Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om genopbygning af torskebestanden i Nordsøen

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1629)
fiskeriministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

30. august 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til kommissionsforordning om etablering af yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Nordsøen og vest for Skotland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til kommissionsforordning om etablering af yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Nordsøen og vest for Skotland

Baggrund

Kommissionen har udarbejdet udkast til forslag til kommissionsforordning om etablering af yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Nordsøen og vest for Skotland. Forslaget foreligger endnu ikke officielt.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 45, stk. 1, i Rådets forordning nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer.

Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal i en forvaltningskomité.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og involverer ikke anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget gennemfører aftalen af 21. juni 2001 mellem EU og Norge om tekniske foranstaltninger i form af forbedret selektivitet til gavn for torskebestanden. Desuden fastsættes en række yderligere bestemmelser for EU´s autonome bestande, hvor der forekommer væsentlige bifangster af torsk.

Forslaget er bygget op omkring 8 artikler, der indebærer en række fravigelser fra rådsforordning nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer i ICES-områder IV og IIa (Nordsøen og Norskehavet) og Vb og VI (området vest for Skotland).

Der fastsættes bl.a. ændrede regler for tilladte maskestørrelser og målarter i en række forskellige fiskerier (art. 3 og 6). Det præciseres især hvilke typer fiskerier, der kan fortsætte med redskaber med under 120 mm maskestørrelser og hvilke bifangster af torsk, der kan accepteres i denne sammenhæng. Bl.a. fastsættes et krav om en minimumsfangst af jomfruhummer på 30% i fiskeri efter jomfruhummer med 80-109 mm red skaber i den nordlige del af Nordsøen.

Herudover præciseres bl.a. en række tekniske krav til bestemte typer af trukne redskaber, herunder bomtrawl (art. 4), og der indføres et forbud mod bomtrawl med mindre end 120 mm-redskaber nord for 56 grader N (art. 5).

Forslaget træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EF-Tidende og anvendes fra 1. januar 2002.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Danmarks Fiskeriforening har primært udtrykt utilfredshed med målartsprocenten i jomfruhummerfiskeriet. Herudover har foreningen kritiseret en undtagelse, der tillader fortsat fiskeri med 100-mm bomtrawl i området mellem 55 og 56 grader N og vest for 5 grader Ø.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.