Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om pesticidrester i og på korn m.m.

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1644)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. september 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EEC og 90/642/EEC om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager.

 

 

Bilaget forefindes ikke i elektronisk form.


 

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EEC og 90/642/EEC om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager.

Dokument Sanco/2127/2001

Resumé

I forbindelse med gennemførelsen af EU’s pesticidprogram fastsættes løbende maksimalgrænseværdier for pesticidrester i konkrete produkter. Grænseværdierne fastsættes på baggrund af dels en vurdering af det sundhedsmæssigt acceptable og dels en vurdering af den mængde pesticid, der er nødvendig for at opnå den ønskede virkning. Den mest begrænsende af disse t orer bestemmer grænseværdien.

Forslaget implicerer, at der fastsættes en grænseværdi på 0,02 mg/kg for indholdet af flupyrsulfuron-methyl, som er et aktivstof til ukrudtsbekæmpelse i korn.

En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet, da grænseværdien vil sætte et præcist loft for det tilladte restindhold af flupyrsulfuron-methyl i fødevarer.

 

Baggrund

Kommissionen har ved SANCO/2127/2001 af 8. juni 2001 fremsendt forslag til fastsættelse af midlertidige EU-maksimalgrænseværdier for pestidresten flupyrsulfuron-methyl.

Forslaget er fremsat med hjemmel i:

  • Artikel 10 i Rådets direktiv 86/362/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn.
  • Artikel 7 i Rådets direktiv 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter –af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager samt
  • Artikel 4(1)f i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

Forslaget behandles i en III a-procedure i Den Stående Komité for Plantesundhed. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I forbindelse med EU’s pesticidprogram skal der fastsættes harmoniserede grænseværdier for indhold af pesticidrester i fødevarer af hensyn til forbrugernes sikkerhed og for at muliggøre den frie samhandel i Fællesskabet.

 

Nærheds- og proportionalitetsprincippet må siges at være tilgodeset ved forslag om harmonisering af pesticidgrænseværdier – særligt idet kontrol med de fastsatte grænseværdiers overholdelse styrkes ved, at alle lande skal kontrollere de samme værdier.

Formål og indhold

Forslaget er en del af EU’s pesticidprogram, der om nogle år skal munde ud i en fuldstændig regulering af samtlige pesticider i Fællesskabet.

EU’s pesticidprogram indebærer, at alle pesticider med tiden vil blive sundheds- og miljømæssigt vurderet efter ens kriterier, ligesom der i alle medlemslande vil gælde fælles grænseværdier for det maksimalt tilladte restindhold af pesticider i fødevarer. Der vil blive foretaget en grundig vurdering af sikkerheden for restindholdet af hvert enkelt pesticid i hver enkelt fødevaregruppe. Der vil blive opstillet en positivliste o pesticider, som medlemsstaterne må godkende til anvendelse på deres område.

Direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler har til formål at opbygge en fælles EU-positivliste over de aktivstoffer, der må indgå i plantebeskyttelsesmidler. Stoffer, som er fundet acceptable på grundlag af videnskabelig dokumentation, optages på den fælles positivliste i bilag I til direktiv 91/414. De maksimalgrænseværdier for restindhold, som fastsættes som følge af tilladelse til anv endelse i marken, optages løbende i bilagene til følgende direktiver:

  • Rådets direktiv 90/642 – vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager
  • Rådets direktiv 86/362 – korn og kornprodukter
  • Rådets direktiv 86/363 – animalske produkter (restindhold fra fodermidler)

Ved forslaget harmoniseres en række nationale midlertidige maksimalgrænseværdier, der er fastsat i enkelte medlemsstater i forbindelse med nationale godkendelser af plantebeskyttelsesmidler med indhold af stoffet. Forslaget om fælles grænseværdier for maksimalt restindhold i fødevarer følger som konsekvens af tidligere fællesskabsbeslutninger om at optage en række aktivstoffer på den fælles positivliste i bilag I ti l direktiv 91/414. Miljøstyrelsen repræsenterer Danmark i forhandlinger om optagelse af stoffer på bilag I til direktiv 91/414.

Flupyrsulfuron-methyl er et aktivstof til ukrudtsbekæmpelse i korn.

De nationale godkendelser i medlemsstaterne til anvendelse af flupyrsulfuron-methyl er givet i henhold til de fælles krav i direktiv 91/414. Kommissionen er herefter forpligtet til at fremsætte forslag om en fælles grænseværdi for restindhold af stoffet i fødevarer, som følge af godkendelse til anvendelse i marken. Grænseværdierne i forslaget er fastlagt ud fra såvel en streng sundhedsmæssig vurdering som krav om effektiv pesticidanvendelse i god landbrugsmæssig praksis (GAP).

Forslaget fastsætter midlertidige grænseværdier for restindhold af flupyrsulfuron-methyl i samtlige fødevaregrupper frugt, grønt og korn.

  • Der fastsættes en midlertidig fælles grænseværdi for restindholdet af flupyrsulfuron-methyl i korn på 0,02* mg/kg. Grænseværdien følger af en anvendelse af stoffet i henhold til god landbrugsmæssig praksis (GAP) og den sundhedsmæssige vurdering, som er udtrykt i det acceptable daglige indtag (ADI). Se nedenfor for mere om GAP og ADI.
  • For alle andre vegetabilske produktgrupper fastsættes for flupyrsulfuron-methyl en midlertidig fælles grænseværdi for restindholdet svarende til det laveste målbare niveau for en given analysemetode (LOD- lower limit of analytical determination). Disse grænseværdier fastsættes, hvor en godkendt behandling ikke vil give målbare restindhold, eller hvis der ikke er fremlagt data til en vurdering af restindhold i overensstemmelse med k ravene i direktiv 91/414/EØF, for at beskytte forbrugerne mod restindhold fra anvendelser, der ikke er godkendt af myndighederne.

Kommissionen vurderer, at de foreslåede grænseværdier for det maksimale restindhold er sundhedsmæssigt acceptabelt. Kriterierne for EU’s sundhedsmæssige vurdering af stoffet er fastlagt i direktiv 91/414. EU’s sundhedsmæssige vurdering følger de retningslinier, som er fastlagt af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

De midlertidige grænseværdier i forslaget vil blive permanente efter en periode, hvis medlemsstaterne ikke inden da i overensstemmelse med direktiv 91/414/EØF har notificeret andre midlertidige grænseværdier til Kommissionen.

 

Generel teknisk orientering

Det kan til orientering oplyses, at EU’s optagelse af et pesticid på bilag I til direktiv 91/414 indebærer en streng vurdering af stoffet i forhold til menneskers og dyrs sundhed. Den sundhedsmæssige vurdering fører til fastlæggelsen af stoffets faregrænse NOAEL (No Adverse Effect Level). Dette niveau udtrykker det højeste indhold af pesticid, der ved dyreforsøg ikke har givet reaktioner.

Ud fra NOAEL fastsætter man et acceptabelt dagligt indtag for stoffet, ADI. ADI er den mængde af stoffet, som et menneske kan spise hver dag uden sundhedsmæssige betænkeligheder. ADI’en bliver typisk sat til at være en 100-del af NOAEL. Faktoren afhænger af, hvor godt den sundhedsmæssige vurdering er dokumenteret i forhold til menneskelig påvirkning.

Det kan til orientering oplyses, at GAP (Good Agricultural Practice) er et internationalt anerkendt princip for landbrugsproduktion, hvorefter man kun må anvende netop den mængde pesticid, der er nødvendig for at opnå den ønskede virkning i produktionen. Da landbrugsproduktion i høj grad er afhængig af klimatiske forhold, vil den mængde pesticid, der er nødvendig for at opnå den ønskede virkning i produktionen, variere naturligt mellem EU’s medlemslande. GAP fastsættes i Danmark af Miljøstyrelsen på grundlag af en udtalelse dels fra Danmarks JordbrugsForskning Flakkebjerg og dels fra Fødevaredirektoratet, ud fra en vurdering af mængden af pesticid, som er nødvendig for at opnå det ønskede formål (bekæmpelse eller lignende), anvendelseshyppighed og sprøjtefrist før høst. For nogle kombinationer af pesticider og produkter har Danmar AP, der ligger højt sammenlignet med andre EU-lande, for andre kombinationer har Danmark en lav GAP.

EU’s fastlagte procedure for harmonisering af grænseværdier for restindhold af pesticider tager hensyn til det land, som har den højeste GAP og dermed det højeste restindhold af et givent pesticid. Det er således de højeste værdier af restindhold af pesticider, som bliver ophøjet til harmoniseret EU-maksimalgrænseværdier. Det er selvfølgelig under betingelse af, at stoffet opfylder de fastlagte kriterier for godk e af pesticider, og at restindhold som følger af en anvendelse i henhold til højeste GAP ikke fører til en overskridelse af det acceptable daglige indtag for det pågældende pesticid.

Det bemærkes, at danske landmænd skal følge den nationalt fastsatte GAP i anvendelse af pesticider, uanset at EU’s grænseværdier for restindhold af pesticider i de færdige produkter måtte give mulighed for en større anvendelse af pesticider i produktionen.

Endelig kan det til orientering oplyses, at pesticider kun må indgå i landbrugsproduktionen, hvis deres specifikke anvendelse er godkendt. Godkendelse til anvendelse på en afgrøde medfører således ikke ret til anvendelse på andre afgrøder. For de anvendelser, som et pesticid er forbudt til eller endnu ikke godkendt til, bliver maksimalgrænseværdien for restindhold af det pågældende pesticid sat til LOD (lower limit of analytical determination). LOD er udtryk for det lavest målbare niveau med en given analysemetode. Grænseværdien bliver ikke sat til et absolut nul, da dette i en analytisk og kontrolmæssig sammenhæng ikke giver mening, hvis målemetoden ikke kan påvise helt ned til det absolutte nul.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

Der er ikke fastsat danske midlertidige maksimalgrænseværdier for stoffet. Restindhold af stoffet er omfattet af den generelle bestemmelse i § 7, stk. 2, i fødevareloven (lov nr. 471 af 1. juli 1998), hvilket indebærer, at de ikke må forekomme i et restindhold, der på baggrund af en sundhedsmæssig vurdering kunne være betænkeligt.

Konsekvenser

Vedtages forslaget, kan det implementeres ved ændring af pesticidbekendtgørelsen.

Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet, da grænseværdierne vil sætte et præcist loft for det tilladte restindhold af flupyrsulfuron-methyl i fødevarer.

Fødevaredirektoratet har på grundlag af en dansk gennemsnitsdiæt beregnet, at forslagets grænseværdier vil medføre et såkaldt teoretisk maksimalt indtag af flupyrsulfuron-methyl for voksne svarende til 0,5 % af det fastsatte daglige indtag (ADI) og for børn 1,2 % af ADI.

Kommissionen og Fødevaredirektoratet har på grundlag af data om den faktiske pesticidanvendelse og befolkningens faktiske indtag af pesticidrester vurderet, at der samlet ikke er anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder ved forslagets grænseværdier. Der er i den sundhedsmæssige vurdering taget hensyn til, at mennesker også indtager andre produkter med andre pesticider.

Høring

Forslaget har været i høring i en række organisationer i henhold til fødevarelovens § 6 med høringsfrist den 13. juli 2001.

SID har i den anledning givet udtryk for, at der ikke må findes pesticidrester i nogle fødevarer eller foderstoffer. SID finder derfor, at der bør arbejdes for, at der ikke forefindes pesticidrester i fødevarer eller foderstoffer. Hvis dette ikke er muligt, bør restindholdet være så lavt som muligt.

FødevareIndustrien udtaler, at de generelt mener, at det for at sikre et ensartet niveau for forbrugerbeskyttelse, lige konkurrencevilkår og fri varebevægelighed er meget vigtigt, at grænseværdier for uønskede stoffer i fødevarer, herunder maksimalgrænseværdier for pesticidrester, fastlægges på EU niveau.

Landbrugsrådet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug har ingen bemærkninger til forslaget.

Forslaget er desuden sendt til høring i det Rådgivende Fødevareudvalg og i §2-udvalget.

I denne forbindelse har FDB meddelt, at man støtter forslaget, mens Landbrugsraadet har gentaget, at man ikke har nogen kommentarer.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.