Rådsmøde retlige og indre anliggender 13/7 01 samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1479)
retlige og indre
anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2001 – dagsordenspunkt ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. juli 2001 – vedlægges Justitsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Oversigt over aktuelle notater inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. juli 2001.
Side:
|
2-5 |
Dagsordenspunkt 1 |
Samarbejde om opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse med større internationale begivenheder. |
|
6-8 |
Dagsordenspunkt 2 |
Bemyndigelse af formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island vedrørende aftaler om retligt samarbejde i straffesager. |
Vedrørende: Samarbejde om opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse med større internationale begivenheder.
Nyt notat.
- Baggrund.
På baggrund af de voldsomme uroligheder i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15. – 16. juni 2001 er der blandt EU-landene indledt overvejelser om, hvorledes man kan søge at forhindre tilsvarende uroligheder i forbindelse med fremtidige møder i Det Europæiske Råd eller andre lignende arrangementer i medlemslandene.
Medlemslandene samarbejder allerede i dag om opretholdelsen af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse med større internationale arrangementer.
Ved Rådets fælles aktion af 26. maj 1997 vedrørende samarbejde om offentlig orden og sikkerhed er der således fastsat bestemmelser om medlemslandenes samarbejde i forbindelse med større arrangementer.
Det følger bl.a. af den fælles aktion, at medlemslandene underretter hinanden, når grupper af en vis størrelse, som vil kunne udgøre en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, agter at begive sig ind på andre medlemslandes område. Underretningen skal gives så tidligt som muligt, og den skal indeholde udførlige oplysninger om bl.a. den pågældende gruppes generelle sammensætning, rejserute, opholdssteder og t ransportmidler. Videregivelsen af oplysninger sker i overensstemmelse med national ret.
Det følger desuden af den fælles aktion, at medlemslandene i forbindelse med større internationale arrangementer midlertidigt kan udsende forbindelsesofficerer til andre medlemslande, der anmoder herom. Forbindelsesofficererne har en rådgivende og assisterende funktion, idet de ikke udøver myndighedsbeføjelser og i øvrigt er ubevæbnede. Udsendelse af forbindelsesofficerer kan ligeledes ske i henhold til Schengen-konventionens artikel 47 .
Også andre dele af det politimæssige og strafferetlige samarbejde, herunder f.eks. reglerne om gensidig retshjælp i straffesager og overførelse af retsforfølgning, vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse i forbindelse med strafbare forhold, som begås under uroligheder i forbindelse med større internationale arrangementer.
Hertil kommer, at der i forholdet mellem Schengen-landene er mulighed for at i et begrænset tidsrum at iværksætte personkontrol ved de indre grænser, når den offentlige orden kræver det, jf. herved Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2, som efter omstændighederne vil kunne bringes i anvendelse i forbindelse med større internationale arrangementer. Afvisning af udlændinge som led i den midlertidige grænsekontrol sker i givet f ald i overensstemmelse med national lovgivning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juli 2001 forventes det, at Rådet vil drøfte urolighederne i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15. – 16. juni 2001. Endvidere forventes det, at Rådet vil drøfte, hvordan man sikrer et tættere politimæssigt og strafferetligt samarbejde, herunder en effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemslandene, med henblik på at s h;ge at undgå tilsvarende uroligheder i forbindelse med fremtidige møder i Det Europæiske Råd eller andre lignende arrangementer.
Et udkast til rådskonklusioner vedrørende samarbejdet om opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse med større internationale begivenheder forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juli 2001 med henblik på vedtagelse.
- Indhold.
Et udkast til rådskonklusioner foreligger endnu ikke.
Det forventes imidlertid, at Rådet i konklusionerne vil tage afstand fra de voldsomme uroligheder i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15. – 16. juni 2001, idet Rådet samtidig vil understrege ytrings- og forsamlingsfrihedens betydning.
Endvidere forventes det, at rådskonklusionerne vil omtale vigtigheden af en grundig og omfattende planlægning af den operative politiindsats i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og lignende arrangementer og betydningen af, at politiet inddrages tæt i forberedelsen af sådanne arrangementer, hvor hensynet til opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed må indgå med betydelig vægt.
Desuden forventes det, at rådskonklusionerne vil fremhæve, at opretholdelsen af offentlig orden og sikkerhed ved større internationale begivenheder i medlemslandene er et fælles ansvar, som forudsætter et effektivt samarbejde om politimæssige og strafferetlige foranstaltninger samt om grænsekontrol.
På det politimæssige område forudsætter en effektiv indsats bl.a., at der forud for større internationale begivenheder i medlemslandene foretages en indgående risikoanalyse og –vurdering, og at alle relevante oplysninger udveksles mellem de berørte myndigheder i overensstemmelse med national ret.
Herudover vil en udvidet brug af politifolk som forbindelsesofficerer i forbindelse med større internationale begivenheder i medlemslandene have betydning for såvel den politimæssige indsats som grænsekontrollen, herunder efter omstændighederne ved de indre grænser mellem Schengen-landene.
For så vidt angår de strafferetlige foranstaltninger er det væsentligt, at der ved større internationale begivenheder i medlemslandene sikres et hurtigt og velfungerende samarbejde med henblik på retsforfølgningen af personer, der begår strafbare forhold under uroligheder i forbindelse med sådanne begivenheder.
Endelig forventes det, at rådkonklusionerne vil understrege vigtigheden af en fortsat og udvidet dialog med relevante bevægelser og organisationer m.v. om opretholdelsen af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse med større internationale begivenheder med respekt af ytrings-og forsamlingsfriheden.
Det forventes, at der i forlængelse af rådsmødet vil blive taget skridt til at udmønte rådskonklusionerne i konkrete initiativer, herunder på det operative plan, idet der bl.a. vil kunne tages udgangspunkt i det velfungerende samarbejde om bekæmpelse af fodboldhooliganisme, som er udviklet gennem de seneste år.
- Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
- Høring.
Der er ikke foretaget høring i sagen.
- Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
- Subsidiaritetsprincippet.
Rådets vedtagelse af konklusioner vedrørende samarbejdet om offentlig orden og sikkerhed ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Rådskonklusioner er ikke juridisk bindende og har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Vedrørende: Rådets bemyndigelse af formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island vedrørende aftaler om retligt samarbejde i straffesager.
Nyt notat.
- Baggrund og indhold.
- Europa-Parlamentet.
- Høring.
- Subsidiaritetsprincippet.
- Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Rådet vedtog den 10. marts 1995 på grundlag af den daværende artikel K.3 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) en konvention om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union (1995-konventionen). Endvidere vedtog Rådet den 27. september 1996 ligeledes på grundlag af den daværende artikel K.3 i TEU en konvention om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (1996-konventionen). Formålet med konventionerne er i forholdet mellem medlemsstaterne at supplere og lette anvendelsen af bl.a. den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere med tilhørende tillægsprotokoller og Schengen-konventionen.
De to EU-udleveringskonventioner er endnu ikke trådt i kraft, men konventionerne anvendes allerede mellem visse medlemsstater, der har ratificeret konventionerne. Danmark ratificerede de to konventioner henholdsvis den 19. november 1996 og den 17. september 1997.
I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den Europæiske Union.
For at sikre Norges og Islands fortsatte deltagelse i Schengen-samarbejdet efter integrationen i Den Europæiske Union har Rådet indgået en aftale med disse lande om deres associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne. Aftalen er for Rådets vedkommende godkendt ved Rådets afgørelse af 17. maj 1999.
Efter artikel 2, stk. 1, i associeringsaftalen gennemfører og anvender Norge og Island de bestemmelser i Schengen-reglerne, der er opført i bilag A til aftalen. Alle relevante bestemmelser i Schengen-konventionens kapitel 4 (artiklerne 59-66) om udlevering er indeholdt i dette bilag. Disse bestemmelser har derfor fundet anvendelse i forhold til Norge og Island siden den 25. marts 2001, hvor de nordiske lande indtrådte i det praktiske Schengen-samarbejde.
I henhold til artikel 2, stk. 3, i associeringsaftalen accepterer, gennemfører og anvender Norge og Island de retsakter og foranstaltninger, som EU har vedtaget med henblik på at ændre og udbygge de i bilag A nævnte bestemmelser, og som procedurerne i associeringsaftalen har været gældende for.
Spørgsmålet om, hvorvidt en retsakt eller en foranstaltning vedtages med henblik på at udbygge Schengen-reglerne, afgøres af EU-landene.
De to EU-udleveringskonventioner indeholder bestemmelser, der ændrer eller udbygger bestemmelserne i Schengen-konventionens kapitel 4. Disse konventioner blev imidlertid vedtaget af Rådet forud for associeringsaftalen. Derfor kunne de procedurer, der senere er fastlagt i associeringsaftalen, ikke anvendes i denne forbindelse.
Resultatet er, at Schengen-konventionens bestemmelser om udlevering finder anvendelse i forhold til Norge og Island, hvorimod de bestemmelser i de to EU-udleveringskonventioner, der udgør en udvikling af Schengen-konventionens bestemmelser om udlevering, ikke finder anvendelse i forhold til de to lande.
Formandskabet forventes derfor i løbet af kort tid at fremsætte et forslag til en rådsafgørelse, som fastsætter, hvilke bestemmelser i de to EU-udleveringskonventioner der må anses at udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, med henblik på at Norge og Island associeres i anvendelsen af disse bestemmelser.
Det må antages, at alle bestemmelser i 1995-konventionen og en række bestemmelser i 1996-konventionen udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.
Rådet vedtog endvidere den 29. maj 2000 en konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union (2000-konventionen). En række af bestemmelserne i konventionen udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, og disse bestemmelser blev derfor behandlet i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i associeringsaftalen med Norge og Island.
For så vidt angår de bestemmelser i de to udleveringskonventioner og de bestemmelser i 2000-konventionen, der ikke udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, har formandskabet nu under henvisning til TEU artikel 38, jf. artikel 24, fremlagt et udkast til Rådets bemyndigelse af formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island. Formålet med forhandlingerne er at indgå to aftaler mellem Den Europæiske Union på den ene side og Norge og Island på den anden side vedrørende Norges og Islands anvendelse af de bestemmelser i de to udleveringskonventioner og de bestemmelser i 2000-konventionen, der ikke udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne. Som led i forhandlingerne vil der i aftalen skulle indsættes bestemmelser om, hvorledes tvister mellem Den Europæiske Union og Norge og Island vedrørende indholdet af aftalerne søges afgjort. Derimod vil indholdet af de to udleveringskonvention er og 2000-kon-ventionen ikke blive gjort til genstand for forhandlinger.
Det forventes, at udkastet til bemyndigelse af formandskabet vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juli 2001 med henblik på vedtagelse.
Udkastet til Rådets bemyndigelse af formandskabet har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
Udkastet til bemyndigelse af formandskabet har ikke været sendt i høring.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde.
Bemyndigelsen af formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island vedrørende aftaler om retligt samarbejde i straffesager har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Eventuelle aftaler mellem på den ene side Den Europæiske Union og på den anden side Norge og Island vil til sin tid blive forelagt for Rådet til godkendelse. Aftalernes lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser vil i den forbindelse blive belyst.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.