Kopi SAU: svar på Spm. 274 om rådsmøde ECOFIN den 10. juli 2001, til økonomiministeren og skatteministeren

Svar: ECOFIN-rådsmødet den 10. juli 2001 har følgende dagsorden:

1. Det belgiske formandskabs arbejdsprogram.
2. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Gøteborg den 15. – 16. juni 2001.
3. Adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne.
4. Kommissionens meddelelse om skattepolitik i EU.
5. Tidsplan for behandling af skattepakken
6. Fællesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden (Chernobyl Shelter Fund) under EBRD.

Vedlagt er en skriftlig redegørelse for dagsordenspunkt 1, for så vidt angår skattespørgsmål, samt punkt 4 og 5.

På ECOFIN i juli vil der være en orienterende debat om skattepolitikken i EU, hvor forskellige aspekter af direkte og indirekte skatter vil blive drøftet.

Det belgiske formandskab nævner i deres arbejdsprogram, at man evt. også vil bringe emnet om direkte finansiering af dele af EU’s budget op til drøftelse.

Formandskabet lægger vægt på arbejdet med skattepakken, der skal vedtages i sin helhed så hurtigt som muligt og senest ved udgangen af 2002. Skattepakken består af tre dele:

1. Beskatning af private renteindtægter fra andre EU-lande skal ske ved indberetning og videregivelse af oplysninger, idet der dog er en overgangsperiode på 7 år fra direktivets ikrafttræden i 2003, hvor visse EU-lande kan fortsætte med at sikre beskatning med kildeskat. Formandskabet og Kommissionen har ansvaret for at videreføre EU’s forhandlinger med tredjelande om vedtagelsen af tilsvarende foranstaltninger i disse lande med henblik på ærdiggøre direktivet. Formandskabet lægger vægt på, at ECOFIN giver forhandlingsmandat til forhandlingerne med tredjelande, og at der sker fremskridt mht. anvendelsen af det kommende direktiv i afhængige områder.
2. Formandskabet vil arbejde for, at direktivet vedr. beskatning af renter og royalties, hvor der ikke er væsentlige udestående emner, bliver endeligt afsluttet.
3. Formandskabet lægger stor vægt på at opnå fremskridt vedr. adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning. ECOFIN opnåede den 26.-27. november 2000 enighed om, at virkningen af skadelige ordninger for de virksomheder, der nyder godt af sådanne pr. 31. december 2000, udløber senest den 31. december 2005.

Formandskabet vil i lyset af Kommissionens meddelelse vedr. beskatning af pensioner, som blev præsenteret for ECOFIN den 7. maj 2001, tage et initiativ til drøftelser for at fastlægge, om ECOFIN skal indlede et arbejde om beskatning af pensioner blandt andet med henblik på at undgå dobbeltbeskatning.

Endvidere ventes Kommissionen af præsentere en meddelelse vedr. virksomhedsbeskatning, som det belgiske formandskab finder er et vigtigt område af hensyn til det indre marked. Meddelelsen ventes at beskrive nuværende forskelle i EU-landenes effektive selskabsbeskatning samt at identificere skatteregler som hæmmer grænseoverskridende økonomisk aktivitet mellem EU-landene.

Kommissionen afgiver hvert 2. år en rapport om de reducerede momssatser, som i forskelligt omfang anvendes af alle EU-lande undtagen Danmark. Rapportens formål er at se på, om de reducerede satsers anvendelsesområde bør ændres f.eks. af hensyn til grænseoverskridende konkurrenceforvridning. En ny rapport fra Kommissionen forventes i nær fremtid. Formandskabet vil på grundlag af rapporten tage initiativ til en mere generel debat om, hv orvidt nedsatte momssatser er et effektivt redskab til at fremme f.eks. beskæftigelse, mobilitet, befolkningens sundhed og vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger.

I lyset af den teknologiske udvikling lægger det belgiske formandskab vægt på fortsættelsen af arbejdet med moms på elektronisk handel og elektronisk momsfakturering, således at ECOFIN kan opfylde mandatet fra Det Europæiske Råd i Stockholm, marts 2001.

For så vidt angår direktivet om moms på e-handel er der opnået enighed om, at salg af digitale tjenester fra EU-virksomheder til kunder i tredjelande skal være momsfritaget, mens salg fra virksomheder i tredjelande til kunder i EU-lande skal være momspligtig, idet beskatningen skal ske med normalsatser. De udestående spørgsmål handler om den mere konkrete udformning af momsregler ved salg af digitale tjenester i et EU-land. Sagen vent es drøftet på ECOFIN den 16. oktober og den 6. november. Det belgiske formandskab fremhæver, at det er vigtigt hurtigst muligt at få etableret simple og effektive regler, der kan sikre en passende beskatning af e-handel, og bringe den nuværende forvridende konkurrence situation for EU-udbydere i forhold til tredjelande til ophør.

For så vidt angår elektronisk momsfakturering skal der arbejdes videre med et forslag, som indebærer ændringer af det allerede eksisterende direktiv med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering af moms.

Det belgiske formandskab lægger endvidere vægt på at fortsætte arbejdet med harmonisering af fradragsregler og ændrede regler for tilbagebetaling af moms der er betalt i andre EU-lande, da de nuværende ordninger vurderes at være komplekse og problematiske.

Det belgiske formandskab vil fortsætte arbejdet, som blev startet under det svenske formandskab, om tættere harmonisering af afgifter på tobaksprodukter. En rapport fra Kommissionen om afgifter på alkohol vil muligvis også blive drøftet.

Endvidere vil det belgiske formandskab fortsætte det svenske formandskabs arbejde med en fælles ramme for energibeskatning med det formål at fremme skattesystemer, der bidrager til beskyttelse af miljøet.

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forelæggelsen af det belgiske arbejdsprogram sker i henhold til Edinburgh-konklusionerne om øget åbenhed. Et nyt formandskabs forelæggelse af sit arbejdsprogram må ses som et central led i det europæiske økonomiske samarbejde og åbenhed omkring dette, hvorfor det mest hensigtsmæssigt formildes og drøftes på fællesskabsplan.

Kommissionen har udsendt en meddelelse af 23. maj 2001: Skattepolitik i EU – prioriteringer for de kommende år.

I Meddelelsen udtrykker Kommissionen sit syn på hvad de grundlæggende prioriteringer i EU’s skattepolitik skal være, set i lyset af udvidelsen, globalisering, den teknologiske udvikling og hensynet til det indre markeds funktion.

På DER i Lissabon blev der fastlagt en målsætning om at EU skal være "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi der kan skabe en holdbar økonomiske vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed". Medlemsstaternes skattesystemer skal bidrage til at opnå den nødvendige markedsreform. Det er derfor nødvendigt at EU’s skattelovgivning kons es og stabiliseres i størst muligt omfang inden udvidelsen, således at beskatningen ikke hindrer eksisterende og nye medlemslande i at konkurrere på lige fod.

Kommissionen understreger, at der skal findes en passende balance mht. at begrænse medlemsstaternes offentlige gæld, sænke skatterne samt finansiere de offentlige investeringer. F.eks. vil en lavere skattebyrde kunne bidrage til at fjerne nogen af de faktorer der virker hæmmende på beskæftigelsen, investeringer og vækst. Der lægges i meddelelsen vægt på at skattenedsættelser primært skal være på områ der der har gunstige udbudsside effekter, herunder særligt behovet for at sænke skattetrykket på direkte og indirekte lønomkostninger.

Kommissionen fremhæver endvidere energibeskatning, som et effektivt økonomisk instrument til at takle miljøproblemer. Beskatning anses som et afgørende instrument til at opfylde forpligtelserne i Kyoto-protokollen og som et muligt middel til at anspore til politikker, der ikke kobler anvendelse af energi sammen med økonomisk vækst, til at forbedre energiforbrugsmønstrene samt til at udvikle vedvarende energikilder.

Kommissionen fremhæver, at man i de overordnede skattepolitiske målsætninger for det første skal fokusere på at fjerne skattemæssige hindringer i forhold til de fire friheder (fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital) samt forenkle de eksisterende skattesystemer. For det andet skal EU’s initiativer på skatteområdet sikre at skattesystemerne bidrager til en højere effektivitet af det indre marked. t tredje bør EU’s skattepolitik også fremover lette bestræbelserne på at sænke de nominelle satser samt udvide beskatningsgrundlaget, hvorved de økonomiske forvridninger mindskes.

Kommissionen lægger dog ikke op til en generel harmonisering af medlemsstaternes skattesystemer, idet de nationale skattesystemer afspejler medlemsstaternes præferencer mht. udgiftsniveau for den offentlig sektor og organisering af sociale ydelser.

For så vidt angår de personlige skatter er synspunktet, at disse principielt er fuld national kompetence så længe medlemsstaterne respekterer de fundamentale principper i traktaten om ikke-diskriminering og arbejdskraftens frie bevægelighed. Overholdes disse principper ikke kan det blive nødvendigt at koordinere de nationale skattesystemer.

For så vidt angår beskatning af mobile skattegrundlag som kapital og selskabsbeskatning har man anerkendt at der er behov for en vis koordinering, men dette er ifølge Kommissionen ikke tilstrækkeligt – det er nødvendigt med mere ambitiøse tiltag. Kommissionen er således i gang med at undersøge om der vil kunne opnås flere resultater mht. at fjerne hindringer til det indre markeds funktion, bl.a. på selskabsbeskatningen t medlemsstaternes suverænitet trues.

På afgiftsområdet er der et stort behov for en omfattende harmonisering idet afgifter ofte indebærer en direkte hindring for funktionen af det indre marked. Kommissionen har etableret en lovgivningsstrategi på afgiftsområdet som den vil arbejde videre med.

I det følgende gives en beskrivelse af de mere specifikke målsætninger for EU’s skattepolitik.

Kommissionen omtaler sin nye momsstrategi fra juni 2000, som går ud på at skabe en generel forbedring af det nuværende momssystems funktion. Det drejer sig om forenkling, modernisering og en mere ensartet anvendelse af eksisterende ordninger samt et snævrere administrativt samarbejde.

Kommissionen nævner også, at den har gennemgået (dvs. justeret sin holdning til) allerede fremsatte direktivforslag på momsområdet i lyset af strategien, og at der er yderligere kommissionsforslag på vej, som passer til den nye strategi.

Kommissionen fremhæver beskatning, som et effektivt økonomisk instrument til at takle miljøproblemer. Beskatning anses som et afgørende instrument til at opfylde forpligtigelserne i Kyoto-protokollen og som havende potentialet til effektivt at anspore til at føre politikker, der ikke kobler anvendelse af energi sammen med økonomisk vækst, til at forbedre energiforbrugsmønstrene, og til at udvikle vedvarende energikilder.

Kommissionen påpeger hvorledes eksisterende mekanismer på både nationalt og EU-niveau fører til forvridninger i forbrugernes valg mellem energikilder eller produkter og i konkurrencevilkårene. Som løsning på disse vanskeligheder anbefales en EU-ramme til fremme af indbyrdes tilnærmelse mellem medlemsstaternes beskatningsordninger.

På denne baggrund henviser Kommissionen til dets 1997 forslag til rådsdirektiv om omstrukturering af EU-rammerne for beskatning af energiprodukter, med henblik på at udvide anvendelsesområdet for direktiverne om mineralolier til at omfatte en række andre energikilder, fx kul, el og naturgas, og på at øge EU’s mindstesatser for punktafgifter på energiprodukter. Efter sagen har stået i stampe i Rådet i fire år, finder sionen det nu vigtigt, at der sker fremskridt med dette forslag, selvom der ikke kan findes enstemmighed. I denne sammenhæng fremhæver Kommissionen især muligheden for et styrket samarbejde, som en mulig vej frem, når det drejer sig om miljø- og energibeskatning.

Kommissionen henviser til, at det er hensigten at forelægge en meddelelse sidst på året om beskatning af motorkøretøjer i EU. Meddelelsen vil bl.a. indeholde henstillinger til medlemslandene om at undgå den dobbeltbeskatning, der opstår, når et køretøj successivt registreres i flere medlemslande, og der hvert sted betales fuld afgift. Kommissionen vil desuden se på, om der er problemer med overholdelse af reglerne om varernes frie bevægelighed. Endelig vil der være opfordringer til indbyrdes tilnærmelse af køretøjsafgifter og herunder undersøgelse af mulighederne for at omstrukturere køretøjsafgifter, så de i højere grad afspejler CO2 forureningen fra nye biler. Meddelelsen forventes i første omgang ikke fulgt op af lovgivningsinitiativer.

Kommissionen har netop udsendt en rapport om tobaksbeskatning og fremsat forslag om en vis tilnærmelse af afgiftssatserne. Til efteråret forventes tilsvarende fremlagt en rapport om alkoholholdige drikkevarer.