden".

Formanden afsluttede drøftelserne ved at drage følgende konklusioner:

"Rådets medlemmer noterede sig med tilfredshed, at den omfattende og dynamiske høringsproces i forbindelse med Kommissionens kommende hvidbog om ungdomspolitik i Europa er nået ind i den afsluttende fase. De gav på ny udtryk for fuld støtte fra ministrene med ansvar for ungdomsanliggender og understregede betydningen af, at unge i Europa har været inddraget i høringsprocessen i de seneste 18 måneder. Endvidere noterede de, at disse høringer har un derstreget behovet for yderligere samarbejde på ungdomsområdet, dog under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. Drøftelserne i dag har vist, at Rådet ser frem til de kommende forslag i hvidbogen, som Rådets medlemmer er rede til at kommentere."

 

BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD PÅ INTERNETTET - Erklæring

På baggrund af de farer, som er forbundet med Internettet, navnlig for unge, når det bruges som middel til udbredelse af ekstremistiske og antidemokratiske synspunkter, har Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtaget følgende erklæring om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet gennem intensivering af arbejdet med de unge:

"Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Mangfoldighed og tolerance er demokratiske værdier, der samstemmende anerkendes og respekteres i alle medlemsstaterne.

Antidemokratiske kræfter udnytter Internettet til at formidle og udbrede deres budskaber om racisme, fremmedhad og andre udtryk for intolerance og benytter sig af, at unge i Europa er hyppige Internetbrugere. De unges initiativ, foretagsomhed, kreativitet og sociale solidaritet bør udnyttes til at modvirke disse antidemokratiske holdninger på Internettet, og hvor de ellers forekommer.

Europa bør bekæmpe alle former for racisme, fremmedhad og lignende udtryk for intolerance på lokalt, nationalt, europæisk og verdensplan.

På baggrund heraf erklærer Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, følgende:

De

– udtrykker tilfredshed med Europa-Kommissionens meddelelse med titlen "Et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet" (KOM(2000) 890 endelig) og glæder sig især over Europa-Kommissionens initiativ med hensyn til at undersøge, hvordan der kan gribes ind mod racisme og fremmedhad på Internettet;

understreger betydningen af skoler, andre relevante institutioner og ungdomsorganisationer og deres ansvar for at tilskynde de unge til direkte deltagelse i udviklingen af de demokratiske værdier og for at skabe muligheder for at fremme demokrati, menneskerettigheder og tolerance;

understreger de unges behov for at blive fortrolige med gældende ret vedrørende offentliggørelse og udbredelse af racistisk og fremmedhadsk materiale på Internettet samt med vigtigheden af kritisk omgang med materiale på Internettet, og understreger, at skoler og andre relevante institutioner og organisationer spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe denne forståelse;

 

understreger behovet for at inddrage og uddanne dem, der arbejder med de unge, så de kan blive bevidste om og lære at forstå problemer vedrørende intolerance og således øge deres evne til at anvende demokratiske værdier i deres arbejde med de unge;

understreger, at en udveksling af erfaringer og oplysninger mellem medlemsstaterne er vigtig og nødvendig og kan sikres ved at fremme udviklingen af de bestående programmer, net og institutioner såsom Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad og inddrage nationale og lokale myndigheder og fagfolk for at udvikle den bedste praksis på dette område og EF-handlingsplanen til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet;

understreger, at der bør gøres en indsats for at udnytte de unges initiativ og kreativitet med henblik på at afvise og modarbejde racisme, fremmedhad og lignende udtryk for intolerance på Internettet;

understreger behovet for at tilskynde Internetudbydere, der er baseret i EU, til at give offentligheden mulighed for at indberette racistisk og fremmedhadsk materiale, som de finder på Internettet;

understreger behovet for at fremme et samarbejde mellem Internetudbydere - dvs. udbydere og værter - og politi og retsmyndigheder i medlemsstaterne om at bekæmpe racistisk og fremmedhadsk materiale på Internettet."

 FRA AT VÆRE UDENFOR TIL SELV AT KUNNE BESTEMME - FREMME AF UNGES INITIATIV, IVÆRKSÆTTERÅND OG KREATIVITET - Resolution

Med henblik på at understrege, at de unge skal spille en aktiv rolle i samfundet, og med henblik på i højere grad at fremme unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet har Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtaget følgende resolution:

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, som henviser til følgende:

1. I traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab hedder det, at et af målene for Fællesskabets indsats er at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere.

2. Fællesskabet har blandt andet fået pålagt at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af erhvervslivet, et højt niveau for beskæftigelsen og den sociale beskyttelse samt en forbedret levestandard og livskvalitet.

3. Fremme af beskæftigelsen, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene og bekæmpelse af udstødelse nævnes blandt de specifikke målsætninger i traktatens sociale bestemmelser.

4. Europa-Parlamentet og Rådet har ved afgørelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000 oprettet EF-handlingsprogrammet for unge. Et af målene for dette fælles program er at fremme de unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet, således at de kan spille en aktiv rolle i samfundslivet.

5. Den 9. november 2000 vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, en resolution om social inddragelse af unge.( 4)

5a. Den 8. februar 1999 vedtog Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsspørgsmål, forsamlet i Rådet, en resolution om unges medbestemmelse, som fokuserer på spørgsmålet om unges integration i det sociale, politiske, kulturelle og økonomiske livs institutioner.

6. I den beslutning om en ungdomspolitik for Europa, som Europa-Parlamentet vedtog den 9. marts 1999, blev medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndet til hurtigt at godkende de kundskaber, der er indhentet gennem non-formel læring, og til at sikre, at de anerkendes på arbejdsmarkedet.

7. I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 blev der opstillet det mål, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler samt Rådet og Kommissionen skulle tage de nødvendige skridt inden for deres respektive kompetenceområder til bl.a. at opfylde målsætningen om at udforme en fælles europæisk formular for curricula vitae til brug på frivilligt grundlag med hen blik på at lette mobiliteten ved at bidrage til både uddannelsesinstitutionernes og arbejdsgivernes vurdering af de erhvervede kundskaber. Mobilitet, som er et prioriteret mål, skal navnlig gennemføres på grundlag af den handlingsplan for mobilitet, som stats- og regeringscheferne godkendte på Det Europæiske Råds møde i Nice, og på grundlag af udkastet til henstilling om "mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere", som i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm "bør vedtages senest i juni 2001".

7a. I memorandummet om livslang uddannelse, som Kommissionen forelagde for Rådet (uddannelse og ungdom) den 9. november 2000, foreslås det at høre alle relevante offentlige og private aktører om seks væsentlige emner, herunder non-formel læring og behovet for at investere mere i menneskelige ressourcer.

8. I medfør af Rådets beslutning af 20. december 2000 blev der oprettet et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (2001-2005).( 5)

9. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 nævnes iværksætterånd som en af de fem grundlæggende færdigheder, der skal erhverves gennem livslang uddannelse.

10. I retningslinjerne for beskæftigelsen for 2001( 6) nævnes udvikling af iværksætterlyst og jobskabelse som en af de fire søjler,

 II

11. MENER, at unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er nøgleressourcer, der i højere grad bør fremmes på forskellige områder i samfundet til gavn for deres egen udvikling af personlige og sociale færdigheder, og at disse ressourcer er en afgørende forudsætning for at nå Unionens strategiske mål, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed( 7),

12. UDTRYKKER i denne forbindelse TILFREDSHED MED, at det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon understreges, at livslang uddannelse er en grundlæggende komponent i den europæiske sociale model( 8),

13. UNDERSTREGER betydningen af unges eget initiativ og kreativitet i forbindelse med bekæmpelsen af racisme, fremmedhad og intolerance,

13a. UNDERSTREGER betydningen af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med deres muligheder for at bekæmpe social, politisk og kulturel udstødelse og styrke unges evne til selv at bestemme over og øve indflydelse på deres livsvilkår,

14. OVERVEJER resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse om non-formel uddannelse, som det franske formandskab tog initiativ til den 8. december 2000 på baggrund af de drøftelser, det portugisiske formandskab indledte i 2000,

15. FINDER, at fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er en af målsætningerne for samarbejdet om ungdomsspørgsmål,

III

OPFORDRER Kommissionen til at understrege betydningen af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med det europæiske samarbejde om ungdomsspørgsmål, og navnlig

i) under udarbejdelsen af Fællesskabets politik for samarbejde på ungdomsområdet at inddrage de unge selv og betragte deres initiativ, iværksætterånd og kreativitet som en samfundsressource, 

ia) at sikre, at ungdomsdimensionen inddrages i Fællesskabets aktiviteter vedrørende initiativ, iværksætterånd og kreativitet,

ii) i forbindelse med den forestående evaluering af EF-handlingsprogrammet for unge at aflægge beretning om, i hvilket omfang unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet fremmes inden for rammerne af programmet,

iii) at inddrage de unge i udviklingen af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og non-formelle læringsinitiativer,

iiia) at lægge særlig vægt på unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med udarbejdelsen af nye strategier for livslang læring.

IV

OPFORDRER medlemsstaterne til

i) at fremme og på alle områder yderligere synliggøre initiativrigdom, iværksætterånd og kreativitet blandt de unge,

ii) at forbedre oplysningen til de unge om de muligheder og den støtte, der er til rådighed for at påbegynde og udvikle aktiviteter, herunder sociale og kulturelle aktiviteter samt virksomhedsaktiviteter,

iii) at fremme elevernes deltagelse og deres initiativ og kreativitet som en værdifuld ressource i undervisning og andre aktiviteter på skolerne og bidrage til, at uddannelsessystemet stimulerer aktivt borgerskab,

 iv) at fremme de studerendes deltagelse på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, hvor de unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er en ressource ikke blot i uddannelsen, men også i forskning og i de øvrige videnskabende aktiviteter,

iva) at lægge særlig vægt på unges eget initiativ, egen iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med udarbejdelsen af nye strategier både for livslang læring og for nyskabende undervisnings- og læringsmetoder,

v) at inddrage unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i praktiske arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på nationalt plan på ungdomsområdet,

vi) at udvikle og fremme erfaringsudveksling og formidling af bedste praksis i forbindelse med såvel drenges som pigers initiativ, iværksætterånd og kreativitet i klubber og foreninger, herunder ungdomsorganisationer.

V

OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder

i) at inddrage og fremme unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i bekæmpelsen af udstødelse,

ii) at fremme unges initiativ og kreativitet i forbindelse med bekæmpelsen af racisme, fremmedhad og intolerance,

iii) at fremme erfaringsudveksling og formidling af bedste praksis i forbindelse med aktiviteter og projekter, der er udformet på grundlag af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet,

iv) at fremme unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet som en afgørende drivkraft i forbindelse med strategien om at skabe flere og bedre arbejdspladser i Europa,

v) at tage hensyn til skoleelevers og studerendes meninger i den videre gennemførelse af Fællesskabets uddannelsesprogrammer, navnlig Socrates og Leonardo da Vinci, for at udnytte de unges initiativ og kreativitet,

vi) at fremme forskning og erfaringsudveksling for at øge kendskabet til unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet,

vii) at understrege betydningen af non-formel læring som et middel til at udvikle unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet og tilskynde dem, der er beskæftiget med non-formel læring, til at formidle deres erfaringer,

viii) at fremme det eksisterende samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og internationale organisationer, særlig Europarådet, om forskning, metoder og vurderingsmodeller i forbindelse med non-formel læring,

ix) at redegøre klart for, i hvilket omfang og hvordan unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet udnyttes som en ressource i projekter, der gennemføres med støtte fra EU's strukturfonde,

x) at opdrage de unge til kritiske forbrugere og i denne forbindelse lægge særlig vægt på den vigtige rolle, de unge spiller som forbrugere og som udøvere inden for sektorer som musik, film og andre kreative erhverv, og fremme deres initiativ, iværksætterånd og kreativitet på disse områder."

EVENTUELT

Globale politiske rammebetingelser vedrørende unge

Rådet noterede sig et spørgsmål, som blev taget op af den finske delegation, der gerne ville have støtte til sin indsats til fordel for en styrket global strategi med henblik at forbedre unges situation. Finland er i gang med at overveje mulighederne for at være vært for en FN-konference om ungdomspolitik.

FN's mandat vedrørende ungdomsanliggender er FN's verdensomspændende program for initiativer til fordel for ungdommen indtil år 2000 og derefter fra 1995. Ungdomsanliggender behandles på forskellige FN-konferencer og særlige samlinger, men ikke udtømmende og koncist. Efter afholdelsen af den første verdenskonference for ministre med ansvar for ungdomsanliggender i Lissabon i 1998 henstillede FN's Generalforsamling, at den næste konference blev tilrettela gt under FN's auspicier. I henstillingen blev det også understreget, at der er behov for en mere sammenhængende ungdomspolitik på tværs af sektorerne.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

 AKTINDSIGT I DOKUMENTER

Vedtagelse af en forordning

Rådet vedtog en forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (artikel 255).

(Jf. pressemeddelelse 8441/01 - Presse 169-G)

 FORSKNING

Samarbejdsaftale mellem EF og Korea om intelligente fremstillingssystemer

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en brevveksling om bekræftelse af den fælles forståelse af, at Republikken Korea tiltræder den fælles forståelse af principperne for internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada, Norge og Schweiz.

 

FISKERI*

Fællesskabets tilskud til kontrol- og overvågningsordninger

Rådet vedtog en beslutning om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik.

Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af disse foranstaltninger er for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003 fastsat til 105 mio. EUR.

 

 

 

 

Footnotes:

( 1) EFT L 22 af 24.1.2001, s. 18.

( 2) EFT L 22 af 24.1.2001, s. 18.

( 3) EFT C 303 af 4.10.1997, s. 5.

( 4) EFT C 374 af 28.12.2000, s. 5.

( 5) EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84.

( 6) EFT L 22 af 24.1.2001, s. 18.

( 7) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, punkt 5.

( 8) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, punkt 29, andet afsnit.

 

 

 

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 6. juni 2001 (03.07)

(OR. fr)

9204/01

ADD 1

LIMITE

PV/CONS 25

EDUC 76

JEUN 39

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL

Vedr.:

2349. samling i Rådet (UDDANNELSE OG UNGDOM) den 28. maj 2001 i Bruxelles

 

 

 

INDHOLD

 

Side

 

A-PUNKTER

 

Punkt 5. Rådets beslutning om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik 3

 

Punkt 6. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen 4

 

 

 

o

o o

 

Dagsordenspunkter vedrørende endelig vedtagelse af rådsakter, der gøres offentligt tilgængelige

 

A-punkter: (liste: dok. 8940/01 PTS A 26 + ADD 1)

 

 

I forbindelse med den endelige vedtagelse af A-punkterne vedrørende retsakter besluttede Rådet at optage følgende i sin protokol:

 

Punkt 5. Rådets beslutning om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik

dok. 6623/01 PECHE 39

 

Rådet vedtog ovennævnte beslutning, idet den tyske delegation stemte imod. (Retsgrundlag: artikel 37 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

1. Kommissionens erklæring om betingelserne for at acceptere udgifter til leasing-operationer

 

"Kommissionen erklærer, i anledning af vedtagelsen af beslutningen om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik, at udgifterne til leasing-operationer kan accepteres, såfremt fællesskabsbudgettets generelle regler og principper overholdes. Fællesskabets finansielle bidrag udbetales til de ansvarlige myndighed er og ikke til leasing-selskabet.

 

Følgende betingelser finder anvendelse:

    • i leasingperioden skal de ansvarlige myndigheder have fuld rådighed over udstyret; i modsat fald udsætter de ansvarlige myndigheder sig for et krav om tilbagebetaling af en forholdsmæssig andel af Fællesskabets finansielle bidrag
    • ved leasingperiodens udløb skal de ansvarlige myndigheder kunne vælge enten af købe udstyret eller at forny leasing-kontrakten
    • leasing-kontrakten skal være billigere end en købekontrakt."

 

 

2. Rådets og Kommissionens fælles erklæring om kontrol og håndhævelse inden for de regionale fiskeriorganisationer

 

"Rådet og Kommissionen noterer sig, at de tre forslag om hhv. finansiering af kontrolordninger inden for Fællesskabet, finansiering af ICCAT-kontrolforanstaltninger i Guineabugten og NEAFC-kontrolforanstaltninger bl.a. tager sigte på at sikre, at Fællesskabet opfylder sine internationale forpligtelser. Beslutningerne vedrørende disse forslag berører imidlertid ikke kommende afgørelser om kontrol- og håndhævelsesordninger inden for de regiona le fiskeriorganisationer.

 

Rådet og Kommissionen noterer sig, at der eksisterer meningsforskelle med hensyn til ansvaret for gennemførelse af kontrol- og håndhævelsesopgaverne inden for de regionale fiskeriorganisationer.

 

Rådet udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge en meddelelse om en række kontrolspørgsmål, herunder håndhævelse inden for de regionale fiskeriorganisationer. Rådet ser frem til at drøfte denne meddelelse under det svenske formandskab. Det vil overveje spørgsmålet om kontrol og håndhævelse inden for de regionale fiskeriorganisationer med henblik på at nå frem til nogle konklus ioner senest til juni 2001 for at sikre en virkningsfuld og effektiv kontrol og håndhævelse inden for de regionale fiskeriorganisationer.

 

Kommissionen vil snarest muligt fremsætte passende forslag."

 

Punkt 6. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

dok. PE-CONS 3625/01 INF 56 API 34 JUR 142 CODEC 368

+ COR 1 (da)

+ COR 2 (fr)

Rådet godkendte ændringerne i Europa-Parlamentets udtalelse og besluttede at vedtage det således ændrede forslag til retsakt. (Retsgrundlag: artikel 255, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

 

 

 

3. Erklæring fra Kommissionen

 

"Kommissionen kan som kompromis acceptere, at overtrædelsesprocedurerne ikke udtrykkeligt er nævnt blandt undtagelserne i forordningens artikel 4, stk. 2, da den ikke mener, at den foreliggende tekst på nogen måde påvirker den nuværende praksis for så vidt angår beskyttelsen af kvalificerede oplysninger, som varetages under udøvelsen af dens beføjelser i forbindelse med kontrol af overholdelse af fællesskabsretten."

 

 

4. Ensidige erklæringer fra den belgiske, græske, spanske, franske, italienske, luxembourgske, østrigske og portugisiske delegation

 

"Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig og Portugal tilslutter sig indholdet af Kommissionens erklæring om overtrædelsesprocedurer og fortolkningen af de undtagelser, der er fastlagt i forordningens artikel 4."