EU-sager der vedrører By- og Boligministeriet
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1630)
arbejds- og
socialministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges By- og Boligministeriets notat vedrørende væsentlige EU-sager, der vedrører By- og Boligministeriet.
Væsentlige EU-sager, der vedrører By- og Boligministeriet
Dette notat beskriver væsentlige EU-emner af betydning for By- og Boligministeriet indenfor følgende kategorier:
- DET BELGISKE FORMANDSKAB
- DIREKTIVARBEJDE
- ANDRE STØRRE EU-SAGER
I hver kategori omtales de væsentligste tiltag, der er foretaget siden den foregående formandskabsperiode og de væsentligste tiltag, der forventes under det belgiske formandskab.
1. DET BELGISKE FORMANDSKAB
I forbindelse med Belgiens overtagelse af formandskabet for Den Europæiske Union den 1.7.2001 har det belgiske formandskab udarbejdet et arbejdsprogram for 1. juli - 31. december 2001. Materialet vedlægges til orientering (bilag 1).
Formandskabet har inddelt sit arbejdsprogam i syv områder, hvoraf tre er DEN EUROPÆISKE SOCIALE MODEL, EN NY VALUTA OG EN NY ØKONOMISK DAGSORDEN samt BÆREDYGTIG UDVIK-LING OG EN BEDRE LIVSKVALITET. Indenfor disse tre områder skal opmærksomheden især henledes på emnerne: Offentlige kontrakter/ indkøb, Kampen mod fattigdom og social udstødelse samt Energipolitik.
Offentlige indkøb
Det belgiske formandskab peger bl.a. på, at det vil vise interesse for en særlig politik for små og mellemstore virksomheder, og at en af de tre nøglefaktorer vil være forbedrede regler for tildeling af offentlige kontrakter.
Direktiverne for offentlige kontrakter/indkøb er af særlig interesse indenfor By- og Boligministeriets område og er derfor nærmere omtalt nedenfor.
A. Direktivforslag om indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter - KOM (2000) 275. Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre udbudsreglerne mere enkle og fleksible.
Med forslaget ønsker Kommissionen bl.a. at imødekomme offentlige ordregiveres behov for mere tidssvarende indkøbsmetoder, at styrke de små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i udbud, at styrke gennemsigtigheden og åbenheden og at tilpasse udbudsreglerne til den elektroniske udvikling. Der stilles endvidere forslag om at omredigere og sammenskrive de tre "klassiske" direktiver for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver til en mere brugervenlig form.
En gennemgang af forslaget i en rådsarbejdsgruppe blev – som led i proceduren vedrørende fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet – påbegyndt under det franske formandskab og videreført under det svenske formandskab. Forslaget har været debatteret på Rådsmøde (Indre Marked, forbruger og turisme) den 30.11.2000, og det svenske formandskab har af-lagt en statusrapport på Rådsmøde (Indre Marked, forbruger og turism 2001. Arbejdet fortsættes under det belgiske formandskab. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en officiel udtalelse over forslaget.
Herudover har Kommissionen nu færdiggjort sin fortolkende meddelelse om adgangen til at tage miljøhensyn, ligesom Kommissionen har intensiveret indsatsen for at udarbejde en tilsvarende meddelelse om adgangen til at tage sociale hensyn i forbindelse med gennemførelse af udbud.
Erhvervsministeriet varetager fra dansk side den overordnede koordinering af aktiviteterne.
B. Direktivforslag om indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport
Kommissionen har – som en del af moderniseringspakken - fremsat forslag om ændring af forsyningsvirksomhedsdirektivet (forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport - KOM (2000) 276 endelig udgave). Også på dette område tilsigtes det at forenkle direktivet dels ved at omstrukturere og klargøre teksten dels ved at forenkle tærskelværdierne. Herudover foreslå . en tilpasning af procedurerne til elektroniske indkøbsmekanismer, samt at der indføres adgang til gradvis at undtage sektorer, som efter en liberalisering fungerer på konkurrencevilkår.
Forslaget har været til drøftelse i ovennævnte rådsarbejdsgruppe og vil blive behandlet yderligere under det belgiske formandskab. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse over dette forslag.
Kampen mod fattigdom og social udstødelse
Det belgiske formandskab vil blive præget af en stærk social dimension. I den forbindelse vil den sociale dagsorden, som blev godkendt på det Europæiske Råd i Nice, blive det fælles tema for alle de initiativer, der tages. Formandskabet vil sikre sig, at der bliver lagt vægt på bl.a. kampen mod social udstødelse og fattigdom. Formandskabet henviser bl.a. til, at medlemsstaterne den 1.6.2001 indsendte en national handlingsplan til bekæmp else af fattigdom og social udstødelse.
C. National handlingsplan til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
De nationale handlingsplaner om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er et centralt element i den åbne koordinationsmetode, som blev defineret ved Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000. Formålet med handlingsplanerne, som hvert EU-medlemsland skal udarbejde hvert andet år, er i medlemslandet at omsætte de mål, der blev tiltrådt af Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 - under hensyntagen til de forsk ellige nationale forhold og politiske prioriteringer.
Indenfor By- og Boligministeriets område er det nævnt, at der skal gennemføres politikker, som har til formål at give den enkelte adgang til en anstændig og sund bolig og til de vigtigste tjenesteydelser, som alt efter de lokale forhold er nødvendige for en normal tilværelse i denne bolig (elektricitet, vand, varme…).
ig;tte de mål, der blev tiltrådt af Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 - under hensyntagen til de forskDanmarks nationale handlingsplan til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - NAPincl 2001/2003, som er afgivet til Kommissionen, har været forelagt EF-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold , EF-udvalget samt Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg.
Handlingsplanen er opbygget i tre overordnede kapitler: 1) Nuværende situation og hovedtendenser. 2) Strategisk tilgang og vigtigste mål. 3) Politiske foranstaltninger. Under kapitlerne indgår først og fremmest områder, der henhører under Socialministeriet men også områder henhørende under andre ministerier bl.a. By- og Boligministeriet.
By- og Boligministeriet har i handlingsplanen omtalt alle tre "ben" indenfor ministeriets område - by- bolig- og byggepolitikken - og ministeriet har især lagt vægt på at give bypolitikken en fremtrædende plads, men som nævnt indgår såvel boligpolitikken (bl.a. ældreboliger) som byggepolitikken (handicaptilgængelighed) også i rapporten.
De nationale handlingsplaner skal danne grundlag for, ved udgangen af 2001, at formulere et første sæt konklusioner om det fremtidige europæiske samarbejde om kampen mod fattigdom og social udstødelse.
Socialministeriet er ansvarlig koordinerende myndighed i Danmark for udarbejdelse af handlingsplanen, og relevante ministerier, herunder By- og Boligministeriet, har deltaget i udarbejdelsen af planen.
Energipolitik
Det belgiske formandskab vil fortsætte det svenske formandskabs initiativer, f.s.v. angår vedvarende energi og energieffektivitet. Formandskabet vil bl.a. bestræbe sig på at gøre fremskridt, hvad angår direktivet om energieffektivitet i bygninger.
D. Direktivforslag om bygningers energimæssige ydeevne
Det belgiske formandskab forventer at have færdigforhandlet Forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne – KOM(2001) 226 endelig udgave, således at det kan kommet til behandling på energiministrenes rådsmøde i december 2001.
Forslaget til direktiv omfatter bl.a. krav om anvendelse af en fælles metode til at stille krav til bygningers energimæssige ydeevne, en forpligtelse for landene til at stille energimæssige mindstekrav til nye bygninger samt en forpligtelse til at bringe eksisterende bygningers energimæssige tilstand op på et mindsteniveau i forbindelse med større ombygninger.
Direktivforslaget behandles i Energigruppen, og Miljø- og Energiministeriet, der har haft forslaget i national høring, forestår forhandlingerne fra dansk side.
2. DIREKTIVARBEJDE
Byggevaredirektivet
Arbejdet med gennemførelsen af byggevaredirektivet (Direktiv 89/106/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer), som har til formål at fjerne alle tekniske handelshindringer, der er forårsaget af landenes forskellige byggeforskrifter, er nu så langt fremskredent med at få realiseret Det Indre Marked for byggevarer, at det har givet resultat med de første CE-m&aeli g;rkede produkter i 2001.
Der er i sidste halvdel af år 2000 for alvor sket et gennembrud i standardiseringsprocessen med mange vedtagne standarder. Den første harmoniserede standard, cementstandarden, trådte i kraft den 1. april 2001. På nuværende tidspunkt er der vedtaget ca. 50 harmoniserede standarder. Endvidere forventes det, at der ved udgangen af 2001 vil være omkring 100 færdige harmoniserede standarder. Indenfor de næste 3-4 år vil markedet således blive d& aelig;kket med CE-mærkede byggevarer i takt med, at standarderne bliver færdiggjort.
Det er fortsat nødvendigt at lægge pres på den europæiske standardorganisation CEN, som har ansvaret for at få færdiggjort de harmoniserede standarder hurtigst muligt, således at Det Indre Marked for byggevarer kan realiseres fuldt ud.
Arbejdet for Kommissionen og medlemsstaterne er nu for øjeblikket bl.a. koncentreret om fastlæggelsen af fælles europæiske regler for byggevarer, som også er omfattet af drikkevandsdirektivet.
By- og Boligministeriet har løbende siden 1997 informeret byggebranchen om de kommende regler og konsekvenser af byggevaredirektivet gennem nyhedsbreve og pjecer, som ligger på ministeriets hjemmeside.
Herudover er de sidste danske implementeringsregler p.t. under udarbejdelse. Bekendtgørelsen om udpegning og notifikation af bemyndigede organer trådte i kraft i foråret 2001, og det forventes, at bekendtgørelsen om CE-mærkning og markedskontrol mv. vil blive udsendt i efteråret 2001.
- ANDRE STØRRE EU-SAGER
A. Handlingsplan for en bæredygtig byudvikling i EU
De overordnede målsætninger for Kommissionens Handlingsplan "En bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union" – KOM (98) 605 endelig udgave, som blev fremlagt ved et Byforum i Wien i november 1999, er at styrke byernes økonomiske grundlag og dermed også beskæftigelsesmuligheder, at fremme lighed, social deltagelse og genopbygning af byområder, at beskytte og forbedre bymiljøet med henblik på at sikre e lig;redygtig byudvikling og endelig at forbedre forvaltningen af byerne og den lokale deltagelse.
Med henblik på yderligere at styrke det uformelle bypolitiske samarbejde inden for EU blev der i oktober 1999 nedsat en arbejdsgruppe om byudvikling og bypolitik (Urban Development Group, UDG), hvor By- og Boligministeriet og Miljø- og Energiministeriet er Danmarks repræsentanter under CSD (Committee of Spatial Development).
Arbejdsgruppen har udarbejdet rapporten ’Proposal for a multiannual programme of co-operation in urban affairs within the European Union’.
Rapporten, som blev drøftet under et uformelt EU-ministermøde i Lille, indeholder forslag til et arbejdsprogram (organisering og tidsplan) for det fremadrettede samarbejde, der først og fremmest har til formål 1) at give medlemsstaterne, Kommissionen og byerne et redskab til at tackle de udfordringer, som byerne står overfor 2) at udgøre en referenceramme for bypolitik både på nationalt og EU niveau 3) at hjælpe Kommissionen til at styrke fæ llesskabsinitiativer i relation til byer og at forbedre koordinationen af initiativerne og 4) at støtte og styrke dialog og forskning mellem landene vedrørende byer og byudvikling.
Endvidere opstiller rapporten ni centrale bypolitiske prioriteringer, som alle medlemsstater ønsker fremmet samt elementer til en strategi, der kan fremme disse prioriteringer. Blandt de bypolitiske prioriteringer skal især nævnes:
- Bedre kendskab til og anerkendelse af byernes betydning.
- Ny tilgang til bypolitik på nationalt og lokalt niveau, herunder udvikling af bypolitiske strategier, der sigter mod bæredygtig byudvikling, og som integrerer økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle faktorer.
- Initiativer til at modvirke negative effekter af etnisk, social og diskriminerende segregation i byerne.
- Fremme integreret og balanceret byudvikling, det vil sige modvirke bymæssig segregation, således at fremgang i et byområde ikke medfører negativ udvikling i andre byområder.
EU Kommissionen ønsker som følge af den kommende EU udvidelse allerede nu at reducere antallet af komiteer, arbejdsgrupper etc. - blandt andet ved sammenlægninger. Dertil kommer, at EU Kommissionen ønsker at integrere fysisk planlægning og den brede helhedsorienterede bypolitik i det konkrete bypolitiske samarbejde.
Ultimo maj 2001 vedtog the Committee on the Development and Conversion of Regions (CDCR) således et forslag fra Kommissionen om, at der under CDCR etableres en underkomité om byudvikling - Sub-committee on Spatial and Urban Development. Underkomiteen skal blandt andet arbejde videre med de 9 prioriteringer, som Urban Development Group opstillede i Lille-rapporten fra november 2000. EU Kommissionen varetager såvel formandskab og sekretariatsarbejde. By- og Boligministeriet og Milj&oslas h;- og Energiministeriet deltager begge i den nye underkomité. Endvidere er både By- og Boligministeriet og Miljø- og Energiministeriet forsat medlemmer af Urban Development Group, der fortsætter som et uformelt bypolitisk netværk under de skiftende EU formandskabslande.
Den bypolitiske Perspektiv- og Handlingsplan, som by- og boligministeren præsenterede i Folketinget i februar 1999, indeholder fem centrale indsatsområder, der i vidt omfang modsvarer Kommissionens målsætninger for handlingsplanen: 1) Gunstige Erhvervsbetingelser – øget aktivitet og beskæftigelse 2) Øget demokrati og medindflydelse 3) Den Boligsociale indsats – blandede boformer 4) Byens fysiske og rumlige indretning og 5) s grundlag og organisering. Disse bypolitiske fokusområder har forsat en høj prioritet i det bypolitiske arbejde, hvilket fremgår af by- og boligministerens bypolitiske redegørelse til Folketinget fra maj 2001.
Fra dansk side arbejder By- og Boligministeriet aktivt for at præge de bypolitiske diskussioner og initiativer i EU og inddrage udenlandske erfaringer i den danske bypolitik. Bypolitik indgår derfor som et fast tema på de årlige uformelle EU-boligministermøder/seminarer.
Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet varetager de danske interesser i forhold til Kommissionens handlingsplan.
Afslutningsvis skal oplyses, at det belgiske formandskab – som en del af det bypolitiske samarbejde inden for EU – afholder et uformelt møde for ministre med ansvar for bypolitik den 8. – 9. oktober 2001, hvor temaerne er public-private-partnership og public participation.
B. URBAN II
URBAN II er et af 4 fællesskabsinitiativer omfattet af Rådets forordning nr. 1260, udstedt den 21.6.1999, om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene. I perioden 2000-2006 er der samlet afsat 700 millioner EUR under URBAN, som finansieres af Regionalfonden.
De overordnede målsætninger for URBAN-initiativet er:
- at fremme udformningen og gennemførelsen af særlig nyskabende strategier til bæredygtig økonomisk og social revitalisering af små eller mellemstore byer eller problemramte bydele i større byer, og
- at styrke og udveksle viden og erfaringer om bæredygtig genopretning og udvikling af byområder.
URBAN falder således i tråd med den helhedsorienterede fokus på bypolitiske problemstillinger, som også er kendetegnende for den danske bypolitik, og som kendetegner regeringens bypolitiske perspektiv- og handlingsplan fra foråret 1999.
Danmark er fastsat til 1 byområde og 5 mio. EUR (ca. 37 mill. kr.) i perioden 2000 – 2006. Der er krav om en dansk medfinansiering på minimum samme beløb til projektet.
Erhvervsfremme Styrelsen har det overordnede ansvar for Regionalfonden i Danmark og dermed URBAN. Med henblik på at sikre koordinering af arbejdet med udpegning af området og den faglige gennemførelse af URBAN-programmet i Danmark, er der nedsat en statslig URBAN arbejdsgruppe med deltagelse af Erhvervsfremme Styrelsen (formandskab og sekretariat), By- og Boligministeriet og Miljø- og Energiministeriet. På baggrund af en vurdering af indkomne ansøgninger besluttede den danske regering i juli 2000, at Gellerup-Hasle-Herredsvang i Århus foreslås til EU-Kommissionen som det kommende danske URBAN område. Folketingets Europaudvalg er orienteret herom.
Forslaget til det danske nationale URBAN program blev, efter behandling i EF-specialudvalget for Industri- og Regionalpolitik og EF-udvalget samt orientering af Europaudvalget, sendt til Kommissionens godkendelse den 19. november 2000. Kommissionen har anerkendt modtagelsen af det danske programudkast og har i foråret 2001 anmodet om uddybende bemærkninger til visse punkter i programudkastet. Bemærkningerne sendes til Kommissionen inden udgangen af august 2001, og det danske U RBAN program forventes at blive endelig godkendt i løbet af efteråret 2001.
C. GPA-forhandlinger
I tilknytning til arbejdet med direktiverne for offentlige indkøb (udbudsdirektiverne) følger By- og Boligministeriet sammen med Erhvervsministeriet WTO's gennemgang af GPA-aftalen (Government Procurement Agreement), hvori EU-landenes eksterne forpligtelser på indkøbsområdet er fastlagt.
Gennemgangen har til formål på sigt at forny og forenkle aftalen, bl.a. således at den kan tiltrække flere lande. EU varetager koordineringen med den interne revision af udbudsdirektiverne.
D. Uformelt EU-boligministermøde
Der afholdes uformelt EU-boligministermøde den 1.-2.10.2001 i Bruxelles. Emnet for mødet er "Boligpolitik som et middel til at forstærke social samhørighed". I den forbindelse vil det være naturligt at drøfte bypolitik, som der er blevet tradition for.
Bilag 1: Det belgiske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2001.