Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om fælles markedsordning for frø og fastsættelse af støttebeløb for frø

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1512)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

4. juli 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø og om fastsættelse for produktionsårene 2002/03 og 2003/04 af støttebeløbene for frø, KOM(2001) 244 endelig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø og om fastsættelse for produktionsårene 2002/03 og 2003/04 af støttebeløbene for frø

 

KOM(2001) 244 endelig

Resumé

Hovedformålet med forslaget er at indføre en såkaldt stabilisatormekanisme, der skal bremse den igangværende stigning i udgiftene til markedsordningen for frø. Der foreslås i forbindelse hermed fastsat en maksimumsmængde, som der kan ydes støtte til i Fællesskabet, og som fastsættes på grundlag af en referenceperiode. Endvidere er der forslag til fastsættelse af støttebeløbene for produktionsårene 2002/03 o g 2003/04 samt fastsættelse af én enkelt støttesats for sorten Lolium perenne L.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 244 af 4. maj 2001 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 2358/71 om den fælles markedsordning for frø og om fastsættelse for produktionsårene 2002/03 og 2003/04 af støttebeløbene til frø. Forslaget er oversendt til Rådet den 4. maj 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Siden produktionsåret 1994/95 er der i frøsektoren i EU sket en betydelig stigning i de tilsåede arealer og producerede mængder. Der har samtidigt været betydeligt udsving i markedspriserne og en stigning i udførslen og lagrene på EU plan. Udgifterne til markedsordningen er steget konstant siden 1994, således at udgiftsniveauet i 2000 var på 109,5 mio. EUR.

Kommissionen finder, at der bør indføres en stabiliseringsmekanisme i lighed med den, der findes for ris til udsæd for at bremse stigningen i udgifterne til markedsordningen. Den foreslår derfor, at der fastsættes en maksimumsmængde, der kan ydes støtte til i Fællesskabet. Grundlaget er et gennemsnit af de mængder, der er blevet høstet i en referenceperiode, der skal nærmere fastsættes.

Den nærmere udformning af ordningen skal efterfølgende fastlægges i forvaltningskomitéprocedure.

Der skal inden den 1. august 2001 fastsættes beløb for den støtte, der skal udbetales for produktionsårene 2002/03 og 2003/04, jf. Rådets forordning nr. nr. 2358/71. Forslag til støttebeløbene for den nævnte periode fremgår af bilaget til forslaget.

Fastsættelse af støtten og indførelsen af en stabilisator er ifølge Kommissionen snævert forbundne, idet udgifterne til den fælles markedsordning for frø afhænger af støtteenhedssatsen for den producerede mængde, der er berettiget til EF-støtte. De nuværende støttebeløb kan kun opretholdes, hvis der indføres en stabiliseringsmekanisme for at holde udgifterne inden for en acceptabel gr&ae lig;nse. Alternativet ville være at reducere støtteenhedssatserne. Dette vil ifølge Kommissionen ikke være lige så effektivt, og ikke gøre det muligt, at stille de medlemsstater, der har forårsaget udgiftsstigningen, til ansvar.

I forbindelse med den sidste prisfastsættelse blev det konstateret, at opdelingen af frø af Lolium perenne L. i tre sortsgrupper på grund af priserne på verdensmarkedet savner grundlag. Som en overgangsforanstaltning blev det bestemt, at opdelingen kunne opretholdes for produktionsåret 2001/02. Forslaget indeholder nu bestemmelse om, at denne opdeling afskaffes, og at der fastsættes en enkelt støttesats.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2000 om markfrø, bek. nr. 527 af 25. juni 1999 om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn og bek. 566 af 30. juni 1993 om ydelse af produktionsstøtte til markfrø.

Konsekvenser

Kommissionen fremhæver, at da de maksimale garantimængder pr. producerende medlemsstat er baseret på et gennemsnit af de mængder, der er produceret i det foregående år, vil gennemsnitsudgiften til den fælles markedsordning ved en uændret støtte stabilisere sig på et niveau i nærheden af det nuværende niveau, og under ingen omstændigheder blive større.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. Endvidere er der blevet foretaget høring af Brancheudvalget for Frø, der finder, at det umiddelbart forekommer unødvendig kompliceret at indføre en maksimal garantimængde (stabilisatorordning) for ca. 35 forskellige arter, heraf hovedparten indefor græs- og kløverfrø, hvor markedet er selvregulerende. Brancheudvalget for Frø foretrækker en fortsættelse af den gæ ldende ordning, men har tillige overvejet mulige alternativer til Kommissionens forslag, herunder bl.a.; fjernelse af frøstøtten til arter, som modtager dobbeltstøtte; indførelse af en stabilisatorordning for de resterende arter der modtager dobbeltstøtte; indførelse af en stabilisatorordning, der sikrer at støttebeløbene vil kunne udbetales på samme tidspunkt som hidtil eller en stabilisatorordning på EU-niveau, dvs. uden landekvoter.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.