Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 16-17/7 01 Tillæg til samlenotat 1488

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1523)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 461 (Løbenr. 23120)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

5. juli 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001 – vedlægges Erhvervsministeriets notat vedr. dagsordenspunkt 31 for rådsmødet.

 

 

 

 

 

4. juli 2001

Sag 2001-2092-11

/EFS/SSI

 

 

Skibsbygning:

Kommissionens strategi til modforanstaltninger over for Koreas unfair konkurrence

1. Baggrund

Europaudvalget er ved flere lejligheder blevet orienteret om Kommissionens undersøgelse af Koreas anvendelse af subsidier til skibsbygningsindustrien med henblik på indgivelse af en klage i WTO. Sagen har senest været forelagt for Europaudvalget den 10. maj 2001 i forbindelse med forberedelse af rådsmødet (industri) den 14. og 15. maj 2001. Udvalget har i den forbindelse givet sin tilslutning til, at Danmark i EU støttede indgivelse af en kla ge til WTO.

Rådet (industri) noterede sig den 14. maj 2001, at Kommissionen ifølge dens afgørelse af den 8. maj 2001 agter at foreslå en passende midlertidig støttemekanisme, og støttede kraftigt, at Kommissionen ifølge samme afgørelse agter at igangsætte en WTO-procedure, hvis der ikke nås en løsning med Korea inden den 30. juni 2001.

Det er ikke efterfølgende lykkedes for Kommissionen at finde en løsning i dialog med Korea, og Kommissionen vil nu formelt indklage Korea for WTO.

Kommissionen har endnu ikke vedtaget konkret forslag til midlertidige modforanstaltninger. Bedømt på grundlag af Kommissionens afgørelse af den 8. maj 2001 vil forslaget måske blive begrænset til visse skibstyper – container og kemikalieskibe med mulighed for udvidelse til flere skibstyper (formentlig gastankere og færger), såfremt der viser sig direkte konkurrence til koreanske værfter. Kommissionens forslag vil formentlig tillade s sh;tte på op til 14 % i særlige tilfælde. Ellers vil der kunne ydes 6 % støtte, hvis der ved et åbent bud eller en lignende procedure kan påvises direkte konkurrence med koreanske værfter. For at undgå ulige konkurrencevilkår inden for EU vil der formentlig blive foreslået en indre markedsklausul, hvorefter medlemsstaterne skal notificere til Kommissionen, hvis der ydes støtte over 6%, og Kommissionen skal godkende den. Ved notifikationen s kal medlemsstaten bevise, at støtten er nødvendig for at vinde kontrakten, ligesom der skal være tale om konkurrence fra Korea.

På Rådsmøde (generelle anliggender) den 16. – 17. juli 2001 forventes Kommissionen at præsentere forslag til nye modforanstaltninger samtidig med anbefaling af sagsanlæg mod Korea i WTO.

Det forventes, at Kommissionen vil gøre indgivelse af klagen betinget af Rådets tilslutning til introduktion af midlertidige modforanstaltninger i form af driftsstøtte.

  1. Europa Parlamentets udtalelse

Komissionens forslag til modforanstaltninger vil have hjemmel i artikel 89, og Parlamentet skal høres når forslaget foreligger.

3. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg.

I forbindelse med forberedelsen af Rådsmøde (industri og energi) den 14. maj 2001 har Folketingets Europaudvalg modtaget aktuelt henholdsvis revideret aktuelt notat af den 2. og 9. maj 2001. Endvidere har udvalget modtaget notat af den 4. juli 2001 vedr. EU’s anlæg af klage mod Korea i WTO.