Rådsmøde udenrigsministre 16-17/7 Redegørelse

1. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

Formandskabet fremlagde sine planer for arbejdet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik frem mod Det Europæiske Råd i Laeken i december i år og fremhævede tre centrale prioriteter: Udviklingen af EU's civile og militære kapacitet, EU's operationalitet samt samarbejdet med NATO.

Med hensyn til udviklingen af civil krisestyringskapacitet ville formandskabet fortsætte arbejdet, og på politiområdet ville der blive afholdt en tilsagnskonference på ministerniveau i efteråret 2001. På det militære område var man i færd med at identificere mangler i forhold til de tilmeldte bidrag, hvorefter man ville skulle prioritere udfyldningen af manglerne. Dette arbejde ville munde ud i en ny kapacitetskonference i efterå ret 2001. Rådets Generalsekretær/Høje Repræsentant understregede, at kapacitetskonferencen var et vigtigt skridt i forbindelse med styrkelse af europæisk krisestyring og opfordrede medlemslandene til at gøre deres til, at konferencen blev en succes.

 

Formandskabet pointerede vigtigheden af at fortsætte arbejdet med at udvikle og teste EU's krisestyringsstrukturer og -procedurer for senest ved Det Europæiske Råd i Laeken at kunne erklære EU operationel.

For så vidt angik samarbejdet med NATO – og herunder EU's adgang til NATOs aktiver –fandt formandskabet, at en løsning på dette spørgsmål var af stor betydning for EU's evne til at håndtere en krisesituation, og at der var tale om en balancegang mellem på den ene side EU's selvstændige beslutningsevne og på den anden side det transatlantiske forhold.

Endelig vedtog Rådet to fælles aktioner vedrørende oprettelse af EU's Satellitcenter og Institut for Sikkerhedsstudier. På grund af forsvarsforbeholdet deltog Danmark ikke i vedtagelsen af retsakten vedrørende Satellitcentret. Danmark vil dog yde et årligt bidrag til den del af Centrets aktiviteter, der ikke har indvirkning på forsvarsområdet, og vil få sæde i bestyrelsen.

2. Det vestlige Balkan

Rådet vedtog rådskonklusioner om Det vestlige Balkan og udtalte sig positivt om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ). Rådet vedtog endvidere en fælles holdning om viseringsforbud mod ekstremister i Makedonien (FYROM).

Rådet udtrykte tilfredshed med den nylige afholdelse af donorkonferencen for FRJ den 29. juni 2001. Rådet godkendte endvidere "terms of reference" for en "EU – FRJ Consultative Task Force". Den afholder sit første møde den 23. juli 2001.

Rådet hilste velkommen, at der i Makedonien (FYROM) var blevet indledt en politisk dialog på baggrund af det rammepapir, som EU's repræsentant François Léotard og den amerikanske præsidents særlige udsending James Pardew havde overrakt præsident Trajkovski den 7. juli 2001. Rådet opfordrede lederne af landets politiske partier til nu at være deres ansvar bevidst og bidrage til, at den politiske dialog snarest muligt kunne udmun de i substantielle reformer. Rådet opfordrede alle konfliktens parter til strengt at overholde våbenhvilen.

Rådet vedtog en fælles holdning om viseringsforbud mod identificerede ekstremister i Makedonien (FYROM). Visumforbudslisten vil blive sat i værk ved en yderligere beslutning på et kommende rådsmøde, og såfremt der foreligger indstilling herom fra den Høje Repræsentant Solana.

Rådet erindrede om nødvendigheden for samtlige lande i regionen at samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag og understregede betydningen af den serbiske regerings beslutning om at overføre Milosevic til Haag og den kroatiske regerings beslutning om at overføre to sigtede kroatiske generaler til Haag.

Som følge af dannelsen af en ny regering i Montenegro erindrede Rådet om vigtigheden af, at Beograd og Podgorica indgår i konstruktive forhandlinger om forfatningsmæssige reformer.

Rådet hilste velkommen måden, hvorpå det albanske parlamentsvalg generelt var forløbet. Rådet udtrykte håb om, at den nye albanske regering vil fortsætte arbejdet med gennemførelsen af de reformer, som var blevet identificeret i forbindelse med landets deltagelse i Stabiliserings- og associeringsprocessen, således at Kommissionen som aftalt på DER i Göteborg om muligt inden udgangen af i år ville kunne forelægg e forhandlingsdirektiver med henblik på indgåelse af en Stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien.

Rådet tog Kommissionens statusrapport om Bosnien-Herzegovinas stilling i Stabiliserings- og associeringsprocessen til efterretning og opfordrede den bosniske regering til at fortsætte arbejdet med at gennemføre elementerne i det "Road Map", der var lagt for landets deltagelse i Stabiliserings- og associeringsprocessen.

Endelig hilste Rådet velkommen, at der på mødet i det Regionale Rundbord indenfor Stabilitetspagten den 28. juni 2001 i Bruxelles var blevet vedtaget en strategisk ramme for pagtens aktiviteter.

3. Fredsprocessen i Mellemøsten

Drøftelsen af "Fredsprocessen i Mellemøsten" mundede ud i vedtagelsen af rådskonklusioner. Det blev anført, at anbefalingerne i Mitchell-rapporten burde gennemføres øjeblikkeligt. Forsinkelse eller yderligere betingelser for gennemførelse af Mitchell-rapporten ville give spillerum til ekstremister og være ensbetydende med en fortsættelse af volden. Parterne burde acceptere hinanden som rette forhandlingspartner e. Bekæmpelse af vold og terror burde intensiveres. Det blev videre anført, at likvideringer af på forhånd udpegede personer var i modstrid med folkeretten. Endelig blev det fastslået, at der var behov for overvågning fra tredje part med henblik på at overvinde forhindringer, som ville kunne opstå i gennemførelsen af Mitchell-rapportens anbefalinger. Indsættelse af tredje parts observation ville være i begge parters interesse.

4. Afrika/De Store Søer

De Store Søers område

Belgien fandt, at den relativt positive udvikling i Den Demokratiske Republik Congo, DRC, i det sidste halve år burde være et afsæt for, at EU frem til rådsmødet (udenrigsministre) i oktober udarbejdede en handlingsplan for EU's støtte til fred og udvikling i regionen. Formandskabet lagde vægt på, at tilbagetrækningen af udenlandske tropper skulle fortsætte, demobilisering og reintegration af militser skulle igangs&a tes snarest, og der skulle fastlægges realistiske mål og tidsramme for den nationale politiske dialog om overgang til demokratiske forhold. Afhængig af fremskridt på disse områder kunne en større bistandsindsats tilrettelægges.

Kommissionen fremhævede, at regeringen i DRC måtte skabe betingelser, der muliggjorde, at oppositionen frit kunne deltage i det politiske liv i landet. Kommissionen udtrykte bekymring over de nylige angreb ind i Rwanda og fandt de fortsatte væbnede aktioner i Burundi yderst alarmerende.

En række medlemslande udtrykte støtte til det belgiske formandskabs bestræbelser på at skærpe EU's fokus på De Store Søers område. Det betonedes, at tilgangen til emnet burde være regional, og tage udgangspunkt i Lusakaaftalen for DRC og Arusha fredsaftalen for Burundi. Økonomisk støtte burde betinges af reelle fremskridt på nøgleområder i fredsprocessen.

Der blev vedtaget konklusioner, som bekræfter Rådets ønske om, at EU bør spille en mere markant og sammenhængende rolle i forsøgene på at fremme fred, stabilitet og udvikling i de Store Søers område. Konklusionerne opfordrer bl.a. de involverede parter til at sikre fremdrift i den nationale dialog i DRC og tilskynder FN's Generalsekretær til at udpege et koordinerende organ for demobilisering og reintegration af militse elig opfordres landene i regionen til at gøre deres indflydelse gældende med henblik på at få alle parter i konflikten i Burundi til at tilslutte sig fredsprocessen i landet.

Det forventes at den Høje Repræsentant Solana og Kommissær Nielson i juli måned ville besøge regionen.

 

EU-Afrika topmøde opfølgning

Der var fortsat ikke enighed mellem de afrikanske lande og EU om tilrettelæggelsen af ministermøder i opfølgning af EU-Afrika topmødet. På rådsmødet var der blandt medlemslandene enighed om, at formandskabet til trods herfor gik videre med forberedelserne til et opfølgende udenrigsministermøde i oktober i Bruxelles. For at imødekomme den afrikanske side var der endvidere tilslutning til at afholde endnu et ministerm&os lash;de i begyndelsen af 2002 i Afrika. Dette opfølgningsmøde burde dog være mindre omfattende og på lavere niveau end ministermødet i oktober 2001.

5. FN's verdenskonference mod racisme

Rådet vedtog uden debat rådskonklusioner vedrørende FN's Verdenskonference mod racisme.

6. (Evt.) Forbindelserne EU-AVS

Punktet blev taget af dagsordenen.

7. Status: Arbejdet i de øvrige rådsformationer

Formandskabet redegjorde for status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer, med henblik på at give et generelt overblik

8. Udvidelsen

Formandskabet præsenterede sine planer for tiltrædelsesforhandlingerne. Man ville fastholde tempoet i forhandlingerne og de grundlæggende principper om differentiering og bedømmelse af hvert enkelt kandidatland på grundlag af egen indsats. Under en kort drøftelse blev der bl.a. henvist til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg om at gøre en særlig indsats for at hjælpe Rumænien og Bulgarien.

9. Forberedelse af G7/G8-topmøde

10. Fælles strategi for Rusland

Punktet blev vedtaget uden debat.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Punktet blev vedtaget uden debat.

13. Tyrkiet: Revisionsmekanisme

Punktet blev taget af dagsordenen.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Rådet vedtog uden debat den fælles EU-holdning til mødet i Associeringsrådet med Ungarn.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Punktet blev vedtaget uden debat.