Rådsmøde budgetministre 20/7 01 samlenotat

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1478)
budgetministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	29. juni 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (budgetministre) den 20. juli 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET

Nordgruppen N.1, j.nr. 400.D.9-0-2002

400.A.5-0-10

Den 27. juni 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

Rådsmøde (budgetministre) den 20. juli 2001


Aktuelt notat

1. Det foreløbige budgetforslag for 2002
   KOM (2001) 285
   

Evt.

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2002
KOM (2001) 285

Nyt notat.

1. Budgetforslaget generelt
   Kommissionen vedtog den 8. maj 2001 sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2002. Forslaget bygger på den inter-institutionelle aftale (IIA) om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren for 2000-2006, som blev vedtaget den 6. maj 1999. Budgetforslaget er omfattet af de finansielle overslag, der blev fastlagt som en del af Dagsorden 2000-forliget vedtaget af Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999. De finansielle overslag er gengivet i bilag 1.
   
   Budgetforslaget er i lighed med sidste år opstillet udfra fremgangsmåden med aktivitetsbaseret budgetlægning. Dette princip gør det muligt umiddelbart at se også de administrative midlers fordeling indenfor de forskellige politikområder, og Kommissionen anfører, at det vil betyde en øget koncentration af midler på Kommissionens overordnede målsætninger (jfr. bilag 2). Budgettet for 2002 er dog også som tidligere år opstillet s& aring; det fremgår, hvad der er henholdsvis drifts- og aktionsbevillinger.
   
   Rådsmødet (udenrigsministre) den 22. januar 2001 havde en orienterende debat om EU’s eksterne relationer. Der var bred enighed om nødvendigheden af en styrket indsats med henblik på større fokus på sammenhæng, resultatorientering, fleksibilitet og konsekvens i EU’s indsatser i tredjelande. De budgetmæssige valg i forbindelse med udgifter til EU’s foranstaltninger udadtil bør styres af prioriteringer såsom udvidelse, stabiliser i naboområder, mindskelse af fattigdommen og integrering af udviklingslandene i verdensøkonomien, konfliktforebyggelse og civil krisestyring, samt samarbejde med andre større internationale aktører. De eksterne aktioner skal kunne reagere på nye udgiftspres fra en hurtigt skiftende international situation og på langsigtede prioriteter.

Kommissionen offentliggjorde i februar 2001 sin årlige strategi om prioriteterne for det kommende år. Der er tale om en nyskabelse i forbindelse med Kommissionens reformprogram, og strategien er tiltænkt som en styrkelse og synliggørelse af sammenhængen mellem prioriteter og ressourcefordeling. Kommissionen anfører 6 overordnede prioritetsområder for 2002: introduktion af euro’en, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse i EU-institutioner videlsen, Middelhavsområdet og udviklingssamarbejdet.

Europa-Parlamentet vedtog den 3. april 2001 sin beslutning vedr. budgetretningslinierne for 2002. Europa-Parlamentets første politiske og økonomiske prioritet for 2002 er fødevaresikkerhed, forbrugertillid og bæredygtigt landbrug. Europa-Parlamentet anfører, at der må træffes de nødvendige foranstaltninger for at genoprette borgernes tillid, især i forbindelse med BSE-krisen, og at EU som følge BSE-krisen er forpligtet til at reformere den fælles landbrugspolitik yderligere. Europa-Parlamentet understreger herudover, at man er fast besluttet på at fastholde EU’s forpligtelser inden for de eksterne forbindelse, men at der bør gennemføres flere og bedre evalueringer af programmerne. Europa-Parlamentet fremhæver herudover behovet for en forbedret budgetgennemførelse samt fremskridt i Kommissionens reformarbejde.

På rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 7. maj 2001 gav Kommissionen en præsentation af de overordnede prioriteter for budget 2002.

* * *

Kommissionen foreslår afsat i alt 100.364 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og 97.807 mio. euro i betalingsbevillinger, jf. tabel 1. Dermed ligger budgetforslaget 308 mio. euro under det samlede udgiftsloft for forpligtelsesbevillinger i 2002 og 2.271 mio. euro under det samlede udgiftsloft for betalingsbevillinger.

I forhold til det vedtagne budget for 2001 er der i løbende priser tale om en stigning på ca. 4,3% i forpligtelsesbevillinger og ca. 5,7% i betalingsbevillinger. Opgjort i faste priser er der tale om en stigning på ca. 2,3% i forpligtelsesbevillingerne, mens betalingsbevillingerne stiger med godt 3,6%.

Stigningen i budgettet dækker især over øgede udgifter til den fælles landbrugspolitik (6,8%), hvilket er et resultat af de øgede forpligtelser inden for landbrugsområdet, som Dagsorden 2000-reformerne på kort sigt fastlægger, samt dækning af udgifter i medfør af BSE og mund- og klovsyge. Den øvrige del af budgettet stiger med 2,3% i forpligtelsesbevillinger og med 4,7% i betalingsbevillinger. Stabiliseringen af de &osl ash;vrige udgifter er ligeledes et resultat af Dagsorden 2000-forhandlingerne, der på budgetområdet var præget af et udbredt ønske om real udgiftsstabilisering. Den konkrete udmøntning af kravet om udgiftsstabilisering giver sig udslag i de finansielle overslag for perioden 2000-2006 ved, at udgifterne for de nuværende medlemslande i 2006 stort set svarer til udgiftsniveauet i 2000.

Kommissionen bemærker, at stigningen i betalingsbevillingerne er nødvendig for at få afviklet de betydelige ikke-indfriede forpligtelser, der har ophobet sig bl.a. grundet mange programmers flerårige-karakter og forsinkelser i implementeringen af programmer specielt i forbindelse med foranstaltninger udadtil.

Det foreløbige budgetforslag indebærer et dansk bidrag til finansieringen på 2.051 mio. euro svarende til 15,3 mia. kr. ved en kurs på 7,46 DKK/euro.

I nedenstående tabel 1 er vist udviklingen indenfor de forskellige budgetkategorier, samt de finansielle overslag som aftalt på Det Europæiske Råd i Berlin.

 

 

 

Tabel 1: Det foreløbige budgetforslag fordelt på udgiftskategorier. Bevillinger til forpligtelser, mio. euro (løbende priser)

Udgiftsområde	Budget 20011	Finansielle overslag 2002	Foreløbigt budgetforslag 2002
Den fælles landbrugspolitik	43.298	46.587	46.222
Strukturforanstaltninger2	32.720	33.638	33.638
Interne politikker	6.232	6.558	6.490
Foranstaltninger udadtil	4.928	4.873	4.826
Administrationsudgifter3	4.904	5.012	5.185
Reserver	916	676	676
Før-tiltrædelsesbistand	3.240	3.328	3.328
I alt	96.238	100.672	100.364

1:Opgørelsen af bevillingerne i 2001-budgettet på udgiftskategorier er sket med henblik på at tilvejebringe det bedst mulige sammenligningsgrundlag for behandlingen af 2002-budgetforslaget. De anførte tal svarer derfor ikke eksakt til de tal, der kan findes i det vedtagne budget for 2001 for de enkelte udgiftskategorier.

2: Ifølge den inter-institutionelle aftale om budgetdisciplin af 6. maj 1999 skal bevillinger, der ikke er blevet brugt i 2000 eller overført til 2001, overføres til fremtidige budgetår og det finansielle overslag justeres tilsvarende. For 2002 er 870 mio. euro overført, hvorfor det finansielle overslag er forøget tilsvarende.

3: De beløb, der er medtaget under loftet for administrative udgifter, er ifølge den inter-institutionelle aftale om budgetdisciplin af 6. maj 1999 for pensionsudgifternes vedkommende de beløb, der fremkommer efter fradrag af personalets indbetalinger til pensionsordningen inden for en grænse på 1.100 mio. euro i 1999-priser i perioden 2000-2006. Det bevirker, at de samlede administrative udgifter hver år i perioden 2000-2006 kan være op til 167 mio. euro (200 2-priser) højere end de finansielle overslag. For budgetforslaget 2002 er de angivne beløb ifølge de enkelte institutioners egne budgetforslag.

 

De obligatoriske udgifter udgør ifølge Kommissionens forslag 43.308 euro eller ca. 43% af forpligtelsesbevillingerne, mens de udgør 43.380 mio. euro eller ca. 44% af betalingsbevillingerne. De obligatoriske udgifter målt i forpligtelsesbevillinger stiger i det foreløbige budgetforslag med 4,6% i forhold til 2001-budgettet, mens de ikke-obligatoriske udgifter stiger med 2,6%.

De indtægter, der er nødvendige for finansiering af det foreløbige budgetforslag, svarer til 1,06% af Fællesskabets BNI. I forhold til budget 2001 er der tale om et fald i budgettets andel af BNI på 0,01 procentpoint. Godt 61% af finansieringsbehovet vil blive dækket ved BNI-bidrag, mens det resterende finansieringsbehov hovedsageligt bliver dækket af traditionelle egne indtægter og momsbidraget.

2. Det foreløbige budgetforslag for 2002

2.1 Udgiftskategori 1 – den fælles landbrugspolitik
Kommissionen foreslår i 2002 forpligtelsesbevillinger på landbrugsområdet på 46.222 mio. euro, svarende til en stigning på 6,8% i forhold til det endelige budget for 2001. Stigningen skyldes hovedsageligt gennemførelsen af Dagsorden 2000-reformerne samt dækning af udgifter i medfør af BSE og mund- og klovsyge. Forslaget ligger 365 mio. euro under de finansielle overslag.

Til implementering af Kommissionens 7-punktsplan til løsning af krisen for oksekødssektoren som følge af BSE har Kommissionen i 2002 afsat 1.145 mio. euro. Endvidere er der i 2002 ud af de i alt 420 mio. euro til dyre- og plantesundhed afsat 250 mio. euro til en særlig nødveterinærfond, der skal bidrage til medfinansiering af medlemsstaternes omkostninger vedrørende udrydelse af mund- og klovsyge.

Kommissionen har endvidere indarbejdet en reserve på 1.000 mio. euro til dækning af eventuelle yderligere udgifter i medfør af mund- og klovsyge og BSE.

De budgetmæssige virkninger af landbrugsreformen mærkes i 2002 i form af en forøgelse af den direkte støtte til korn og oksekød, som kun delvist kompenseres af besparelser til interventioner på markedet. Sammenlignet med 2001-budgettet ventes udgifterne til disse to sektorer at stige med 2.242 mio. euro, svarende til 9%. Herudover vil støtten til vinsektoren stige med 122 mio. euro, svarende til en stigning på knap 11%. Udgifterne til mælk og meje riprodukter ventes i 2002 stort set uændret i forhold til 2001-budgettet. Kommissionen er i gang med regelændringer for sukker, hvorved der forventes besparelser på 284 mio. euro (knap 17%). Udgifter til fårekød falder med 650 mio. euro (ca. 40%). Dette skyldes afskaffelse af forudbetalinger vedrørende fårekød, hvorved der opnås engangsbesparelser på 560 mio. euro.

Budgetforslaget omfatter 4.595 mio. euro til udvikling af landdistrikterne, hvilket er en stigning på 2,2% fra budgetår 2001. Budgetår 2002 er tredje år i den nye programmeringsperiode for landdistriktudvikling, og næsten alle medlemsstaterne har fremlagt deres udviklingsplaner.

Det foreløbige budgetforslag er udarbejdet på baggrund af en omregningskurs for euro på 0,92 dollar svarende til den gennemsnitlige kurs i de første 3 måneder af 2001. Budgettet for 2001 var baseret på en omregningskurs mellem euroen og dollaren på 0,87. Blandt andet af denne årsag forventes forskellen mellem verdensmarkedspriserne og fællesskabspriser at stige i forhold til budgettet for 2001, hvorfor de finansielle behov stiger tilsvarende.

Kommissionen nævner, at den igen i år til efteråret vil forelægge en ændringsskrivelse med mere præcise overslag over behovene på landbrugsområdet vurderet i lyset af produktionsårets resultater inden for de forskellige sektorer samt udviklingen vedrørende kogalskab og mund- og klovsyge.

Udgiftskategori 2 – strukturforanstaltninger
Kommissionen foreslår afsat 33.638 mio. euro til forpligtelsesbevillinger til strukturforanstaltninger, svarende til en stigning på 2,8% i forhold til 2001. Heraf udgør bevillingerne til Samhørighedsfonden 2.789 mio. euro. Der foreslås afsat 32.450 mio. euro til betalingsbevillinger, hvilket er en stigning på 2,8% i forhold til 2001. Forslaget til fordeling af strukturfondsbevillingerne i 2002 fremgår af nedenstående tabel 2.

 

 

 

Tabel 2: Fordelingen af forpligtelsesbevillinger i 2002 til strukturforanstaltninger efter rammernes mål

Rammerne	Mio. euro	Procentvis andel af samlede udgifter	Procentvis ændring fra budget 2001
Mål 1 – tilbagestående regioner	21.330	63,4	2,4
Mål 2 – regioner med svære strukturelle problemer	3.730	11,1	3,2
Mål 3 – beskæftigelse	3.646	10,8	2,0
Andet	2.144	6,4	8,0
Strukturfondene, i alt	30.849	91,7	2,8
Samhørighedsfonden	2.789	8,3	2,7
Strukturforanstaltninger, i alt	33.638	100,0	2,8

Kommissionens forslag til bevillinger til strukturforanstaltninger for 2002 er en del af programperioden for 2000-2006 og er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Berlin. Reform af EU’s strukturpolitik er et væsentligt skridt i retning af koncentration af indsatsen, med en forventet stigning i effektiviteten til følge.

2.3. Udgiftskategori 3 – de interne politikker
Udgifterne foreslået under udgiftskategori 3 beløber sig til 6.490 mio. euro i forpligtelsesbevillinger, hvilket er en stigning på 4,1% i forhold til 2001. Der efterlades dermed en margin til udgiftsloftet på 68 mio. euro.

Udgifterne i forbindelse med de interne politikker har nær tilknytning til Kommissionens overordnede strategiske mål. Udgifterne understøtter således den nye økonomiske og sociale dagsorden, som bygger på konkurrence og en vidensbaseret økonomi. Dette omfatter tiltag indenfor bl.a. forskning, fremme af informationssamfundet samt midler til stimulering af investering i uddannelse. Endvidere støttes målsætningen om forbedring af levevilk&arin g;rene i EU. Udover tiltag i forhold til transport, uddannelse og kultur samt miljøforbedringer vil der i den forbindelse fokuseres yderligere på bl.a. forbrugerbeskyttelse og offentlig sundhed.

Herudover omfatter budgetforslaget bl.a. fremme af bæredygtig udvikling set ud fra en miljømæssig, økonomisk, og samfundsmæssig synsvinkel, herunder styrkelse af foranstaltninger, der vedrører miljøbeskyttelse, folkesundhed, fødevaresikkerhed samt bekæmpelse af social udstødelse.

Nedenstående tabel 3 sammenfatter Kommissionens forslag på områder af særlig interesse for Danmark:

 

Tabel 3: Forpligtelsesbevillinger i 2002

	Mio. euro	Procentvis ændring fra budget 2001
Forskning og teknologisk udvikling	4.055	3,4
Transeuropæiske netværk	677	1,8
Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom	499	1,5
Indre marked	171	7,5
Miljø	200	72,2
Sundhed og forbrugerbeskyttelse	23	0,0
Arbejdsmarkedet og teknologisk innovation Bekæmpelse af svig	109   6	-14,5   22,0

Forskning og teknologisk udvikling udgør næsten 2/3 af udgiftskategori 3. Kommissionen foreslår en stigning til forskning og teknologisk udvikling på 135 mio. euro (3,4%) i forhold til 2001. Dette dækker bl.a. over den fortsat vigtige rolle, Kommissionen tillægger forskning som grundlag for økonomisk vækst og beskæftigelse i EU, og som blev understreget af Det Europæiske Råd i Lissabon.

Kommissionen forventer, at udgifter til miljø i 2002 vil udgøre 200 mio. euro og dermed stige godt 72% i forhold til 2001. Stigningen kan primært tilskrives forhøjelser af de bevillinger, der er afsat til det fem-årige program Life III (2000-2004). Denne store forhøjelse skyldes, at bevillingen til programmet i 2001 lå langt under niveauet for 2000. I forhold til 2000 er der i 2002 tale om en stigning på 26,6%. Kommissionen foreslå ;r en stigning i forpligtelsesbevilling til Det Europæiske Miljøagentur på 10,5% fra 19,0 mio. euro i 2001 til 21 mio. euro i 2002. Kommissionen har ligesom i 2001 afsat 23 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til udgifter til sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionen har for 2002 afsat 109 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til arbejdsmarkedet og teknologisk innovation mod 127 mio. euro i 2001, hvilket svarer til et fald på godt 14%. De forventede betalingsbevillinger falder med 2% fra 128 mio. i 2001 til 125 mio. i 2002. Faldet i forpligtelser er primært sket i flerårlige programmer for arbejdsmarkedsinitiativer, som følge af store forpligtelser i 2001. Disse programmer vil stadig medføre betalinger i 20 02 og frem. Der forventes fortsat omfattende forpligtelser under programmerne for små- og mellemstore virksomheder.

Udgifter til bekæmpelse af svig og andre uregelmæssigheder, herunder foranstaltninger gennemført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), forventes øget med 22% fra 5 mio. i 2001 til 6,1 mio. i 2002.

2.4. Udgiftskategori 4 – foranstaltninger udadtil
For udgifter til foranstaltninger udadtil foreslår Kommissionen opført 4.826 mio. euro i forpligtelsesbevillinger, hvilket er 2,1% mindre end i 2001. Dette efterlader en margin på 47 mio. euro i forhold til udgiftsloftet for udgiftskategori 4.

Blandt Kommissionens prioriterede områder for 2002 har to direkte tilknytning til kategori 4. For det første udviklingssamarbejdet, hvor der lægges vægt på strategierne til bekæmpelse af fattigdom, som er hovedformålet for al udviklingsbistand, og hvor der lægges særlig vægt på uddannelse og sundhed. For det andet Middelhavsområdet, hvor indsatsen vil blive fokuseret på fremskyndelse af forhandlingerne om tiltr ædelsesaftaler, udvikling af syd-syd-samarbejde samt gradvis opbygning af et fungerende indre marked mellem EU og Middelhavslandene. Kommissionen nævner endvidere, at der for øjeblikket er ved at ske en kraftig rationalisering og decentralisering af forvaltningen af eksterne bistandsprogrammer, hvor en række af Kommissionens delegationer vil blive styrket.

Centralt på budgettet 2002 vil fortsat være udgifter til genopbygningsarbejdet af det vestlige Balkan, der i forpligtelsesbevillinger anslås at udgøre 828 mio. euro, hvilket svarer til et mindre fald på 1,3% fra 2001.

Forpligtelsesbevillinger til samarbejdet med landene i det sydlige Afrika foreslås forøget med 2,5% i tråd med øget fokus på sikring af fattigdomsorienteringen i samarbejdet. I øvrigt foreslår Kommissionen en reduktion i forpligtelsesbevillingerne til samarbejdet med Latinamerika på 21 mio. euro eller 6,3%, men en stigning i betalingsbevillingerne på 6,2%. Til samarbejdet med Middelhavsområdet og Nær- o g Mellemøsten foreslår Kommissionen en reduktion i budgettet til forpligtelsesbevillingerne på 3,7% og til samarbejdet med landene i Asien foreslås en reduktion på 2,2%. Der foreslås endvidere forpligtelsesbevillinger på 21 mio. euro til før-tiltrædelsesstøtte til Cypern og Malta, hvilket er en stigning på 10,5%.

Kommissionen foreslår, at bevillingerne til foranstaltninger til fremme af demokrati og menneskerettigheder reduceres med 8,0 mio. euro til 95,0 mio. euro, svarende til et fald på 7,8%, hvilket bl.a. skal ses i lyset af tidligere års afløbserfaringer samt gennemførte effektiviseringer, der har formindsket programmets administrationsudgifter. Kommissionen foreslår et uforandret niveau på 473 mio. euro til humanitær bistand og et mindre fald i fødevarehjælp på 4,6% til 433,8 mio. euro. Budgettet afsat til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil blive reduceret med 2,8% til 35,0 mio. euro. Det skal her bemærkes, at støtten til den civile administration i Bosnien og i Kosovo vil blive finansieret som en del af den samlede støtte til det vestlige Balkan, samt at de administrative omkostninger i forbindelse med særlige udsendinge blev overført til Rådets budget i 2001.< BR>

Endelig foreslår Kommissionen, at udgifterne til de internationale fiskeriaftaler med 273,4 mio. euro vil blive fastholdt på omtrentligt samme niveau som i 2001. Der blev i september 2000 opnået enighed om en forlængelse af den eksisterende fiskeriprotokol mellem Grønland og EU for perioden 2001-2006. EU’s betaling til Grønland vil i perioden 2001-2006 pr. år udgøre 42,8 mio. euro, hvilket svarer til 319 mill. kr. over hele perioden.

2.5. Udgiftskategori 5 – administrative udgifter
IfølgeKommissionen og de enkelte institutioners foreløbige budgetforslag forventes i 2002 en stigning i de samlede administrative udgifter for alle institutioner på 5,7% til 5.185 mio. euro (inkl. pensioner), jf. nedenstående tabel 4.

Beløbet er 173 mio. euro højere end det finansielle overslag på 5.012 mio. euro. De beløb, der skal medtages under loftet for administrative udgifter, er imidlertid ifølge den inter-institutionelle aftale om budgetdisciplin af 6. maj 1999 for pensionsudgifternes vedkommende de beløb, der fremkommer efter fradrag af personalets indbetalinger til pensionsordningen inden for en grænse på 1.100 mio. euro i 1999-priser i perioden 2000-2006. Det bevirker, at de samlede administrative udgifter hver år i perioden 2000-2006 kan være op til 167 mio. euro (2002-priser) højere end de finansielle overslag. Den egentlige overskridelse af det finansielle overslag er dermed på 6 mio. euro.

Tabel 4: Administrative udgifter, mio. euro

Udgiftsområde	Budget 2001	Foreløbigt budgetforslag 2002*
Europa-Parlamentet	988	1.035
Den europæiske ombudsmand	4	4
Rådet	367	411
Kommissionen, inkl. fællesudg. og pensioner for alle institutioner	3.217	3.389
Personaleudgifter, Heraf pensioner	1.960 618	2.099 688
Ejendomme m.v.	398	403
Udførelse af særlige opgaver	305	305
Interinstitutionelt samarbejde	76	81
EF-delegationerne	248	273
Decentrale udg. Til hjælpepersonale mv.	229	227
Domstolen	142	149
Revisionsretten	73	81
ØSU, Regionsudvalget mv.	113	116
Administrative udgifter, i alt	4.904	5.185

* De angivne beløb er ifølge de enkelte institutioners budgetforslag.

De øgede administrative udgifter kan bl.a. tilskrives en stigning i udgifter til pensioner på 11,3%. Eksklusive pensioner forventes Kommissionens administrative udgifter at stige med 3,9%, der bl.a. dækker oprettelsen af 317 nye stillinger. De øvrige institutioners administrative udgifter ventes samlet at blive forøget med 6,4%.

2.6. Udgiftskategori 6 – Reserver

Kommissionen foreslår afsat i alt 676 mio. euro til reserver. Til den monetære reserve afsættes 250 mio. euro, mens der afsættes 213 mio. euro til indbetalinger til lånereserven og 213 mio. til nødhjælpsreserven.

2.7. Udgiftskategori 7 – Førtiltrædelsesbistand
Udgiftsområde 7 blev oprettet som et resultat af Dagsorden 2000-forhandlingerne udfra et ønske om at indhegne midlerne til kandidatlandene i Central-og Østeuropa, således at de ikke kan anvendes til udgifter til de nuværende medlemslande. Området er en af Kommissionens seks prioriteter for 2002.

I 2002 foreslår Kommissionen afsat i alt 3.328 mio. euro til forpligtelsesbevillinger mod 3.240 mio. euro i 2001, hvilket svarer til en stigning på 2,7%. I betalingsbevillinger er afsat 2.921 mio. euro mod 2.101 i 2001, hvilket er en stigning på 39%.

Udgiftsområdet omfatter tre forskellige instrumenter, henholdsvis et instrument på landbrugsområdet, et strukturpolitisk instrument og en videreførsel af Phare-programmet.

Det landbrugspolitiske instrument skal især støtte en forbedring af landbrugets effektivitet, forarbejdning og distribution af landbrugsprodukter, veterinær- og plantesundhedskontrol og fremme af kvalitetsprodukter. Til disse instrumenter foreslås i forpligtelsesbevillinger afsat 555 mio. euro i 2002 mod 470 mio. euro i 2001.

Det strukturpolitiske instrument sigter hovedsageligt på at hjælpe ansøgerlandene med at nå op på Fællesskabets standarder for infrastruktur inden for transport- og miljøsektoren. Kommissionen foreslår i forpligtelsesbevillinger afsat 1.109 mio. euro i 2002 mod 1.080 mio. euro i 2001.

Det reviderede Phare-program sigter mod at hjælpe myndighederne i ansøgerlandene med at skabe en effektiv kapacitet til gennemførelse af den eksisterende fællesskabsret og gøre det muligt for virksomhederne og de store infrastrukturer i disse lande at nærme sig Fællesskabets standarder. Kommissionen foreslår i 2002 afsat 1.664 mio. euro til programmet i forpligtelsesbevillinger mod 1.620 mio. euro i 2001.

2.8. Indtægterne

På baggrund af konklusionerne på Det Europæiske Råd i Berlin blev der den 29. september 2000 vedtaget en ændring af rådsafgørelsen fra 1994. Den reviderede rådsafgørelse vil træde i kraft, når alle medlemsstaterne har ratificeret denne. Kommissionen har baseret det foreløbige budgetforslag for 2002 på den nye rådsafgørelse om egne indtægter.

Med henblik på at øge den direkte sammenhæng mellem et lands betalingsevne og dets bidrag til EU’s budget indebærer den nye rådsafgørelse, at moms-bidraget reduceres med 25 pct. i 2002 og yderligere 25 pct. i 2004, samt at dette modsvares af en tilsvarende stigning i BNI-bidraget.

De traditionelle egne indtægter bibeholdes, mens den andel af disse, medlemsstaterne tilbageholder til dækning af opkrævningsomkostninger, forhøjes fra 10 til 25 pct. med virkning fra 2001.

Den britiske rabatordning videreføres men således, at der sker en neutralisering af de fordele, Storbritannien opnår ved omlægninger i finansieringssystemet og ved optagelsen af kandidatlandene i EU. Finansieringen af Storbritanniens rabat ændres, således at Tyskland, Holland, Østrig og Sverige fremover kun vil skulle betale 25 pct. af deres normale andel til rabatten.

Endelig baseres landenes BNI-bidrag på BNI-opgørelser ifølge det reviderede europæiske nationalregnskabssystem, ENS-95, i stedet for ENS-79.

Det samlede finansieringsbehov for 2002, det vil sige summen af betalingsbevillingerne, beløber sig ifølge Kommissionens overslag for de øvrige institutioners administrative udgifter til 97.771 mio. euro, hvilket er en stigning på 5.202 mio. euro (5,6%) i forhold til 2001-budgettet (eksklusive tillægs- og ændringsbevillinger). Kommissionen opgør de egne indtægter, der er nødvendige til finansiering af betalings-bevillingerne p&ari ng; det foreløbige forslag til 2002-budgettet, til at udgøre 1,06 pct. af BNI. Loftet over de egne indtægter for 2002 fastsætttes i Rådsafgørelsen om egne indtægter til 1,27 pct. af EU’s BNI.

Af nedenstående tabel 5 fremgår finansieringen af budgettet fordelt på indtægtstyper for henholdsvis det vedtagne 2001-budget og Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2002:

Tabel 5: Finansieringen af det foreløbige budgetforslag

Indtægtstype	2001 budget (mio. euro)	Procentvis andel af budget 2001	2002 FBF (mio. euro)	Procentvis andel af FBF 2002
Landbrugs- og sukkerafgifter, told mv.	14.260	15,4	13.244	13,5
Moms	33.467	36,2	23.594	24,1
BNI-bidrag	43.245	46,7	60.122	61,5
Diverse	1.597	1,7	812	0,8
I alt	92.569	100,0	97.771	100,0

Note: Baseret på Kommissionens overslag over de øvrige institutioners administrative udgifter, hvorfor det

samlede finansieringsbehov er 36 mio. euro mindre end det samlede finansieringsbehov baseret på de

enkelte institutionernes egne budgetforslag.

---------------

Der vedlægges (bilag 3) en oversigt over det vedtagne 2001-budget, de finansielle overslag for 2002 samt Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2002.

 

3. Det danske udgangspunkt
Danmark finder det generelt vigtigt med en fortsat stram budgetdisciplin under iagttagelse af de danske prioriteter, og der lægges derfor vægt på, at budgetforslaget for 2002 udarbejdes under respekt for de finansielle overslag som aftalt på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999. Der skal sikres samme budgettilbageholdenhed på EU-plan som i medlemsstaterne samtidig med, at der afsættes de fornødne bevi llinger til gennemførelse af EU’s politikker. Kommissionen skønner foreløbigt i den seneste fremskrivning, at de 15 EU-landes samlede offentlige udgifter nominelt vil vokse med 3,9 pct. i 2002.

De årlige budgetter er et udtryk for udviklingen i det europæiske samarbejde under hensyn til de finansielle bestemmelser og budgetrammer, som bl.a. er fastlagt i traktaterne og af Det Europæiske Råd. Budgetforslaget afspejler beslutninger med budgetmæssig virkning om indholdet af samarbejdet, der dagligt træffes af især Rådet, og som udtrykker Fællesskabets prioriteringer inden for de enkelte sektorpolitikker.

Under budgetforhandlingerne i Rådet vil man fra dansk side lægge særlig vægt på danske hovedprioriteter. Det drejer sig om forberedelsen af EU’s udvidelse med de central- og østeuropæiske lande. Det er også vigtigt, at de politiske tilsagn om bistand til genopbygningen af det vestlige Balkan bliver udmøntet i konkrete handlinger. Beskæftigelse, miljø, menneskerettigheder og forbrugerbeskyttelse er ligeledes central eret i regeringens Europa-politik. For flere af områderne spiller fællesskabets forsknings- og udviklingsindsats en væsentlig rolle, ligesom forskning og udvikling i sig selv bidrager til at fremme de fælles mål. Herudover har Danmark en væsentlig interesse i, at der afsættes tilstrækkelige midler til den fælles landbrugspolitik.

Udvidelsen med de central- og østeuropæiske lande er EU’s største opgave i de kommende år. Af denne årsag indtager samarbejdet med disse lande, der bl.a. skal forberede landene på EU-medlemskab, en særlig prioritet. Dagsorden 2000-forliget indebærer en markant forøgelse af midlerne til kandidatlandene i Central- og Østeuropa, både hvad angår førtiltrædelsesbistanden, og hvad angår finansie af de omkostninger, der forudses efter optagelsen af nye medlemslande. Der er med Dagsorden 2000 sikret et tilstrækkeligt finansielt råderum for, at udvidelsen kan realiseres. Samtidig er bevaret en betydelig margin mellem det samlede finansieringsbehov og loftet for EU’s egne indtægter.

Hvad angår førtiltrædelsesbistanden er denne opført for sig på EU’s budget for at sikre, at disse midler ikke anvendes til udgifter til de nuværende medlemslande. Ved siden af førtiltrædelsesbistanden er der i de finansielle overslag for de nuværende medlemslande afsat et beløb til disponible betalingsbevillinger til dækning af omkostninger, der forudses efter optagelsen af nye medlemslande, og som altså ikk nkluderet i selve budgettet for 2002.

Fsva. det faglige, økonomiske og finansielle samarbejde med udviklingslandene finder man fra dansk side, at samarbejdet med landene i det sydlige Afrika bør prioriteres højt ud fra et ønske om fattigdomsorientering i anvendelsen af disse midler.

Samarbejdet om beskæftigelse er et andet dansk prioritetsområde. I de sidste par år har den økonomiske udvikling i Europa været gunstig, om end den seneste afdæmpning af den internationale konjunktur også har påvirket væksten i Europa. Også beskæftigelsen har udviklet sig positivt. Der er imidlertid stadig behov for en yderligere indsats for at skabe nye varige arbejdspladser. På Det Europæiske Råd i Liss abon i 2000 fastlagde EU nye fælles målsætninger og igangsatte et omfattende reformarbejde, der skal gøre EU mere konkurrencedygtigt og skabe en dynamisk vidensbaseret økonomi med en holdbar vækst, styrket beskæftigelse og en større social inddragelse. Dette arbejde er fortsat, og Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 gjorde status for det reformarbejde, der er omfattet af Lissabon-processen. Samtidig blev miljøaspektet tilfø jet til processen.

Tiltagene på beskæftigelsesområdet beror på, at indsatsen for vækst og beskæftigelse bliver mere effektiv, når den tilrettelægges i fællesskab, end når de enkelte lande iværksætter ukoordinerede tiltag. Men det forbliver dog først og fremmest medlemsstaternes opgave at bekæmpe arbejdsløsheden. Lissabon-processen indeholder et katalog af elementer, der skal gennemføres med henblik på at nå det overo rdnede mål, herunder vedr. det indre marked, på forsknings- og IT-området og vedrørende de finansielle markeder.

Et yderligere dansk prioritetsområde er beskyttelse af miljøet og forbrugerbeskyttelse. De overordnede hovedlinjer for EU's miljøpolitik er fastlagt i det 5. miljøhandlingsprogram. Der er opnået politisk enighed om en fælles holdning i Rådet om forslag til et 6. miljøhandlingsprogram for de næste ti år. Forslag til 6. miljøhandlingsprogram falder generelt i tråd med hovedprioriteterne i dansk miljøpolitik. Forslaget skal vedtages efter reglen om fælles beslutningstagen. Life III-programmet for konkrete miljøforanstaltninger blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet den 17. juni 2000 med en ramme på 640 mio. euro for det femårige program for 2000-2004.

På områderne arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse er det vigtigt for Danmark, at ønsket om et stadig stigende beskyttelsesniveau afspejles i prioriteringen af budgettet.

Den fælles landbrugspolitik indebærer betydelige fordele for Danmark. Man ønsker fra dansk side, at der fortsat afsættes de nødvendige bevillinger indenfor landbrugsområdet, herunder til bekæmpelse af husdyrssygdommene, idet der også på dette område skal vises budgetmæssig tilbageholdenhed, således at den fornødne margin under de finansielle overslag sikres. Danmark går fortsat ind for yderligere reform er af landbrugspolitikken i retning af mere markedsorientering, herunder fortsat reorientering fra prisstøtte til direkte indkomststøtte.

Man har fra dansk side traditionelt indtaget en meget restriktiv holdning til administrative udgifter på fællesskabsbudgettet, idet man dog har vist forståelse for behovet for tolkning, oversættelse og rimelig repræsentation af alle medlemslandes statsborgere i det faste personale. Besparelser i forhold til Kommissionens forslag kan opnås gennem effektiviseringer på det administrative område. Man finder fra dansk side, at alle muligheder for omprioriteringer bør udnyttes som et vigtigt led i bestræbelserne på at gøre administrationen i EU-institutionerne moderne og effektiv. Man lægger endvidere vægt på, at vedtægterne og pensionssystemet reformeres, således at stigningstakten for de administrative udgifter bliver forenelig med en real udgiftsstabilisering af EU’s budget.

Det er vigtigt at sikre en effektiv udnyttelse af midlerne på EU’s budget, både af hensyn til Fællesskabets økonomi og af hensyn til Fællesskabets troværdighed i befolkningerne. Danmark arbejder på fællesskabsplan for en sundere finansforvaltning og en styrket indsats mod svig. Danmark har i denne forbindelse aktivt støttet Kommissionens igangværende reformprogram, som påalle hovedområder går i d tige retning, selvom Danmark på visse områder gerne havde set mere vidtgående forslag. Der lægges fra dansk side vægt på, at de konkrete tiltag udmøntes hurtigt og præcist, således at reformprocessen gøres synlig og konkret. Der er endvidere i de senere år sket en række fremskridt i forbedringen af de fællesskabsretlige rammer for svigbekæmpelse, herunder oprettelsen af et nyt uafhængigt svigbekæmpelseskontor, OLAF.

 

Man kan fra dansk side i lyset af de ovenfor anførte prioriteter og princippet om budgetansvarlighed som udgangspunkt støtte en forhandlingsløsning vedrørende EU’s budget for 2002, der kan samle kvalificeret flertal.

4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreløbige budgetforslag indebærer et dansk bidrag til finansieringen på 2.051 mio. euro svarende til 15,3 mia. kr. ved en kurs på 7,46 DKK/euro.I forhold til budgettet for 2001 er der tale om en stigning på ca. 1,8 mia. kr., mens der i forhold til Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2001 er tale om en stigning på 1,5 mia. kr. Forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser.

5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet forslaget i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om Kommissionens overordnede prioriteter for budget 2002 forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 7. maj 2001. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den reviderede rådsafgørelse om egne indtægter forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 29. november 1999.

 

 

Bilag 1:

De finansielle overslag for de nuværende medlemslande for perioden 2000-2006, jfr. den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin af 6. maj 1999.

Bevillinger til forpligtelser, mio. euro1	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
1. Landbrug	41738	44530	46587	46449	45377	44497	44209
2.Strukturforanstaltninger2	32678	32720	33638	33308	32998	32735	31955
Strukturfondene Samhørighedsfonden	30019 2659	30005 2715	30849 2789	30519 2789	30316 2682	30053 2682	29278 2677
3. Interne politikker	6031	6272	6558	6676	6793	6910	7038
4. Foranstaltninger udadtil	4627	4735	4873	4884	4895	4905	4916
5. Administration3	4638	4776	5012	5119	5225	5332	5439
6. Reserver	906	916	676	426	426	426	426
7. Før-tiltrædelsesbistand	3174	3240	3328	3328	3328	3328	3328
I alt (forpligtelsesbevillinger)	93792	97189	100672	100190	99042	98133	97311
I alt (betalingsbevillinger)	91322	94730	100078	100795	97645	95789	95217
- i pct. af EU’s BNI	1,10	1,09	1,10	1,08	1,02	0,97	0,95
Udvidelsen (Betalingsbevillinger)			4397	7125	9440	12146	15097
Loft for betalingsbevillinger	91322	94730	104475	107920	107085	107935	110314
- i pct. af EU’s BNI	1,12	1,11	1,14	1,15	1,12	1,10	1,09
Margin i pct. af EU’s BNI	0,15	0,16	0,13	0,12	0,15	0,17	0,18
Loft for EU’s egne indtægter i pct. af BNI	1,27	1,27	1,27	1,27	1,27	1,27	1,27

1: I løbende priser for 2000-2002 og 2002-priser for resten af perioden.

2: Ifølge den inter-institutionelle aftale om budgetdisciplin af 6. maj 1999 skal bevillinger til strukturfondene, der ikke er blevet brugt i 2000 eller overført til 2001, overføres til fremtidige budgetår og det finansielle overslag justeres tilsvarende. For 2002 er 870 mio. euro overført fra 2000, hvorfor de finansielle overslag er justeret tilsvarende.

3: De beløb, der er medtaget under loftet for administrative udgifter, er ifølge den inter-institutionelle aftale om budgetdisciplin af 6. maj 1999 for pensionsudgifternes vedkommende de beløb, der fremkommer efter fradrag af personalets indbetalinger til pensionsordningen inden for en grænse på 1.100 mio. euro i 1999-priser i perioden 2000-2006.

 

 

Bilag 2:

Budgetforslag 2002 opdelt på politikområder (mio. euro)

	Bevillinger 2002	Procent ændring1
Økonomiske og finansielle	494,0	5,0
Virksomheder	293,5	-3,2
Konkurrence	74,1	10,8
Beskæftigelse og sociale anliggender	9.735,2	-3,0
Landbrug og lokaludvikling	49.556,7	3,2
Transport og energi	1.022,1	1,0
Miljø	266,3	50,3
Forskning	2.783,7	5,1
Informations samfund	1.070,3	1,8
Fiskeri	1.005,8	0,4
Indre Marked	66,3	6,1
Regional politik	21.778,0	6,2
Skatte- og toldunion	89,4	7,7
Uddannelse og kultur	744,9	0,3
Medie og kommunikation	149,9	10,5
Sundhed og forbrugerbeskyttelse	743,0	127,4
Retlige og indre anliggender	119,2	2,0
Eksterne relationer	3.248,4	-2,4
Handel	66,6	5,5
Udviklingssamarbejde og samarbejde med AVS-landene	1.056,7	-1,6
Udvidelse	1.802,2	2,5
Humanitær bistand	702,0	0,8
Svigbekæmpelse	48,3	15,4
Rådgivning	195,8	9,3
Kommissionens administration	546,3	0,8
Budget og regnskab	71,7	2,7
Statistikker	117,6	3,1
Pensioner	701,7	11,0
Ikke fordelt og andre institutioner	1778,7	7,3
I alt	100.328,3	3,5

Note: Baseret på Kommissionens overslag over de øvrige institutioners administrative udgifter.

1: Ændring i forhold til Budget 2001 inklusive Tillægs- og Ændringsbevilling 1/2001.