Rådsmøde forbrugerministre 30/5 2001 pressemeddelelse
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1664)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde DET INDRE MARKED, FORBRUGERPOLITIK OG TURISME den 30. maj 2001
|
Dette rådsmøde 2351 (9120/01 Presse 205) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 23. maj 2001. Dansk delegationsleder: Erhvervsminister Ole Stavad |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
FORBRUGERSPØRGSMÅL *
-FJERNSALG AF FINANSIELLE TJENESTEYDELSER: Rådet drøftede forslaget til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om ændring af direktiv 97/7/EF og 98/27/EF *
-UFORMELT MØDE OM FORBRUGERINTERESSER I LUND: Rådet noterede sig formandskabets mundtlige rapport om det uformelle møde, som ministrene for det indre marked og forbrugerpolitik havde den 27.-28. april i Lund *
-NYE FORMER FOR MARKEDSREGULERING OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE: Kommissionen underrettede Rådet om situationen med hensyn til dens kommende grønbog om dette spørgsmål *
-FORBRUGERKREDIT: Rådet noterede sig, at Kommissionen snart agter at forelægge et oplæg med henblik på at udarbejde et forslag til direktiv om forbrugerkredit *
-FORBEREDELSE AF FORBRUGERNE PÅ EUROEN: Rådet havde en drøftelse om situationen for så vidt angår forberedelsen af forbrugerne på euroen *
DET INDRE MARKED *
-DIREKTIVET OM KOSTTILSKUD: Formandskabet konkluderede, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning til dets kompromisforslag til en fælles holdning vedrørende direktivet om kosttilskud (FO) *
-DEN EUROPÆISKE FØDEVAREAUTORITET/FØDEVARELOVGIVNING: Efter en orienterende drøftelse nåede Rådet til enighed om en fælles strategi for de vigtigste elementer i den foreslåede forordning (FO) *
-EF-PATENTER: Rådet nåede til enighed om en fælles strategi som retningslinjer for det fortsatte arbejde med EF-patenter *
-PARALLELIMPORT/KONSUMPTION AF VAREMÆRKERETTIGHEDER: Der var bred støtte blandt delegationerne til fortsatte detaljerede undersøgelser vedrørende dette spørgsmål. Rådet noterede sig, at det kommende belgiske formandskab har til hensigt at fortsætte arbejdet på dette område *
-RESULTATTAVLEN FOR DET INDRE MARKED: Rådet så med tilfredshed på kommissær BOLKESTEINs præsentation af den seneste udgave af den halvårlige resultattavle for det indre marked *
-EVALUERINGEN AF STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED - 2001 - Rådets konklusioner: Rådet glædede sig over Kommissionens fremlæggelse af sin meddelelse om evalueringen af strategien for det indre marked og vedtog en række konklusioner *
-DE TRE FORMANDSKABERS FÆLLES ARBEJDSPROGRAM: Rådet så med tilfredshed på formandskabets og den belgiske og den spanske delegations forelæggelse af deres fælles arbejdsprogram som et vigtigt grundlag for det fortsatte arbejde med at udvikle det indre marked. *
-STRATEGI FOR INTEGRATION AF MILJØBESKYTTELSE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I POLITIKKEN VEDRØRENDE DET INDRE MARKED: Rådet vedtog rapporten om denne strategi, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni *
-STRATEGI FOR TOLDUNIONEN - Rådets resolution: Rådet vedtog denne *
-OFFENTLIGE KONTRAKTER: Rådet noterede sig en situationsrapport om dette spørgsmål. Det så med tilfredshed på de fremskridt, der hidtil er blevet gjort, og bekræftede, at det fortsat agter at prioritere denne sag højt *
-DIREKTIVET OM VÆRDIANSÆTTELSESREGLER FOR ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDEREDE REGNSKABER *: Rådet vedtog med enstemmighed direktivet om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber *
-DIREKTIVET OM LIVSFORSIKRING: Rådet nåede til politisk enighed om den fælles holdning vedrørende direktivet om livsforsikring (FO) *
-KRAV TIL SOLVENSMARGEN FOR FORSIKRINGSSELSKABER: Rådet noterede en situationsrapport vedrørende to direktivforslag (FO) *
-eEUROPE 2002-HANDLINGSPLANEN: INFORMATIONS- OG DATANETSIKKERHED - Rådets resolution: Rådet noterede sig oplysningerne fra Kommissionen om den kommende meddelelse om informations- og datanetsikkerhed og vedtog en resolution, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg: *
-DIREKTIVET OM MARKEDSFØRING AF KORTE CHLORPARAFFINER: Rådet nåede med kvalificeret flertal, idet den belgiske, danske og nederlandske delegation stemte imod, til politisk enighed om teksten til direktivet om tyvende ændring af direktivet vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (FO) *
-DIREKTIVET OM PRØVNING OG MARKEDSFØRING AF KOSMETISKE MIDLER: Rådet drøftede forslaget til direktiv om syvende ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler. Rådet noterede sig, at der på nuværende tidspunkt ikke var kvalificeret flertal for dette (FO) *
BILAG *
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
DET INDRE MARKED *
-Køretøjer, der anvendes til personbefordring - Indkaldelse af Forligsudvalget: Da Rådet ikke har kunnet acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til den fælles holdning, er Forligsudvalget blevet indkaldt i overensstemmelse med traktatens procedure for fælles beslutningstagning (artikel 251) *
FORBRUGERSPØRGSMÅL *
-Produktsikkerhed i almindelighed - Indkaldelse af Forligsudvalget: Da Rådet ikke har kunnet acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til den fælles holdning, er Forligsudvalget blevet indkaldt i overensstemmelse med traktatens procedure for fælles beslutningstagning (artikel 251) *
HANDELSSPØRGSMÅL *
-Toldunionen - De kanariske øver: Rådet vedtog en ændring til forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer *
FORBINDELSER MED TREDJELANDE *
-Forbindelser med Schweiz: Rådet vedtog en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om tilpasning af protokol 2 til 1972-aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund *
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
- DIREKTIVET OM VÆRDIANSÆTTELSESREGLER FOR ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDEREDE REGNSKABER *
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Det Indre Marked, Forbruger og Turisme behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Erhvervsministerrådsmøde den 12. marts 2001:
- Rådsmøde Landbrug d. 19. marts 2001 (alm. del – bilag 1073)
- -Kunstneres følgeret – indkaldelse af Forligsudvalget: Forligsudvalget indkaldt herom.
- -Overtagelsestilbud – Indkaldelse af Forligsudvalget: : Forligsudvalget indkaldt herom.
- Rådsmøde Almindelige Anliggender 9. april 2001 (alm. del – bilag 1155)
- Ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet:Efter Rådets godkendelse af alle de ændringer, Europa Parlamentet foreslog under andenbehandlingen, anses direktivet herom for vedtaget i form af den således andrede fælles holdning.
- Rådsmøde Industri og energi d. 14. maj 2001 (alm del – bilag Endnu ikke udgivet )
- Afgørelse vedrørende personbilers bremser.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
(Evt.) Forordning om EF - design
Bruxelles, den 5.september 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (30-05-2001) - Press: 205 - Nr: 9120/01
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2351. samling i Rådet - DET INDRE MARKED, FORBRUGERPOLITIK OG TURISME - den 30.-31. maj 2001 i Bruxelles |
|
Formand: |
Leif PAGROTSKY Minister med ansvar for handel, Udenrigsministeriet Britta LEJON
Minister, Justitsministeriet, |
INDHOLD
DELTAGERE *
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBRUGERSPØRGSMÅL *
-FJERNSALG AF FINANSIELLE TJENESTEYDELSER *
-UFORMELT MØDE OM FORBRUGERINTERESSER I LUND *
-NYE FORMER FOR MARKEDSREGULERING OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE *
-FORBRUGERKREDIT *
-FORBEREDELSE AF FORBRUGERNE PÅ EUROEN *
DET INDRE MARKED *
-DIREKTIVET OM KOSTTILSKUD *
-DEN EUROPÆISKE FØDEVAREAUTORITET/FØDEVARELOVGIVNING *
-EF-PATENTER *
-PARALLELIMPORT/KONSUMPTION AF VAREMÆRKERETTIGHEDER *
-RESULTATTAVLEN FOR DET INDRE MARKED *
-EVALUERINGEN AF STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED - 2001 - Rådets konklusioner *
-DE TRE FORMANDSKABERS FÆLLES ARBEJDSPROGRAM *
-STRATEGI FOR INTEGRATION AF MILJØBESKYTTELSE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I POLITIKKEN VEDRØRENDE DET INDRE MARKED *
-STRATEGI FOR TOLDUNIONEN - Rådets resolution *
-OFFENTLIGE KONTRAKTER *
-DIREKTIVET OM VÆRDIANSÆTTELSESREGLER FOR ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDEREDE REGNSKABER * *
-DIREKTIVET OM LIVSFORSIKRING *
-KRAV TIL SOLVENSMARGEN FOR FORSIKRINGSSELSKABER *
-eEUROPE 2002-HANDLINGSPLANEN: INFORMATIONS- OG DATANETSIKKERHED - Rådets resolution *
-DIREKTIVET OM MARKEDSFØRING AF KORTE CHLORPARAFFINER *
-DIREKTIVET OM PRØVNING OG MARKEDSFØRING AF KOSMETISKE MIDLER *
BILAG *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
DET INDRE MARKED *
-Køretøjer, der anvendes til personbefordring - Indkaldelse af Forligsudvalget *
FORBRUGERSPØRGSMÅL *
-Produktsikkerhed i almindelighed - Indkaldelse af Forligsudvalget *
HANDELSSPØRGSMÅL *
-Toldunionen - De kanariske øver *
FORBINDELSER MED TREDJELANDE *
-Forbindelser med Schweiz *
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 68 08.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Charles PICQUÉ |
Økonomiminister og minister for videnskabelig forskning, med ansvar for storbypolitik |
|
Eric TOMAS |
Minister i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles, med ansvar for beskæftigelse, økonomi, energi og boligspørgsmål |
|
Danmark: |
|
|
Ole STAVAD |
Erhvervsminister |
|
Tyskland: |
|
|
Hansjörg GEIGER |
Statssekretær, Forbundsjustitsministeriet |
|
Alexander MÜLLER |
Statssekretær, Forbundsministeriet for Forbrugerbeskyttelse, Levnedsmidler og Landbrug |
|
Grækenland: |
|
|
Christos PACHTAS |
Statssekretær for økonomiske spørgsmål |
|
Milena APOSTOLAKI |
Statssekretær for udvikling |
|
Spanien: |
|
|
Celia VILLALOBOS TALERO |
Minister for sundheds- og forbrugerspørgsmål |
|
Frankrig: |
|
|
François PATRIAT |
Statssekretær under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for SMV, handel, håndværk og forbrug |
|
Irland: |
|
|
James BRENNAN |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
Italien: |
|
|
Gianni MATTIOLI |
Minister for EF-politik |
|
Stefano PASSIGLI |
Statssekretær for industri, handel, håndværk samt forbrugerspørgsmål |
|
Luxembourg: |
|
|
Henri GRETHEN |
Økonomiminister |
|
Nederlandene: |
|
|
Dick BENSCHOP |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Østrig: |
|
|
Dieter BÖHMDORFER |
Justitsminister |
|
Mares ROSSMANN |
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde |
|
Portugal: |
|
|
Acácio BARREIROS |
Statssekretær for forbrugerbeskyttelse |
|
Teresa MOURA |
Statssekretær for Europaspørgsmål |
|
Finland: |
|
|
Kimmo SASI |
Minister for udenrigshandel og Europaminister |
|
Sverige: |
|
|
Britta LEJON |
Minister, Justitsministeriet, med ansvar for spørgsmål vedrørende demokratiet og forbrugerspørgsmål |
|
Leif PAGROTSKY |
Minister med ansvar for handel, Udenrigsministeriet |
|
Hans-Eric HOLMQUIST |
Statssekretær, Justitsministeriet |
|
Sven-Eric SÖDER |
Statssekretær, Udenrigsministeriet, med ansvar for nordiske spørgsmål |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
Bill STOW |
Stedfortrædende fast repræsentant |
|
* * * | |
|
Kommissionen: |
|
|
Frits BOLKESTEIN |
Medlem |
|
David BYRNE |
Medlem |
|
Erkki LIIKANEN |
Medlem |
- FJERNSALG AF FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
Rådet drøftede forslaget til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om ændring af direktiv 97/7/EF og 98/27/EF og navnlig spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne indtil udløbet af fristen for direktivets gennemførelse kan fortsætte med at anvende deres nationale bestemmelser på nye udbydere af finansielle tjenesteydelser.
Efter endt drøftelse noterede formanden sig, at Rådet ikke kunne nå til enighed om dette spørgsmål med kvalificeret flertal.
Dette udkast til direktiv, som Kommissionen forelagde i oktober 1998 og ændrede i juli 1999, har til formål at supplere rammedirektiv 97/7/EØF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg. Dets mål er:
- at forbyde markedsføring, der strider mod god markedsføringsskik, såsom levering uden forudgående anmodning, der indebærer fremsendelse af finansielle produkter eller tjenesteydelser ved uopfordret henvendelse til en person og opkrævning af betaling herfor;
- at fastsætte regler for begrænsning af andre aggressive metoder såsom salg pr. telefax, telefonsalg og overflødige meddelelser ("spamming"); ved telefonsalg forstås uopfordrede henvendelser om sådanne produkter og tjenesteydelser pr. telefon og ved salg pr. telefax samme fremgangsmåde, men pr. fax, og ved overflødige meddelelser uønskede henvendelse pr. e-mail;
- at fastsætte en forpligtelse til give forbrugerne fyldestgørende information, inden der indgås en aftale, og at give en forbruger ret til at trække sig ud af aftalen i en fortrydelsesperiode.
Rådet noterede sig formandskabets mundtlige rapport om det uformelle møde, som ministrene for det indre marked og forbrugerpolitik havde den 27.-28. april i Lund. Dette møde, som var første gang, at de to hold ministre (det indre marked og forbrugerpolitik) holdt møde sammen, blev afholdt af formandskabet for at fremme integrationen af det indre marked og forbrugerpolitikken.
- NYE FORMER FOR MARKEDSREGULERING OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Kommissionen underrettede Rådet om situationen med hensyn til dens kommende grønbog om dette spørgsmål. Rådet noterede sig disse oplysninger samt indlæggene fra delegationerne og opfordrede Kommissionen til snart at forelægge sin grønbog, for at Rådet kan foretage en substansdrøftelse om den på den kommende samling under det belgiske formandskab.
- FORBRUGERKREDIT
Rådet noterede sig, at Kommissionen snart agter at forelægge et oplæg med henblik på at udarbejde et forslag til direktiv om forbrugerkredit. Forslaget ventes at medføre en væsentlig ændring af det gældende direktiv ved at indføre vidtrækkende harmonisering og øget forbrugerbeskyttelse.
Rådet havde en drøftelse om situationen for så vidt angår forberedelsen af forbrugerne på euroen. Med henblik herpå havde formandskabet opfordret ministrene til at tage spørgsmål op vedrørende
- medlemsstaternes vurdering af forberedelsen af forbrugerne på overgangen til euro-sedler og -mønter i januar 2002;
- de særlige aspekter eller foranstaltninger, som kan kræve fælles eller samordnet indsats;
- de særlige bestræbelser, der udfoldes for at varetage behovene hos borgere, der har vanskeligt ved at forstå eller drage nytte af oplysningerne til offentligheden generelt (socialt eller økonomisk sårbare personer, ældre, blinde, døve, mentalt handicappede) og
- de foranstaltninger, som bliver truffet for at sikre, at indførelsen af euroen ikke fører til en tilsigtet eller utilsigtet prisstigning.
Delegationerne støttede Kommissionens planer om at nå til enighed med banksektoren om lave omkostninger ved pengeoverførsler inden for Fællesskabet.
Rådet noterede sig med stor interesse, hvor langt man er nået med disse forberedelser, og udtrykte håb om, at der i de kommende måneder vil gjort de nødvendige fremskridt med hensyn til at forberede forbrugerne.
- DIREKTIVET OM KOSTTILSKUD
Formandskabet konkluderede, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning til dets kompromisforslag til en fælles holdning vedrørende direktivet om kosttilskud.
Rådet vil derfor vende tilbage til dette spørgsmål på en kommende samling.
- DEN EUROPÆISKE FØDEVAREAUTORITET/FØDEVARELOVGIVNING
Efter en orienterende drøftelse nåede Rådet til enighed om en fælles strategi for de vigtigste elementer i den foreslåede forordning. Der er dog stadig en række aspekter, der skal færdigbehandles, navnlig vedrørende sammensætningen af bestyrelsen for den fremtidige Europæiske Fødevaremyndighed. Rådet opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til omgående at gennemgå udtalelsen fra Europa-Parlament et, når den foreligger, og se nærmere på de spørgsmål, som endnu ikke er løst, således at der kan opnås politisk enighed inden udgangen af juni.
Rådet nåede til enighed om følgende fælles strategi som retningslinjer for det fortsatte arbejde med EF-patenter:
"1. Rådet pålægger De Faste Repræsentanters Komité fortsat at prioritere arbejdet med et EF-patent baseret på principperne om fuld iagttagelse af EF's retsorden, retssikkerhed, overkommelige omkostninger, brugervenlighed, effektive procedurer, enkelthed og ikke-forskelsbehandling af Fællesskabets borgere og opstiller følgende retningslinjer for den generelle struktur:
- Den Europæiske Patentmyndighed skal spille en central rolle med hensyn til meddelelse og administration af EF-patenter. Dette kræver en ændring af den europæiske patentkonvention, uden at dette berører forholdet mellem Fællesskabet og Den Europæiske Patentmyndighed i henseende til retlig form.
- De nationale patentmyndigheder bør indtage en vigtig rolle med hensyn til EF-patenter og over for offentligheden, navnlig små og mellemstore virksomheder, med hvilke det er vigtigt at have kontakter på lokalsproget. Denne rolle omfatter navnlig rådgivning af eventuelle EF-patentansøgere, modtagelse af ansøgninger om EF-patenter og fremsendelse heraf til Den Europæiske Patentmyndighed og udbredelse af oplysninger vedrørende EF-patenter. Herudover ka n nationale patentmyndigheder, der måtte ønske det, på deres respektive arbejdssprog gennemføre f.eks. nyhedsundersøgelser vedrørende behandlingen af en række ansøgninger om EF-patenter, når blot de opfylder de aftalte krav i forbindelse med kvalitet og ensartethed af EF-patentet, som meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed. Arten af sådanne undersøgelser mv. og om hvordan og hvorvidt der bør være kvantitative begr ænsninger for nationale patentmyndigheders undersøgelser mv. bør overvejes yderligere under hensyn til kravet om at garantere EF-patentets kvalitet og ensartethed samt til ansøgernes behov og situationen i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne på den nationale patentmyndigheds sprog.
Ansøgerne bør være frit stillet med hensyn til at få patentansøgningerne behandlet fuldt ud af Den Europæiske Patentmyndighed.
- Omkostningerne for ansøgere og indehavere af EF-patenter bør holdes på et konkurrencedygtigt niveau. Årsgebyret for et EF-patent bør ikke overstige de samlede årsgebyrer, der for øjeblikket betales for et gennemsnitligt EF-patent. Andre metoder til begrænsning af omkostningerne bør undersøges nærmere.
- Med hensyn til sprog bør EF-patentsystemet baseres på de generelle principper, der er skitseret, herunder princippet om ikke-forskelsbehandling. Med hensyn til at begrænse oversættelsesomkostningerne bør de forskellige løsningsforslag overvejes yderligere, herunder teknologisk støtte i forbindelse med oversættelse, uden dog at udelukke andre muligheder.
- En vis procentdel af indtægterne fra årsgebyrerne for EF-patenter, der skal forhandles mellem Fællesskabet og Den Europæiske Patentorganisation, bør fordeles mellem EF-medlemsstaterne/de nationale patentmyndigheder i overensstemmelse med en rimelig og begrundet fordelingsnøgle, der skal fastsættes snarest muligt af EF-medlemsstaterne. Den procentdel, der skal fordeles mellem medlemsstaterne/de nationale patentmyndigheder, skal udbetales direkte af De n Europæiske Patentmyndighed til medlemsstaterne/de nationale patentmyndigheder.
- Der bør udarbejdes domstolskompetenceordninger for EF-patentet i overensstemmelse med artikel 225 A og 229 A i EF-traktaten som vedtaget i Nice. Den særlige retsinstans i første instans bør struktureres under hensyn til kravet om ensartet anvendelse af EF-retten og faktorer som omkostningseffektivitet, efterspørgsel og lokale sprog, brugernærhed og anvendelse af enhver form for eksisterende infrastruktur og sagkundskab. Retten i Første In stans behandler appelsager.
- Behandlingen af Kommissionens forslag om ændring af den europæiske patentkonvention bør fortsætte med henblik på udarbejdelse af en EF-holdning.
2. Rådet ser med tilfredshed på, at Kommissionen har til hensigt at organisere hurtige konsultationer for at skabe grundlag for yderligere overvejelser af den eventuelle virkning af en EF-brugsmodel i juridisk, praktisk og økonomisk henseende."
Endvidere bemyndigede Rådet formandskabet til at tage de nødvendige proceduremæssige skridt til at anmode Administrationsrådet for Den Europæiske Patentorganisation om at sætte indkaldelse af en diplomatisk konference til revision af den europæiske patentkonvention fra 1973 på dagsordenen for sit næste møde (25.-29. juni 2001), så der kan tages højde for EF-patentet, under forudsætning af, at der ikke påbegyndes nogen form for substansforhandlinger om spørgsmålet, før Rådet har truffet afgørelse om et forhandlingsmandat.
Der erindres om, at formålet med den foreslåede forordning er at indføre et EF-patentsystem til en overkommelig pris, der gælder i hele Den Europæiske Union, og som giver tilstrækkelig retlig sikkerhed. EF-patenter, der udstedes af Den Europæiske Patentkonvention i München, som ikke er et EF-organ, vil eksistere side om side med nationale og europæiske patenter, således at opfindere kan vælge den type patentbeskyttelse, der passer bedst ti l deres behov.
Da konventionen om meddelelse af europæiske patenter fra 1973, der er kendt som München-konventionen, og som 20 stater på nuværende tidspunkt deltager i (de 15 EU-stater + Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Cypern og Tyrkiet), for øjeblikket er ved at blive revideret, fremhævede Kommissionen, at man under revisionen af den mellemstatslige konvention bør foretage de ændringer, som er nødvendige for indførelsen af EF-patentet.
Under frokosten påhørte Rådet formandskabets orientering om konsumption af varemærkerettigheder og parallelimport. Der var bred støtte blandt delegationerne til fortsatte detaljerede undersøgelser vedrørende dette spørgsmål. Rådet noterede sig, at det kommende belgiske formandskab har til hensigt at fortsætte arbejdet på dette område.
Der erindres om, at Rådet (det indre marked) på samlingen den 25. marts sidste år noterede sig en rapport fra formandskabet om parallelimport/konsumption af varemærkerettigheder samt en erklæring fra kommissær Frederik BOLKESTEIN. Efter at have analyseret den nuværende situation på det internationale marked har Kommissionen ikke i øjeblikket til hensigt at fremsætte forslag til ændring af den nuværende ordning fra EF-konsumpti on til international konsumption af varemærkerettigheder.
Meningerne er delte blandt medlemsstaterne: nogle går ind for, at man forlader princippet om EF-konsumption og går over til international konsumption af varemærkerettigheder, medens andre går ind for at opretholde den nuværende ordning.
Rådet noterede sig derefter de holdninger, som forskellige delegationer gav udtryk for med hensyn til dette spørgsmål samt Kommissionens evaluering af sagen. Rådet vedtog at vende tilbage til spørgsmålet på en kommende samling.
Spørgsmålet om konsumption af varemærkerettigheder og de mulige følger af en ændring fra den nuværende konsumptionsordning, der gælder i hele Fællesskabet, til en international konsumptionsordning, især for så vidt angår parallelimport, er kommet frem i forreste linje på grund af en afgørelse, som Domstolen har truffet (sag C-355/96 (Silhouette)) den 16. juli 1998, hvori Domstolen har afklaret den juridiske situation ved at fortolke direktiv 89/104/EØF om varemærker. Kort gengivet har Domstolen udtalt, at indehaveren af et varemærke kan forbyde dets brug på varer, der sælges inden for Fællesskabet uden hans samtykke i tilfælde af parallelimport (dvs. import uden om en fabrikants officielle distributionsnet; normalt sælges sådanne importerede varer billigere) fra lande uden for EØS, selv hvis de importerede varer markedsføres med billigelse fra indehaveren ude n for EØS. Den juridiske konklusion er, at markedsføring med indehaverens billigelse uden for EØS ikke konsumerer varemærkeindehaverens rettigheder inden for Fællesskabet. Medmindre Fællesskabet selvfølgelig beslutter at ændre denne situation ved at ændre direktivet eller ved at forhandle gensidighedsordninger med lande uden for EØS.
Rådet så med tilfredshed på kommissær BOLKESTEINs præsentation af den seneste udgave af den halvårlige resultattavle for det indre marked, herunder resultaterne af den prisundersøgelse, som er gennemført i hele EU, og bekræftede, at det er fast besluttet på at gennemføre lovgivningen om det indre marked fuldt ud gennem en gradvis og målrettet reduktion af efterslæbet i gennemførelsen af lovgivningen.
Rådet noterede sig indlæggene fra en lang række delegationer, herunder et britisk forslag om at udvide de fremtidige prisundersøgelser til at omfatte sammenligninger med tredjelande, en dansk undersøgelse om de økonomiske konsekvenser af en forsikring vedrørende retsomkostninger for patenter og en italiensk understregning af behovet for at fortsætte arbejdet med alternative energikilder.
Kommissionen forelægger en ajourført resultattavle for det indre marked hver sjette måned. Den seneste udgave viser en moderat forbedring af det samlede efterslæb i gennemførelsen af lovgivningen, men en foruroligende forværring i nogle medlemsstater og manglende fremskridt i andre. Kommissionen frygter, at en række medlemsstater måske ikke vil nå målet om at gennemføre 98,5% af direktiverne om det indre marked inden foråret 2002.
EVALUERINGEN AF STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED - 2001 - Rådets konklusioner
Rådet glædede sig over Kommissionens fremlæggelse af sin meddelelse om evalueringen af strategien for det indre marked og vedtog følgende konklusioner:
"Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme), som
MINDER om konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm samt sine konklusioner fra den 12. marts 2001 om de aspekter af de økonomiske reformer efter Cardiff, der vedrører det indre marked,
1. SER MED TILFREDSHED på Kommissionens meddelelse om evalueringen af strategien for det indre marked - 2001, der er et værdifuldt grundlag for det fortsatte arbejde med forbedringen af det indre markeds funktionsmåde med henblik på at sikre unionsborgerne, forbrugerne og erhvervslivet håndgribelige fordele, under hensyntagen til økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i forbindelse med bæredygtig udvikling og med henblik på udfø ;relsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.
2. TILSLUTTER SIG den overordnede fremgangsmåde og de generelle retningslinjer i evalueringen af strategien, herunder fokuseringen på et begrænset antal prioriterede aktioner, og anerkender dermed, at den udgør en vigtig ramme for det videre arbejde.
3. ER ENIG I de overordnede prioriteringer, der omfattes af de fire strategiske mål, og understreger betydningen af at bringe individuelle målrettede aktioner i overensstemmelse med de strategiske prioriteringer fastlagt af Det Europæiske Råd.
4. ERKENDER behovet for at sikre og styrke det indre markeds nøgleelementer, såsom gensidig anerkendelse, standardisering (navnlig på områderne for byggevarer og maskiner), markedstilsyn, fuld, rettidig og korrekt gennemførelse af alle regler for det indre marked, effektiv gennemførelse og håndhævelse af konkurrencereglerne, forbrugertillid, retssikkerhed og forbedret administrativt samarbejde.
5. SER MED TILFREDSHED på den øgede fokusering på den eksterne dimension i evalueringen og behovet for at forberede det indre marked med henblik på udvidelsen af EU.
6. OPFORDRER Kommissionen til at tilkendegive, hvorledes den har til hensigt at inkorporere strategien for tjenester i det indre marked i den generelle strategi for det indre marked for at nå frem til en harmonisk udvikling af alle elementer på det indre marked.
7. UNDERSTREGER behovet for at fremskynde arbejdet med gennemførelsen af de målrettede aktioner i overensstemmelse med den aftalte tidsplan, samtidig med at det erkendes, at Rådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne skal dele ansvaret med hensyn til en forbedring af resultaterne.
8. PÅTAGER SIG aktivt at fortsætte arbejdet med at nå til enighed om, og dermed rettidig vedtagelse i og med Europa-Parlamentets konklusioner af prioriterede aktioner såsom lovpakken om offentlige indkøb, Den Europæiske Fødevareautoritet, direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og direktivet om posttjenester. Arbejdet med EF-patentet og brugsmodellen bør også fortsætte, således at de mål, Det Europæiske R&a ring;d opstillede i Lissabon, Feira og Stockholm, kan opfyldes.
9. ERKENDER behovet for hurtige fremskridt også vedrørende andre prioriterede målrettede aktioner i Kommissionens evaluering af strategien for det indre marked med hensyn til finansielle tjenesteydelser, transport og energi.
10. MINDER OM den politiske enighed, der blev opnået i december 2000 om statutten for det europæiske selskab, og UNDERSTREGER vigtigheden af en hurtig vedtagelse af denne og beslægtede retsakter.
11. OPFORDRER Kommissionen til at forelægge initiativer inden december 2001, bl.a. om en koordineret strategi for forenkling af de lovgivningsmæssige rammer, og resultaterne af første fase af strategien for tjenester samt strategien for biovidenskab og bioteknologi, herunder også de etiske aspekter deraf.
12. ANMODER Kommissionen om at tage mest muligt hensyn til de interesserede parters anmodninger og bekymringer, når der udarbejdes nye initiativer, og når eksisterende praksis evalueres ("interaktiv politikplanlægning"). Derudover er der behov for konkrete tiltag med henblik på en styrkelse af den rolle, som borgere/forbrugere og erhvervsliv spiller, navnlig SMV, i forbindelse med udformningen af reglerne for det indre marked, f.eks. ved at vurdere indvirkningen på forbru gere og SMV, samt mere effektive midler til løsning af problemerne.
13. FREMHÆVER behovet for en styrkelse af forbrugertilliden i det indre marked, herunder inden for e-handel, og SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen har til hensigt at forelægge sin grønbog om forbrugerbeskyttelseslovgivning vedrørende havretspraksis og fuldbyrdelse og videreudvikle overvågningen af priserne for varer og tjenesteydelser.
14. UNDERSTREGER behovet for fortsat overvågning af fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af strategien, navnlig gennem resultattavlen for det indre marked og et samlet sæt indikatorer, som Kommissionen vil udvikle i tæt samarbejde med medlemsstaterne.
15. BEKRÆFTER på ny sin støtte til cyklusen vedrørende det indre marked og sin hensigt om at give input til og retningslinjer for den årlige evaluering i 2002, og
16. NOTERER med tilfredshed, at det fælles arbejdsprogram for de tre formandskaber (Sverige, Belgien og Spanien) fra maj 2001 omfatter en fortsat opfølgning af strategien i de kommende måneder. Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) vil gøre status over de opnåede resultater på samlingen i november 2001."
Rådet så med tilfredshed på formandskabets og den belgiske og den spanske delegations forelæggelse af deres fælles arbejdsprogram som et vigtigt grundlag for det fortsatte arbejde med at udvikle det indre marked. Der var bred enighed om de vigtigste retningslinjer for arbejdet og de fastlagte prioriteter, navnlig inden for e-handel, tjenesteydelser og forenkling af lovgivningen. Den nye udgave af programmet lægger fortsat vægt på at give borgerne og brugerne reelle fordele, som afspejler sammenlægningen af rådssammensætningerne det indre marked og forbrugerpolitik.
(Det fælles program findes i bilaget til denne pressemeddelelse).
- STRATEGI FOR INTEGRATION AF MILJØBESKYTTELSE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I POLITIKKEN VEDRØRENDE DET INDRE MARKED
Rådet vedtog rapporten om denne strategi, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni (jf. http://ue.eu.int/newsroom/miscellaneous - dok. 8970/01).
Rådet vedtog følgende resolution:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
SOM ERINDRER OM:
1. at Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 satte som et centralt strategisk mål for det næste tiår, at EU skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed,
2. at Det Europæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999 erklærede, at grov økonomisk kriminalitet i stigende grad har skatte- og afgiftsmæssige aspekter,
3. Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens interinstitutionelle aftale af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse,
4. at toldmyndighederne gennemfører kontrol for at sikre overholdelse af reglerne på mange centrale politikområder, f.eks. forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af Fællesskabets og medlemsstaternes finansielle interesser; at de spiller en grundlæggende rolle i bekæmpelse af smugleri, forfalskning, svig og andre ulovlige aktiviteter, som omfatter varebevægelser over grænserne; at et vigtigt bidrag på toldområdet til denne bekæmpelse ydes inden for rammerne af artikel 30 i traktaten om Den Europæiske Union; at konventionerne om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II) og om brug af informationsteknologi på toldområdet (toldinformationssystem) er vigtige nye redskaber til dette formål, og
5. at det stadig er en væsentlig opgave at opkræve told og indirekte afgifter, men at vægtningen af toldvæsenets arbejde gradvis går i retning af håndhævelse af internationale handelsregler og udvikling og anvendelse af procedurer, der kan fremme handelen og styrke konkurrenceevnen i Europa,
SOM BEKRÆFTER de mål og foranstaltninger, der blev anbefalet i Rådets resolution af 25. oktober 1996 om forenkling og rationalisering af Fællesskabets toldregler og - procedurer og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 105/2000/EF af 17. december 1999 om ændring af beslutning nr. 210/97/EF om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF ("Told 2000") og om ophævelse af Rådets beslutning 91/341/EØF,
SOM ERKENDER:
1. at et velfungerende system til toldklarering kan bidrage effektivt til at styrke EU's konkurrenceevne, og at det er en forudsætning for et godt forretningsklima; den internationale handels stigende omfang og behovet for at sikre hurtig klarering betyder, at der skal udvikles nye metoder for toldklarering og toldkontrol, hvor omlægning til edb, risikoanalyse og samarbejde med erhvervslivet er afgørende værktøjer,
2. at den forestående udvidelse af Den Europæiske Union vil medføre nye udfordringer for toldmyndighederne og nye muligheder for erhvervslivet,
3. at nært samarbejde med toldmyndighederne i tredjelande er af betydning, og navnlig at udvidet samarbejde med toldmyndighederne i de lande, der grænser op til EU, kan bidrage aktivt til smidig grænsepassage og vellykket bekæmpelse af overtrædelser på toldområdet, og
4. at det er vigtigt for det indre markeds funktion, at både toldembedsmænd og erhvervsliv har adgang til tilstrækkelig og relevant uddannelse i fællesskabslovgivning, informationsteknologi og moderne arbejdsmetoder, og bemærker i den forbindelse, at en forundersøgelse har bekræftet fordelene ved at oprette et europæisk toldakademi,
SER POSITIVT PÅ Kommissionens meddelelse om en toldunionsstrategi,
BEKRÆFTER sin generelle tillid og SER FREM TIL at modtage konkrete forslag,
ER ENIG I:
1. at der er behov for en sådan strategi på basis af gensidig åbenhed, fleksibilitet, effektivitet og samarbejde mellem de enkelte landes toldmyndigheder til fremme af deres funktion som én organisme,
2. at indførelse af informationsteknologi overalt i toldunionen er af afgørende betydning, og at det derfor er nødvendigt:
a) at udvikle en realistisk overordnet strategi for anvendelse af informationsteknologi i toldarbejdet og skabe en grænseflade mellem informationsnetværkene
b) at sørge for gensidig adgang til databaser under overholdelse af de relevante bestemmelser om databeskyttelse i Fællesskabet og i medlemsstaterne
c) at udvikle og gennemføre et generelt program til omlægning af toldprocedurerne til edb
d) at udvikle og gennemføre programmer med henblik på udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder, f.eks. det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS) og toldinformationssystemet (CIS) så hurtigt som muligt, og
3. at helhedsorienterede told- og skatteforanstaltninger, i betragtning af den rolle toldmyndighederne spiller i opkrævning af indirekte skatter, er yderst vigtige, ikke mindst til bekæmpelse af skattesvig,
ER DESUDEN ENIG I:
at det bør være et hovedmål at forbedre samarbejdet mellem toldmyndighederne indbyrdes, mellem toldmyndighederne og erhvervslivet og mellem toldmyndighederne og andre offentlige instanser for at sikre ensartede resultater af anvendelsen af toldlovgivningen og øge myndighedernes evne til effektiv bekæmpelse af svig og andre handlinger, der truer sikkerheden for personer og varer.
NOTERER MED TILFREDSHED:
1. at Kommissionen agter at fortsætte arbejdet med at forenkle toldregler og -procedurer, og at en afgørende del af dette arbejde er fortsættelse af omlægningen til edb og brug af elektroniske midler,
2. at det er Kommissionens mål at forbedre toldkontrollens kvalitet og effektivitet og at udvikle kontrolmetoder ved øget brug af risikoanalyse og revision, og minder samtidig om, at gennemførelsen af toldkontrol fortsat er medlemsstaternes ansvar, og
3. at det er Kommissionens hensigt fortsat at arbejde på forbedring af kvaliteten af de oplysninger, der stilles til rådighed for erhvervslivet, samt adgangen hertil og på forbedring af uddannelsen af både toldembedsmænd og erhvervsliv,
FREMHÆVER:
1. at den fremtidige udvidelse af Den Europæiske Union øger behovet for, at Kommissionen og toldmyndighederne i de nuværende medlemsstater indgår i et nært samarbejde med toldmyndighederne i de tiltrædende stater bl.a. med henblik på at skabe ækvivalente kontrolresultater i alle medlemsstater, nuværende såvel som kommende,
2. at en væsentlig forudsætning for, at toldmyndighederne kan udføre deres opgaver effektivt, er, at der foregår et veludviklet samarbejde med toldmyndighederne i tredjelande, navnlig i naboområder,
3. at toldmyndighederne i kraft af deres mange forskellige opgaver skal arbejde såvel inden for Fællesskabets rammer som inden for rammerne af det toldsamarbejde, der er omhandlet i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union,
4. at toldvæsenet spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet gennem forebyggelse, afsløring og, inden for rammerne af toldmyndighedernes nationale kompetence, efterforskning og forfølgning af strafbare handlinger med hensyn til skattesvig, hvidvaskning af penge og ulovlig handel med narkotika og andre ulovlige varer; at toldmyndighederne bør udbygge deres operationelle samarbejde og samordning, f.eks. fælles toldoperationer ba seret på en strategisk tilgang; og at toldvæsen, politi og retsvæsen samarbejder effektiv for at opretholde og udvikle Den Europæiske Union som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,
5. at en klar og entydig lovgivning, der er brugerne bekendt, og som anvendes af veluddannede embedsmænd, er af afgørende betydning, så ikke kun den lovlige handel kan forløbe glat, men også bekæmpelsen af svig kan være effektiv,
6. at Kommissionen ikke tager skridt til at lægge dele af toldunionens infrastruktur ud til tredjepart uden en grundig analyse af konsekvenserne, herunder ansvarsfordeling, og at arbejdet med en sådan udlægning skal ske i nært samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne under overholdelse af medlemsstaternes suverænitet for så vidt angår organisationen af deres toldmyndigheder, og
7. at Fællesskabets toldlovgivning skal danne ramme for, at erhvervslivet i hele Fællesskabets toldområde kan drage fordel af ensartede konkurrencebetingelser,
PÅPEGER:
1. at det er meget vigtigt, at strategien for toldunionen fortsat harmonerer med udviklingen, og at strategien derfor bør evalueres i tide på baggrund af de indhøstede erfaringer, og
2. at erfaringen viser, at Fællesskabets handlingsprogrammer på toldområdet, navnlig Told 2002 og Oisin-programmerne, udgør et godt grundlag for et langsigtet arbejde med henblik på systematisk at forbedre og forenkle toldregler og -procedurer, samtidig med at de sikrer en effektiv beskyttelse af toldområdet, EU's borgere og erhvervsliv samt Fællesskabets egne ressourcer og medlemsstaternes ressourcer,
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:
1. at foreslå yderligere forenkling, modernisering og rationalisering af toldregler og toldprocedurer, idet den tageri betragtning, at det er nødvendigt både at fremme den økonomiske udvikling og at sikre effektiv kontrol, og inddrager såvel toldmyndigheder som erhvervsliv på et tidligt tidspunkt,
2. at udvikle et generelt program til omlægning af toldprocedurerne til edb og udveksling af toldoplysninger samt en realistisk strategi for udvikling og brug af informationsnetværk i toldarbejdet,
3. at foretage en evaluering af strategien for toldunionen inden fem år, og
GLÆDER SIG i den forbindelse over, at Kommissionen for nylig har oplyst, at det er dens hensigt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om forlængelse af Told 2002-programmet med henblik på en yderligere forbedring af det indre markeds funktion,
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL at gøre deres yderste for at føre strategien for toldunionen til en vellykket afslutning,
OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL:
1. at deltage i bekæmpelsen af kriminalitet og, hvor det er relevant, at samordne deres aktioner med andre myndigheders, navnlig politi og retsvæsen, og at fortsætte deres bestræbelser på at styrke sammenhængen mellem told- og afgiftsreglerne, og
2. at tage skridt til et øget samarbejde både mellem toldmyndighederne i Den Europæiske Union og med toldmyndighederne i tredjelande, navnlig i naboområderne, med henblik på at bidrage til smidig grænsepassage og effektiv bekæmpelse af svig, og
TILSKYNDER erhvervslivet til at gøre bedst mulig brug af de oplysninger, den uddannelse og de samarbejdsmuligheder, toldmyndighederne tilbyder."
Rådet noterede sig en situationsrapport om dette spørgsmål. Det så med tilfredshed på de fremskridt, der hidtil er blevet gjort, og bekræftede, at det fortsat agter at prioritere denne sag højt med henblik på at nå til enighed inden for den tidsramme, som Det Europæiske Råd har fastsat.
Der er to formål med den nye lovgivningspakke, som Kommissionen forelagde på samlingen i Rådet (det indre marked) i maj 2000. Det første er at forenkle de eksisterende EF-direktiver og gøre dem klarere, og det andet er at tilpasse dem til de moderne administrative behov i et økonomisk miljø, som forandrer sig på grund af faktorer som f.eks. liberaliseringen af telekommunikationen eller overgangen til den nye økonomi. Med henblik på at forbe dre gennemsigtighedeni tildelingsprocessen og bekæmpe bestikkelse og organiseret kriminalitet omfatter lovgivningspakken også foranstaltninger med henblik på at få fastlagt klarere kriterier for tildeling af kontrakten og udvælgelsen af tilbudsgiverne.
Begge forslag har følgende mål:
- indførelse af elektroniske indkøbsmekanismer og de konsekvenser, som dette vil medføre med hensyn til reduktion af fristerne i en udbudsprocedure;
- tydeliggørelse af bestemmelserne vedrørende de tekniske specifikationer, som gør det muligt at sikre en reel konkurrence gennem deltagelse af flest mulige tilbudsgivere og, ikke mindst, innovative virksomheder;
- styrkelse af bestemmelserne vedrørende tildelingskriterierne;
- forenkling af de tærskler, hvis antal er reduceret; og
- indførelse af et fælles glossar for offentlige kontrakter.
FORSLAG TIL DIREKTIV OM SAMORDNING AF FREMGANGSMÅDERNE VED INDGÅELSE AF OFFENTLIGE INDKØBSKONTRAKTER, OFFENTLIGE TJENESTEYDELSESKONTRAKTER OG OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER
Dette forslag har form af en fælles tekst for offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Det erstatter de tre "konventionelle" eller "klassiske" direktiver, dvs. direktiv 92/50/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, direktiv 93/36/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb og direktiv 93/37/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter. Ved at udelade visse modstridende bestemmelser i de tre direktiver, er der med det nye forslag endvidere mulighed for at anvende bestemmelser, som for øjeblikket kun gælder for visse kontrakter, på alle kontrakter.
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM SAMORDNING AF FREMGANGSMÅDERNE VED INDGÅELSE AF KONTRAKTER OM VAND- OG ENERGIFORSYNING SAMT TRANSPORT
Dette forslag tager sigte på at ændre direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ved at revidere anvendelsesområdet på baggrund af en gradvis liberalisering i disse sektorer.
Under de hidtidige drøftelser har Rådet fokuseret mere på det første forslag, men resultaterne af disse drøftelser har bidraget til at gøre fremskridt med forslaget til et direktiv om forsyningsvirksomhed. Drøftelserne under det svenske formandskab har berørt de fleste spørgsmål, men opmærksomheden har navnlig været rettet mod bestemmelserne om elektroniske indkøb og den såkaldte konkurrenceprægede dialog, d er skal anvendes i forbindelse med særlig komplicerede kontrakter.
DIREKTIVET OM VÆRDIANSÆTTELSESREGLER FOR ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDEREDE REGNSKABER *
Rådet vedtog med enstemmighed direktivet om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.
Dette direktiv blev forelagt af Kommissionen i februar 2000 med henblik på at gøre det muligt for forsikringsselskaber at anvende den international regnskabsstandard 39 (finansielle instrumenter: anerkendelse og måling), der letter værdiansættelsen af visse finansielle instrumenter til dagsværdi i stedet for på baggrund af erhvervelsesomkostningerne. Anvendelsen af standarden vil sikre, at de finansielle følger af anvendelsen af finansielle instrumenter a fspejles på hensigtsmæssig og fuldt gennemsigtig vis i selskabernes regnskabsaflægning. Denne standard er blevet fastlagt af en privat regnskabsstandardudsteder (IASB) og bliver operationel i 2001. Med dette direktiv stræber Fællesskabet mod at gøre det lettere for selskaberne at anvende standarden lige fra starten, da der ellers kan opstå alvorlige problemer. Direktivet indeholder nu også en række ændringer til direktivet om bankregnskaber ud ove r 4. og 7. selskabsdirektiv.
Med hensyn til det generelle lovgivningsmiljø forelagde Kommissionen i februar også et forslag til forordning om obligatorisk anvendelse af internationale regnskabsstandarder for børsnoterede selskaber senest i 2005.
Rådet nåede til politisk enighed om den fælles holdning vedrørende direktivet om livsforsikring (omarbejdet udgave) med forbehold af de mulige ændringer i kodifikationsdelen, der kan følge, hvis direktivet om krav til solvensmargenen for livsforsikringsselskaber vedtages under førstebehandlingen.
Der er tre generationer af forsikringsdirektiver, som er blevet vedtaget på forskellige trin af integrationen fra 1970'erne til 1992, hvor tredje forsikringsdirektiv blev vedtaget. Der er tre livsforsikringsdirektiver og tre skadesforsikringsdirektiver. Den omarbejdede udgave forenkler Fællesskabets lovgivning om livsforsikring.
Rådet noterede en situationsrapport vedrørende to direktivforslag:
- forslag til direktiv om ændring af direktiv 73/239/EØF for så vidt angår krav til solvensmargenen for skadesforsikringsselskaber og
- forslag til direktiv om ændring af direktiv 79/267/EF for så vidt angår krav til solvensmargen for livsforsikringsselskaber .
Rådet bekræftede enigheden om teksterne til forslagene og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at afslutte gennemgangen af dem på baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, med henblik på om muligt at nå til enighed om direktivet under førstebehandlingen.
Disse to forslag, der blev forelagt af Kommissionen i oktober, omtales ofte som solvens I-pakken. De har til formål generelt at modernisere de solvensmargenkrav, som har været gældende i mere end 20 år, navnlig for så vidt angår beregningsmetoden. Kommissionen er allerede ved at udarbejde et nyt forslag, der omtales som solvens II-pakken, og som sigter mod en mere omfattende revision af solvensmargenbestemmelserne, som berører et forsikringsselskabs samlede fina nsielle stilling.
eEUROPE 2002-HANDLINGSPLANEN: INFORMATIONS- OG DATANETSIKKERHED - Rådets resolution
Rådet noterede sig oplysningerne fra Kommissionen om den kommende meddelelse om informations- og datanetsikkerhed og vedtog følgende resolution, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg:
"Rådet for Den Europæiske Union,
der henviser til, at det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm fastslås, at Rådet sammen med Kommissionen vil udarbejde en samlet sikkerhedsstrategi for elektroniske netværk, herunder praktiske gennemførelsesforanstaltninger,
der tager i betragtning, at informations- og datanetsikkerhed er et stadig vigtigere område for Den Europæiske Union, og som erkender, at spørgsmål vedrørende informationssikkerhed har betydning for adskillige af EU's politikområder,
der tager i betragtning, at informations- og datanetsikkerhed drejer sig om sikring af afsenderens og modtagerens identitet, beskyttelse af oplysninger mod uautoriserede ændringer, beskyttelse mod uautoriseret adgang til oplysninger og sikring af en pålidelig forsyning af udstyr, tjenester og oplysninger,
der erkender, at enkeltpersoners og virksomheders tillid til informationssikkerhed er en vigtig forudsætning for en udbredt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi med henblik på større effektivitet og konkurrenceevne i det indre marked,
der er klar over, at ondsindede handlinger eller farlige situationer, der truer informationssystemer, udgør en betydelig risiko for vigtige funktioner i samfundet,
der tager i betragtning, at eEurope 2002-handlingsplanen gør det nødvendigt at forbedre sikkerheden for online datatransmission inden for Den Europæiske Union, og som erindrer om, at handlingsplanen fremhævede markedets betydning for formuleringen af passende sikkerhedsløsninger,
der tager i betragtning, at informationssikkerhed fra et institutionelt synspunkt er et kompliceret spørgsmål, fordi begrebet er relevant under alle tre søjler i EU,
- henviser til Kommissionens meddelelse KOM(2000) 890 af 26. januar 2001,
- understreger, at der er behov for foranstaltninger både på medlemsstatsniveau og på europæisk niveau inden for informations- og datanetsikkerhed, og erkender, at informations- og datanetsikkerhed er et område, hvor det er nødvendigt med en samlet strategi på tværs af søjlerne, når man udvikler politikker og arbejder på passende koordinering,
- tager til efterretning, at Kommissionen agter at forelægge en meddelelse om en samlet sikkerhedsstrategi for elektroniske netværk,
- forpligter sig til at underkaste forslagene til praktiske gennemførelsesforanstaltninger en hurtig behandling, så sammenhængen mellem EU's politikker for informationssikkerhed kan blive styrket og udbygget, og til samtidig at tage stilling til, om der er behov for at styrke de institutionelle strukturer og procedurer i den forbindelse (bl.a. ved at oprette en selvstændig europæisk enhed for informationssikkerhed, et uafhængigt observationsorgan, en ny arbejdsgrup pe i Rådet eller et andet passende forum eller ved at styrke det nuværende samarbejde mellem de eksisterende "IT-udrykningshold" (Computer Emergency Response Teams - CERT))."
Rådet nåede med kvalificeret flertal, idet den belgiske, danske og nederlandske delegation stemte imod, til politisk enighed om teksten til direktivet om tyvende ændring af direktivet vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater. Efter den endelige udformning af teksten på alle fællesskabssprog vil den fælles holdning blive vedtaget og sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i ov erensstemmelse med traktatens procedure for fælles beslutningstagning.
Direktivet skal harmonisere de forskelligartede nationale lovgivninger om anvendelsen af korte chlorparaffiner (SCCP) på to anvendelsesområder, nemlig metalforarbejdning og færdigbehandling af læder. En begrænsning af anvendelsen af disse stoffer har vist sig nødvendig på baggrund af resultaterne af en undersøgelse til vurdering af risiciene ved SCCP, som har påvist, at der er potentielle risici for miljøet.
Der erindres om, at Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE) i november 1998 konkluderede, at der er potentielle uacceptable miljørisici forbundet med korte chlorparaffiners (SCCP) livscyklus, og at der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger for det akvatiske økosystem.
Direktivudkastet foreslår at begrænse markedsføringen og anvendelsen af SCCP på de to anvendelsesområder, der er nævnt i undersøgelsen, nemlig metalforarbejdning og færdigbehandling af læder. Med hensyn til de andre anvendelsesområder for SCCP, nemlig som blødgører i maling og præparater til overfladebehandling samt som flammehæmmende middel i gummi, plast og tekstiler, bestemmer direktivet endvidere, at risikoneds&ae lig;ttelsesforanstaltningerne bør tages op til fornyet overvejelse tre år efter dets vedtagelse på baggrund af den videnskabelige viden og den tekniske udvikling.
DIREKTIVET OM PRØVNING OG MARKEDSFØRING AF KOSMETISKE MIDLER
Rådet drøftede forslaget til direktiv om syvende ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler. Rådet noterede sig, at der på nuværende tidspunkt ikke var kvalificeret flertal for dette direktivudkast og anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte gennemgangen af sagen, for at Rådet kan nå til enighed på en kommende samling.
Formålet med dette direktivudkast er at forbyde prøvning på dyr af færdige kosmetiske midler, af bestanddele og forbindelser af bestanddele til kosmetiske midler, og at tillade, at produkter markedsføres med en etiket om, at der ikke er udført dyreforsøg.
Der erindres om, at det ændrede direktiv 76/768/EØF indeholder et forbud mod markedsføring af kosmetiske midler, som er blevet prøvet på dyr. Ikrafttrædelsen af dette forbud er blevet udsat to gange på grund af utilstrækkelige fremskridt med udviklingen af tilfredsstillende metoder som erstatning for dyreforsøg. Det træder nu i kraft den 1. juli 2002, medmindre det ændres. På grund af betænkeligheder med hensyn til markedsf øringsforbuddets forenelighed med WTO forelagde Kommissionen et forslag til ændring af direktiv 76/768/EØF. Markedsføringsforbuddet er i direktivudkastet blevet erstattet af et forbud mod forsøg på medlemsstaternes område.
DE TRE FORMANDSKABERS (SVERIGE, BELGIEN OG SPANIEN)
FÆLLES
ARBEJDSPROGRAM FOR DET INDRE MARKED
I. Indledning
Det fælles arbejdsprogram indeholder det nuværende og de to efterfølgende formandskabers prioriteter i forbindelse med det indre marked. Det fokuserer på de vigtigste spørgsmål, som ventes behandlet på samlingen i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) på dette område i den berørte periode. Programmet er vejledende. En revideret, ajourført udgave forelægges hver sjette måned, normalt mod slutnin gen af hvert formandskab. Et vigtigt mål med programmet er at forbedre planlægningen og samordningen af arbejdet i Rådet og at sikre kontinuitet mellem formandskaberne.
Denne udgave af det fælles arbejdsprogram forelægges af det svenske formandskab, men også på det følgende belgiske og spanske formandskabs vegne.
II. Overordnede prioriteter og retningslinjer for arbejdet
De klare mål og prioriteter for gennemførelsen af det indre marked, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm, vil være retningsgivende for arbejdet i de kommende måneder. Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 vil sikre kontinuiteten i denne proces.
Behovet for at forbedre den måde, markederne for varer og tjenesteydelser fungerer på, således at borgere og virksomheder kan få det fulde udbytte af det indre marked, er en førsteprioritet for formandskaberne. Dette omfatter en fremskyndelse af de økonomiske reformer i henhold til Cardiff-processen, gennem tilsagnet om liberalisering, modernisering og sammenkobling af offentlige forsyningsvirksomheder, samtidig med at der sikres tjenesteydelser af almindelig ø ;konomisk interesse, udvikling af en strategi for integration af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i politikken vedrørende det indre marked, sikring af fri bevægelighed for varer, forbedring af den administrative og lovgivningsmæssige ramme, bl.a. gennem forenkling af lovgivningen, samt andre foranstaltninger for at skabe gunstige betingelser for innovation, iværksætterånd, økonomisk vækst og beskæftigelse. Inden for disse rammer vi l der også blive givet høj prioritet til nedbringelse af statsstøtte og større gennemsigtighed i systemet. I centrum af arbejdsprogrammet står lovgivningsmæssige aktioner samt andre politikinitiativer til genoprettelse og styrkelse af forbrugernes tillid til produkter og markeder. Det er i denne forbindelse væsentligt hurtigt at nå til enighed om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om de generelle principper og krav i fødev arelovgivningen. Foranstaltninger til forbedring af forholdene for SMV'erne, bl.a. ved at mindske den administrative byrde som følge af alt for omfattende regulering og ved at lette deres adgang til risikovillig kapital, har også høj prioritet.
Sammenlægningen af rådssamlingerne om det indre marked og forbrugerpolitik til én integreret rådssammensætning er udtryk for den nære forbindelse, der er mellem udviklingen af det indre marked og forbrugernes interesser. Formandskaberne vil bestræbe sig på at styrke denne integration. Det uformelle møde mellem ministrene for det indre marked og ministrene for forbrugerpolitik den 26.-28. april 2001 i Lund i Sverige var en vigtig anledning til at udv ikle synergier mellem de to områder.
Nedenfor følger hovedprioriteterne.
III. Ny lovgivning
Der vil primært blive lagt vægt på lovgivningsforslag i nøglesektorer, hvor der er et klart behov for ny eller ændret fællesskabslovgivning, for at det indre marked kan fungere mere effektivt.
Nøglesektorerne er:
Intellektuel ejendomsret, produktsikkerhed og fødevarer, tekniske og administrative handelshindringer for varer og tjenesteydelser (herunder miljøstandarder og tekniske forskrifter), offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser, selskabsret (herunder regnskabsstandarder), e-handel.
Siden den seneste version af det fælles arbejdsprogram blev forelagt i november 2000, er Rådet nået til enighed om flere vigtige lovgivningsforslag: statutten for det europæiske selskab, produktsikkerhed i almindelighed, databeskyttelse i EF's institutioner, begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (21. ændring af direktiv 76/769/EØF) samt inden for motorkøretøjer. Det er også ; værd at notere, at direktivet om ophavsret i informationssamfundet er blevet endeligt vedtaget.
Desuden er der gjort betydelige fremskridt på en række områder, som f.eks. forsikring, regnskabsprincipper, fødevarer (herunder Den Europæiske Fødevareautoritet), kosmetiske midler og fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Der vil aktivt blive arbejdet videre med EF-patent, brugsmodel og offentlige indkøb. Sikkerhedskrav til legetøj, maskiner, typegodkendelse af køretøjer til dyretransport, bekæmpelse af efterligning og ulovlig kopiering, toldlovgivning og -politik, forbrugerkredit og overdreven gældsætning, eEurope-handlingsplanen, herunder netværkenes sikkerhed, er andre vigtige sager/sektorer, hvor de tre formandskaber vil bestræbe sig på at få arbejdet fremskyndet mest muligt. Der vil blive gjort en indsats for at forberede forslaget til forordning om et EF-design med henblik på endelig vedtagelse. Spørgsmålet om parallelimport og konsumption af varem ærkerettigheder vil fortsat blive undersøgt i de kommende måneder.
IV. Generelle politiske spørgsmål og ikke-lovgivningsmæssige initiativer
Som det er blevet understreget, står midler og metoder til forbedring af det indre markeds funktion, således at det kan tilvejebringe konkrete fordele for forbrugerne gennem et større udvalg af sikre produkter af høj kvalitet til overkommelige priser, i centrum af det fælles arbejdsprogram. Borgernes/forbrugernes interesser er blevet behandlet i en indgående analyse på samlingen i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) med he nblik på forberedelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i 2001.
I den forbindelse understreger formandskaberne deres interesse i en fortsat drøftelse af nye former for regulering og administrativt samarbejde.
Både Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm har understreget behovet for at fremskynde arbejdet med økonomiske reformer som et middel til at etablere velfungerende markeder for varer og tjenesteydelser og som et vigtigt element i strategien til at modernisere Europa. Til det formål vil den økonomiske reformproces (Cardiff-processen) fortsat være en sag af høj prioritet for Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme), og de tre formandskaber vil gøre en indsats for yderligere at forbedre kvaliteten af bidragene fra dette Råd til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker med fokus på nøglespørgsmålene vedrørende det indre marked.
Strategien for integration af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i politikken vedrørende det indre marked, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg, vil blive revideret med jævne mellemrum og tilpasset om nødvendigt.
Formandskaberne vil i særlig grad være opmærksomme på behovet for en bedre gennemførelse af direktiverne vedrørende det indre marked i den nationale lovgivning med henblik på at nå det foreløbige mål på 1,5% gennemførelsesefterslæb i 2002 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm. I forbindelse med Kommissionens forelæggelse af sin resultattavle vil der blive af holdt en statusdebat i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) to gange om året til vurdering af de fremskridt, der er gjort.
Kommissionens seneste evaluering af strategien for det indre marked er et vigtigt politisk dokument, som vurderer de fremskridt, der hidtil er gjort i gennemførelsen af strategien, og som samtidig påviser problemer og opstiller prioriteter for det videre arbejde. Rådet vil endnu under det svenske formandskab udtale sig om evalueringen og de reviderede målrettede aktioner i henhold til strategien. Både under det belgiske og det spanske formandskab vil der ske en forts at opfølgning med henblik på at identificere og opnå enighed om prioriterede aktioner på rådsniveau og på at vurdere de fremskridt, der er gjort. Sammen med formandskabernes fælles arbejdsprogram vil evalueringen af strategien for det indre marked danne grundlag for planlægningen af arbejdet i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme).
I den sammenhæng understreger formandskaberne den betydning, de tillægger skabelsen af et effektivt indre marked for tjenesteydelser både inden for den finansielle sektor og generelt. De ser frem til Kommissionens fortegnelse over eksisterende handelshindringer for tjenesteydelser, der er planlagt til december 2001 som del af dens strategi for tjenesteydelser. Konkrete forslag til fjernelse af hindringer for grænseoverskridende handel for tjenesteydelser inden for Fæl lesskabet vil få højeste opmærksomhed.
V. Forbindelserne med Europa-Parlamentet
En konstruktiv dialog og et effektivt samarbejde med Europa-Parlamentet inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure er en forudsætning for fremskridt i lovgivningen for det indre marked. Formandskaberne vil tilskyndet af de hidtidige positive erfaringer fortsætte med at udvikle dialogen med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed så tidligt som muligt i processen, så man i videst muligt omfang undgår langstrakte forligsprocedurer .
VI. Datoer for samlinger i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme)
30.-31. maj 2001
27. september 2001
26. november 2001
1. marts 2002
21. maj 2002.
Køretøjer, der anvendes til personbefordring - Indkaldelse af Forligsudvalget
Da Rådet ikke har kunnet acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til den fælles holdning vedrørende direktivet om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EF, er Forligsudvalget blevet indkaldt i overensstemmelse med traktatens procedure for fælles beslutningstagning (artikel 251).
Produktsikkerhed i almindelighed - Indkaldelse af Forligsudvalget
Da Rådet ikke har kunnet acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til den fælles holdning vedrørende det foreslåede direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, er Forligsudvalget blevet indkaldt i overensstemmelse med traktatens procedure for fælles beslutningstagning (artikel 251).
Toldunionen - De kanariske øver
Rådet vedtog en ændring til forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer, hvorved toldsatserne og toldfritagelserne i forbindelse med afgiften på produktion og import (APIM) forlænges midlertidigt, suspensionen af de autonome satser i den fælles toldtarif og overgangsperioden for indførelse af satserne i den fælles toldtarif ved indførsel af visse varer til De Kanariske Øer indtil den 31. december 2001.
Rådet vedtog også en forordning om forlængelse af anvendelsesdatoen
- for forordning (EØF) nr. 3621/92 om midlertidig suspension af de autonome satser i Den Fælles Toldtarif ved indførsel af visse fiskerivarer til De Kanariske Øer
- og forordning (EF) nr. 527/96 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif og om gradvis indførelse af satserne i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer
indtil den 31. december 2001.
Rådet vedtog en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om tilpasning af protokol 2 til 1972-aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund.
|
| ||||
|
DEN EUROPÆISKE UNION |
Bruxelles, den 24. maj 2001 (28.05) (OR. en) | |||
|
2000/0043 (COD) |
8870/1/01 | |||
|
DRS 23 CODEC 419 | ||||
BILAG
ERKLÆRING FRA DEN FRANSKE OG DEN PORTUGISISKE DELEGATION
"Ændringen af regnskabsdirektiverne fra 1973, 1983 og 1986 om værdiansættelsesreglerne for finansielle instrumenter tager sigte på at anvende dagsværdi i de betingelser og vilkår, der er fastsat i den internationale regnskabsstandard IAS39.
Frankrig og Portugal finder, at anvendelsen af denne standard stadig rejser en række spørgsmål og problemer.
Frankrigs og Portugals tislutning til også at lade direktivets valgfri bestemmelser gælde for finansieringsinstitutter, foregriber på ingen måde deres tilslutning til anerkendelsen af denne standard ved den godkendelsesmekanisme, der er omhandlet i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.
Frankrig og Portugal finder desuden, at det ville være helt uacceptabelt at indføre dagsværdien i videre udstrækning end i den tekst, der blev forelagt Rådet, navnlig for så vidt angår de drøftelser, der i øjeblikket føres i IASC om "fuld dagsværdi".
Begrebet "dagsværdi" kan efter deres opfattelse ikke anvendes på transaktioner, der ikke er omsættelige på et marked, såsom lån til kunder og indskud på anfordring, der netop derfor ikke er omfattet af IAS39, og som i almindelighed udgør hovedparten af bankopgørelsen.
De anser det for helt nødvendigt, at bogføringsmetoden for finansieringsinstrumenterne ikke medfører, at kreditinstitutternes udbud af private lån til fast rente ændres i forhold til udbuddet af lån med variabel rente.
De understreger den betydning, de tillægger det arbejde, der udføres i de internationale fora vedrørende finansiel stabilitet, og nærer et stærkt ønske om, at Kommissionens forslag på dette område ikke vil øge bankernes egenkapitals volatilitet."
________________________