Svar på spørgsmål om helbredsundersøgelse, sikkerhed, til udenrigsministeren kopi til arbejdsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1508)
arbejds- og
socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 374
(Løbenr. 23158)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 13. juni 2001 (Alm. del – bilag 1354) vedlægges Arbejdsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 204.
|
Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 204 af 13. juni 2001 fra Folketingets Europaudvalg (Alm. del – bilag 1354). |
Spørgsmål nr. 204:
Svar:
Jeg har indhentet nedenstående udtalelse fra Arbejdstilsynet, hvortil jeg kan henholde mig:
"Ved implementeringen af det eksisterende støjdirektiv (Rådets Direktiv af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet) fandt man, at direktivets bestemmelse i artikel 7 om lægekontrol er implementeret ved det almindelige danske sundhedssystem, idet bestemmelserne for iværksættelsen af lægekontrollen ifølge artiklen fastsættes i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivni ng og praksis.
De generelle bestemmelser om arbejdsmedicinske undersøgelser findes i rammedirektivet (Rådets Direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet). Disse bestemmelser er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1165 af 16. december 1992 om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.
Efterfølgende er der udstedt flere særdirektiver under rammedirektivet, som har formuleringer vedrørende arbejdsmedicinske undersøgelser, som svarer til det foreliggende forslag om støj, der ligeledes tænkes udstedt som særdirektiv i henhold til artikel 16, stk.1 i rammedirektivet.
Bestemmelserne om helbredsundersøgelser i direktivforslaget om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for risici på grund af fysiske agenser (støj) svarer således til bestemmelserne i direktiverne om biologiske agenser (Rådets direktiv 90/679/EØF), om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (Rådets Direktiv 90/394 /EØF) og om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med kemiske agenser (Rådets Direktiv 98/24/EF).
Direktivforslaget om støj giver arbejdstagerne ret til høreundersøgelser, når de udsættes for støj, der overstiger aktionsværdien på 85 dB(A).
Ved implementering af disse direktiver har man fundet det nødvendigt at formulere bestemmelser om arbejdsmedicinske undersøgelser i de enkelte bekendtgørelser.
Direktiverne er implementeret ved
- Bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser og arbejdsmiljø
- Bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, med senere ændringer
- Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
Tilsvarende vil forslaget til ændring af direktivet om støj nødvendiggøre mere konkrete bestemmelser om arbejdsmedicinske undersøgelser i de regler, der skal implementere det vedtagne direktiv."