Rådsmøde økonomi- og finansministre 5/6 2001 pressemeddelelse

5. Rådet ser positivt på bestræbelserne på at forenkle finansforordningens tekst. Det er i tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at medtage traktatens bestemmelser om ekstern revision, men understreger under alle omstændigheder betydningen af at overholde traktatens tekst navnlig for så vidt angår samarbejdet mellem de nationale revisionsretter og De Europæiske Fællesskabers Revisionsret.

6. Rådet ser positivt på at princippet om at indarbejde bestemmelserne om retsgrundlag i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999. Det fastslår dog, at dette forslag og især de juridiske aspekter må undersøges mere indgående. Rådet går ikke ind for at indarbejde den fælles erklæring af 4. marts 1975 i finansforordningen.

7. Rådet finder, at finansforordningen bør indeholde en bestemmelse om, at når et forslag til sektorbestemt forordning indeholder finansielle bestemmelser, skal det på forhånd som led i lovgivningsproceduren sikres, at de er i overensstemmelse med finansforordningen.

8. Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om at medtage de syv budgetprincipper, som er fastslået i traktaten, og at tilføje princippet om gennemsigtighed. Rådet erindrer dog om, at det i sine konklusioner af 25. januar 1999 udtrykte ønske om også at medtage princippet om et realistisk budget, bl.a. ved at indsætte en bestemmelse i forslaget, som forbyder at opføre bevillinger på budgettet, som overstiger de anslåede beh ov.

9. Rådet fortsætter behandlingen af Kommissionens forslag om at lade anvendelsen af opdelte bevillinger, navnlig bevillingerne til EUGFL, omfatte hele budgettet, samt af Kommissionens forslag om at omdanne de negative udgifter til øremærkede indtægter, navnlig for så vidt angår regnskabsafslutningen på landbrugsområdet.

10. Rådet mener, at den gældende finansforordnings bestemmelser om betingelserne for forelæggelse af et ændrings- og/eller tillægsbudget bør bibeholdes i den nye finansforordning. Det erindrer om, at det i sine konklusioner af 25. januar 1999 udtrykte ønske om, at disse suppleres med en bestemmelse om, at der inden den 31. marts i det indeværende regnskabsår skal forelægges et tillægs- og ændringsbudget, som skal vedtages hvert år med det formål at opføre differencen mellem den budgetsaldo, der konstateres ved regnskabsaflæggelsen for det afsluttede regnskabsår, og det tidligere fremlagte overslag, på budgettet for det indeværende år.

11. Rådet erindrer desuden om, at det i de samme konklusioner udtrykte ønske om, at det udtrykkeligt præciseres, at bevillinger kun kan opføres under "formålsbestemte reserver" i to tilfælde, enten hvis der på tidspunktet for budgettets vedtagelse ikke findes et retsgrundlag for den pågældende aktion, eller hvis der hersker usikkerhed om, hvorvidt de bevillinger, der er opført under de pågældende aktionsposter, er tilstræ kkelige. Det understreger desuden, at det er vigtigt i teksten til finansforordningen at præcisere, at det kræver forhåndstilladelse fra budgetmyndighedens to dele at anvende den negative reserve.

12. Rådet finder, at finansforordningen kunne indeholde en henvisning til de overordnede principper for agenturer. Rådet går dog ikke ind for forslaget om at indarbejde disse agenturers stillingsfortegnelser i det almindelige budget, da det er i modstrid med princippet om agenturernes budgetmæssige selvstændighed.

13. Rådet bekræfter på ny, at det ikke anser optagelse af lån til finansiering af investeringer i fast ejendom til brug for institutionerne for at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og med afgørelsen om ordningen for egne indtægter.

14. Rådet anser aktivitetsbaseret budgetlægning for at være et vigtigt skridt i retning af aktivitetsbaseret forvaltning. Det understreger betydningen af at gå gradvist til værks i forbindelse med gennemførelsen.

15. Rådet understreger, at ABB er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at gøre EF-budgettets struktur mere gennemsigtig, navnlig hvad angår forbindelsen mellem politikker, bevillinger og forvaltning. Begrebet skal dog ses i en bredere sammenhæng, nemlig som et led i udviklingen hen imod en resultatorienteret forvaltning, hvor politiske mål skal indtage en central plads. Det bør i finansforordningen klart præciseres, at budgetmyndigheden skal have adgang til oplysninger om mål, opfølgning og evaluering, og at disse bør gøres til en integrerende del af budgetproceduren.

16. Rådet understreger, at det er vigtigt, at de finansielle overslag overholdes nøje. Det finder det påkrævet at sikre, at der er kontrol med overensstemmelsen mellem aktiviteterne i ABB og udgiftsområderne under de finansielle overslag, da en større eller mindre budgetramme for en aktivitet vil kunne medføre ændringer i flere af udgiftsområderne. Rådet understreger desuden, at det er vigtigt at det også fremover regelmæssigt kan råde over oplysninger, der er ordnet efter arten af udgifter, og som er opstillet for både ét og flere år; dette gælder navnlig for så vidt angår driftsomkostningerne.

17. Rådet fortsætter gennemgangen af Kommissionens forslag om, at denne selv skal kunne foretage overførsler mellem forskellige kapitler inden for samme afsnit op til en grænse på 10% af de bevillinger, der er opført under aktionsposterne, og overførsler af driftsbevillinger af samme art. Det understreger, at budgetmyndigheden under alle omstændigheder skal underrettes om sådanne overførsler på forhånd for at sikre, at denne b estemmelse og de finansielle overslag overholdes.

18. Rådet støtter generelt Kommissionens forslag om at indføre harmoniserede rammer for udlicitering og fortsætter gennemgangen af forslaget. Det gør opmærksom på, at de forskellige udliciteringsmetoder (forvaltning fra centralt hold, delt mellem medlemsstaterne eller decentraliseret) skal være klart defineret i forordningens tekst.

19. Rådet ønsker, dels at det udtrykkeligt anføres, at Kommissionen har det endelige ansvar for budgettets gennemførelse, dels at det teksten til finansforordningen præciseres, hvilke ansvar og beføjelser der tildeles de forskellige aktører i udliciteringen. Rådet finder desuden, at teksten bør indeholde et klart forbud mod at uddelegere opgaver i forbindelse med budgettets gennemførelse til privatretlige organer.

20. Rådet ser i det store og hele positivt på Kommissionens forslag med hensyn til de finansielle aktørers rolle. Det mener, at finansforordningen bør indeholde en mere detaljeret definition af de anvisningsberettigedes rolle, ansvar og beføjelser. Det bør præciseres, hvilke forpligtelser de anvisningsberettigede har med hensyn til at indføre et kontrolsystem i deres tjenestegrene. Rådet understreger, at det endelige ansvar uden foregribel se af Kommissionens kollegialitetsprincip bør ligge hos den ansvarlige kommissær, uanset om Kommissionens beføjelser til at foretage anvisninger uddelegeres eller ej.

21. Endvidere må der med udgangspunkt i de relevante internationale standarder gives en klarere definition af den interne revisors rolle som kontrolinstans. Rådet påpeger, at med hensyn til finansinspektørens opgaver i henhold til traktaten er forslagets artikel 82 vedrørende den interne revisor ikke tilfredsstillende i alle henseender, og Rådet ønsker derfor dette præciseret.

22. Rådet finder desuden med hensyn til de finansielle aktørers ansvar, at det ikke er nok at henvise til den gældende vedtægt for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, men at der bør indføres supplerende bestemmelser herom.

23. Rådet er enigt i Kommissionens forslag herom. Det mener dog, at begrebet "samlet forpligtelse" bør defineres klarere i teksten. Det mener desuden, at der med hensyn til individuelle forpligtelser bør indføjes en bestemmelse om automatisk frigivelse med angivelse af en tidsfrist.

24. Rådet mener, at den nye finansforordnings bestemmelser om offentlige aftaler skal gøres så enkle som muligt og henvise til gældende EF-direktiver, så selve forordningen kun kommer til at indeholde bestemmelser, som går videre end, hvad der er fastsat i direktiverne. Teksten bør formuleres således, at det ikke er nødvendigt at ændre finansforordningen, hvis der sker ændringer i et af grunddirektiverne.

25. Rådet understreger betydningen af at fastsætte klare og gennemskuelige kriterier for både udelukkelse og tildeling af kontrakter. Finansforordningens bestemmelser må efter Rådet opfattelse ikke være i modstrid med de tilsvarende certificeringsordninger i medlemsstaterne.

26. Rådet kan støtte Kommissionens forslag med hensyn til sanktioner. Det mener dog, at der skal være et rimeligt forhold mellem den sanktion, der pålægges, kontraktens størrelse og forseelsens alvor.

27. Rådet fortsætter gennemgangen af Kommissionens forslag om at afskaffe Det Rådgivende Udvalg for Indkøb og Aftaler (CCAM). 

28. Rådet mener, at der er behov for en bedre definition af dette afsnits anvendelsesområde. Hvad angår beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser bør eventuelle sanktioner og kriterier for udelukkelse også fremgå klart af finansforordningens tekst. Rådet sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af og kontrolmidlerne i forbindelse med bestemmelsen om, at tilskud ikke må have til formål eller bevirke, at modta geren opnår en gevinst.

29. Rådet mener, at finansforordningen bør indeholde en nøjagtig definition af, hvilke organer der vil kunne modtage tilskud og på hvilke betingelser, de kan modtage tilskud. Der må i den forbindelse ikke kunne fraviges fra indkaldelse af forslag. Det mener desuden, at bestemmelserne om samfinansiering, der i den forbindelse fortolkes således, at tilskudsmodtageren forpligter sig til at betale et bidrag, kun skal kunne fraviges i forbindelse med humanitær bi stand.

30. Rådet ser med interesse på Kommissionen forslag vedrørende opstilling og aflæggelse af regnskaber. Det understreger, at de to regnskabsmetoder (efter periodicerings-princippet ("accrual accounting") og kasseregnskab) bør bidrage til, at budgettet opstilles og forvaltes aktivitetsbaseret. Rådet understreger kraftigt, at det er vigtigt at råde over gennemsigtige og formålsbestemte regnskaber, således at udgifterne for de enkelte sektorer ka n vurderes i forhold til målene for den aktivitetsbaserede forvaltning.

31. Rådet mener, at bestemmelserne om decharge skal være i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser i traktaten.

32. Rådet mener, at Kommissionens forslag udgør et godt grundlag for Fællesskabets foranstaltninger udadtil. Finansforordningen bør dog indeholde en nøjagtig definition af de tre foreslåede forvaltningsmetoder (centraliseret, decentraliseret og sammen med internationale organisationer).

33. Rådet understreger, at det er vigtigt, at den nye finansforordning giver mulighed for at samarbejde i fuldt omfang med internationale organisationer, navnlig FN og internationale finansielle institutioner. I øvrigt bør finansforordningen ikke hindre Kommissionen i at deltage i fællesfinansiering eller puljefinansiering sammen med andre donorlande. Den skal give Kommissionen mulighed for at følge donorlandenes bedste praksis og fastsætte egnede kriterier for o verførsel af finansiel bistand til udviklingslandene.

34. Rådet finder det påkrævet, at der fastsættes nøjagtige kriterier for decentralisering til eksterne modtagerlande samt for fælles forvaltning for at sikre beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

 35. Rådet går ind for at indføje en specifik bestemmelse om automatisk frigørelse i forbindelse med indgåelse af kontrakter om foranstaltninger udadtil. Det fortsætter sin undersøgelse af muligheden for som ét af flere alternativer at indføre en frist på "n+2" i finansforordningen.

36. Rådet beder Kommissionen om så tidligt som muligt i tredje kvartal af 2001 at fremlægge sit ændrede forslag ledsaget af et udkast til gennemførelsesbestemmelser, således at det kan gennemgå det med henblik på vedtagelse af den nye finansforordning snarest muligt."