Hjælpemenu

Hovedmenu

Supplerende svar på spørgsmål 171 om illegal indvandring, amnesti, til udenrigsministeren Kopi til udviklingsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1510)
udviklingsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

3. juli 2001

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 2. april 2001 (Alm. del – bilag 1039) vedlægges Udenrigsministeriets opfølgende besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 171.

 

 

 

NOTITS

Udenrigsministeriet

Fællessekretariatet

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

StF.1, 400.Y.4-1; 600.I.4

CC:

Bilag:

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

2. juli 2001

Emne:

Opfølgende besvarelse af spørgsmål 171 (Alm. del - bilag 1039) stillet af Folketingets Europaudvalg den 2. april 2001

Spørgsmål 171 (Alm. del – 1039) af 2. april 2001

" Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 27. marts 2001 - se på, om det er muligt at fremskaffe tal om illegal indvandring i Schengen-landene, herunder oplysninger om amnestier i disse lande i de senere år."

Svar

En foreløbig besvarelse blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 14. maj d.å. I nedenstående besvarelse præsenteres en uddybende oversigt i lyset af de oplysninger fra relevante myndigheder i Schengen-landene, som det har været muligt for ambassaderne at fremskaffe.

Som det vil fremgå, har det i mange tilfælde været vanskeligt at indhente de ønskede oplysninger om antallet af illegale indvandrere og frit lejde/amnestier, idet flere af de relevante stedlige myndigheder har tilkendegivet ikke at være i besiddelse af sådanne opgørelser.

Holland har oplyst, at hverken de hollandske myndigheder, Udlændingestyrelsen, det officielle statistiske kontor eller organisationer for indvandrere har været i stand til at give et skøn over antallet af illegale indvandrere.

Hvad angår amnesti, har Holland ikke en amnestiordning for ulovlige indvandrere. Der er undtagelsesvis i 1999 givet amnesti til 2.250 personer, som havde opholdt sig mere end 6 år i landet og havde taget arbejde under deres ophold.

Spanien har meddelt, at det ifølge spanske myndigheder er vanskeligt at angive nøjagtige tal for antallet af illegale indvandrere i Spanien. Det oplyses endvidere, at Spanien de seneste år har modtaget mange indvandrere, hvoraf de fleste ankommer illegalt. Hvad angår amnestier, har en udlændingelov, indført år 2000, givet mulighed herfor. De spanske myndigheder oplyser, at 250.916 har søgt om amnesti, hvoraf pr. 31. marts 2001 154 .543 er blevet imødekommet, mens 76.599 har fået afslag.

Belgien har meddelt, at antallet af illegale indvandrere i Belgien er ukendt. Antallet af illegale indvandrere, som har opnået frit lejde på baggrund af en lov fra 1999, udgør pr. 26. april 2001 3.062 personer. Dette tal er dog ikke endeligt, idet en række ansøgninger endnu ikke er færdigbehandlede.

Østrig har oplyst, at de østrigske myndigheder ikke har tal eller skøn for antallet af personer, der opholder sig illegalt i Østrig. Begrebet amnesti til illegale indvandrere findes ikke i Østrigs lovgivning og er derfor ikke anvendt.

Italien har ikke underrettet om antallet af illegale indvandrere, men har oplyst, at pr. 17. april 2001 har 461.634 personer siden 1995 opnået amnesti.

Portugal har meddelt, at der ikke foreligger en opgørelse eller et skøn for omfanget af den illegale indvandring til Portugal. Ved mulighed for legalisering i 1996 registreredes 35.082 personer med illegalt ophold, og ved mulighed for legalisering i perioden 10. januar - 23. april 2001 registreredes 48.965 personer med - tidligere illegalt - ophold.

Luxembourg har oplyst, at antallet af illegale indvandrere er ukendt. Det luxembourgske arbejdsministerium skønner imidlertid, at antallet af illegale indvandrere, der arbejder sort, er maksimalt 2.000-2.500 personer. Luxembourgs parlament vedtog i marts måned d.å. en frit-lejde erklæring, der opfordrer regeringen til at lovliggøre situationen for personer, som har opholdt sig i Luxembourg fra før 1. juli 1998, og som skaffer sig arbejde p&ari ng; ubestemt tid indenfor en kortere frist efter, at den pågældendes ansøgning om at få ophold m.v. er blevet imødekommet, eller som har haft tidsubestemt beskæftigelse siden 1. januar 2000, eller som er over 65 år og/eller ramt af alvorlig sygdom. Initiativet er i færd med at blive ført ud i livet.

Sverige har oplyst, at antallet af illegale indvandrere - defineret som personer, der rejser ulovligt ind i landet og derefter søger asyl - skønnes at være steget fra ca. 3.400 personer i 1996 til 8.100 personer i 2000. Hvad angår amnestier, har de svenske myndigheder oplyst, at man ikke kender til sådanne ordninger i Sverige.

Finland har oplyst, at antallet af egentlige illegale indvandrere i Finland skønnes at være mellem 60 og 100 personer. Antallet af asylansøgere er steget fra 700 i 1996 til 3.170 i år 2000. Det er ikke oplyst, hvor mange af disse, der er indrejst illegalt. Hvad angår amnestier, opnåede ca. 1.000 asylansøgere fra Kosovo i 1999 en amnestilignende ordning med gyldighed i 11 måneder.

Tyskland har modtaget oplysning om, at Forbundsregeringen ikke udarbejder officielle skøn over antallet af statsborgere fra tredjelande, der opholder sig illegalt i Tyskland. Der er ikke gennemført en mere omfattende systematisk legalisering af ulovlige indvandreres ophold inden for de seneste fem år. Tysk politi fører dog statistik over de personer, der rent faktisk er blevet pågrebet i Tyskland eller ved grænseovergangene uden lovligt ophold . Antallet er ca. 131.000 personer i 1995 (heraf ca. 30.000 ved grænsen), ca. 137.000 personer i 1996 (heraf ca. 27.000 ved grænsen), ca. 138.000 personer i 1997 (heraf ca. 35.000 ved grænsen), ca. 141.000 personer i 1998 (heraf ca. 40.000 ved grænsen) og ca. 128.000 personer i 1999 (heraf ca. 38.000 ved grænsen). Forbundsindenrigsministeriet understreger, at det må formodes, at antallet af illegale indvandrere ligger væsentligt højere end antallet af på ;grebne personer.

Forbundsregeringen har endvidere i samarbejde med delstaterne gennemført en række anordninger, der har givet en form for opholdstilladelse til grupper af afviste asylansøgere, som fortsat har opholdt sig i Tyskland, dvs. i princippet uden lovligt ophold. Der er derfor tale om en slags "legalisering", men legaliseringen vedrører personer, som er anmeldt ved - og derfor kendt af - myndighederne i Tyskland. Det drejer sig om ca. 8.000 personer i 1996, 25.000 person er i 1999, et meget begrænset antal i sommeren 2000, 15.000 personer fra Bosnien og Kosovo i november 2000 og ca. 2.000 personer i februar 2001.

Norge har informeret om, at der i 1999 blev registreret 10.860 asylansøgere og i 2000 10.842 asylansøgere. Disse tal indeholder 3.000 kosovoalbanere, som blev sendt til Norge og derfor havde rejsedokumentation. Men af de resterende var 90% ikke i besiddelse af dokumenter, hvorfor man antager, at et antal må have været illegalt i landet en kortere eller længere periode.

Norge har kun ved én anledning givet amnesti til udlændinge. Amnestiet, som blev givet i midten af firserne, omfattede kun pakistanske statsborgere (antallet foreligger ikke) og forudsatte, at de pågældende oplyste de norske myndigheder om deres rette identitet.

Island oplyser, at antallet af illegale indvandrere i de sidste 5 år har været mellem 20 og 25 pr. år. Af disse har 1 fået politisk asyl, nogle er blevet sendt tilbage, medens resten har fået opholdstilladelse af humanitære grunde.

Det islandske fremmedpoliti har endvidere oplyst, at antallet af illegale indvandrere er steget efter Islands indtræden i Schengen. Således er antallet af illegale indvandrere allerede kommet op på 20 for 2001.

Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om antallet af illegale indvandrere og amnestier fra de franske og græske myndigheder.

Endelig har Europarådsrepræsentationen i Strasbourg hjemsendt rapporten "Current Trends in International Migration in Europe" (november 2000), som kan findes på netadressen: www.icmpd.org. Rapporten er skrevet af konsulent John Salt for "International Centre for Migration Policy Development" (ICMPD) og er ikke udtryk for Europarådets holdninger. Af rapporten fremgår det, at antallet af illegale indvandrere er meget vanskeligt at fastsætte, men de t oplyses, at antallet af illegale indvandrere i Europa, ifølge skøn fra ILO, udgør 2.6 millioner personer, herunder sæsonarbejdere og afviste asylansøgere, som stadig opholder sig i Europa.

Afslutningsvis kan henvises til, at den ulovlige indvandring til EU, ifølge skøn fra Europol, udgør 500.000 personer pr. år, jf. Kommissionens meddelelse Kom(2000) 757 endelig. Tallet er ikke opdelt landevist for hvert EU-land, men der er foretaget en opdeling i forhold til nationalitet af de ulovligt indrejste personer, hvoraf det fremgår, at de fleste illegale indvandrere kommer fra følgende lande (1998-tal med nævnelse af det h&oslas h;jeste antal først og det laveste sidst): Marokko, FRY, Tyrkiet (kurdere), Irak, Rumænien, Algeriet, Nigeria, Albanien, Sri Lanka.